Feriestedet Fanø Bad blev i slutningen af 1800-tallet opført som et internationalt badested for den europæiske overklasse
HISTORIE – I knap 100 år prægede de imposante hoteller og villaer området ved Fanø Bad. De rummede en historie, der udviklede sig fra at være det sted, hvor den absolutte overklasse holdt ferie, til ungdommens og masseturismens fest- og ferieparadis.
Før midten af 1800-tallet badede man ikke i havet for sin fornøjelses skyld, men på det tidspunkt fandt den europæiske overklasse ud af, at frisk luft og havbade kunne have en helsebringende virkning. De begyndte at rejse ud til Nordsøen og Atlanterhavet, hvor der blev anlagt badesteder langs Europas vestlige kyster.
Sådan et badested ville man også have i Danmark. En af foregangsmændene var lensgreve F. Raben-Levetzau til Aalholm Slot, der var den første formand for Danmarks Turistforening, som blev dannet i 1888. Han fik kontakt til kaptajn Hans Rødgaard fra Fanø, der gik med i arbejdet for at etablere et internationalt badested på sin fødeø.
Efter forgæves at have forsøgt at stable et dansk aktieselskab på benene fik de forbindelse med den stenrige østrigske bankier Sigmund Weisz i Hamborg, der skaffede en aktiekapital på 600.000 kroner, hvorefter A/S Fanø Nordsøbad blev etableret ved en generalforsamling i den nordtyske hansestad i 1890 med Raben-Levetzau som formand og Hans Rødgaard i direktionen.
Sølvpenge i grams
Selskabet opkøbte et stort landområde inklusive strand på nordvestsiden af Fanø. Byggegrunde blev solgt til først og fremmest velhavende tyskere og østrigere, der opførte store villaer ved Badet. De interesserede købere blev transporteret med ekstratog fra Lunderskov til Esbjerg, og når de kom over med færgen til Fanø, kastede de sølvpenge i grams til de fanødrenge, der var forsamlet på havnen, skriver tidligere direktør for Fanø Bad Olaf Lassen i bogen Badestedet Fanø igennem 50 år.
Mens det fortrinsvis var tysk kapital, der blev brugt til at bygge villaerne, lykkedes det at få lokale folk fra Esbjerg og Fanø til at stå for opførelsen af Fanø Strandhotel, der stod færdigt i 1892, og Hotel Kongen af Danmark der blev færdigt i 1893.
Ved indvielsen af et tredje hotel, Kurhotellet, i 1892 kom der en lang række prominente gæster fra Europa og København, blandt andre digteren og maleren Holger Drachmann, der sang Fanøs Pris.
Promenade på stranden
På stranden, der jo dengang som nu udgjorde hovedattraktionen på Fanø, badede gæsterne fra badevogne, der blev trukket ud i havet. Der var mulighed for, at damer og herrer kunne bade hver for sig og sammen. Ellers promenerede de på stranden og fremviste den nyeste europæiske mode.
Om aftenen blev der serveret middage med vine og champagne som på de bedste restauranter i Europas hovedstæder, og der blev spillet op til dans.
Fra 1893 til 1895 strømmede det til med turister. En fjerdedel af gæsterne var danskere, mens det store flertal kom fra Tyskland og Østrig. En af deres fornøjelser var at bygge sandslotte og sandvolde på stranden, og de hejste flag på toppen. Det var en regel på Fanø, at man skulle sætte det danske flag øverst, og så kunne man sætte sit eget nationalflag nedenunder. Der var endda vagter på stranden, der påpegede det, hvis en udlænding formastede sig til at bytte om på flagene, og det blev efterhånden en sport at drille vagterne ved at sætte sit eget lands flag over Dannebrog. Men det forholdsvis uskyldige drilleri mellem danskere og tyskere kom i et par år til at koste Fanø Bad dyrt.
