Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Fanø Sparekasse lægges sammen med Middelfart Sparekasse

18. januar 2023 by with comment off

Bestyrelserne i de to garantsparekasser sigter mod en sammenlægning. Den endelige beslutning træffes den 9. februar af de to sparekassers repræsentantskaber

To gamle sparekasser gør klar til at blive til én. Bestyrelserne i Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse har indgået en sammenlægningsaftale, som de to sparekassers repræsentantskaber skal forholde sig til på ekstraordinære repræsentantskabsmøder torsdag 9. februar.
Med aftalen vil Fanø Sparekasse ophøre som selvstændig sparekasse efter mere end 150 år på Fanø. Medarbejderne og de ca. 3.200 kunder i Fanø Sparekasse bliver en del af Middelfart Sparekasse, som før sammenlægningen har ca. 95.000 kunder og 380 medarbejdere.
Formanden for Fanø Sparekasse, Jeppe Valbjørn, står i spidsen for en enig bestyrelse, der anbefaler sammenlægningen. Det har i mange år været en kamp at drive en lille sparekasse med få medarbejdere.
“Det har i længere tid været en udfordring for os at rekruttere nye kolleger, og aktuelt har vi måttet opgive at finde en souschef til sparekassen. Det lagt oven i de fortsat øgede krav til alle pengeinstitutter uanset størrelse, har været udslagsgivende for beslutningen,” fortæller Jeppe Valbjørn.
Beslutning truffet med hænderne på rattet
Han er glad for, at bestyrelsen træffer beslutningen nu i stedet for at vente med risiko for, at andre skulle træffe beslutningen for dem.
“Vi har hænderne på rattet, og vi har fået en meget god aftale for både Fanø Sparekasse og Fanø. Medarbejderne bliver, og afdelingen fortætter – vi bevarer endda skiltet på facaden. Samtidig oprettes der en fond bestående af Fanø Sparekasses opsparede overskud. Det betyder, at vi kommer til at kunne give 10 gange så meget til aktiviteter på Fanø som hidtil,” siger Jeppe Valbjørn.
Han glæder sig også over, at kunderne kan se frem til endnu bedre rådgivning.
“Rådgiverne får nu tid til at koncentrere sig 100 procent om rådgivning, og vi får adgang til specialister inden for fx pension og investering, hvilket også vil komme til at højne kvaliteten af rådgivningen,” siger Jeppe Valbjørn.
En veldrevet sparekasse i markedsområdet
Også i Middelfart Sparekasse er der tilfredshed med den indgåede aftale.
“Vi er landets tredjestørste sparekasse, og tager gerne aktiv part i konsolideringen i sektoren. Fanø Sparekasse er en veldrevet sparekasse. Vi har i forvejen en afdeling i Esbjerg, så Fanø er en del af vores eksisterende markedsområde, hvilket gør det endnu mere oplagt,” siger Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse.
Han håber, at begge repræsentantskaber stemmer for indstillingen.
“Det er to sparekasser som trods forskellig størrelse drives ud fra de samme værdier om tilgængelighed, medarbejdertilfredshed og lokal opbakning. Jeg håber og tror, at kunderne i Fanø Sparekasse vil opleve genkendelighed i form af ansigterne i afdelingen og hertil nye, gode muligheder som kunder i Middelfart Sparekasse,” siger Flemming B. Nielsen.
De to sparekasser har besluttet, at Fanø Sparekasse får to pladser i Middelfart Sparekasses repræsentantskab frem til næste repræsentantskabsvalg i 2025. Afdelingen på Fanø drives videre som en del af Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg med afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk som leder.
Ud over de to repræsentantskabers godkendelse er det også en forudsætning, at Finanstilsynet godkender sammenlægningen.
Fanø Sparekasse kom ud af 1. halvår med et stort underskud på 10,5 millioner på grund af tab på obligationer. Det vil dog blive hentet hjem ved indfrielse af obligationerne til kurs 100.
-fina
F

Fanø Brugsforening mærker nye vinde og reagerer på det

17. december 2022 by with comment off

Bestyrelsesmedlem Lene Gorzelak og formand Torben Tobiasen får en snak med kunderne. Og uddeler god glühwein.

Omsætningen er faldet i år, og alderssammensætningen på Fanø gør, at alt for få får de gode app-tilbud. Det har fået brugsbestyrelsen i arbejdstøjet og ud i butikken

