Japan ’drager’ til Fanø under dragefestival

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

Efter at Hirimo Endo modtog invitationen til at deltage i Fanø International Kite Flyers Meeting 2017 på Fanø, har Hirimo Endo designet en speciel ‘Visit Fanø’ drage.

Hele artiklen i PDF-format

DRAGEKULTUR – Dragefestivalen den 11.-18. juni når nye højder, når en større delegation af de førende dragebyggere og drageflyvere fra Japan deltager i årets festival.

”Det er nogle af verdens ypperste udøvere udi kunsten at bygge og flyve en drage, der kommer til Fanø. Det betyder store oplevelser på stranden for alle interesserede og mulighed for at deltage i workshops, hvor det er mesteren selv, der deler ud af sin viden,” fortæller Fanøs turistchef Poul Therkelsen.

Med de japanske drageflyveres besøg understreger Fanø Dragefestival – hvis officielle navn er Fanø International Kite Fliers Meeting – sin position som en af verdens førende dragefestivaler.

”Det bliver en festival, hvor de japanske gæster vil præsentere nogle fantastiske kunstfærdige drager sammen med drabelige kampdrager,” siger Poul Therkelsen, der er projektleder på opgaven med at få Japan ’draget’ til Fanø.

Læs foreløbigt program for Japan på Fanø

Japan bliver temaet og ikke kun på stranden. Skolerne i Esbjerg og på Fanø vil have Japan på skemaet i forskellige sammenhænge, hvor dragebygning bliver en del af oplevelsen for eleverne. Nationalpark Vadehavet og forskellige virksomheder i Esbjerg med forretningsforbindelser i Japan forventes også at præsentere sig på Fanø og i Esbjerg henover ugen.

Fanø Bryghus vil sammen med sin japanske samarbejdspartner brygge en særlig øl.

”Det er oplagt, at øens restauranter også griber temaet og serverer japansk inspireret kogekunst,” mener Poul Therkelsen.

Det japanske besøg på Fanø er kommet i stand med baggrund i fejringen af 150 års jubilæet for de diplomatiske relationer mellem Japan og Danmark i 2017, hvor Kulturministeriet står bag den officielle festligholdelse med en dansk-japansk kultursatsning.
I Esbjerg Erhvervsudvikling er det turistchef Poul Therkelsen, som sammen med initiativgruppen arbejder på programmet for ugen. En uge der ikke kun er drageflyvning, men også workshops, kunstudstillinger, film og meget mere. Det er gruppens håb, at aktiviteterne på Fanø og i Esbjerg, kan blive en del af kulturministeriets officielle program.

Fanø Sparekasse stopper som arrangør af Fanøløbet

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

Efter 17 år er det slut med Fanøløbet i sin nuværende form.

”Fanø Sparekasse vil ikke længere stå som arrangør af Fanøløbet, men andre må gerne tage over,” fortæller sparekassedirektør Henning Balle.

Der har ifølge Henning Balle været en faldende interesse de seneste år, og resultatet står ikke mål med omkostningerne.

”Der er mange udbydere af motionsløb og det er også mere ekstreme udfordringer, som eksempelvis maratonløb, der tiltrækker deltagerne,” uddyber Henning Balle, som også sætter spørgsmålstegn ved den økonomiske effekt for Fanø af Fanøløbet.

”Mætningspunktet er nået. Når store hold fra Esbjerg melder fra, så er Fanøløbet ikke med til at skabe en yderligere omsætning,” konstaterer Henning Balle.

Med stop af Fanøløbet kan der nu blive plads til disse events og andre arrangementer, der appellerer til moderne motionister og sportsudøvere.

Fanø Maraton er efter to år ved at være en etableret event, og i efteråret 2016 forsøgte den lokale sundhedscoach Stinne Berg at arrangere Fanø Vadehavs Challenge.

Og der er masser af anden inspiration at hente til nye events rundt omkring.

I Nationalpark Mols Bjerge er der eksempelvis arrangementer, der forener oplevelser, nationalpark og kultur.

