Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Så er solcellerne tændt igen

Folketingsmedlem Ulla Tørnæs (tv.) og borgmester Sofie Valbjørn er glade og stolte over, at det nu er lovligt at høste grøn strøm fra de kommunale solceller.

Siden 2020 har solcellerne på blandt andet skolehallen i Nordby været tvangslukket. Nu har Ulla og Sofie tændt for dem igen

Hent artiklen som PDF her

SOLCELLEKRISE – Milde kvinder, hvor har de magt, siger man. Og det er så sandt, som det er sagt. For kommunens milliondyre solceller, der har været tvangslukket af staten i et års tid, er nu tændt igen, takket være et samarbejde mellem folketingsmedlem Ulla Tørnæs (V) og borgmester Sofie Valbjørn (Å).
Det skal lige siges, at ingen af dem selv har henvendt sig for at få skrevet historien, og da ingen af dem stiller op til kommunalvalget, bringer vi den blot i et fortrøstningsfuldt håb om, at lovgivningen omkring solceller og alle mulige og umulige tilskudsordninger og forbud indenfor grøn energi kan få et puf i den rigtige, ubureaukratiske retning. Konstruktiv journalistik hedder det vist på moderne dansk. Så må vi bare håbe, Christiansborg læser med!
Sagen om alle de helt gratis og grønne kilowatt-timer strøm, der ikke er blevet produceret i næsten to år, startede i 2019. Et statsligt kontrolorgan opdagede ifølge JydskeVestkysten, at Fanø Kommune selv stod for produktionen, og det måtte den ikke. En dispensation var blevet afvist. Så byrådet måtte i december 2019 beslutte at lukke ned for solcellerne.
”Der er sket det, at vi har fået lov til at åbne igen. Tidligere skulle vi oprette et separat selskab med revision og bestyrelse for del, vi satte op, og det var simpelthen alt for omkostningstungt. Det ville give underskud. Men nu har vi fået dispensation til de to store på skolen,” fortæller Sofie Valbjørn.
Hun og byrådet har ikke undervejs tænkt på at sælge solcellerne til ’forsyningen’, selv om det ville være naturligt.
”Ja, det var jo en del af lovgivningen, at det er forsyningsselskabernes område, men vi har kæmpet for at beholde de to, vi har selv har, og som har leveret strøm til skolen, blandt andet deres storskærm om aktiviteter på skolen”
Hun regner dog ikke med, at kommunen skal opsætte flere.
”Men det ville være fuldstændig vanvittigt, hvis vi skulle pille solceller ned, vi har sat op,” siger hun.
Ulla Tørnæs kunne ikke sidde i ro, da hun hørte Sofie Valbjørn fortælle om det på et møde.
”Jeg tog så fat i mit partis energiordfører Carsten Kissmeyer, som fik energiminister Dan Jørgensen i tale og fik ham overbevist om, at det her var en ’goddaw-mand-økseskaft’-situation og et tåbeligt ressourcespild. Så vi kom igennem med en ordning, som gjorde det muligt at bruge kommunale husstage til at producere bæredygtig energi,” fortæller hun.
De to politikere er enige om, at dette er et stjerneeksempel på, hvorfor det er vigtigt for folketingspolitikere og byrådspolitikere at have tæt kontakt.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Johan vil ikke sige nej til borgmesterposten

Johan Brink Jensen er også formand for Fanø Boligforening, der i forvejen har billige udlejningsboliger i Sønderho. Han drømmer om fem-seks udlejningshuse på denne ledige grund meget tær ved Brugsen i Sønderho. Men nu gælder det om at få to mandater ved kommunalvalget.

Socialdemokraterne har fået frisk vind i sejlene og satser på en fordobling af mandattallet ved kommunalvalget. Spidskandidat ser sig selv i en nøglerolle