Hent artiklen fra avisen her som PDF

HANDELSLIV – I 2021 kunne ledelsen af SuperBrugsen i Nordby og bestyrelsen for Fanø Brugsforenings bestyrelse glæde sig over en rekordomsætning på 136 millioner kroner før moms. I år bliver omsætningen efter alt at dømme fire-fem procent lavere i kroner og øre, selv med en skyhøj inflation. Men der forventes overskud. Og der er givet sponsorater på 360.000 kroner i år.
De nye vinde, der blæser, har fået bestyrelsen til at udvide rettidig omhu ved at tage fat på sin helt egen informationskampagne. De har valgt at tage nogle ’vagter’ i SuperBrugsen for at møde kunderne og forklare dem, hvordan de får mere ud af deres medlemskab, både for deres egen skyld og deres 125 år gamle butiks skyld. Denne fredag eftermiddag er det formand Torben Tobiasen og bestyrelsesmedlem Lene Gorzelak, der er trukket i arbejdstøjet. De uddeler smagsprøver på en rigtig god glühwein fra Tyskland og får sig en snak med kunderne, hvoraf de fleste er medlemmer. 2595 er der af slagsen. Det er nok kun Folkekirken, der kan prale med flere her på øen.
”Vi har tal, der viser, at medlemmerne har 614.000 bonuskroner stående. Det er alt for meget. De penge skal tilbage til medlemmerne. Så vi har indført fem skarpe tilbud om ugen, de kan bruge deres bonuskroner på,” fortæller formanden.

Ikke alle bruger appen
De cirka 60 procent af medlemmerne, der bruger Coops app til mobiltelefoner, har nemt ved at opdage tilbuddene, og for dem er det nemt at bruge deres bonuspoint med appen, men Fanøs brugser har en special udfordring:
”Og det er alderssammensætningen her på Fanø. Kun 14 procent er under 45 år! Mange af de lidt ældre medlemmer er aldrig kommet i gang med at bruge appen. Og det er ærgerligt, for i appen er der også rigtigt gode personlige tilbud, som de går glip af,” forklarer han.
Så er man i SuperBrugsen, når bestyrelsesmedlemmerne er der – og det er et par af dem næste gang lørdag den 14. januar klokken 11-13 – så kan man roligt komme og få rådgivning om installation af appen og brugen af den.
Bestyrelsen får også noget ud af ’vagterne’ i butikken.
”Vi får masser af god feedback fra medlemmerne. Der er også ros til butikken og til de ansatte. Og vi får mulighed for at fortælle dem, at Fanø faktisk har en discountbutik. Den er her i butikken. 500 varer er hele tiden til fast lavpris, det tænker folk måske ikke på,” siger han.

Høje energipriser
Ikke kun faldet i omsætningen, men også de stærkt stigende energipriser forringer økonomien.
”Men vi er heldige at have en moderne butik, så vi er ikke så hårdt ramte som de gamle butikker,” siger Torben Tobiasen. Alle unødige frysere og kølere er slukkede, og der er styring på næsten alt.
Godt nyt er der heldigvis også. Forretningen har for det første fået en rigtig restaurantsommelier til vinafdelingen ved navn Henrik Hansen, for det andet er det er til at skaffe arbejdskraft, selv om en del må hentes i Esbjerg, og for det tredje vurderes butikken vurderes som den næstbedste i distriktet og den ottende-bedste i landet i den årlige kundetilfredshedsundersøgelse.
De kommende fokusområder er: Færre tomme hylder, flere nye og spændende varer og konkurrencedygtige priser, slutter formanden.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Her ses faldet i antallet af danske turister fra 2021 til 2022.

Udeblevne danskere er en dyr omgang for Fanøs erhvervsliv

17. december 2022 by with comment off

Antallet af gæster er næsten oppe på 2019-niveau, men danskerne, som plejer at bruge mange penge, har svigtet i år. Vi må tale Fanø op, siger Tilde Rudbeck

Dette er en udvidet artikel. Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

TURISME – Som man kan læse på side 2 har brugsen mærket en tydelig nedgang i omsætningen i år. Vi har set lidt på overnatningstallene for at se, om et lavt antal gæster er årsagen.
Det er ikke tilfældet. Ifølge Visit Denmark og Danmarks Statistik er der i år frem til 1. november registreret 828.629 overnatninger på Fanø mod 725.986 i samme periode i 2021, en flot fremgang. I normalåret 2019, før Corona, var der lidt flere i de 10 måneder, nemlig 838.687.
Dykker man ned i tallene, ses en vigtig forskel. Mens de tyske gæster i næsten fuldt omfang er vendt tilbage, måske også takket være en fantastisk august måned, så er antallet af danske overnatninger faldet fra 270.626 i 2021 til kun 181.789 i år. Julen kan redde noget, men næppe ret meget.
”Vi er glade for alle kunder, men de danske kunder køber bare mere,” konstaterer brugsuddeler Bent Kruse Madsen.

Tilde Rudbeck er formand for Nordby Handelsstandsforening, men her taler hun på egne vegne.

Tilde Rudbeck er formand for Nordby Handelsstandsforening, men her taler hun på egne vegne.

Vi har bedt Tilde Rudbeck, direktør for og indehaver af Rudbecks Café, kommentere på situationen. Hun understreger, at hun gør dette på egne vegne, ikke på Nordby Handelsstandsforening vegne:
”Vi har i 2022 holdt vores 2020 omsætning, hvilket er virkelig positivt, men pga. stigende udgifter og fødevarepriser har vi desværre ikke den ønskede avance og har derfor nu for 3. vinter i streg penge med på arbejde. Vi har kun overlevet Covid 19 og nu energikrisen, fordi vi kan leve af Claus’ løn om vinteren. Hvis ikke han havde et godt firma i Esbjerg, var der ingen Rudbecks på Fanø,” fortæller hun.

