Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Ø-kongen Frank fik den totale kontrol med Lasses liste Ø

Frank Jensen, da han på valgdagen klokken 8.01 ringede med klokken i Fanøhallen og erklærede valghandlingen for åben.

Frank Jensen er nu ø-konge. Radikale Venstre fik sammen med liste Enhedslisten over 50 procent af stemmerne

Læs de originale artikler med valgdækningen inklusive resultater fra avisen som PDFer her:

Side 2
Side 6 og 7

KOMMUNALVALG 2025 – Efter en travl valgkamp med adskillige gode valgmøder og en meget sober debat mellem de opstillede partier og listers kandidater, kom der tirsdag den 18. november et klart resultat fra flertallet af de 85,7 procent af Fanøs vælgere, der deltog i valget: Vi vil have Frank Jensen som borgmester.
Radikale Venstre fik fem mandater for deres 998 stemmer, svarende til hele 42,5 procent, og Frank Jensen fik 731 personlige stemmer, svarende til 73,3 procent af partiets stemmer.

Trine Buhl hjalp til
Den trofaste samarbejdspartner Enhedslisten fik trods en lille nedgang pæne 7,8 procent, så 50,3 procent i alt til de to partier. Lægger man dertil de nydelige 3,5 procent fra den tredje partner i valgforbundet, Fanø Borgerliste med Trine Buhl i spidsen, så lander vi på 53,8 procent. Da Liste Ø ikke fik flere mandater, og da Fanø Borgerliste ikke klarede skærene, har valgforbundet derfor formentlig gavnet Radikale Venstre mest. Det er indviklet d’Hondt-matematik, men det ser sådan ud. Det må uden tvivl kaste en post af sig til Trine Buhl, sådan plejer det at være i kommunalpolitik.
Vi ville gerne have haft en kommentar fra Frank Jensen, men det har han ikke haft tid til.

Benjamin i byrådet
Valgets anden vinder var Liste Å, Alternativet, hvis spidskandidat Benjamin Strand Andersen efter god omtale i JV kom ind med 142 stemmer i ryggen. Han har heller ikke haft tid til en kommentar. Han nød godt af spildstemmerne på A og F, da de var i valgforbund, de tre.
Det Konservative Folkeparti med spidskandidat Christian Lorenzen, der heller ikke har haft tid til en kommentar, gik 2,3 procentpoint frem i forhold til valget i 2021 og kom op på 23,7 procent. Deres pludselige kursskifte i turisme- og hotelpolitikken har formentlig gavnet dem. En udvalgsformandspost til Christian Lorenzen er næsten en nødvendighed for et godt samarbejde i det kommende byråd fra 1.
januar 2022.

Katastrofevalg for Venstre og SF og A
Venstre med spidskandidat Erik Nørreby, der ingen alliancepartner havde, fik et katastrofevalg. Partiet blev mere end halveret, og partiet har nu kun ét valgt byrådsmedlem efter nytår, Erik Nørreby. Stedfortræder er Jørgen Seyfarth.
Socialistisk Folkeparti, hvis spidskandidat Karen Jeppesen i starten af valgkamp-slutspurten blev indlagt på sygehuset, mistede over en tredjedel af stemmerne og kom ikke ind. Det gavnede så valgalliancepartneren Alternativet, da de fik SFs stemmer.
Socialdemokratiet med Jørgen Dalsgaard i spidsen blev næsten halveret og fik kun 106 stemmer, som så også gik videre til valgforbundspartneren Alternativet.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Det kommunale valg i 2025 vil gå over i historiebøgerne

Det kommende byråds Benjamin, Benjamin Strand Andersen, Alternativet, med byrådets absolutte nestor, Erik Nørreby, Venstre.

En ihærdig kæmper med et talehandicap charmede sig ind i byrådet, Radikale Venstre og Enhedslisten fik flertal, og en tidligere borgmester, SF og S fik svære hug

Hent de originale artikler og faktabokse fra avisen som PDF her

KOMMUNALVALG 2025 – Kedelig er det sidste, man kan sige om valgdagen den 18. november på Fanø. Den blev en kæmpesejr for de nye lister fra 2021, den skabte sensation med den talehandicappede Benjamin Strand Andersens indtog i byrådet efter 10 års utrætteligt arbejde for at nå det mål, og den gav dybe sår til Venstre, SF og Socialdemokratiet. Det Konservative Folkeparti klarede sig flot, og Trine Buhls Fanø Borgerliste fik succes i den forstand, at den hjalp Frank Jensen til den store sejr. Men det vidste vi jo ikke fra morgenstunden af.

Klokken var med
Vi tog til Fanøhallen klokken 8. Borgmester Frank Jensen havde taget byrådsklokken med, hvilket bidrog til den gode stemning. Det regnede heftigt, som det så ofte gør, så i den korte kø udenfor skuttede vælgerne sig og skyndte sig ind i forhallen, når de kunne.
Frank Jensen styrede slagets gang og fik tre tilforordnede til at vende bunden i vejret på stemmeboksene, så alle kunne se, de var tomme. Så ringede han med klokken og satte valghandlingen i gang. Vi har en lille video af seancen på Fanø Posten – hele øen rundt på Facebook.
Foran SuperBrugsen var Niels Heinel klar til at høste de sidste stemmer til Socialdemokratiet.