Sommer Ultra i Mols Bjerge, kaldet SUMB, er en udfordring, hvor to deltagere og én cykel skal rundt i naturen i Mols Bjerge. Med kort, kompas og GPS skal ruten gennemføres, inden der er ’fest’ på Fregatten Jylland i Ebeltoft.

Tilsvarende er der en vinterevent, VUMB; der på samme vis inddrager naturen i udfordringerne og skaber sociale rammer omkring hele arrangementet.

XTERRA Vestkysten blev i 2016 afviklet i Blåvand i et samarbejde mellem ProVarde, Hvidbjerg Strand Feriepark og XTERRA Nordic. Her blev deltagerne udfordret med svømning i Vesterhavet, Mountain bike rute gennem klitterne og gennem militærets øvelsesterræn samt løb forbi Blåvand Fyr.

På Bornholm har man organiseret sig omkring outdoor sports aktiviteter på hele øen, som også indgår i markedsføringen Bornholm: ’Kom og prøv kræfter med med klatring, surfing, rapelling, kajakroning, mountainbiking, dykning og andre actionprægede naturaktiviteter.’

Der er både plads og behov for nye initiativer på Fanø, og Fanø Sparekasse er parat til at støtte.

”Kommer der et nyt Fanøløb eller et andet arrangement, støtter vi gerne op som sponsorer,” siger Henning Balle.

Fanøløbet har tiltrukket løbere i alle aldre.

Højere diger eller nye teknologiske løsninger i fremtiden

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

Et midlertidigt dige udlagt med ‘water tubes’ beskytter mod oversvømmelse af Vikingeskibsmuseet i Roskilde
(Foto: NoFloods/ Environmental Solution).

Hele artiklen i PDF-format

Alle snakker om digernes højde, og et faktum er, at der skal ske noget på et eller andet tidspunkt.

Ved stormen i 1998 var det tæt på at være kritisk og med de klimaforandringer, der tilsyneladende forstærkes hastigt, kan behovet for at forhøje digerne komme hurtigere end ventet.

Ifølge Kystdirektoratets seneste rapporter skal Fanø derfor snart tage stilling til, om digerne skal forhøjes traditionelt ved at bygge højere, eller om der er nye teknologiske løsninger, der kan benyttes? Løsninger der kan etableres hurtigt, og som har en attraktiv økonomi – uanset hvem der skal afholde omkostningerne.

Læs Kystdirektoratets vurdering af digernes sikkerhed

Læs tilstandsvurdering af digerne

Den traditionelle løsning vil være at forhøje digerne med de omkostninger og gener, det måtte medføre for alle og ganske særligt for dem der bor helt tæt på digerne.

Diget bliver ikke kun højere, men også bredere. Og højere diger tager ikke kun udsynet, fordi ’muren’ bliver endnu højere. De kræver også et større areal ved digefoden for at få den rette hældning,

I juledagene, hvor vandstanden i Roskilde Fjord og ved Dragør steg til næsten rekordhøjde, beskyttede man private ejendomme i Jyllinge og ved Dragør Museum ved hjælp af mobile diger, de såkaldte ’water tubes’.

”Water tubes er udviklet i Danmark og har vist sin duelighed flere steder både i og uden for Danmark,” fortæller Henrik Kellermann Hansen fra Environment Solutions, der markedsfører systemet.

”Det er en meget effektiv løsning. Den er hurtig og nem at installere i truede områder eller som en fleksibel løsning på eksisterende diger, påpeger han og fortæller, at fire mand kan udlægge en kilometer water tubes på fire timer.

Spørgsmålet er så, om water tubes kan blive løsningen på Fanø? Ved en fleksibel løsning, der først udlægges ved varsel om forhøjet vandstand, undgås de gener, en permanent forhøjelse af digerne vil have. Teknikken er dog endnu ikke afprøvet ved Vadehavet og de særlige forhold, der hersker her.

Bliver water tubes eller lignende systemer løsningen, skal digerne planeres og anordninger til fastgørelse af ’pølserne’ skal monteres. Der skal opsættes teknik til brug for fyldning af ’pølserne’, og portene skal forhøjes, hvilket de også skal ved en permanent forhøjelse af digerne.