Kan ikke leve af de fastboende
”De lokale er virkelig gode til at støtte op om det lokale erhvervsliv, men vi kan på ingen måde leve udelukkende af de fastboende. Vi har brug for turisterne for at bevare øens meget fine og mangfoldige erhvervsliv. Vi har brug for at de fastboende forstår, hvor vigtigt det er, at vi har turisterne, så vi sammen taler vores ø op og sammen byder dem velkommen, også når der er for mange som sommeren. Det er seks uger om sommeren, hvor der er virkelig tryk på, resten af året kunne vi godt bruge flere gæster, specielt i hverdagene. Som øbo er jeg virkelig glad og stolt af at bo på en ø med så mange fine, eksklusive og specielle forretninger, og dem skal vi værne om. Jeg tror ikke der er mange fastboende, der har lyst til at bo på Fanø, hvis kun vi havde en brugs, en tank og måske et enkelt pizzeria. Det er øens mange små butikker, cafeer og hoteller, der skaber øliv.
Vi har brug for mere liv hele året, det bliver en lang sej proces, men vi arbejder målrettet mod målet som for os er en sund helårsforretning, der skaber arbejdspladser, liv og glæde til Fanø,” tilføjer hun.

Rindby-hotel ville være en hjælp
”En kæmpehjælp ville for eksempel være et løft af Rindby Strand. Jeg er opvokset i Rindby Strand, i første klitrække, og jeg elsker området. Rindby Strand fortjener udvikling og ikke afvikling. Tænk sig, at vi nu er så heldige, at en kæmpeinvestor har fået øje på vores lille perle mod vest. Tænk, hvis der kunne findes en fælles løsning i stedet for blot at kaste med mudder uden at sætte sig ordentligt ind i sagen. Jeg håber inderligt, at vi ikke skræmmer investorerne væk, men derimod arbejder os hen imod en fælles løsning for Rindby Strand. Vi er desværre ved at være kendte for ikke at ønske turister på Fanø på grund af et par enkelte Facebook-krigere og mediernes evige hungren efter ’click bait’, som derfor straks griber historien, så snart de ser nogen udtale sig negativt på de sociale medier. Lad os sammen tale Fanø op. Og nej, jeg syntes ikke, det er et 12 meter højt hotel, der er løsningen. Men som jeg forstår hele hotelsnakken, efter flere møder med folkene bag, er det heller ikke det, der er planen. De ønsker at skabe et smukt område med liv, med respekt for naturen. Det er jo trods alt naturen, der er vores alles største attraktiv.”
”Der vil blive bygget flot og naturskønt på områder, der i forvejen er bebygget og forfaldne.
Det ville betyde alverden for os små erhvervsdrivende, hvis der kan trækkes flere gæster til øen hele året, hvilket jeg er sikker på, at et så stort løft af Rindby Strand kan være behjælpelig med. Vi må sammen løfte i flok for at bevare vores unikke, smukke, natur ø og skabe liv i et tempo der gør at vi også kan bevare vores mangfoldige erhvervsliv,” slutter hun.
Hanne Thyssen, direktør for Danibo Feriehusudlejning, har fået indsigt i tal fra Nets, der understøtter, at indtægten fra turisterne er uundværlige for øen.
”Tallene viser, at 36 procent af alle kortbetalinger kommer fra lokale, 64 procent fra gæster udefra. I Esbjerg er det lige omvendt. Og kun 18 procent af restaurantbesøgene er lokale.”
Hun ved også fra sin forretning, hvor vigtige, danskerne er:
”Under Corona brugte mange sommerhusejere deres huse selv i mange uger, og de brugte masser af penge på Fanø. Nu er corona ovre, og ejerne benytter igen deres huse i et mere begrænset omfang, som tidligere. Sommerhusudlejningen er gået forrygende i 2022. Men vi skal gøre os klart, at Fanø har brug for udvikling også i overnatningssektoren, så vi kan skabe mere helårsturisme og dermed behov for helårsomsætning- og beskæftigelse for øens sårbare erhvervsliv. Og her vil jeg gerne pege på den unikke mulighed, vi har fået, hvor en storinvestor vil udvikle det Rindby, der blev bygget i 1960erne, og som i dag ser alt andet end kønt ud. Målet er et flot og bæredygtigt hotelbyggeri med wellness og så videre. Hvor investor også skal investere i den manglende infrastruktur med flot bytorv, nye bygninger til minisupermarked med bageri, små butikker, restaurant, café, meget gerne udvalg af Fanø produkter og en afdeling af Fanø Bryghus kunne være skønt.”
“Hvad er alternativet, hvis Fanø ikke formår at bære denne investor igennem? Centerområderne i centrum af Rindby Strand vil blive solgt på et tidspunkt. Campingplads og supermarked vil med al sandsynlighed blive revet ned og erstattet af sommerhuse eller ferierækkehuse. Størstedelen vil ikke leje ud og kun selv benytte i begrænset omfang, det skaber ikke helårsturisme- og nødvendig omsætning. Centrum af Rindby vil sygne hen og blive rent sommerhusområde. Det beriger ikke Fanø. Derfor skal vi være realistiske nu, hvor vi har chancen, tage ja-hatten på og skabe det nødvendige plangrundlag, der gør, at hotelinvestor kan gennemføre sine planer. Husk det er investor, der virkelig lægger hænderne på kogepladerne. Glædelig jul!”