Hygge og morgenkaffe i Sønderho
Turen gik videre til Sønderho Forsamlingshus, hvor flagene var oppe, og de tilforordnede, deriblandt borgerforeningsformand Merete Engsted, Kim Fischer og Niels Fischer-Nielsen, hyggede sig i varmen med kaffe og rundstykker og hjalp de få vælgere, der kom så tidligt. 1-0 til Sønderhos charme og hygge igen!

Lang kø foran Fanøhallen

Frank Jensens håbefulde konkurrent Christian Lorenzen, Det Konservative Folkeparti, stemte cirka klokken 16.30 i Fanøhallen. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Frank Jensens håbefulde konkurrent Christian Lorenzen, Det Konservative Folkeparti, stemte cirka klokken 16.30.

Fanø Borgerlistes Trine Buhl (tv.) var valgtilforordnet. Hun kom ikke ind, men hendes listes stemmer hjalp Radikale Venstre og Enhedslisten. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Fanø Borgerlistes Trine Buhl (tv.) var valgtilforordnet. Hun kom ikke ind, men hendes listes stemmer hjalp Radikale Venstre og Enhedslisten.

 

Jørgen Dalsgaard, spidskandidat for Socialdemokratiet. Hverken S eller SF kom ind, deres stemmer gik til Alternativet. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Jørgen Dalsgaard, spidskandidat for Socialdemokratiet. Hverken S eller SF kom ind, deres stemmer gik til Alternativet.

Ved 16-tiden var der for alvor gang i valget i Fanøhallen. Køen var lang, og da TV Syd havde meldt sin ankomst efter aftale med Christian Lorenzen, var der mulighed for at fotografere ham og de andre – kun efter aftale med de enkelte kandidater, havde borgmesteren indskærpet.
Efter køb af rejer og hvidvin var det hjem til fjernsynet og computeren, og efter 22 – eller var det 23 – var resultatet der.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Kommunalvalget på Fanø 2025

Sådan faldt stemmerne fordelt på kandidaterne. Rækkefølgen er fra stemmesedlen, og de højeste stemmetal vises derfor ikke altid først.

A, Socialdemokratiet:
Listestemmer 34, Jørgen Dalsgaard 26, Kim Fischer 8, Jesper L. Ekström 7, Anne-Mette Ibsen 9, Erik Nielsen 6, Susan Mette Bjerg Lauridsen 1, Birthe Sønderskov 5, Birgit Knudsen 4, Bente Kristiane Hoel 3, Leif Hartmann, 3.

B, Radikale Venstre:
Listestemmer 45, Frank Jensen 732, Melissa Gilroy 45, Olav Nielsen 25, Sofie Exner Koch 34, Jens Jønsson, Nordby 26, Therese Vendelhaven 6, Betina Herold Højgaard 13, Julie Riishøj 60, Poul Lundholdt,12.

C, Det konservative Folkeparti:
Listestemmer 49, Christian Lorenzen 127, Niels Fischer-Nielsen 142, Tina Haldan Gotthardsen 20, Mads Nørholm Pedersen 148, Henning Kjærgaard 20, Kurt Kirkegaard 15, Svend Madsen 19, Andreas Thomassen 8, Lars Brockdorff-Bruun 4, Bent Andersen 3.

F, Socialistisk Folkeparti F:
Listestemmer 22, Karen Jeppesen, 24, Niels Christian Nielsen 33, Stina Østerby Thøgersen 16.

L, Fanø Borgerliste:
Listestemmer 4, Trine Buhl 69, Lene Mørk 5, Arne Clausen 4.

V, Venstre – Danmarks Liberale Parti:
Listestemmer 14, Erik Nørreby 120, Morten Halkjær 16, Jørgen Seyfarth, 24, Lars Christoffersen 8, Emil Hoffmann Madsen 4.

Ø, Enhedslisten De Rød-Grønne:
Listestemmer 55, Lasse Harder Schousboe 49, Pernille Brunbjerg 59, Mikkel Fahlstrøm 8, Lisbet Petersen 3, Mette Nørby Jensen 6, Peter Bøgsted Knudsen 2.

Å, Alternativet:
Listestemmer 8, Benjamin Strand Andersen 132, Lene Kaltwasser Leonhardt 2.

Da Enhedslisten havde partilisteopstilling, så tilfaldt de fleste af listestemmerne Lasse Harder Schousboe, og han blev derfor valgt i stedet for Pernille Brunbjerg, der fik 10 flere personlige stemmer end ham. Denne opstillingsmetode er et bevidst valg, taget af partiet eller listen.

Alle data i denne valgdækning er fra den offentlige, officielle hjemmeside valg.dk onsdag den 19/11 klokken 16.03

En drøm blev til virkelighed – fordi det gjorde ondt

Pernilles ny klinik tilbyder skønhedspleje og velvære til alle, der vil lidt selvforkælelse.

