Johannsen bagest i cockpittet med to passagerer i sædet foran. Det er nok fra 1920-1921. Foto: Danmarks Flymuseum.

Nedestående anmeldelse er en korrigeret anmeldelse, da der er fejl i den trykte udgave, som forfatteren her påpeger. Det beklager vi meget.

Kommentarer fra bogens forfatter René Rasmussen:

Krigsministeriet blev nedlagt i 1905 og at krigsministeriet og marineministeriet derefter blev slået sammen under betegnelsen ”forsvarsministeriet”. Det er altså ikke en fejl, når jeg skriver forsvarsminister og forsvarsministeriet om begivenheder, der finder sted i 1919.Det er også ret kompliceret med krigs-/marine-/forsvarsministeriet, for krigs- og marineministeriet bliver underlagt en fælles forsvarsminister i 1905, men der var fortsat en adskillelse af de to værns ledelse indtil 1950. Se Forsvarsministeriets historie (fmn.dk).
Man kan se hele rækken af forsvarsministre tilbage til tiden før Første Verdenskrig her: Tidligere forsvarsministre kan også ses der.
Mht. det andet punkt: Jeg skriver ingen steder, at Johannsen fik ansættelse på et autoværksted i København eller at Fanøløbet fandt sted i 1925, og jeg skriver heller ingen steder, at motoren havde siddet i et fly, som Johannsen havde fløjet i. Jeg skriver, at Johannsen fik ansættelse på Hans Dynesens autoværksted i Herning og at løbet fandt sted i 1924. Hvor det andet kommer fra, ved jeg ikke, men i hvert fald ikke fra min bog. Og igen: Jeg plejer aldrig at kommentere anmeldelser, og jeg er helt med på, at jeg må leve med kritik af ting, jeg har skrevet. Men jeg synes nu ikke det er helt rimeligt, hvis jeg skal kritiseres (og oven i købet citeres) for noget, jeg ikke har skrevet .

Bogen Danmarks bedste flyver er en biografi over sønderjyden Christian L. Johannsen, født i februar 1890 i Lendemark

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Af Bent Esbensen og Finn Arne Hansen

BOGANMELDELSE – Johannsen var, siden barneårene, lidenskabeligt interesseret i flyvning. Allerede som meget ung fik han, i 1912, lov at forsøge sig som pilot på et hjemmebygget fly, som den lokale cykelsmed / Georg Gearløs havde konstrueret. Forsøgene fik en forudsigelig udgang, men efter sammenflikning, da tredje gang ikke viste sig at være lykkens gang, kunne fjerde forsøg krones med en flyvetur på en lille kilometer.
Som sønderjyde måtte han, som ca. 30.000 andre ’nordslesvigere’ deltage i 1. Verdenskrig på tysk side. Han var infanterist i et Füsilier-Regiment, men ville hellere uddannes som pilot. Da han blev såret i kamp, benyttede han lejligheden til at søge om optagelse på flyveskolen og således startede flyvekarrieren. Efter eget udsagn på samme frontafsnit som den røde baron.

Slut med et luftvåben
Da krigen sluttede, tillod Versailles-traktaten ikke Tyskland at have nogen form for flyvevåben, endsige civil flyvning. Johannsen flyttede derfor familien til Danmark, hvor han indledningsvist skabte nogle fjendskaber med officererne i Hærens Flyverstyrker, idet han som ’sagkyndig’ for Forsvarsministeriet bedømte det meste af den danske bestand af militære fly som uforsvarlige at flyve med. Det var lidt en streg i regningen, idet de fleste af de udenlandske fly i styrken var så gamle, at de allerede i 1919 var utidssvarende og idet de danske producenter af Nielsen & Winter jagerflyet ikke vidste, hvad prøvebelastning var for noget – med det kedelige resultat, at flyene havde en tendens til at bryde sammen i luften.

Fjendskaber blev skabt
Den hårde dom over materiellet og de herved skabte fjendskaber kom til at præge Johannsens danske flyvekarriere. Han blev efterhånden pilot i Dansk Luft Rederi i Lundtofte og fløj forskellige slags operationer, som man i dag ville kalde GA – General Aviation: Reklameflyvninger, taxaflyvning, flyvning med aviser, journalister og andet godtfolk, som gerne ville prøve det nye og havde råd til det. Ansættelsen blev forholdsvist kort, idet selskabet gik konkurs i 1923.
Mekanisk begavet, som Johannsen var, fik han ansættelse hos Ford-forhandler Hans Dynesen i Herning. Ejeren var begejstret for automobilvæddeløb og ville gerne deltage i Fanø-løbet i 1924. Johannsen overtalte ham til at sætte en seksliters Mercedes-flymotor i et Fiat-chassis, som faktisk vandt løbet.

Ford-forhandler Hans Dynesen fra Herning satte med hjælp fra Johannsen den kraftige Mercedes-flymotor i et Fiat-chassis og vandt strandløbet på Fanø i 1924 med køretøjet. Fotograf: Ukendt.