Hent artiklen som PDF her

VALGKAMP ’21 – Med støtte fra Christiansborg har Socialdemokratiet på Fanø fået ny vind i sejlene. Partiet har fået flere medlemmer og stiller med hele tre kandidater ved kommunalvalget. Desuden er der mange løse stemmer denne gang. Fanø Lokalliste har kun én kandidat og kan derfor ikke få to som nu. Og Miljølisten er væk fra stemmesedlen. De radikale og Enhedslisten er også dukket op som nye lister.
Så spidskandidat Johan Brink Jensen fra Sønderho ved godt, at der kan ske meget ved valget, og at det for alvor kan blive alvor – for ham.
”Jeg er ikke borgmesterkandidat, men jeg kunne jo blive kompromiskandidat. Vi har jo fået en lidt central placering. Så måske kunne jeg, hvis fem andre peger på mig, overveje at være stemme nummer seks. Men det er et stort job, og det havde da passet bedre lidt tidligere i mit liv. Men det er også vigtigt at gøre en forskel,” siger han.
En makker ekstra i byrådssalen kunne han dog godt drømme om.
”Jeg håber på en fordobling af mandattallet,” siger han uden tøven.
Når man skal stemme på ham og hans parti, så skyldes det flere ting, mener han.
”Vi har direkte adgang til ministerierne, og det er en stor fordel. Når det for eksempel er så svært at få en tilladelse til råstofindvinding til digerne, så er det vigtigt med en direkte kontakt til miljøministeren, som lige har været på besøg. Det ville jo værre vanvittigt med tusindvis af lastbiler, der skulle herover med råstoffer med færgen,” påpeger han.
Konkrete forslag kan det også resultere i her og nu.
”På byrådsmødet den 25. oktober har jeg et forslag om at vi skal tilslutte os et klimasamarbejde, som 25 kommuner er med i. Det var et tip, som jeg fik af trafikmister Benny Engelbrecht. Det handler om, hvordan vi får busser, biler, skraldebiler til at køre på fossilfrit brændstof som brint. Så når vi skal have en ny busaftale i 2023 skal vi da i retning af emissionsfri biler, busser og lastbiler,” siger han.
En stemme på S er også en stemme på flere penge til ældreområdet, lader han forstå.
”Jeg har i årevis kæmpet for at få forhøjet budgettet. Vi har hele tiden ligget fire-fem millioner kroner bagud,” fastslår han,

Blå bog Johan Brink Jensen

  • 69 år, født den 1. juni 1952, boede i New York, USA fra 1953-1958, hvor hans far, Hans Brink Jensen, var præst i den danske sømandskirke
  • Kom til Sønderho som seksårig. Her var hans far sognepræst i de næste 34 år
  • Efter endt realeksamen uddannede Johan Brink Jensen sig til børneforsorgs-pædagog, der var en særlig statslig uddannelse. Han var færdig i 1973
  • Tog i 1998 en diplomuddannelse i ledelse
  • Har arbejdet i 30 år i forskellige døgninstitutioner i Esbjerg, ofte som afdelingsleder og stedfortræder og konstitueret forstander, når det var nødvendigt. Turen til færgen og til Esbjerg foregik på cykel
  • Har siddet i Fanø Byråd i 20 år den 31. december 2021
  • Er formand for Fanø boligselskab, der har planer om at bygge fem-seks huse på en tom grund 25 meter fra Dagli’Brugsen i Sønderho
  • Er spidskandidat for Socialdemokratiet
  • Er gift med fru Annemarie, sammen har de tre sønner
  • Er frivillig brandmand, har lige købt en båd og sysler gerne med at lave uroer af rav og andre naturmaterialer

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Borgere kan hjælpe til ved store katastrofer

Beredskabschef ved Sydvestjysk Brandvæsen Jens Mølgaard (tv.) og direktør for Beredskabsforbundet Carsten Iversen vil etablere et ø-beredskab på Fanø.

Borgere og turister på Fanø vil i løbet af noget tid få mulighed for på frivillig basis at hjælpe til ved store katastrofer på øen