Pernille Billing Lysebjerg er ny selvstændig erhvervsdrivende med kosmetolog-klinik i Nordbys hovedgade

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

IVÆRKSÆTTERI – Klinik Pernille er åbnet i Hovedgaden 16 på første sal lige overfor slagter Christiansen. Nu kan fannikker og andre besøgende på Fanø glæde sig til et nyt sted for velvære og selvforkælelse.
Bag kosmetologklinikken på 1 sal står Pernille Billing Lysebjerg, 54, som mange kender fra Fanø Krogaard, hvor hun sideløbende stadig arbejder som værtinde og tjener til morgenmad og frokost.

Fra børn til kosmetologi
Pernille har en alsidig baggrund. Hun er uddannet pædagog, og har arbejdet som dagplejer i Esbjerg, senere som souschef på en tankstation og de seneste år som tjener på Krogaarden. Men slidgigt i knæene har gjort det svært at fortsætte på fuld tid – og det blev startskuddet til at tage sagen i egen hånd.

Pernille Billing Lysebjerg foran en reol med skønhedsprodukter. Foto: Tatjana Schantz Johnsson, Fanø Posten.

Pernille Billing Lysebjerg foran en reol med skønhedsprodukter.

“Jeg har længe taget tilløb til at blive kosmetolog, for jeg elsker at forkæle og nusse og at give folk en god oplevelse,” fortæller Pernille, der aldrig var kommet i gang med uddannelsen i Kolding, hvis det ikke var for kæresten, slagter Henrik, som hun har kendt siden folkeskolen i Esbjerg.
Henrik har bakket Pernille op 100 procent i hendes ny karriere som selvstændig. Pernille har valgt at tage uddannelsen til kosmetolog på knap to år på deltid ved siden af jobbet på Krogaarden. Især de latinske gloser i forbindelse med at uddannelsen er lægecertificeret, var lidt af en udfordring.
”Det tog jeg som det kom, selvom jeg helt sikkert ikke altid havde udtalen perfekt på de latinske betegnelser til eksamen,” fortæller hun og smiler stort.

Indre skønhed
For Pernille handler kosmetologi ikke kun om det ydre.
“Skønhed starter indefra, det er i min optik ikke en kliché. Når man gør noget godt for sig selv, får man både overskud og udstråling. Og det fremstår ofte som noget smukt for andre,” siger hun.

Ikke bange for rynker
I klinikken tilbyder hun blandt andet ansigtsbehandlinger, massage, bryn- og vippebehandlinger, og hendes sidste kursus har været omkring ’micro­needling’, som er en behandling, hvor huden stimuleres med små, sterile nåle for at fremme hudens naturlige regenerering og produktion af kollagen og elastin.
“Jeg er altså ikke bange for rynker – det handler om at ældes med ynde og passe på sig selv på den mest naturlige måde,” tilføjer hun.

Et frirum på Fanø
Pernille ønsker at skabe et sted, hvor kunderne kan finde ro og ’mig-tid’ i en travl hverdag. “Jeg vil gerne give folk et frirum, hvor de møder omsorg og nærvær på klinikken.”

Omskolet med styrke – Pernille er nu klar til at skabe velvære i sin ny skønhedsklinik på Fanø. Foto: Tatjana Schantz Johnsson, Fanø Posten.

Omskolet med styrke – Pernille er nu klar til at skabe velvære i sin ny klinik på Fanø.

Klinikken er indrettet i en indbydende, varm sandfarve på lokalernes vægge med dekoration i form af kurveflettede objekter og med gyldne spejle og hylder.
”Det er vigtigt, at man føler sig tryg og får plads til at lade op i omgivelserne,” siger hun. Hun håber, at klinikken kan blive et lille åndehul midt i Hovedgaden – og et bidrag til Fanøs fællesskab. Med børn og børnebørn tæt på i Esbjerg og gåture i naturen, finder Pernille selv roen på Fanø – og den følelse vil hun gerne give videre til sine kunder.

Der er et stort udvalg af det hele i Pernilles skønhedsklinik på Fanø. Også farvevalg til neglelak.

Der er et stort udvalg af det hele hos Pernille. Også farvevalg til neglelak.

“Det er dejligt at være selvstændig: Jeg var til en start bange for at tage springet, følte mig både for gammel og uerfaren, men nu hviler jeg i det, og jeg glæder mig til at dele den nye følelse af et nyt kapitel, der åbner sig op med mine kunder,” slutter den gæve kvinde.

Tekst og foto: Tatjana Schantz Johnsson

Tre hurtige

Hvilken behandling ville du selv vælge på en fridag?
“Anti Age Supreme – den er ren luksus.”
Har slagter Henrik været prøvekanin?
“Ja, han har nok aldrig fået så mange lækre fodbade og hudbehandlinger i sit liv, som på det sidste.
Hvad gør dig glad, når kunderne rejser sig fra briksen?
“At de føler, at de har fået en god behandling i trygge rammer, der gør en forskel på krop og sjæl.

 

 

Tre dage i Dietrich Bonhoeffers fodspor på Fanø

Præsten og modstandsmanden Dietrich Bonhoeffer sad her som nummer fire fra venstre ved Fanø Bad ved konferencen i 1934.