Tekst: Finn Arne Hansen
Grafik: Tina Foldager

Fjernvarmen i Nordby går op med 22 procent i 2023

17. december 2022 by with comment off

Driftschef Jens Madsen, formand Dorte Lund og forretningsfører Jørgen Christian Jensen foran fjernvarmecentralen i Rindby.

Forsinket byggeri af enorme varmevekslere på Esbjerg Havn koster forbrugerne hos Din Forsyning og dermed også
Nordby Fjernvarme meget dyrt

Hent artiklen fra avisen som PDF her

FJERNVARME – I 2023 vil den fjernvarme, som Nordby Fjernvarme får fra Din Forsyning på fastlandet stige med 22 procent. Og det bliver dyrere ikke at afkøle fjernvarmevandet tilstrækkeligt.
Det sker, selv om Din Forsyning i 2023 – forhåbentlig i april – vil kunne tage to supermoderne havvandsvarmepumper i brug, der skal hente varme i Vadehavet. Plus et CO2-neutralt flisfyr. Og begge dele skærer ned på Nordby Fjernvarmes meget store CO2-afgift. Resten af varmen skal komme fra Energnisten, der er et affaldsforbrændingsanlæg. Den produktion vil der stadig være CO2-afgift på. Men den vil ikke optræde i Nordby Fjernvarmes regnskab længere, da den blot vil indgå i den pris, der opkræves af Din Forsyning.
Byggeriet er desværre forsinket på grund af materialefejl fra en finsk leverandør, og det er en af grundene til, at regningen stiger så meget. Den anden er de generelle prisstigninger på energi.
”Da vi lagde budget for 2022, lod vi prisen stige med kun 1,6 procent. Vi vidste jo ikke, der ville komme en krig i Ukraine. Så nu må vi sætte prisen 22 procent op, som mange andre varmeværker i Danmark. Vi håber at få den ned igen i 2024,” siger Dorte Lund, der har været formand for bestyrelsen siden 2014.

Høje kulpriser
Med til at skubbe prisen i den forkerte retning er også øgede priser på kul. Ørsted vil frem til ibrugtagningen af det ny anlæg stadig bruge kul, og prisen på kul er steget meget i år.
”For et gennemsnitshus på 130 kvadratmeter med et gennemsnitsforbrug vil det i 2023 betyde 4200 kroner mere om året, svarende til 350 kroner om måneden,” tilføjer forretningsfører Jørgen Christian Jensen. Han tilføjer, at fjernvarme per kilowatttime stadig kun koster 1,06 kroner sammenlignet med strøm.
Vil man følge sit forbrug, kan man logge ind på Min side på fjernvarmens hjemmeside. Her kan man se alle oplysninger om ens forbrug med mere, fortæller driftschef Jens Madsen.
Jørgen Chr. Jensen kunne godt ønske sig, Fanøs politikere ville se med mildere øjne på vindmøller.
”I Hvide Sande har værket tre vindmøller, hvis strøm varmer vandet ’gratis’ op, når det blæser. Det er forbrugerne meget glade for. Vi kunne også have en stående,” mener han.

For lille nedkøling i Nordby

Det ’brugte’ fjernvarmevand, som Nordby fjernvarme i dag sender retur til Esbjerg, har en gennemsnitstemperatur på 38 grader, fortæller driftschef Jens Madsen. Når der sendes for varmt vand tilbage, kan det sammenlignes med spild, forklarer han. Det har dog været for nedadgående i en årrække, især fordi 350 forbrugere i de senere år har fået mere økonomiske fjernvarmeunits, der selv lukker for varmen, når temperaturen udenfor er mindst 20 grader C.
Det er et lovkrav i moderne byggeri. Alene i 2022 er tabet blevet 1000 gigajoule mindre.
Spildet er dog stadig for højt.
Så fra 1. januar 2023 vil den såkaldte motivationsafgift til de forbrugere, der sender alt for varmt vand retur, blive ændret. Hvis der ikke er en forskel på mindst 20 grader på det fjernvarmevand, der kommer ind i huset og det, der forlader huset, bliver man pålagt en afgift på 1 procent af sin regning for hver grad, man ligger fra målet. I dag er grænsen 15 grader. Afkøler man fra 1. januar kun sit vand med 15 grader, og har man en årlig regning på 10.000 kroner, så bliver ekstraafgiften altså 500 kroner.
Man får til gengæld også en præmie på 1 procent for hver grad, hvis man afkøler vandet med over 30 grader. I dag er grænsen 27 grader. Kan man i 2023 komme op på en afkøling på 35 grader med en årlig regning på 10.000 kroner, får man altså en rabat på 500 kroner.
Nordby Fjernvarme har tidligere haft en ansat, der tog på rådgivningsbesøg hos kunder med meget dårlig afkøling, men det virkede ikke, fortæller formand Dorte Lund.
Har man ikke lige pengene til en ny fjernvarmeunit, kan man leje den af Nordby Fjernvarme til en meget fordelagtig pris. Køber man dem, kan de i nogle tilfælde være betalt på fem-seks år, har forretningsfører Jørgen Christian Jensen hørt fra enkelte forbrugere.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

”Kom, vi skal holde i hånden.” Dansen om juletræet var populær.