”Water tubes kunne sagtens være en løsning,” siger Kristine Kaas Krog, formand for Erhvervs-, natur- og teknikudvalget.

”Alle muligheder er åbne og med begrænset plads i byzonen, særligt i Nordby, kan ny teknologi som water tubes godt være en løsning. En løsning hvor herlighedsværdierne også beskyttes.”

”De fire vadehavskommuner får de kommende måneder lavet en detaljeret analyse, der skal belyse hvor digerne i Vadehavet skal forhøjes og hvornår med baggrund i klimaforandringerne, vandstandsprognoser m.m.,” oplyser Kristine Kaas Krog.

Digerne er klar, men hunde på digerne kan være en trussel

Digerne og det samlede beredskab ved en stormflod er i topform og klar til indsats.

Mod vest er klitterne Fanøs værn mod stormflod. Mod nord og øst er det de 3,3 km diger i Nordby og 900 meter i Sønderho, der beskytter værdier for mange hundrede millioner kroner mod oversvømmelser.

Slitage er en trusselEn tilstandsvurdering af digerne fra august 2016 viser, at de er i god fysisk stand og ved løbende vedligeholdelse vil de kunne sikre befolkningen og værdierne mod stormflod og højvande de næste mange år, med mindre der sker væsentlige og hurtigere ændringer i klima og vandstand.

Ifølge Lars S. Mortensen fra Fanø Kommune er de største udfordringer for digerne mosegrise, kaniner og hundeluftning. Særligt på diget ved havnen i Nordby er der kraftige slidspor som følge af hundeluftning, hvilket kan svække digets effektivitet.

En styrkevurdering fastslog i 2012, at diget mellem Lille Slippe og Lystbådehavnen ikke levede op til den projekterede sikkerhed, og der blev anbefalet en forstærkning af diget. Herudover påpegede rapporten en række mindre forhold.

I en ny rapport fra 2016 var konklusionen, at klæglaget generelt var tilstrækkeligt, men at mosegrise og kaniner, specielt på diget i Nordby, var en udfordring. Kun hvor der var afgræsning med får, var græsset jævnt og tæt, hvorfor rapporten anbefalede en afgræsning eller en hyppigere klipning. Et tæt rodnet holder bedre på klæglaget.

Slidsporet fra hundeluftning ses tydeligt ved digefoden på øst-diget ved færgelejet.

I en ekstrem situation kan slitagen få katastrofale konsekvenser.

Løst sand og menneskeskabt slitage blev anført som de værste skader.

Der sikres nu forholdsvist effektivt mod tilsanding af diget ved havnen i Nordby ved en faskine bestående af øens mange brugte juletræer. Sandet lægger sig bag faskinen fremfor på diget.

Alle anbefalinger, bortset fra afgræsning, er blevet gennemført, oplyser Lars S. Mortensen fra Fanø Kommune.

Hvad koster det?

Uanset hvilken løsning der vælges, har det sine omkostninger.

Fanø Kommune fik i 2014 ingeniørfirmaet Johansen & Kallestrup til at beregne anlægsomkostningerne for en traditionel forhøjelse af digerne til kote 5,1 meter i Sønderho og i Nordby.

De blev beregnet til 9,7 mio. kr.

Henrik Kellermann Hansen fra Environmental Solution oplyser, at prisen for en water tubes løsning er ca. en mio. kr. pr. km.

Levetiden for slangerne er ca. ti år og for øvrigt teknisk udstyr ca. 20 år.

Frivillige er rygraden i stormflodsindsatser

Siden 1. januar 2016 har Sydvestjysk Brandvæsen haft ansvaret for brand og redning i Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder. Sydvestjysk Brandvæsen, der også tæller de mere end 25 frivillige på Fanø, er sammen med Falck på Fanø up-to-date med uddannelse og udstyr.

De ’frivillige’ er rygraden for indsatsen på Fanø i forbindelse med en stormflod. Pumperne er smurte, og alle de frivillige er trænet i netop deres opgave, når stormen raser, og vandet truer.