I tre dage fulgte brødrene fra Bonhoeffer-fællesskabet fra Rickling i Slesvig-Holsten i Dietrich Bonhoeffers fodspor på Fanø

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HISTORIE – De blev fundet af Niels Erik Engsted i arkiverne i Sønderho. Entusiastisk og meget hjælpsomt hjalp han dem, og sammen fandt de dem. I Fanø Ugeblad fra august og september 1934:
”Det økumeniske kirkemøde 1934!” I resolutionen står der blandt andet: ”Medlemmerne af Verdenskonferencen for Interkirkeligt Venskab, der blev afholdt på Fanø i august 1934, ønsker at udtrykke deres dybe bekymring over den nuværende internationale situation. De beklager, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til generel våbenreduktion, og at nationen genopruster som før. De bemærker med beklagelse sammenbruddet af det system for venskabeligt samarbejde, som blev fuldt udnyttet af Folkeforbundet, og at dette har ført dem til at distancere sig.” De vender folk verden over til den overbevisning, at vold er det eneste middel til at løse konflikter.

En pamflet om Fanø Bad-konferencen i 1934.

En pamflet om Fanø Bad-konferencen i 1934.

Brødre fra Bonhoeffersamsundet i Ricklingen på Fanø. Copyright: Fanø Posten.

Brødrene sidder her, hvor Bonhoeffer sad, da han var til konference mod oprustningen i 1934. Foto: Privat.

 

Imponerede brødre
Imponerede fortsatte brødrene deres rejse over øen. De spurgte øboerne om information og fik interessante svar. Mange beboere opdagede nye ting, de ikke tidligere havde erfaret, såsom mindestenen til minde om den økumeniske konference i Fanø Bad i 1934.
Mødet på Fanø var vigtigt, som danske aviser rapporterede dengang, fordi den bekendende kirke fik international støtte for første gang, og den tyske rigskirke blev alvorligt kritiseret på internationalt plan for første gang.

Mindestenen for Dietrich Bonhoeffers deltagelse i anti-oprustningskonferencen i 1934 ved Fanø Bad. Engsteds arkiv, Sønderho.

Mindestenen for Dietrich Bonhoeffers deltagelse i anti-oprustningskonferencen i 1934 ved Fanø Bad. Engsteds arkiv, Sønderho.

Også engelsk biskop med
Tre ledende repræsentanter for den bekendende kirke var til stede ved mødet: den afdøde tyske teolog og modstandskæmper Dietrich Bonhoeffer, den engelske biskop George Bell og den danske biskop Valdemar Ammundsen. Som avisen også rapporterede, kunne de ikke afslutte denne artikel uden at nævne, hvad biskopperne fortalte korrespondenten: ”Udlændingene er meget begejstrede for naturen og kurhotellet på Fanø og finder det et ideelt sted for konferencer af denne art.”

Tekst: Hartmut Kühl
Foto: Privat
Illustration: N. E. Engsteds Arkiv

Dietrich Bonhoeffer 1906-1945

”Dietrich Bonhoeffer (født 4. februar 1906, død 9. april 1945) var en tysk, luthersk præst, teolog og deltager i den tyske modstandsbevægelse mod nazismen.
Han var involveret i konspirationsplaner med medlemmer fra Abwehr (Tysk Militærs Efterretningstjeneste) om at likvidere Adolf Hitler.
Han blev arresteret i marts 1943, sat i fængsel og hængt fire uger før 2. verdenskrigs afslutning i Europa.”

Kilde: Wikipedia.dk

Originaltext:

Drei Tage auf den Spuren Bonhoeffers

Drei Tage begaben sich die Brüder der Bonhoeffer-Kommunität aus Rickling (Schleswig-Holstein) auf den Spuren Dietrich Bonhoeffers auf Fanø.

 Hier können sie den Originalartikel als PDF holen:

GESCHICHTE – Fündig wurden sie bei Niels Erik Engsted im Archiv in Sønderho. Begeistert und sehr hilfreich unterstützte er sie und sie wurden gemeinsam fündig. Im „Fanø Ugeblad“ von August und September 1934: „Det økumeniske kirkemøde 1934“! Dort stand unter anderem in der Resolution: „Die Mitglieder der Weltkonferenz für zwischenkirchliche Freundschaft, die im August 1934 in Fanø stattfand, möchten ihre tiefe Besorgnis über die gegenwärtige internationale Lage zum Ausdruck bringen.
Sie bedauern, dass keine Fortschritte bei der allgemeinen Reduzierung der Rüstung erzielt wurden und dass die Nationen sich wieder wie zuvor gegeneinander aufrüsten. Sie sehen mit Bedauern den Zusammenbruch des Systems der freundschaftlichen Zusammenarbeit, das durch den Völkerbund in vollem Umfang genutzt wurde, und dass bestimmte führende Nationen sich davon distanzieren. Sie stellen fest, dass die Menschen weltweit zunehmend der Überzeugung zuwenden, dass Gewalt das einzige Mittel zur Beilegung von Streitigkeiten ist.
Man muss zugeben, dass das christliche Gefühl der Großzügigkeit, Toleranz und Barmherzigkeit nur wenig Einfluss auf die Nationen hat, und man sieht mit Entsetzen erneut, dass die Menschen einen neuen Krieg für unvermeidlich halten.“Beeindruckt zogen die Brüder weiter über die Insel. Baten die Inselbewohner um Auskunft und erhielten interessante Antworten.
Viele Bewohner entdeckten für sich Neuigkeiten, die sie vorher gar nicht beachtetet hatten, zum Beispiel der Gedenkstein an die ökumenische Tagung in Fans Bad 1934.Das Treffen auf Fanø war wichtig, so berichteten die dänischen Zeitungen damals, weil der Bekennende Flügel erstmals internationale Unterstützung erhielt und die Deutsche Reichskirche erstmals auf internationaler Ebene ernsthaft kritisiert wurde.
Drei Hauptvertreter der Bekennenden Kirche waren auf dem Treffen vertreten: der bereits erwähnte Deutsche Dietrich Bonhoeffer, Theologe und Widerstandskämpfer, der englische Bischof George Bell und der dänische Bischof Valdemar Ammundsen.
Wie damals die Zeitung auch zu berichten wussten, dass sie diesen Artikel nicht abschließen können, ohne zu erwähnen, was die Bischöfe den Korrespondenten gesagt hätten:
„Die Ausländer sind sehr begeistert von der Natur und dem Kurhotel auf Fanø und finden, dass es ein idealer Ort für Konferenzen dieser Art ist.“