Så lykkedes det at få rigtig juletræsfest for de små

17. december 2022 by with comment off

Omkring 100 børn og voksne kom til juletræsfest på Fanø Skole, da det endelig lykkedes for Faaborg Børnehave og Vuggestue at få arrangeret en af slagsen

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

JULERIER – ”Jeg vil blot gøre opmærksom på, at Fanø Børnehave og Vuggestue holder stort julebal fredag den 9. december kl. 15.00 på Fanø Skole. Vi har i 3 år ønsket os at holde en rigtig julefest for børn og forældre med juletræ, æbleskiver, julemusik og julemand. Det er lykkedes endeligt i år, og vi har 70 børn og 80 voksne tilmeldt.”
Sådan lød en glad besked fra en af forældrene, Søs Josefsen, til Fanø Posten. Og det kunne vi ikke stå for! Så vi pakkede kameratasken og kørte til skolen, hvor pludseligt isslag på parkeringspladsen næsten nåede at fælde den gamle redaktør, inden nogle hastige dansetrin fik genoprettet balancen.


I aulaen stod det flotte, høje juletræ og spredte julestemning. Det var tydeligt at de mange små ikke havde set et så stort juletræ før.

Et stort juletræ kan godt gøre en lille knøs benovet.

Et stort juletræ kan godt gøre en lille knøs benovet.

Og gulvet var, som det skulle være, passende glat til både løbeture og glideture, for nogle få børns vedkommende i nissekostumer.
I køkkenet var frivillige i gang med at varme gløgg og æbleskiver.
Forældre og børn kom i en lind strøm med røde kinder på grund af det kolde vejr, der passede godt til begivenheden. Og de spredte sig roligt rundt om i lokalet. De mest forsigtige børn holdt sig til forældrene, til de var trygge ved de nye omgivelser. Men så kastede de sig ud i legen.

Sang og leg

Børnehaveleder Solveig Ganderup samlede børnene i midten af aulaens ’gryde’, og så tog børnene fat i en sang, de kendte fra dagligdagen. Den handler om en pebernød, der ender med at blive spist. Den var de helt med på!

Æbleskiverne var et hit ved juletræsfesten.

Æbleskiverne var et hit ved juletræsfesten.

Efter nogle lækre æbleskiver og et glas gløgg – tak for det – var det tid at fotografere dansen om juletræet. Musiker var guitaristen Kasper Leonhardt, og de kendte sange fik hurtigt folk på gulvet.

Kasper Leonhardt tog sig af musikken med sin guitar.

Kasper Leonhardt tog sig af musikken med sin guitar.

”Kom, vi skal holde i hånden.” Dansen om juletræet var populær.

”Kom, vi skal holde i hånden.” Dansen om juletræet var populær.

Sønderho har foreningen Sønderholiv til at tiltrække børnefamilier til øen. Dette arrangement trækker i samme retning. Sådan.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Jeg har altid været god til at kaste mig ud i nye udfordringer

17. december 2022 by with comment off

”Jeg har altid været god til at kaste mig ud i nye udfordringer,” siger Jon Arpe, der er ny mand hos EDC på Fanø. Han ses her med fru Liza og parrets tre børn, Liam på 7 , Kashmir på 8 år, og Iris på 6 år.

Jon Arpe bliver et nyt ansigt hos EDC Fanø. Han interesserer sig for huse og for at snakke med mennesker. Det havde han stor glæde af som tømrer, og vil han drage nytte af i sit ny job i salg
og vurdering

Hent artiklen fra avisen som PDF her

ERHVERV – Snart kan du møde et nyt ansigt hos EDC på Strandvejen 10 A. Eller nyt er ansigtet kun i denne sammenhæng, for på Fanø kender de fleste efterhånden Jon Arpe. Som tømrer, både med egen virksomhed og siden ansat hos Øens Tømrer, har han haft fingre i en del huse og sommerhuse rundt omkring på øen, ligesom han altid har engageret sig i lokallivet.
Nu begynder han i salg og vurdering hos EDC Fanø sammen med resten af holdet på Strandvejen, der består af Sebastian Landt, Amalie Skovbjerg og Erik Nørreby.
”Jeg kombinerer de to ting, jeg elsker allermest, nemlig at kigge på huse og snakke med mennesker. Mange af husene herovre, både sommerhuse og helårsboliger, har jeg allerede set indefra via mit tidligere arbejde, nogle har jeg endda været med til at bygge.”
Drømmen om at blive ejendomsmægler har han gået med i flere år, men det var først, da Øens Tømrer lukkede i sommers, at den 40-årige tømrer gjorde alvor af den:
”Men jeg skulle jo have foden indenfor på en eller anden måde. Jeg foreslog, at jeg renoverede deres gamle lokaler, på den måde kunne de ikke rigtig sige nej til mig,” lyder det grinende fra Jon, før han fortsætter mere alvorligt:
”Min tilgang er nok lidt mere praktisk end de andre mægleres. Det, tror jeg, kan blive en fordel. Jeg ser husene på en anden måde og kan komme med andre mere praktiske råd. Samtidig er jeg vant til at kommunikere med kunder. Den del stod jeg altid for hos Øens Tømrer.”