Sydvestjysk Brandvæsens indsatsleder beslutter, hvornår der skal lukkes porte m.v., og aktiverer materialegårdens vagt samt de ’frivillige på Fanø’.

”Vores opgave ved en stormflod er at hjælpe det øvrige beredskab, hvor der er behov,” fortæller beredskabsforbundets kredsleder på Fanø Ingrid Pedersen.

”Portene skal lukkes, sandsække fyldes, der skal holdes øje med bagvand og digerne,” beretter Ingrid Pedersen, som opfordrer alle til at kontakte hende og deltage i det frivillige beredskab hele øen rundt, hvis lysten er der.

Højvande den 15.12.2013 ved Havnevej.

Fanø Sejlklub må selv klare oprensning af lystbådehavn

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

Ingen tvivl om, at lystbådehavnen trænger til en oprensning. Her er mudderet fritlagt ved ebbe den 6. februar 2017.

Fanø Lystbådehavn i Nordby lider under både tilsanding og manglende vedligeholdelse.

Det ser dog ud til, at der nu er penge på vej til at få gennemført en række nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Men om der også kan findes finansiering til oprensning af havnen er fortsat et spørgsmål.

Erhvervs-, natur- og teknikudvalget har anbefalet byrådet, at der gives en tillægsbevilling på 250.000 kr. Det er en bevilling der var indeholdt i budgettet for 2015, men som ikke blev udnyttet.

Sammen med en tidligere beslutning om, at kommunens lejeindtægt på 70.000 kr. årligt i 2015 og 2016 skulle benyttes til uddybning og vedligehold, forventes der således at være 390.000 kr. til rådighed i 2017 til formålet.

Samarbejdet og ansvarsfordelingen mellem Fanø Kommune og Fanø Sejlklub har – frem til udgangen af 2014 – været reguleret i en aftale fra december 1989. Her har Fanø Kommune haft ansvaret for at vedligeholde lystbådehavnens faste og flydende anlæg.

Det er ikke lykkedes at få en ny aftale på plads mellem parterne, hvorfor der har været usikkerhed om ansvarsfordelingen, og hvordan omkostningerne skal fordeles mellem kommunen og sejlklubben.

Fanø Kommunes fremtidige involvering i driften af lystbådehavnen forventes at blive minimal, da

byrådet i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 har besluttet, at det årlige tilskud til lystbådehavnen fjernes, og der arbejdes på en mulig overdragelse af arealerne til sejlklubben.

Det bekræfter borgmester Erik Nørreby, der med henvisning til budgetforliget fastholder. at de fremtidige omkostninger må afholdes af Fanø Sejlklub.

”Ud over den økonomiske støtte til ungdomsafdelingen, skal sejlerne ikke forvente yderligere fra Fanø Kommune,” siger borgmesteren.

Fanø Sejlklub har en lidt anden opfattelse af situationen.

”Vi afventer stadig en forhandling med kommunen om fremtiden,” fortæller bestyrelsesmedlem John Nielsen.

”Der er ikke sket meget siden 2010. Med en aflejring af sand og sedimenter på op til 30 cm om året, så kan man selv regne ud, hvor meget sejldybden er blevet forringet på seks år.”

John Nielsen vurderer, at en oprensning af sejlrende og havn vil andrage et større millionbeløb, da materialet må formodes at være forurenet.

I Sønderho har man selv taget initiativet og afholder selv omkostningerne. Kan Fanø Sejlklub ikke gøre det samme?

”Der er en stor forskel mellem Sønderho og Nordby,” mener John Nielsen.

”Det er en éngangsopgave i Sønderho. I Nordby er det en løbende driftsopgave, når det mudrer til med op til 30 cm om året,” understreger John Nielsen.

Udbud af færgedriften undersøges nu

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

Marius Nielsen (t.v.) fra det lokale selskab Esbjerg-Fanø Overfarten A/S er parat til at byde.