Text: Hartmut Kühl
Illustrationen: N. E.
Engsteds Archiv

 

Det sker på Fanø fra 22/11 til 13/12 2025 – udvalgte begivenheder

Der findes flere, også kommercielle, arrangementer på fanoekalender.dk. Ønsker du at annoncere for et kommercielt arrangement her eller ude i avisen, så skriv til mail@fanoeposten.dk og få et tilbud

Læs den originale artikel fra avisen som PDF her

  • Altid åbne: Albue Fuglekøje, Postvejen og Sønderho Gamle Fuglekøje, Landevejen
  • Lør. 22/11 kl. 19.30: Fanø Biograf, Lodsvej bag slagteren: Efterår i Bourgogne. Entré. Se øvrigt program på fanoebiograf.com
  • Søn. 23/11 kl. 14: Fanø Biograf: Opera i biografen: Skæbnens magt. Billetter i døren
    Søn. 23/11 kl. 14: Fanø Krogaard: Møde om Sønderho Feriekoloni. Alle er velkomne, fri entré
  • Ons. 3/12 kl. 18.30: Rindby Forsamlingshus: Præmiewhist. Entré inkl. håndmadder: 75 kr. Arr.: Forsamlingshuset
  • Tor. 4/12 kl. 19: Nordby Kirke: Julekoncert med Simone og Jørgen Dahl. Entré: Arr. FOF Vest. Se også side 7
  • Lør. 6/12 og søn. 7/12 kl. 11-15: Rindby Forsamlingshus: Julemarked med 20 boder. Café med frikadeller, æbleskiver, gløgg, kage, kaffe med mere. Fri entré for gæster
  • Lør. 6/12 og søn. 7/12 kl. 11-16: Jul i Sønderho. Kom og mærk julestemningen. Se mere på Galleri Koldings FB-side: facebook.com/photo/?fbid=10162740793558515&set=pcb.10162740793658515
  • Lør. 6/12 og søn. 7/12 kl. 11-16: Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho: Julemarked med adventskranse, julegaver, juleudsmykning og lokalt producerede specialiteter
  • Tir. 9/12 kl. 17-19: Fanø Skole: Julekoncert med Fanø Kulturskole. Kom og vær med når eleverne fra Fanø Kulturskole spiller og synger julen ind ved årets julekoncert. Både soloelever og bands optræder skiftevis på Tys Tys-scenen og GLobus-scenen.  Alle er velkomne, fri entré

Gudstjenester i Nordby og Sønderho kirker: Se kirkernepaafano.dk

Begivenheder i Ribe, Bramming og Esbjerg: Se vadehavskysten.dk/ribe-esbjerg-fano/diverse/events

Blåmejsen – en hidsig fætter, men også en charmetrold

Den hidsige blåmejse går gerne i kødet på en større musvit.

Læs den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Lige nu ebber efterårets træk af de fleste fugle ud, og en af de sjove oplevelser i år på Fanø Fuglestations træktællinger på Hønen i Sønderho var et ikke tidligere set stort træk af blåmejse.
De har pisket om ørerne på os med op til 50 om dagen, hvilket ikke er meget i forhold til oplevelser i slutningen af september på Falsterbo – Sveriges sydvestlige spids, der er et af Europas bedste efterårstræksteder.
Her oplevede Deres udsendte op mod 50.000 Blåmejser på én enkelt dag, der sad i håret på os, på skuldre og meget mere i deres søgen efter et sted at puste ud under trækket.

Let at genkende
Blåmejsen – Cyanistes caeruleus – er en lille spurvefugl, der tilhører mejsefamilien (Paridae). Den er en af de mest kendte og mest udbredte småfugle i Europa. Den er overordentlig karakteristisk, og lever i den grad op til sit navn.
Med overvejende blå og gule fjerdragt er blåmejsen let at genkende. Med en vægt på 11 gram og en længde fra næb til halespids på 12 centimeter tilhører den de mindste. Blåmejsen er definerende blå overalt, bortset fra bugen og en sort stribe ’gennem’ øjet.
Blåmejsen spiller en vigtig rolle i økosystemet som insektæder. Den hjælper med at kontrollere populationsstørrelsen af mange små insekter og larver, som kan være skadelige for planter og træer. Ved at spise disse insekter bidrager blåmejsen til sundheden i skov- og haveøkosystemer. Derudover er blåmejserne også føde for større rovdyr, hvilket gør dem til en central del af fødekæden.