Vinderbilen fik øgenavnet Overdynen, da Politikens journalist mente, den lignede en tung, rød overdyne. Den 10-liters, sekscylindrede Mercedes-motor med 180 hk stammede angiveligt fra et Albatros-flyvrag, som Dynesen købte. Den slog danmarksrekorden og måske også verdensrekorden i fart med 203 km/t. Bilen solgtes til en mand i København men endte sine dage i en have i Dover i Nordjylland, har Veteran TIdende skrevet i en artikel, hvori sønnen i huset blev interviewet. Motoren, som repræsentanter fra Mercedes-fabrikkerne i Tyskland ifølge artiklen forsøgte at bytte sig til med en spritny Mercedes-luksusbil, er muligvis den, der i dag er på Danmarks Flymuseum mellem Ringkøbing og Skjern. Vil man læse hele historien om Hans Dynesen og Overdynen og løbet, skal man gå til Herning Historie her.

Løb tør for benzin
Efter en kort ansættelse som pilot i selskabet Dansk Lufttransport, fik Johannsen endelig sit ’drømmejob’ som ruteflyver i Det Danske Luftfartsselskab (forløberen for SAS). Ikke uden modstand fra de gamle officerer, som stadig havde et horn i siden på Johannsen.
Desværre måtte Johannsen nødlande et af DDLs rutefly på Stevns, da det løb tør for benzin, på vej hjem fra Tyskland. Skyldsspørgsmålet blev omstridt, men enden på historien blev, at Johannsen blev frakendt sit danske flyvecertifikat.
Tilbage i Tyskland fandt Johannsen, efter lempelser i begrænsningerne på civil flyvning i Tyskland, arbejde som avis-flyver og flyveinstruktør.
I 1929 blev han, af en kinesisk elev, antaget til at flyve et Avro Avian fra London til Kina. Her skulle Johannsen så arbejde med uddannelse af kinesiske militærpiloter. Turen til Kina var lang og fuld af udfordringer og eventyr.
Ansættelsen i Kina faldt ikke i Johannsens smag, så han returnerede til Tyskland, hvor han blev en del af en trio, som ville flyve et Junckers-fly fra Berlin til New York og tilbage igen. Det gik ikke helt efter planen, idet benzinen slap op, før de var i land i USA. Efter nødlanding på vandet, drev de rundt i adskillige døgn, før de blev samlet op af et norsk skib.

Tilbage til Tyskland
Resten af bogen omhandler Johannsens tilbagevenden til Tyskland, hvor Johannsen deltager i adskillige klandestine operationer for det nye Luftwaffe. Da 2. Verdenskrig starter, bliver Johannsen, efter adskillige genvordigheder pga. ’politisk upålidelighed’ – han havde erklæret sig som dansksindet i forbindelse med afstemningen i 1920 – først flyveinstruktør i Luftwaffe og senere flyveleder.
Nogle år efter krigen vente Johannsen og frue tilbage til Danmark, hvor han havde et fredeligt job som skrædder. På grund af sit tyske statsborgerskab undgik Johannsen retsforfølgning i retsopgøret, men den danske flyververden vendte ham ryggen de næste tyve år.
Sammenfattende må denne anmelder mene, at bogen tegner et detaljeret – sine steder for detaljeret – billede af et interessant menneske. Johannsen beskrives som en opportunist, som ikke generer sig for at pynte på sandheden, når det tjener et formål. Det er en tilbøjelighed forfatteren tillægger alle piloter, idet han døber det at lyve om egne bedrifter ’flyverlatin’. Tak for kaffe!

Trættende detaljer
Som det angives i indledningen, er den væsentligste kilde til levnedsløbet Johannsen selv og han synes, i sti livs efterår, at dele karakteristik med en for tiden meget omtalt politiker: ”En velmenende, ældre mand med en svigtende hukommelse”.
Det er en meget flot udgivelse, René Rasmussen har begået. Billedmaterialet er særdeles omfattende, fra mange forskellige kilder og i fremragende kvalitet. Den foreliggende udgave i stift bind er en smuk og fornem bog.
Bogen bærer sine steder præg af at være skrevet af en akademiker uden militær erfaring, endsige faglig indsigt i flyvning eller motorer. Desuden er det ærgerligt, at fly konsekvent omtales som ’flyvere’, idet ’flyvere’ er de piloter, som flyver flyene. At den danske pilot Knud Clauson-Kaas kaldes Clausen-Kaas burde have været fanget ved korrekturlæsningen.
Detaljerigdommen i bogen er stor, ofte for stor. Det bliver lidt omstændeligt, når forfatteren for eksempel indgående fortæller om de adresser, hvor Johannsens søskende bosætter sig efter indgåelse af ægteskab.

Tre stjerner
Den akademiske tilgang til litteratur- og kildeangivelser er intet mindre end imponerende: Noteapparatet bag i værket fylder 20 sider!
Hvis man er til nørdede bøger om dansk-tyske forhold i mellemkrigstiden og hvordan en flyvers karriere snor sig ind og ud af disse, er dette en god bog at få et par dage til at gå med. Hvis man er til handlingsmættede flyverhistorier med fortættet spænding, bør man søge andetsteds.
Bogen får tre stjerner ud af seks.

Om bogen og anmelderen

Forfatteren, René Rasmussen er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot. Uddannet som cand. mag i historie og sproglig kommunikation og formidling. Bogen er på 352 sider og koster 298 kroner, for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland er prisen 198 kroner.
Bogen kan købes hos Historisk Samfund via linket hssdj.dk eller hos boghandlerne.
Anmelder: Bent Esbensen, født i Sønderborg 1959. Opvokset på Fanø. Uddannet som privatpilot i 1985. Formand for KZ & Veteranfly Klubben 2011 – 2019.