Hele artiklen i PDF-format

KONKURRENCE – Færgedriften og hvem der burde eje færgen har ’alle dage’ været diskuteret på Fanø. Kritikken af overfarten er ofte stor, og billetpriserne kan altid blive billigere, ja de burde nærmest være gratis. Det har flere af byrådets politikere ofte udtalt, og nu igangsættes processen med at få syn for sagn.

Bedre service

Økonomi- og planudvalget, der har borgmesteren som formand, besluttede på udvalgets møde den 9. januar at rette henvendelse til økonomi- og indenrigsministeren for at undersøge muligheden for at gennemføre et udbud af Fanøoverfarten.

”Jeg tror, vi kan få en bedre service og en bedre pris gennem et udbud,” siger borgmester Erik Nørreby fortrøstningsfuldt.

”Andre statslige ruter kommer i udbud, senest var det Spodsbjerg-Tårs, så hvorfor ikke også Fanø-overfarten,” spørger borgmesteren retorisk, der henviser til, at staten ejer halvdelen af Fanø-færgen gennem ejerskabet i Danske Færger A/S.

”Brevet til ministeren er sendt, og vi klar til at afprøve markedet,” siger Erik Nørreby, der også konstaterer, at regeringen generelt efterspørger større konkurrenceudsættelse og flere udbud i kommunerne.

Fornuftigt som det er

SF er ikke repræsenteret i Økonomi- og planudvalget, men er skeptisk afventende.

”For SF’s skyld må Fanø Kommune da gerne undersøge, om det er muligt at udbyde færgen, men der skal ikke sættes noget på spil,” understreger Karen Jeppesen (SF).

”Jeg synes faktisk, det er ganske fornuftigt, som det er nu. Færgen sejler oftere, og vi er hurtigere i Esbjerg end bybussen fra Hjerting. Vi skal ikke risikere en ringere regularitet eller en anden prisstruktur. Selvfølgelig kan jeg forstå ønsket om større indflydelse, men det må også kunne løses,” påpeger Karen Jeppesen.

Vi har spurgt Jørgen Jensen, kommerciel direktør i Danske Færger A/S, der driver Fanø Færgen, om hans rektion på beslutningen om at undersøge muligheden for at konkurrenceudsætte Esbjerg-Fanø overfarten.

”Fanø Kommune er i sin gode ret til at tage forskellige initiativer. Det blander vi os ikke i,” understreger Jørgen Jensen.

”Vores opgave er at levere en effektiv færgetransport, der er på forkant med de ønsker og behov pendlerne og turisterhvervet på Fanø har,” påpeger han.

Jørgen Jensen, kommerciel

direktør, Danske Færger A/S.

Kommunalt færgeselskab

I brevet til økonomi- og indenrigsministeren fra Fanø Kommune fremgår det også, at der ønskes en drøftelse af Fanø Kommunes mulighed for at danne et kommunalt rederi, og hvordan staten, som hovedaktionær i rederiet ’Færgen’, vil forholde sig til det.

Borgmester Erik Nørreby ønsker gennem spørgsmålet at få undersøgt om Fanø Kommune kan oprette og drive et kommunalt rederi.

”Læsø, Samsø og Ærø driver deres egne færger. Den mulighed bør også være åben for Fanø,” siger borgmester Erik Nørreby, der ønsker at få afdækket alle muligheder for Fanø.

Det kunne være via Esbjerg-Fanø Overfarten A/S, et selskab, der med lokale kræfter, siden 2008 har været klar til at overtage færgen.

”Jeg synes, det er positivt, at Fanø Kommune nu er kommet på banen og har henvendt sig til ministeren,” siger Marius Nielsen formand for Esbjerg-Fanø Overfarten.

På de halvårlige møder med færgens ledelse, kan Fanø Kommune fremsætte ønsker til afgange, prisstruktur og andre forhold omkring færgen.

Men det er alene Danske Færger A/S, der træffer beslutningerne.

”Det er vigtigt, at vi her på Fanø selv har indflydelse på færgefarten. Hvis Fanø får muligheden, og kommunen ikke selv kan påtage sig opgaven, så vil vi gerne gennem et offentligt-privat partnerskab være med til at løfte den,” tilbyder Marius Nielsen, formanden for Esbjerg-Fanø Overfarten A/S.