God til nye udfordringer
”Så bliver jeg nok udfordret på andre områder. Jeg har ikke arbejdet med computer og regneark i mange år. Men det skal jeg nu nok få lært. Jeg har altid været god til at kaste mig ud i nye udfordringer,” siger Jon, der tidligere har været vidt omkring, blandt andet har han sejlet med Skoleskibet Danmark og i en del år arbejdet med at renovere skibe på værfter i hele Danmark og udlandet.

Byggede sit eget hus
Men ingen steder slår Fanø. Her finder han ro, hvad enten han sejler, går på jagt eller mødes med familie eller venner.
”Vi har noget helt unikt herovre. Jeg holder af både naturen og fællesskabet. På Fanø mødes man med mange forskellige mennesker på tværs af generationer, det har jeg ikke oplevet ret mange andre steder.”
Jon selv flyttede til øen for 22 år siden fra Jægerspris på Sjælland. Lige siden barndommen har han elsket at sejle, og valget faldt derfor i første omgang på en uddannelse som kombineret maskinmester og navigatør i Esbjerg. Han flyttede ind på Mærsk-kollegiet på Fanø.
”Dengang bed jeg virkelig mærke i, at man kunne gå i kiosken uden at møde en levende sjæl. Det var lidt specielt, men ret hurtigt fandt jeg ud af, at der var fællesskaber alle mulige steder på Fanø.”
Jon valgte at droppe søfartsuddannelsen som dual-purpose officer. I stedet gik han i lære hos Arne Wohlert som tømrer.
”Jeg kom lynhurtigt til at holde meget af både Fanø og tømrerfaget. Jeg begyndte at istandsætte de gamle Fanøhuse, hvilket kræver meget omhu og respekt for de originale detaljer. Jeg gik også i gang med at bygge mit eget hus helt fra bunden, selvom jeg aldrig havde prøvet noget lignende før,” tiføjer han.

Familiefar til tre
Huset lå på en byggegrund på Spelmanns Toft, og det var egentlig meningen, at Jon ville sælge det efterfølgende, men så mødte han Liza, som senere blev hans kone og mor til parrets tre børn, Kashmir på 8 år, Liam på 7 og Iris på 6. Pludselig passede huset perfekt – i hvert fald, da han lige fik bygget endnu et børneværelse på. Samtidig flyttede både hans mormor, mor og tre mindre søskende også til øen fra Sjælland.
Da han for seks år siden blev tilbudt en stilling som ansat hos Øens Tømrer, sagde han ja:
”I adskillige år havde jeg arbejdet mange timer, både som selvstændig tømrer, og når jeg rejste omkring for at reparere skibe. Men jeg er også familiefar, så da vi fik nummer tre, trak det i mig at få et 7-15-job og have mere tid herhjemme. Det fortrød jeg bestemt ikke. Nu glæder jeg mig til at komme i gang hos EDC og resten af holdet. Det er en utrolig spændende udfordring.”
På Strandvejen 10 A ser de også frem til at få Jon med om bord:
”Jon er lokalkendt som en meget dygtig håndværker, og nu skal han i gang med et nyt håndværk, som vi ved, at han med den rette skoling bliver lige så dygtig til. Vi kommer til at have et stærkt hold, der supplerer hinanden godt, nu hvor Jon begynder hos os,” siger Erik Nørreby.

Tekst: Julie Svarrer og Finn Arne Hansen
Foto: Asbjørn Nørgaard

Grønlandsk blisgås kendes på det gule næb og en sort tværbånding på bugen.

Grønlandsk blisgås på Fanø

17. december 2022 by with comment off

Hent artiklen fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Der har i snart to uger opholdt sig en flok på otte af den meget fåtallige grønlandsk blisgås (Anser Albifrons Flaviostris) på Fanø. Den regnes ikke som en selvstændig art, men som en underart af blisgås (Anser albifrons).
Måske kan vi opleve, at den bliver en selvstændig art på længere sigt. Det er noget DNA-analyser vil afgøre, og det sker, når der efter mange års adskillelse på ynglepladserne er udviklet en helt unik DNA-kode, der adskiller den fra sit genetiske ophav. Men uanset dette, er det en smuk og spændende fugleart, der normalt overvintrer i det sydvestlige Skotland og Irland.

Næsten årlige besøg

En grønlandsk blisgås studerer omgivelserne.

En grønlandsk blisgås studerer omgivelserne.