Ø-BEREDSKAB –  Det er Sydvestjysk Brandvæsen, Beredskabsforbundet og Fanø Kommune, der planlægger at inddrage fastboende, sommerhusejere og turister i katastrofeberedskabet.
I første omgang vil der blive holdt borgermøder for de fastboende, hvor de dels vil blive instrueret i, hvordan de kan sikre deres egne boliger ved katastrofer, dels hvordan de kan hjælpe det ellers velfungerende faste beredskab.
”Her på Fanø kunne det være ved stormflodskatastrofer. De kan for eksempel hjælpe med at fordele sandsække og hjælpe ældre medborgere med at sikre deres huse med sandsække,” siger Jens Mølgaard, der er beredskabschef ved Sydvestjysk Brandvæsen.
Senere er det planen også at inddrage turister på øen i beredskabet. Beredskabsforbundet kører et pilotprojekt på Anholt i Kattegat, hvor for eksempel brandmænd, sygeplejersker, krisepsykologer, læger og førstehjælpere, der er turister på øen, kan melde sig til ø-beredskabet. Hvis der så sker en større eller mindre ulykke, mens de er på Anholt, vil de blive indkaldt til at hjælpe. I det års tid, som projektet har kørt, har 58 turister været meldt til gæsteberedskabet. De har dog ikke været i aktion, da der i perioden ikke er sket ulykker, hvor der har været brug for ekstra hjælp.
”Det er tanken med tiden at brede ø-beredskabet ud på alle de danske øer, der vil være med,” siger Carsten Iversen, der er direktør for Beredskabsforbundet.
”Frivillige er en vigtig, men nogle gange lidt overset ressource, som vi gerne vil tænke mere ind i fremtidens beredskab.”
Jens Mølgaard fra Sydvestjysk Brandvæsen kan endnu ikke sige, hvornår ø-beredskabet vil blive etableret på Fanø.

Tekst og foto: Keld Nissen

Så fyldte Brugsen i Nordby 125 år

Brugsen i Nordby har gennem sine 125 år gennemlevet en eksplosiv udvikling

Hent artiklen som PDF her

JUBILÆUM – Nordby Brugs har udviklet sig fra en mindre medlemsforening til at være en af Danmarks største brugser og Fanøs største arbejdsplads. Brugsen i Nordby, som den 1. oktober fyldte 125 år, har gennem alle årene været stedet, hvor øboerne mødtes og udvekslede nyheder og sladder. Historien fortæller, at allerede i begyndelsen af forrige århundrede gik snakken mellem gamle søfolk livligt hen over disken, mens tobaksdåsen stod fremme til fri afbenyttelse. Også i dag kommer man sjældent i Brugsen uden at møde en eller flere, man kender, til en snak – nu dog sjældent over en pibe tobak.
Man ved ikke noget om etableringen af Nordby Brugs i 1896, da den første foreningsprotokol er forsvundet. Men man ved, at der i forvejen var seks købmandsforretninger i Nordby. Og tre år senere, i 1899, kunne Fanø Ugeblad berette, at Brugsforeningen havde købt blokkedrejer Endes ejendom på hjørnet af Hovedgaden og Valdemarsvej for 6000 kroner.
I begyndelsen af det forrige århundrede betalte Brugsen otte-ti procent i dividende til medlemmerne, og i 1914 fik de i december et kvart kilo chokolade i julegave, hvis de i løbet af året havde købt kolonialvarer for mindst 20 kroner.

Fra Nordby Brugs i de første år. Foto fra jubilæumsskriftet Nordby Brugs 100 år.

Fra Nordby Brugs i de første år. Foto fra jubilæumsskriftet Nordby Brugs 100 år.

Brugsen var i realiteten en forening, hvor medlemmerne i fællesskab indkøbte varer, som de så fordelte imellem sig. Og bestyrelsen holdt godt øje med driften af butikken. I april 1919 holdt de et møde, hvor de behandlede klager fra medlemmerne om, at uddeleren blandt andet ikke var helt god til at overholde åbnings- og lukketiderne. Han fik derefter besked på, at hvis han ikke forbedrede servicen over for medlemmerne, ville han få en alvorligere advarsel og måske ende med at blive fyret.

Medlemmer hamstrede
Under Første Verdenskrig var der nogle af de mere velstillede medlemmer, der hamstrede varer. Det fik bestyrelsen til at indføre restriktioner, så medlemmerne kun måtte købe ind til deres daglige behov.
I 1927 besluttede en ekstraordinær generalforsamling at erhverve købmand Poul U. Hestbeks forretning på Hovedgaden 75. Den kostede 27.500 kroner, og installationer løb op i 913 kroner. I årenes løb blev der flere gange bygget om og tilkøbt naboejendomme, og Brugsen blev liggende på adressen i de næste 87 år.
Gennem de 125 år har der kun været en håndfuld uddelere, men langt den største udvikling er sket under den nuværende, Bent Kruse Madsen, der har bestyret Brugsen de seneste 22 år. I 2004 overtog Nordby Brugs Dagli’Brugsen i Sønderho, og de to butikker fik navnet Fanø Brugsforening. I 2007 overtog Brugsen tankstationen på Strandvejen og byggede den om til OK-tank. I 2011 købte Brugsen Fanø Blomster. Og sidst, men ikke mindst blev den nye SuperBrugsen opført og indviet i 2015, hvor Arresten tidligere lå. Købet af Arresten kostede 10 millioner kroner, og byggeriet af den nye Brugs beløb sig til yderligere 50 millioner.
De allerseneste par år er Fanø Brugsforenings udvikling på det nærmeste eksploderet på grund af den store tilstrømning af turister. Hvor omsætningen i 1999 var på 25 millioner kroner, var den sidste år på 160 millioner. Og Fanø Brugsforening med godt 2.800 medlemmer er nu blandt Danmarks største Coop-butikker målt på omsætning.
De fleste af oplysningerne i artiklen stammer fra de to jubilæumsskrifter, der blev udgivet i anledning af Brugsens 100- og 120-års-jubilæum.