En flok blåmejser. Der er mange i Falsterbro i Sverige. Foto: Søren Brinch, Fanø Posten.

En flok blåmejser. De kan normalt godt lide at samles i større flokke, men enkelte er enspændere. Der er mange i Falsterbro.

Blåmejsen er særdeles interessant af flere grunde. Den er kendt for en i fugleverdenen sjælden tilpasningsdygtig adfærd. Den udviser en opfindsomhed og stor opportunisme med fødevalg og andre forhold. Blåmejser kunne i tidligere tider, da mælk blev afleveret ved husdøren i flasker med en lille tynd kapsel, åbne mælkeflasker for at få adgang til mælk og fløde.

Indgyder respekt
Derudover er deres sociale strukturer og territoriale adfærd fascinerende for ornitologer og fuglekiggere. Den indgyder respekt, når den uden frygt angriber selv større indtrængere i dens territorium, og dens evne til at yngle alle steder, der tilbyder det rigtige hul ind til en redemulighed, rummer gamle vandpumper, nedløbsrør i tagrender. Selv storebror musvit angriber den med stor aggressivitet, hvis den på nogen måde intimideres. På Fanø Fuglestation hakker og bider den i vores ringmærker Vagn Lind, når han skal sætte en ring om benet på den.

Bidrager til naturens sundhed
Dens fødevalg inkluderer mange små insekter og larver, hvorved den som andre insektspisere bidrager til sundheden i skov- og haveøkosystemer. Om vinteren når insekterne forsvinder ændrer den fødevalg til frø og frugter.
Lige nu er der stadigvæk mange blåmejser på Fanø, men hvis frosten kommer, så forsvinder de hurtigt, så nyd den blå frækkert, mens du kan.

Tekst og foto: Søren Brinch

 

Fanø Posten 22. november 2025

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Fanø elsker Frank – knusende valgsejr til Radikale Venstre
  • Benjamin Strand Andersen fra Alternativet fik brændende drøm opfyldt: En plads i byrådet
  • Pernilles smerter førte til åbning af klinik med kosmetologi
  • Præsten Bonhoeffer blev myrdet af Hitler – nu er der mindesten på Fanø
  • Nordby Fjernvarme har fået en tænketank og kunde nummer 1000
  • Møde om Sønderho feriekolonis genopståen – på Fanø
  • Vadehavets fugle: Blåmejsen er en hidsig fætter
  • Leder: Støvet har lagt sig
  • Valg-gættekonkurrence: Vinder blev Stinne Berg
  • ANNONCE fra Nybolig: Planlæg 2026. Hent en kalender
  • ANNONCE fra EDC: Godt sommerhus i Sønderho
  • ANNONCE: SuperBrugsen præsenterer sig selv
  • ANNONCE: Kæmpegevinst i Esmarks jubilæumskonkurrence: Gratis sommerhus hver år i 60 år!

– og meget mere!

I Klub Vadehavet har vi lige nu:

Fanø Dagbog: 349 kroner, softback. 2. udgave. Én tilbage!

Pragtværket Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiesen fra Esbjerg er på tilbud til 200 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi har også en stribe gode bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum, blandt andet en ny krimi og et nyt storværk om dansk kirkekunst af Bryndum-præsten Egil Hvid-Olsen som et særligt læsertilbud til kun 350 kroner! Og vi og forlaget udbringer den på hhv. Fanø og i Esbjerg. Se på hjertingposten.dk/klubvadehavet

Husk: Kryds og tværsløsningen og løsningen på valgkonkurrencen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men der er også en postkasse presset ind i hjørnet ved kasse 1 i SuperBrugsen i Nordby til papirløsninger. Der må indsendes én krydsordsløsning pr. husstand og to valgløsninger, hvis de er forskellige og med forskellige navne på. Det bliver kontrolleret.

Forsigtigt flertal for badehotel ved Rindby Strand på valgmøde

DN havde arrangeret det velbesøgte vælgermøde med et godt foredrag om turisme først, holdt af turismeforsker Carina Reen.

Danmarks Naturfredningsforening kunne ikke have ønsket sig et bedre vælgermøde

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Mellem 150 og 200 forventningsfulde og spændte vælgere var dukket op, da Danmarks Naturfredningsforening Fanø holdt vælgermøde på Fanø Skole. Mange kom i håbet om at høre, hvad partierne og listerne mente om hotelbyggeriet i Rindby.
Først fik vi imidlertid et spændende og interessant foredrag ved turismeforsker Carina Reen, der er etnograf og lektor på AAU. Hun tog udgangspunkt i Fanøs turistarv fra slutningen af 1800-tallet til nu.
Hun bemærkede, at optimismen var stor dengang. Med turisterne kom der stolthed over kulturarven, energi og leben, noget som den fattige ø trængte til. Det gav en saltvandsindsprøjtning af økonomisk, kulturel og social kraft. Men, påpegede hun, så kom der også uhensigtsmæssigheder som økonomisk afhængighed og pres på kollektive ressourcer, nedslidning og klimapåvirkning.