Den 4. august sidst på eftermiddagen i 1896 indlogerede den kendte brygger og kunstsamler Carl Jacobsen fra København sig på Hotel Kongen af Danmark. Han hørte om flagstriden og ilede straks ned på stranden, hvor han rev et tysk flag ned af en sandvold og trampede på det. Der var masser af mennesker på stranden, og flertallet, der var tyskere, blev vrede og forsøgte at få fat på bryggeren for at give ham tæsk, mens danskerne ville forsvare ham. Det lykkedes ham dog at komme i sikkerhed på hotellet.
I løbet af få dage forlod alle de tyske og østrigske gæster Fanø og rejste hjem i protest – og de kom ikke tilbage igen de første år. I 1897 og 1898 var der ingen gæster ved Fanø Bad. Også danskerne blev væk.
Først omkring århundredskiftet begyndte turisterne så småt at vende tilbage. Kronprins Frederik VIII og hans familie besøgte Fanø Bad hele to gange i 1900 og 1904, hvor de blandede sig med både høj og lav.
Og op mod Første Verdenskrig strømmede gæsterne igen til fra mange lande. Selskabet Fanø Bad var i mellemtiden også blevet overtaget af danskere og dansk kapital.
Gullaschbaroner ankom
Ved krigsudbruddet i 1914 forlod alle turister øen, men vendte så småt igen tilbage i løbet af krigen. Og i årene 1917-1919 væltede det ind med penge, da de såkaldte gullaschbaroner, der havde tjent styrtende på krigen, fik øje på Fanø Bad.
De moderne tider rykkede ind på stranden, da der begyndte at blive arrangeret motorløb på stranden i årene 1920-24. Løbene var meget populære og tiltrak et stort publikum. Undertegnede skribent kan sågar indirekte takke løbene for min eksistens, idet min mormor og morfar, der hver for sig var kommet med færgen over fra Esbjerg, mødte hinanden ved et af løbene på stranden i 1920. Løbene stoppede igen efter nogle år, blandt andet da en spejder blev dræbt af et hjul, der røg af en af racerbilerne.
Samtidig blev der etableret en flyrute København-Fanø, der eksisterede i et par år. En hangar blev bygget i klitterne, hvorfra flyet hver dag blev trukket ned på stranden af et spand heste. Der blev også arrangeret rundflyvninger fra stranden.
Efter de første turbulente 40 år udviklede Fanø Bad sig fra slutningen af 20’erne og frem til Anden Verdenskrig i et stille og roligt tempo, skriver Olaf Lassen i Badestedet Fanø igennem 50 år. Nu var det først og fremmest de danske villaejere, der prægede området.
Tyske beslaglæggelser
I de første år af Anden Verdenskrig kunne man stadig komme til øen og feriere, men derefter beslaglagde den tyske besættelsesmagt både hotellerne og mange af villaerne ved Badet, så der ikke længere var adgang for hverken turister eller fastboende.
Efter krigen opstod så småt masseturismen, da middel- og arbejderklassen begyndte at rejse på ferie, og den udvikling måtte Fanø Bad forsøge at tilpasse sig og blev på den måde også et spejl af tiden.
I 1955 åbnede Kurhotellet et kasino, hvor man dog kun kunne spille for små beløb. I 1965 blev hotellet restaureret, og der blev arrangeret koncerter med så forskellige navne som violinisten Wandy Tworek og pigtrådsgruppen Peter Belli og Les Rivals. I årene frem var der i perioder både natklub, porno-liveshow og diskotek i hotellets kælderetage. På den anden side af vejen etablerede Hotel Kongen af Danmark i slutningen af 1960’erne spillestedet Pelargoniehuset i stueetagen. Det blev en stor succes med både livemusik og diskotek, hvor sommerhusgæster, campister, fastboende og unge fra Esbjerg i en årrække festede til den lyse sommermorgen – vist ikke altid til de lokale sommerhusejeres tilfredshed.
I 1980 overtog Den Rejsende Højskole Tvind Hotel Kongen af Danmark og lavede det om til kursuscenter. Hotellerne ved Fanø Bad forfaldt, og som det sidste blev ’Kongen’ revet ned i 1989, hvorved en næsten 100-årig æra var slut.
På ruinerne af de før så stolte hoteller blev i stedet opført de hoteller og ferielejligheder, der i dag udgør Fanø Bad.
Tekst: Keld Nissen