At Fanø Færgen – som den eneste i Danmark – hidtil har været drevet uden nogen form for offentligt tilskud, dvs. på markedsvilkår, har haft den konsekvens, at driften aldrig har været i udbud. I princippet kunne hvem som helst starte en konkurrerende rute, hvis ikke lige det var for besejlingsforholdene.

Med statens tilskud til nedsættelse af færgetakterne – i 2015 for godstransport og fra 2016 for biler og passagerer i ydersæsonen – ydes der nu et offentligt tilskud til driften. Det må derfor efter byrådets opfattelse betyde, at Esbjerg-Fanø overfarten bør konkurrenceudsættes eller sendes i EU-udbud, som det også kaldes.

Og det er ikke småpenge, der kommer Fanø til gode gennem tilskuddet.

I 2017 vil det samlede statstilskud til Fanø Færgen for godstransport, biler og passagerer udgøre 20,7 mio. kr., stigende til 27 mio. kr. i 2020.

Der er et stort politisk ønske om at teste markedet. Formålet er, at få større kontrol med livsnerven for Fanø gennem aftalte udbuds- og kontraktbetingelser.

Fanø er på vej ud af Sydtrafik

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

BESPARELSE – På byrådsmødet den 20. februar forventes byrådet at træffe beslutning om at starte en proces frem mod udmeldelse af Sydtrafik.

En endelig beslutning om af hvem og hvordan den offentlige transport skal leveres på Fanø, forventes truffet senere på året.

I Sydtrafik udtrykker formand Jesper Frost Rasmussen ærgrelse over, at Fanø Kommune har sat gang i processen med at forlade Sydtrafik.

Forståelse for behov

”Men jeg har forståelse for, at man på Fanø har nogle særlige behov, som kan være svære at rumme inden for den lovgivning, som Sydtrafik er underlagt,” siger Jesper Frost Rasmussen.

I 2016 gennemførte konsulentvirksomheden COWI en analyse af den mulige fremtidige organisering, og de afledte økonomiske konsekvenser af en anden måde at eje og drive den offentlige transport på Fanø.

Her pegede COWI på, at der ud over en større fleksibilitet, også kunne opnås en besparelse på ca. 800.000 kr., hvis Fanø Kommune skulle vælge at varetage busdriften selv.

Der er dog fortsat stor usikkerhed om en række forhold, såvel økonomiske, juridiske og praktiske, herunder visiteret handicap- og sygekørsel uden for Fanø og fremtidigt brug af rejsekortet på Fanø.

Forhold som skal drøftes og afklares med Sydtrafik de kommende måneder.

”Vi må i Sydtrafik forholde os til, hvilke ydelser Fanø Kommune må ønske, vi skal levere, og hvad det så må koste,” udtaler Jesper Frost Rasmussen.

Hvor det endelige økonomiske regnestykke ender, er derfor fortsat usikkert.

Den økonomiske usikkerhed forstærkes af, at økonomi- og planudvalget på sit møde den 5. februar har indstillet til byrådet, at omkostningerne på 240.000 kr til yderligere konsulentbistand delvist skal komme fra en yderligere besparelse på 60.000 kr. ved en udmeldelse af Sydtrafik.

At Fanø Kommune har mulighed for at udtræde af Sydtrafik, skyldes en lovændring fra 2015. Her blev udtræden af det regionale trafikselskab mulig for kommuner, der udgøres af en ø, og som ikke har bro eller landfast forbindelse til andre kommuner.

Nu kan alle på Fanø få hurtigt internet

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

De røde felter viser de sommerhusområder i Sønderho, der de kommende måneder får adgang til en hurtig internet-forbindelse og TV-pakker.

TILSKUD – Inden sommerferien har Sønderho Antenneforening nedgravet yderligere fire km nye kabler og installeret det nødvendige udstyr i de sidste to sommerhusområder (se kort).