Jubilæumsfest

  • SuperBrugsen fejrer sin 125 års fødselsdag med en fest i Fanø Hallen lørdag den 13. november for 600 medlemmer
  • Hovedattraktionen bliver Birthe Kjær, der kommer og underholder
  • Der bliver serveret en tre-retters menu, som er inkluderet i prisen for deltagelse i festen.

Tekst: Keld Nissen

Redningsfolk afværgede tænkt miljøkatastrofe

Efter øvelsen blev redningsbåden fra Sønderho trukket på land for at blive kørt hjem til Sønderho.

En øvelse i at bekæmpe olieforurening i Nordby var nær blevet afbrudt af et virkeligt havari ud for Hjerting

OLIEFORURENING – Lørdag den 25. september om eftermiddagen var der lagt op til en beredskabsøvelse, som skulle træne redningsmandskab i at afværge en mindre miljøkatastrofe for havmiljø og dyr på Fanø. Redningsfolk, fartøjer og materiel var på plads, og publikum stod linet op på pladsen ved lystbådehavnen i Nordby for at følge med i øvelsen. Men så indtraf virkeligheden.

 Publikum kom tæt på redningskøretøjer.


Publikum kom tæt på redningskøretøjer.

Der indløb en alarm om, at en motorbåd med nogle unge mennesker om bord havde fået motorstop ud for Hjerting. Redningsbåden fra Kystredningstjenesten i Esbjerg lå i lystbådehavnen i Nordby og var klar til at deltage i olieforureningsøvelsen, men fyrede straks op under motorerne og var ude af havnen i Nordby med kurs nordpå, inden man kunne nå at sige Ib.

Motorbåd lækkede olie
Det var ellers blevet arrangeret, at journalist-fotografen fra Fanø Posten skulle have været om bord på redningsbåden for at kunne følge øvelsen og fotografere på nærmeste hold. I stedet fik han lov til at komme med redningsbåden fra Sønderho, der også skulle deltage i øvelsen.

 Lægtvandsfartøjet og redningsbådene øvede sig i at arbejde sammen.


Lægtvandsfartøjet og redningsbådene øvede sig i at arbejde sammen.

Scenariet bestod i, at en motorbåd i Nordby Havn lækkede olie. Der blev hældt noget spagnum i vandet, der skulle forestille at være olie. Og så gik det ud på, at redningsfolkene fra forskellige beredskaber skulle øve samarbejde om at bekæmpe olien. Et såkaldt lægtvandsfartøj fra Beredskabsstyrelsen, der kan sejle på meget lavt vand og gå helt tæt ind under kysten, skulle sammen med redningsbåden fra Sønderho lægge en flydespærring ud omkring den lækkende motorbåd for at forhindre olien i at brede sig. Selv om de aldrig tidligere havde foretaget den øvelse sammen, gik det uden problemer. Flydespærringen blev lagt ud, olien blev inddæmmet og suget op, og havde det været en rigtig oliekatastrofe, var den nu afværget.

Olien er inddæmmet.

Olien er inddæmmet.

Alt, hvad der skete undervejs, blev forklaret og kommenteret af en speaker med en mikrofon og en højttaler inde på land, så publikum kunne følge med.

Udstilling om havmiljø
Øvelsen var arrangeret af Sydvestjysk Brandvæsen, Fanø Kommune og Beredskabsforbundet som afslutning på en todages international konference på Realen om oliespild, internationalt samarbejde og frivillighed. På pladsen ved lystbådehavnen var der samtidig udstilling om havmiljø og forurening, og publikum kunne komme helt tæt på beredskabets avancerede redningskøretøjer, droner og fartøjer.
Redningsbåden fra Esbjerg nåede i øvrigt tilbage til Nordby og deltog i den sidste del af øvelsen, efter at den havde slæbt den havarerede motorbåd fra Hjerting i sikkerhed i Esbjerg.