Mixerpult
”At trykke på stopknappen kan ikke lade sig gøre, men man kan se på det som en mixerpult. Hvordan bliver stedet bedre af turisme? Hvordan kan vi tænke på regenerativ turisme, meningsfulde oplevelser, kultur og natur,” spurgte hun.
Det er nok værd at prøve at læse nogle af hendes artikler, men til sagen, det ny badehotel.

Det sagde kandidaterne (blandt andet)

Fra venstre: Kim Fischer (A), Henning Kjærgaard (C), Frank Jensen (B), Trine Buhl (L), Niels Chr. Nielsen (F), Morten Halkjær (V), Lasse Harder Schousboe (Ø) og Benjamin Strand Andersen (Æ). Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Fra venstre: Kim Fischer (A), Henning Kjærgaard (C), Frank Jensen (B), Trine Buhl (L), Niels Chr. Nielsen (F), Morten Halkjær (V), Lasse Harder Schousboe (Ø) og Benjamin Strand Andersen (Æ).

Kim Fischer fra Socialdemokratiet:
”Vi skal være glade for turisterne, men vi behøver ikke flere, nok nærrmere nye oplevelser. Vi vil gerne have et hotel, men det må ikke give problemer med trafikken og kloakeringen. Vi skal arbejde ved mixerpulten.”

Henning Kjærgaard, Det Konservative Folkeparti, sagde blandt andet:
”Vi ser ikke vækst som det primære mål. Der skal arbejdes med kvalitet. Vi skal være en destination med vores eget DNA.”
”De fastboende skal ikke føle sig udstillet. Man skal tale pænt om os. Vi skal i front med bæredygtige oplevelser. Og ja, turismen er vigtig for økonomien.”

Frank Jensen, Radikale Venstre, slog på at mange erhvervsdrivende ville få det svært uden turister, som ofte senere bliver borgere:
”Angående hotellet, så kommer der ikke flere i højsæsonen, men der må gerne komme flere i skuldersæsonerne. Antallet af gæster bør være som på campingpladsen,” sagde han.

Trine Buhl, Fanø Lokalliste, mente det var unødvendigt med et hotel.

Niels Chr. Nielsen fra SF sagde ikke noget konkret om hotellet, men pegede på beskyttelse af grundvandet og mente, privatbilismen skulle mindskes så meget som muligt.

Morten Halkjær fra Venstre gik varmt ind for et hotel. Han pegede på, at turismen generer over 800 job på Fanø, og at omsætningen er 880 millioner kroner.

Lasse Harder Schousboe fra Enhedslisten sagde ikke noget definitivt om hotellet.

Benjamin Strand Andersen fra Alternativet betingede sig, at et eventuelt hotel bliver bæredygtigt.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Både læ og sovemulighed på Skovlegepladsen

Der var lækker, gratis gullasch og slagterpølser i grillhytten til alle deltagere.

Skovlegepladsen på Fanø er blevet endnu bedre. Nu kan alle søge læ i en ny kåte

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

LEGEPLADS – Den store skovlegeplads midt på Fanø er allerede mere end en legeplads.
Der er allerede moderne toiletter, og under et stort stråtag er bord-bænke-sæt og grill-steder til fri afbenyttelse. Taget hviler på åbent bindingsværk, der sikrer udsigten til skov og anden natur. Læ giver bygningen dog ikke.
Men nu er det muligt for alle at komme i både læ og tørvejr, for en samisk-inspireret kåte er indviet. Et tragtformet telt af lærred, der ligner en tipi, er indkøbt og rejst.
Det blev indviet sidst på eftermiddagen en fredag i oktober, og alle var velkomne. Trods dage med kraftig regn holdt det nogenlunde tørvejr denne dag, og ved indvielsen talte skovfoged Søren Rask Jessen fra Naturstyrelsen.

Skovfoged Søren Rask Jessen fortalte om den ny kåte på Fanø. Foto: Steen Højgaard, Fanø Posten.

Skovfoged Søren Rask Jessen fortalte om den ny kåte.

Mange dagplejere
Han konstaterede, at også grupper af dagplejere og andre, som passer små børn, bruger skovlegepladsen. Og at de nu får mulighed for at sove til middag på den brede bænk, som teltet forsynes med langs teltdugen.
Skovfogeden trak også tråde til fortiden og gjorde opmærksom på, at Fanø engang var landfast med England, og at folk dengang brugte lignende telte, og da var det ikke lærred, som hindrede regn og vind i at komme ind. Det var skind af rensdyr, som var almindelige i området dengang for 10.000 år siden. Da var Fanø og omegn tundra, som man i dag ser det i Lapland i det nordlige Finland.

Den ny kåte vil være til fri afbenyttelse, men skovfogeden nævnte, at den bliver taget ned om vinteren. Han antydede, at den fjernes fra december til påske.
Efter indvielsen var alle budt på både gullasch, pølser, brød, vin, øl og anden drikkelse under stråtaget, hvor der var rigeligt med gullasch og fem store gryder, hvor indholdet blev holdt varm over bål, og pølserne fra slagteren i Nordby blev grillet dér.