Grønlandsk blisgås er næsten årligt i Danmark, fortrinsvis i Nord- og Vestjylland, og den optræder ofte i småflokke på to til fire individer.
Enkelte større flokke på 10 og 11 er observeret i 2002 ved Thorsminde, i 1994 ved Nissum og i 1972 ved Bygholm, Vejle. Denne gruppe er kun anden forekomst af arten siden en enlig blev observeret i 1979 i Sønderho. Så dette er altså en seværdighed på Fanø.
Flokken holder til på østkysten af Fanø, og har skiftet opholdssted flere gange. Vejret har ikke været optimalt fotovejr i perioden, men med udsigt til bragende solskin, helt vindstille og en krystalklar sigtbarhed, måtte jeg simpelthen satse alt i sidste uge.

Måtte kravle 150 meter
Jeg vidste, at det ville blive en benhård opgave at komme tæt på de sky fugle. Jeg måtte kravle mere end 150 meter, camouflere mig bag rørskov, for til sidst at snige mig de sidste meter gennem højt græs for endelig at komme på fotoskudhold på 60 meters afstand uden at skræmme gæssene. Dog blev gæssene skræmt op af en overflyvende Havørn, for igen at lande 100 meter længere ude på vaden.
På billederne ses de karakterer for racen, der adskiller den fra den almindelig blisgås – gult næb, dyb og udbredt sort tværbånding på bugen, generelt mørkt helhedsindtryk, og når den flyver op viser halen en meget smal hvid kant.

Grønlandsk blisgås kendes på det gule næb og en sort tværbånding på bugen.

Grønlandsk blisgås kendes på det gule næb og en sort tværbånding på bugen.

Sidste nyt er, at den lille flok er forsvundet umiddelbart efter fællesjagten på Fanø lørdag den 10. december. Da der er jagttid på blisgås fra 1. september til 31. januar så kan flokken være helt lovligt nedlagt, og så vil vi på Fanø Fuglestation gerne vide, hvis du har en meget mørk blisgås med gult næb. Det kunne være spændende at se den og måske få den udstoppet, og der bliver jo en julegås til bordet alligevel.

Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen

Fremgang – og dog

17. december 2022 by with comment off

Denne sidste avis i 2022 er præget af et tilbageblik på året, der gik. Og da et økonomisk bæredygtigt turisterhverv er alfa og omega for øen, berører vi øens detailhandel og ser på statistikker for overnatninger og færgefarten. Og der er både fremgang og nedgang, mærkeligt nok. Antallet af overnatninger er steget betydeligt, men antallet af færgepassagerer og detailomsætningen er for nedadgående. Ifølge VisitDenmark havde Fanø Kommune en omsætning, skabt af turisme, på 762 millioner kroner i 2019. Nyere tal er der ikke. Det giver basis for 905 job. To ud af tre gange, der svinges et betalingskort eller en app med et betalingskort, kommer betalingen fra en gæst, siger tal fra Nets. Kun 18 procent af besøgende på restauranterne står de lokale for.

Kun i juli og i halvdelen af august er der fyldt med turister på Fanø. Dertil kommer andre ferier og højtider, hvor vi også har en del gæster. Resten af året må butikkerne og restauranterne suge på labben og måske fyre værdifuldt personale.

Idéhøringen omkring hotelplanerne i Rindby gav 150 svar, heraf kun en håndfuld positive. Det er både trist og forståeligt. Trist, fordi det faktisk ville være fantastisk med et arkitekttegnet kvalitetshotel for helårsturister i det nedslidte område, som formentlig snart mister sit nedslidte supermarked og en campingplads. Og forståeligt, fordi præsentationen var dårlig. Der manglede en flot miniudgave af projektet, og de lokale initiativtagere skulle have været på scenen.

Byrådet skal i det ny år bekende kulør. Det bliver spændende, om det kan lykkes med et hotelprojekt, der passer godt til Rindby. Eller om byrådet siger nej til investeringen på op imod en halv milliard kroner. Borgerne vil følge det tæt.

Glædelig jul og godt nytår!

 

Fanø Posten 17. december 2022

17. december 2022 by with comment off

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Juletræsfest for de små på Fanø
  • Fanø Brugsforening mærker modvind – bestyrelsen trækker i arbejdstøjet
  • Uheld i Esbjerg tvinger fjernvarmeprisen i Nordby mærkbart op
  • Færre danske turister koster Fanøs erhvervsliv dyrt– vi mangler helårsturisme
  • My menighedsrådsformand
  • Stort fald i færgetrafikken
  • Skal Anders And på eventyr på Fanø?
  • EDC Fanø har ansat Jon Arpe som ny mand
  • Fanø Kommune er med til at beskytte mørket i Vadehavet
  • FAR spiller 4. juledag på Realen
  • Kenn Lending i Fanø Jazzklub
  • Stor gave til Fanø Ridecenter
  • Kageminder fra barndommen på Fanø
  • ANNONCE FRA FANØ KOMMUNE: Nu skal du sortere mælkekartoner med mere
  • ANNONCE: Esmark vil gerne udleje dit sommerhus
  • ANNONCE: SuperBrugsen har superbillig flæskesteg
  • ANNONCE: Nybolig sælger, sælger og sælger
  • ANNONCE: EDC har spændende nyheder
  • ANNONCE: Fryser du? Fanø Varmepumpeservice er klar til at hjælpe
  • ANNONCE: Kollektionshuset har taget hul på Happy December
  • Vadehavets fugle: Grønlandsk gås set på Fanø
  • Fanø Natur: Gå på jagt efter mangfoldigheden i Fanøs Natur
  • Leder: Fremgang – og dog

– og smule mere!