Tekst og foto: Keld Nissen

Kan en guldsmed smile?

Almindelig hedelibel smiler til fotografen.

Alle kender den fornemmelse, at en strofe musik bliver ved med at komme frem – ofte fordi man har hørt den i en vigtig situation. Dette er fortællingen om en sådan situation.
For nogle måneder siden var jeg på tur i Fanø Klitplantage. På én af skovstierne sad noget så almindeligt som en almindelig hedelibel. Som sædvanligt var kameraet med. Da fotograferingen var overstået og billederne i kassen, sad guldsmeden – for en hedelibel er en lille guldsmed – der stadig. Helt usædvanligt!
Så jeg lagde mig på maven foran den. Måske var det fotografen, som så muligheden i et foto fra en ganske speciel vinkel? Alligevel brugte jeg lidt tid til at kigge guldsmeden godt i øjnene. En svær opgave, for en guldsmed har rigtig mange øjne. Måske var det derfor, måske var det noget helt andet, måske var det bare noget, jeg tror, men pludseligt satte den almindelige hedelibel hovedet på skrå og smilede til mig som på fotoet. Jeg smilede tilbage. Jeg er måske nu dus med en guldsmed, for ”Kan du smile til en guldsmed og fløjte til en stær, så har du fundet ud af noget, som er meget værd”
Jeg har oplevet andre gange med guldsmede. Sad på én af bænkene ved Pælebjergsøen og spiste min madpakke. En blåpil landede på bænken og ville også ha’ frokost. Flere gange fløj den om og snuppede et insekt – vendte tilbage til bænken og spiste den. Rigtig godt var det, den gang en guldsmed fangede en hestebremse på vej mod mig. Det knaser, når en guldsmed spiser så stort et insekt.

Tekst og foto: Søren Vinding

Fanø Posten 16. oktober 2021

Læs avisen som e-paper her

Læs bl.a. om:

  • Solceller tændt igen
  • Borgere kan hjælpe til med store katastrofer
  • Johan Brink vil ikke sige nej til borgmesterposten
  • Brugsen fejrer 125 år med stor popstjerne
  • Garnbanko kunne have været dobbelt stå stort
  • Læserbreve fra Christian Lorenzen, Erik Nørreby, Lars Christoffersen, Jørgen Erik Jørgensen og Anne Lund
  • Sommerhusejere på Fanø bliver hørt selv uden stemmeret
  • Syv partier i valgforbund på kryds og tværs
  • Pænt besøg på Fanø Drikkefestival
  • Mød Jørn Henrik Pedersen og hør om biografien Julius
  • Vadehavets fugle: Hvordan er Vadehavet skabt?
  • Martin Lidegaard på besøg hos De radikale på Fanø
  • Grotte i sejlads – med bioolie
  • Ny popup-butik i Hovedgaden
  • Tre projekter på Fanø får LAG-tilskud
  • Redningsfolk afværgede tænkt miljøkatastrofe
  • Det sker på Fanø fra 16/10 – 27/11, udvalgte begivenheder
  • Fanø Jazzklub byder på klassisk blues 22. oktober
  • Analyse: Vi foretrækker den uspolerede kystnatur
  • Fanø Natur: Kan en guldsmed smile?

– og en smule mere!

OBS!

Nu i Klub Vadehavet: Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, Afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Dronningen sugede Fanøs kultur til sig

Dronning Margrethe var levende interesseret i Fanøs kultur og historie. For os på øen blev det en dag, vi aldrig glemmer

Dronningen fik selvfølgelig set kvinder i Fanø-dragter under sit besøg. Her et par ‘blomsterpiger’.

Hent artiklen som PDF her

DRONNINGEBESØG – Som journalist og fotograf er det en hæsblæsende affære at dække et kongeligt besøg. Pressebriefing på rådhuset, kontrol af tasker og rygsække af to bombehunde, asen og masen for at få de rette billeder, frokost på rådhuset, ud i byen, op i pressebussen, videre til næste lokation før dronningens ankomst, upload af artikler til de sociale medier, videre til næste lokation på gåben. Og et sidste farvel til Majestæten på havnen i Nordby.