87-årig ved gryderne
87-årige Claus Thyssen styrede gryderne og serverede gullasch. Han har gennem 25 år været aktiv i støtteforeningen bag skovlegepladsen, der i samarbejde med Naturstyrelsen har skabt, vedligeholder og løbende udbygger og forbedrer skovlegepladsen.
Bag arrangementet og indvielsen stod legepladsens støtteforening og spejderne i Fenjagruppen KFUM-Fanø, der havde opfordret til, at børn og voksne medbragte lygter, for arrangementet sluttede med lygtejagt på figurer af skovens dyr.
Du kan læse mere om pladsen på hjemmesiden fanoeskovlegeplads.dk.

Tekst og foto: Journalist Steen Højgaard, DJ

Plads ejes af Naturstyrelsen

Skovlegepladsen ejes af Naturstyrelsen. Men den drives og udvikles hovedsageligt gennem økonomiske bidrag og støttemedlemsskaber.
Skovlegepladsens Støtteforening består af entusiaster, der i samarbejde med Naturstyrelsen vedligeholder pladsen og udvikler nye aktiviteter på pladsen. Bestyrelsen består af Ove Gejl Christensen, formand, Helge Kærgaard, næstformand,
Jens Christian Juelsen, kasserer, Ryon Petersen, Mads Strandgaard Jensen, Karen Gejl Friis, Claus Thyssen og Lise Sønnichsen Jensen.
De arbejder alle ulønnet og vælges hvert år på generalforsamlingen.
Foreningen modtager gerne bidrag og ønsker flere medlemmer. Bidrag kan bl.a. gives via MobilePay. Det opfordres besøgende til på skilte ved ankomst, og hidtil har det ikke været muligt for tyske turister. Men nu bliver støtteforeningen også tilmeldt den særlige tyske ordning inden for mobilbetaling.

Kilde: Foreningens brochure på tre sprog og kassereren

Vandhullet, som blev væk

Gåsehullerne er et af skribentens yndlingssteder.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FANØ NATUR – Der findes steder i naturen, man med god ret kan kalde naturperler. Jeg oplevede sådan et sted, da jeg flyttede til Fanø, ved Gåsehullerne for enden af Slunden. At stå oppe på en af Paradisdalens klitrækker og se ud over ’hullernes’ åbne vandflader eller følge vandrestien omkring Hullerne blev hurtigt mit foretrukne sted på Fanø – min naturperle.

Årstidernes vekslen betød at ’hullerne’ var forskellige hele tiden. Nogle gange fuld af blomstrende røde vandpileurt. Andre gange var det dansende gråstrubede lappedykkere og deres unger, som fangede opmærksomheden. Et enkelt år forsøgte knopsvanen sig også og fik fire unger.

Sådan er det ikke mere. Nu er Gåsehullerne tilgroet og fremtræder som en tagrørssump. Denne klumme er fortællingen om, hvordan det gik til.

Gåsehullerne har tit haft opmærksomhed i byrådet. I midten af 80erne løste man oversvømmelse i den sydlige del af Rindby sommerhusområde ved at grøfte til ’hullerne’. Sommerhusområdets vand og grundvand ender nu i ’hullerne’. Grøftningen virkede blandt sommerhusene. Vandstanden blev sænket, men fordi sommerhusenes brugsmønster har ændret sig, har grøftningen ændret Gåsehullerne totalt.

I de første 25 år gjorde afvandingen ingen skade, men efter at lokalplan nr. 103 fra 2015 tillod store sommerhuse, der kunne bruges hele året og af flere mennesker, begyndte det at gå galt. Nu blev der udledt mere spildevand. 2200 af sommerhusene på Fanø er uden kloak. Spildevandet renses hos dem i et såkaldt siveanlæg, hvor vandet langsomt siver ned gennem fanøsand.

”Naturen i sommerhusområderne kan næsten betragtes som værende et stort rodzoneanlæg til behandling af spildevand,” skriver Orbicon i en rapport til Fanø kommune i 2014. Idéen i siveanlæg er, at en tur igennem Fanøs sand skulle kunne rense spildevandet, men det kan det i mange tilfælde ikke, viser rapporten.

Om at grøfte ’et rodzoneanlæg’ står der i rapporten:

”For at gøre grundene bebyggelige og for at sikre, at veje og lavtliggende sommerhuse ikke står under vand i vinterperioden, er der af flere omgange sket en vandstandssænkning. Dette kombineret med en udsivning af næringsstoffer fra nedsivningsanlæggene har medført en meget kraftig tilgroning af områdets vådområder samt ændret vegetationen betragteligt (Orbicon 2014).”

For Gåsehullerne betyder det, at der tilføres næringsstoffer (læs NPK-gødning) og de åbne vandflader gror til. De afløses af en tagrørssump. Gråstrubet lappedykker, alle de andre åbenvandsfugle forsvinder. Et af Fanøs flotteste naturområder er ødelagt. Vi mangler naturperlen.

Tekst og foto: Søren Vinding

Top