Når arbejdet er afsluttet, kan alle husstande og sommerhuse – hele øen rundt – blive tilsluttet højhastighedsbredbånd gennem enten Nordby eller Sønderho antenneforeninger og dermed få adgang til TV og lynhurtigt internet.

Tilskud fra staten

Det er et tilskud på 1,2 mio. kr. og et lån fra Fanø Kommune på 400.000 kr., der har muliggjort projektet i Sønderho.

”Nu kan de sidste fem veje i Sønderho blive tilkoblet antenneforeningens netværk,” fortæller kasserer Marius Nielsen, Sønderho Antenneforening.

”I marts, april og maj måned vil entreprenørfirmaet Frits Brinch & Sønner grave kabler ned på Vesten Sandene, Søndermarken, Bjerges Leje, Præstemarken og Præstens Toft. Samtidig vil antenneforeningens teknikker tilslutte kabler til de huse, der ønsker at blive koblet på,” forklarer han.

Mange undersøgelser viser, at sommerhusgæsterne prioriterer gode internetforbindelser med en kapacitet og hastighed, hvor der kan downloades film og hele familiens mange forskellige enheder kan være opkoblet uden problemer. De nye kabler er kobberkabler, men der lægges et tomrør ved siden af, som senere kan bruges til eventuelle fiberkabler.

”Vi ved, at vores pristilbud er billigere end de store selskabers, og vi har en bedre service, som er forankret lokalt,” påpeger antenneforeningens kasserer.

”Vi håber, at så mange som muligt vil støtte projektet og blive medlem af Sønderho Antenneforening,” lyder det fra Marius Nielsen.

Fanø Skole grundlægger højt uddannelsesniveau

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

Gode forhold og resultater på Fanø Skole bidrager til, at op imod halvdelen af eleverne senere vender hjem til Fanø med en videregående uddannelse.

Hele artiklen i PDF-format

UDDANNELSE – Mange af Fanøs unge vender tilbage til Fanø, når de skal stifte familie. Og hen ved halvdelen af dem vender hjem til øen med en videregående uddannelse, flest piger. Det viser tal fra Region Syddanmark, hvor henved 50 pct. af de elever der forlod folkeskolen i 1999, og som voksne vender tilbage til Fanø, har en videregående uddannelse.

Andre tal fra Region Syddanmark viser, at Fanø Skoles resultater ofte ligger helt i top sammenlignet med andre kommuner i regionen.

Fire ud af fem elever er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet med folkeskolens afgangsprøve, og de vælger primært en gymnasial uddannelse.

En håndværkeruddannelse eller anden erhvervsfaglig uddannelse frister kun 13 pct., hvilket er den laveste andel i Region Syddanmark.

Det ryddede overskrifter sidste efterår, at Fanø Kommune havde landets syvende højeste karaktergennemsnit for afgangsprøven i 9. klasse. Med et karaktergennemsnit på 7,8 blev Fanø kun overgået af seks nordsjællandske kommuner. For pigerne alene var snittet 9,1.

Placeringen kan dog svinge meget år for år. Året før lå Fanø Skoles gennemsnit f.eks. endnu højere på 8,0, men dengang var det ikke nok til en topplacering.

Derfor er skoleleder Torben Larsen og skolebestyrelsesformand Henrik Deutchbein også enige om, at nok er placeringen i sidste skoleår flot, men det der betyder mindst lige så meget er, at eleverne udvikler sig – også efter folkeskolen.

Og tallene indikerer, at Fanø Skole skaber grundlaget for, at relativt mange af eleverne ender med en videregående uddannelse.

At eleverne har ressourcestærke forældre kan også ses i tallene fra Region Syddanmark.

Mere end 80 pct. af Fanøs indbyggere har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og knap 30 pct. af dem har en videregående uddannelse.

”Et stort engagement fra elever, forældre, lærere og byråd er baggrunden sammen med stor respekt for de forskellige roller, vi har,” understreger Torben Larsen.

”Fanø Skoles resultater skyldes dygtige og engagerede lærere,” tilføjer skolebestyrelsesformanden.

På Fanø Skole er der da heller ikke nogen problemer med at besætte ledige lærerstillinger.