Fik fortalt om Rebekka

Til stor begejstring for de mange fastboende og gæster, der ventede trofast, kom Dronning Margrethe ud på Skibsfarts- og Dragtmuseets terrasse for at se og høre om everten Rebekka. Skipper og formand Ryon Petersen fortalte.

Til stor begejstring for de mange fastboende og gæster, der ventede trofast, kom Dronning Margrethe ud på Skibsfarts- og Dragtmuseets terrasse for at se og høre om everten Rebekka. Skipper og formand Ryon Petersen fortalte.

Men det var en skøn og uforglemmelig dag for os og for alle andre på Fanø, inklusive mange intetanende turister, der spærrede øjnene op, da de fik, at vide, at Dronning Margrethe var her. Selv om det var 1. september, var vejret fantastisk med masser af sol og kun en svag vind. Borgmester Sofie Valbjørn var i topform som vært og turguide for Hendes Majestæt, og dronningen selv, der blev fragtet rundt i Krone 12 og en hvid golfvogn med den kommunale havnefoged og ingeniør Arne Blaabjerg Jensen som chauffør og med opmærksomme, sortklædte PET-agenter som småløbende følgesvende, var tydeligt interesseret i, hvad hun hørte og så – især om dragtkulturen og Fanøs maritime historie. Og hun bidrog selv til historien, idet hun på Fanø Skibsfarts- og Dragtmuseum kunne indvie den bryllupsburre, som Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond havde givet 25.000 kroner til. Den blev for første gang båret på hovedet af dagens brud, Rikke Baltzer Knudsen, Nordby.I Nordby besøgte hun også Fanø Museum, der en gang har været et almindeligt hjem, hun så på Fanø-dans foran museet, og hun fik fortalt om everten Rebekka af skipper og formand Ryon Petersen fra Nordby på Skibsfarts- og Dragtmuseets terrasse.

En tur på stranden

På Rindby Strand fortalte Poul Therkelsen fra Destination Vadehavskysten om strandens betydning for Fanø og om blokartskørsel.

På Rindby Strand fortalte Poul Therkelsen fra Destination Vadehavskysten om strandens betydning for Fanø og om blokartskørsel. Til venstre ses hofdame Annelise Wern, dernæst borgmester Sofie Valbjørn. Til højre ses jourhavende adjudant Thomas Lassen.

Solen stod højt på himlen, men en parasol sørgede for skygge til hendes Majestæt.

Solen stod højt på himlen, men en parasol sørgede for skygge til Hendes Majestæt.

Og så fik dronningen en tur på Rindby Strand – selvfølgelig. Her blev hun mødt af hundredvis af tilskuere og af Poul Therkelsen, Destination Vadehavskysten, der fortalte løs, mens hun så på blokartkørsel. Det var nok det eneste tidspunkt på dagen, der savnedes en god vestenvind!

Ingeniør Arne Blaabjerg Jensen, Fanø Kommune, fik æren af at være royal golfvognschauffør under besøget på Fanø.

Ingeniør Arne Blaabjerg Jensen, Fanø Kommune, fik æren af at være royal golfvognschauffør under besøget på Fanø.

I Sønderho stod dronningens golfvogn klar igen, og gennem de små gader nåede hun til Børsen ved Sønderho Havn. Her fortalte en engageret naturvejleder Marco Brodde om den helt specielle vadehavsnatur.

Ved Børsen i Sønderho fortalte Marco Brodde om Vadehavet.

Ved Børsen i Sønderho fortalte Marco Brodde om Vadehavet.

Mange interesserede var mødt op ved Børsen for at hilse på Dronning Margrethe.

Mange interesserede var mødt op ved Børsen for at hilse på Dronning Margrethe.

Besøg i Bakskuld
Pressen småløb i forvejen, hvorefter Majestæten og borgmesteren ankom sammen i golfvognen ved daginstitutionen Bakskuld. Her spillede en gruppe børn traditionel Fanø-musik, dirigeret af Tove de Fries.

Der var sørget for en god stol til dronningen, hvor end hun kom.

Der var sørget for en god stol til dronningen, hvor end hun kom.

Tove de Fries og hendes hold af piger og drenge spillede foran Bakskuld for dronningen.

Tove de Fries og hendes hold af piger og drenge spillede foran Bakskuld for dronningen.