Vært- eller værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten. Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 150 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig. Der må indsendes én løsning pr. husstand.

Ny bog om dialekten på Fanø krævede års efterforskning

26. november 2022 by with comment off

Esbjerg-forfatteren Niels Frederiksen, der har Sønderho som sit andet hjem, har skrevet første bog om Fanø-dialekt

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

SPROG – Niels Frederiksen fra Esbjerg er passioneret omkring Fanøs historie. Den ene gren af familien stammer fra Sønderho, han og familien er ofte i deres sommerhus i Sønderho, og så har han skrevet flere bøger om Fanøs historie.
Kjør og kjød
Den 7. december fejres det på Nordby Sognearkiv, at der for første gang udgives en bog om Fanø-dialekt. Eller måske skulle man sige dialekter. For der er forskelle mellem talemåderne i Sønderho og Nordby, for eksempel kjør i syd og kjød i nord. Forfatteren er ovennævnte, og han fortæller:
”Jeg har jo beskæftiget mig meget med skipperkulturen på Fanø og har kunnet se, at byggestil, musik, tøj og så videre var velbeskrevne emner. Men sproget manglede, og det var jo en del af den tid, at man talte med dialekt. Kunne man finde eksempler på det glemte sprog, ville man også lære noget om fortiden – som en slags sprogarkæologi,” forklarer han.
Det kom ham derfor til gode, at han siden 1970erne havde skrevet en masse udtryk og ord ned, som han havde hørt på Fanø.

Tog mange noter
”Når jeg hørte noget sjovt, skrev jeg det ned. Jeg tænkte, det måske kunne bruges til noget en dag. Jeg læste også de indlæg om dialekter, som var i Fanø Ugeblad. Det første spørgsmål, jeg stillede mig selv, var så, om Fanø havde sin egen dialekt, men nej. Den dialekt, der var på Fanø, var en variant af den sydvestjyske dialekt, som man talte i Darum og Andst, for eksempel, krydret med maritime udtryk, som søfolkene havde med hjem. Nogle af dem gik ind i husholdningen. ”Du skal huske at tage af for afdriften” betød i Sønderho ”du skal huske, der er svind.” Og et kotøjr blev til en fangline. Der var også engelske, frisiske, hollandske og tyske ord, som på den måde kom ind som almindelige ord,” forklarer han.
”Men der var også indflydelse fra Sønderjylland. Det skyldtes, at mange Fanø-piger arbejdede på de store gårde i Sønderjylland om sommeren. Det siges, at når de kom til det store folkemarked i Vester Vedsted, så var der rift om de flittige Fanø-piger. De skilte sig jo også fint ud i deres dragter. Og når de så kom hjem om efteråret, havde de sønderjyske ord og sætninger med sig.”

Skæbnens finger
En dag pegede skæbnens finger så nærmest på ham. Oscar Lassen fra Fanø Bad havde et læserbrev i Fanø Ugeblad i 1999, og han efterlyste nogen, der kunne redde det gamle sprog.
”Er der da ikke en dansk¬lærer, der kan påtage sig den opgave? Sådan skrev han, og så gik jeg i gang med et intensivt samlearbejde under Corona-perioden,” fortæller Niels Frederiksen.
Mere har vi ikke plads til her, men mon ikke vi hører resten ved receptionen?

Bogen er på 240 sider, er illustreret med mange Fanø-motiver og koster frem til jul 149 kroner, herefter 239 kroner. Den er i stift bind og sælges af Fanø Boghandel og Varmings Boghandel i Esbjerg.
Bogsponsorerne er: Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond, Velux Fonden, Alice og Tage Sørensens Fond, Lida og Oskar Nielsens Fond, Fonden Gamle Sønderho, Danibo, Magne Lundgaard og hustru, Skads Herreds Brandkasses Fond.

Blå bog Niels Frederiksen

  • Født i Esbjerg den 3. september 1950, dermed 72 år
  • Gift, to voksne børn
  • Uddannet lærer, linjefag var historie og biologi. Arbejdede hele sin karriere på Fovrfeltskolen i Esbjerg V. Gik på pension i 2002
  • Var medarbejder på projektet Vadehavets kulturhistorie 1982-1988
  • Begyndte at skrive historiske bøger i 1992
  • En del af slægten stammer fra Sønderho. Hans oldefar var sejlskibsfører her
  • Har med sin hustru et sommerhus i Sønderho, som de flittigt benytter
  • Har siddet i Fanø Kunstmuseums bestyrelse fra 1992 til 2020 med en enkelt afbrydelse

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hent flere nyheder
Top