”Fanø Skole er et tilvalg og ikke et fravalg,” konstaterer skolelederen og peger blandt andet på ombygningen af Fanø Skole i 2010 som en af årsagerne.

Ombygningen skabte ifølge skolelederen nogle noget nær perfekte rammer for elever, lærere og andre, der benytter skolens moderne faciliteter.

Der er også en tilgang af elever fra Esbjerg, hvor der er flere folkeskoleelever, der hver morgen tager færgen til Fanø end den anden vej.

”Vi har da også vores udfordringer i hverdagen, men vi tager hånd om dem,” siger Torben Larsen.

”Fanø har fordelene ved at være det lille og nære samfund. Så opfanges signalerne, og der kan hurtigt sættes ind.”

Det halter med trivslen hos skoleeleverne generelt

På landsplan er elevernes tilfredshed også blevet undersøgt. På emner som social og faglig trivsel ligger Fanø midt i feltet af kommuner. Det gælder også for ’støtte og inspiration’ samt ’ro og orden’, hvor tilfredsheden blandt eleverne generelt scorer lavt i hele landet.

”Vi har fokus på trivsel og arbejder i skolebestyrelsen med etik og værdier. Vi skal ikke være bange for at stille krav til børn og forældre, og vi drøfter ofte, hvordan vi kan udvikle de sociale værdier på Fanø Skole,” fortæller skolebestyrelsesformand Henrik Deutchbein.

’Kan’- eller ’skal’-opgaver

10. februar 2017 by Lars H. Olsen with comment off

Leder

Er det rimeligt, at Fanø Sejlklub fremover selv skal afholde alle omkostninger ved driften af lystbådehavnen – også til at holde havnen fri for at sande til?

Der kan også spørges på en anden måde:

Hvorfor betaler Fanø Kommune ikke for jagtlejen for jagtforeningens medlemmer? Eller hvorfor er det ikke kommunen, der stiller ridehal til rådighed for dem, der gerne vil ride?

Når der spørges sådan, synes svaret på spørgsmålet om lystbådehavnen relativt enkelt. Sejlerne har valgt en hobby, hvor en lystbådehavn er en del af fritids-
fornøjelsen. Så må de også selv betale. På tilsvarende vis som lejen af jagtret er en del af jægerens udgifter til sin hobby, og ridehallen er for rytteren.

Men det er et paradoks, at lystbådehavnen i Nordby sander til samtidig med, at Sønderho Havn snart bliver uddybet, og der graves sejlrender.

I Sønderho har man selv taget initiativet og sørger selv for finansieringen. Det kan man også i Nordby, men det kræver samme udgangspunkt.

Fanø Sejlklub og Fanø Kommune indgik i december 1989 en 25-årig aftale om driften af lystbådehavnen. Parterne fik ikke udfærdiget ’skilsmissepapirerne’ inden aftalens udløb i 2014. Hvad der ikke blev gjort i 2014, må gøres nu. Også selvom det kan betyde, at Fanø Kommune må bidrage økonomisk til nogle af de opgaver, der udestår.

Dog under forudsætning af, at Fanø Sejlklub påtager sig selv at drive lystbådehavnen og selv afholde de fremtidige omkostninger i en aftalt årrække.

Der kan være gode grunde til, at byrådet på et givent tidspunkt prioriterer en fritidsaktivitet og økonomisk også støtter den. Det må ikke blive til en fast løbende omkostning for kommunen, der binder kommunen i en meget lang årrække.

Fanø Kommune skal skabe rammerne, der muliggør et aktivt og varieret fritidsliv.

Det kan kommunen gøre med et plangrundlag, der muliggør forskellige aktiviteter. Kommunen kan også bidrage med favorable lån til større investeringer – vel at mærke lån, der betales tilbage til fællesskabet.

Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook!

Redaktør arkiv: Lars H. Olsen

Hvad koster det?

Frivillige er rygraden i stormflodsindsatser

Kommunalt færgeselskab

Det halter med trivslen hos skoleeleverne generelt

Leder