Bagefter besøgte dronningen Bakskuld, talte med børnene og hørte om, hvordan nedgang i antallet af børnefamilier i Sønderho blev vendt til fremgang og redning af Bakskuld.

Efter den lille koncert besøgte dronningen Bakskuld.

Efter den lille koncert besøgte dronningen Bakskuld.

Pressen hastede nu til havnen i Nordby, hvor Sofie Valbjørn sagde varmt farvel og tak for besøget.

Selv vejret viste sig fra den fantastiske siden uden den sædvanlige, heftige vestenvind, bemærkede borgmester Sofie Valbjørn i sin takke- og afskedstale.

Selv vejret viste sig fra den fantastiske siden uden den sædvanlige, heftige vestenvind, bemærkede borgmester Sofie Valbjørn i sin takke- og afskedstale.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Fanø Vesterland fik stærkt comeback på ny plads

En god placering, et tætpakket program, skønt vejr og en stab af fantastiske frivillige gav Fanø Vesterland 2021 en forrygende genkomst

Hent artiklen som PDF her

FESTIVALLIV – Mon ikke mange tænkte som denne artikels forfatter, da de kom til Fanø Vesterland 2021 ved siden af Fanø Skole fredag den 3. september: Det her er jo den helt rigtige placering! En god, stor, jævn plads med træer og buske som afskærmning mod vest og i gåafstand af færgen. Og ja, der er boligforeningsrækkehuse på Kallesbjergvej, og der skal snart bygges 12 huse tæt på festivalpladsen. Men mon ikke, det går med nogle fribilletter som kompensation? Det er sikkert allerede sket i år. Så mon ikke, festivalen, der i år solgte 5000 billetter, endelig er kommet ’hjem’?

Fanø Vesterland.

Der var liv på pladsen hele dagen fra 12-24.

Opbygningen af pladsen i år var også gennemtænkt og flot bygget op af frivillige fra især Fanø og Esbjerg, og selv om mange af os med halv- og helgråt hår virkelig savnede siddepladser, så fungerede det hele: Hurtig afvikling ved toiletterne, kvik betjening i boderne, musikken på plads til tiden.

Andreas Odbjerg – i topform.

Poul Krebs på Vesterland

Poul Krebs Band nød at spille på festival igen.

Aura Dione - Drømmeteltet kunne slet ikke rumme alle hendes fans.

Aura Dione – Drømmeteltet kunne slet ikke rumme alle hendes fans.

Hvad musikken angår, så kan man ikke diskutere smag. Den halvgamle redaktør var vild med anarkistiske Andreas Odbjerg, den vilde trio Hugorm – et nyt bekendtskab fra Klitmøller med Simon Kvamm som frontfigur – og skønne Aura Dione med sit helt eget, skæve univers. Men der var masser af musik og for enhver smag med veteranerne Sko & Torp samt Folkeklubben som gang på gang kan trække folk til. At skaffe Sanne Salomonsen og Lucas Graham i sidste øjeblik var også imponerende.

Sanne Salomonsen på Vesterland

Sanne Salomonsen. sprang til med kort varsel.

Dissing, Las & Cross spillede Dylan.

Thomas Skov.

Thomas Skov med familie holdt en børneshow.

 

Medina var en nydelse, superprofessionel.

 

August Kann.

August Kann var en speciel oplevelse, visuelt og musikalsk.

 

Soleima på Vesterland

Soleima.

Alex Vargas.

Alex Vargas spillede på den store Open Air-scene.

Aksglæde på Vesterland.

Aksglæde kunne fylde Drømmeteltet – og mere til.

Anders Agger

Anders Agger havde ‘talks’ med musikerne og andre nøglepersoner.

Tim Christensen

Tim Christensen spillede solo.

Farverige hygge- og drømmetelte var opstillet flere steder.

Farverige hygge- og drømmetelte var opstillet flere steder.

Folkeklubben på Vesterland

Folkeklubben, der spillede på Open Air, var som altid vildt populær.

 

Publikum på Vesterland

Publikum nød det gode vejr, især om lørdagen, da vi nåede 21 grader C.

Rikke Thomsen på Vesterland

Rigtigt mange ‘synnejyer’ kom for at høre Rikke Thomsen fra Blans.

Fanø Vesterland

Festivalstemning.

Baby med høreværn på Vesterland

Man skal passe på de smås hørelse!

Om musikken partout skal fortsætte efter klokken 23.30, kan man diskutere.
Trafikpresset mod Esbjerg efter festivalen fredag og lørdag forsøgte Fanølinjen at klare ved at indsætte ekstra afgange. Lørdag efter klokken 22.10 blev der endda sejlet i pendulfart for at fragte de mange gæster hjem til Jylland.
Som noget nyt var der i år et hyggeligt børneshow med Thomas Skov og familie. Det kan helt sikkert udvikles. Næste generation festivalgæster skal jo også have noget at komme efter. Yoga med Mette Rexen var også populært lørdag formiddag, så mon ikke, det er kommet for at blive?
Også efter festivalen gik det som smurt, så de frivillige fik tidligt fri.
Vi giver Fanø Vesterland fire stjerner ud af fem.
Avisen var inviteret af Fanø Vesterland.

Fanø Vesterland
Organisationen ser ifølge hjemmesiden således ud:
Festivalbestyrelsen:
Mia Søiberg, formand, Sofie Valbjørn, Jesper Møller Pedersen, Lars Bode Sejerup, Mathilde Valbjørn og Christian Leth, økonomi.
Fondsbestyrelsen (Ejendomsfonden Fanø Vesterland):
Christian Leth, Mia Søiberg, Henrik Agger, Merete Jankowski og Signe Svendsen.
Fanø Vesterland arrangeres af Ejendomsfonden Fanø Vesterland.
Ledelsen:
Jesper Møller Pedersen, arrangør og daglig leder.
Sekretariatet:
Jesper Møller Pedersen, leder, Stine Lindharth Pedersen, pressemedarbejder, Lars Lauridsen, teknik- og barkoordinator, og Christian Leth, økonomiansvarlig.
Dertil 600 frivillige.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Fanø Sparekasse tjener seks millioner kroner på et halvt år

”Ret så tilfredsstillende,” bemærker sparekassedirektør Henning Balle i halvårsrapporten

Hent artiklen som PDF her

PENGESAGER – ”Ret så tilfredsstillende.” Med disse ord karakteriserer direktør Henning Balle halvårsresultatet for 1. halvår 2021, i hvilket Fanø Sparekasse fik et resultat på 4,6 millioner kroner før skat mod minus 1,4 millioner kroner i 1. halvår 2020, altså en forbedring på 6 millioner kroner.
Renteindtægterne var næsten uændrede, 4,4 millioner kroner mod 4,3 millioner kroner i samme periode 2020. Indtægterne fra udlånet faldt imidlertid fra 3,5 millioner kroner i første halvår af 2020 til 3,2 millioner kroner i samme periode i år. Det skyldes ganske enkelt, at de mange turisme-afhængige virksomheder på Fanø har nydt godt af øget omsætning og regeringens hjælpepakker med nulrentelån.

Køber flere obligationer
Sparekassens obligationsbeholdning har givet et afkast på 0,8 millioner kroner, så for at slippe for at minusrente i Nationalbanken har Sparekassen besluttet at købe for 70 millioner kroner obligationer mere. Beholder man dem, til de indløses til kurs 100, giver det en ekstremt lille risiko.
Sparekassen, der i dag har minusrenter på indeståender over 250.000 kroner, vil desuden fra 1. oktober sænke denne grænse til 100.000 kroner. Andre pengeinstitutter gør det samme. Kunder uden NemKonto skal betale minusrenter på alt indestående.
Minusrenterne kan mærkes på Sparekassens indtjening. Mens der i første halvår af 2020 blev tabt 75.000 kroner på indlån, er der i samme periode i år tjent 445.000 kroner på indlån.

Aktier med grøn profil
Afkastet på aktier har været på 160.000 kroner, en forbedring fra 125.000 kroner fra første halvår 2020. Bestyrelsen og ledelsen har nu besluttet at gå mere over til at købe udbyttegivende aktier med en grøn profil, for eksempel Ørsted, Vestas og Rockwool. På kursreguleringer tjentes i perioden 2,1 millioner kroner. I ’gyserperioden’ 1. halvår 2020 var der et tab på 3,6. Det skyldes især beholdningen af aktier, der er steget med 3,8 millioner kroner i værdi mod minus 2,3 millioner – en forbedring på 6,1 millioner kroner.
Indtjeningen på gebyrer og provisioner er faldet med 0,3 til 3,6 millioner kroner.

Tekst: Finn Arne Hansen

Top