Melissa Gilroy, Radikale Venstre, her fotograferet på Fanø Bibliotek, er den ny formand for Social- og Sundhedsudvalget frem til 31. december 2025.
Melissa Gilroy fra Radikale Venstre har afløst Johan Brink Jensen på formandsposten i Social- og Sundhedsudvalget. Vi præsenterer her, hvem hun er og lidt om, hvad hun har af holdninger
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
POLITIK – En ny udvalgsformand på Fanø er lige så godt stof i en ægte lokalavis som Fanø Posten, som en ny minister i en regering er for en landsavis og de store tv-stationer. Så vi har sat Melissa Gilroy fra Radikale Venstre stævne på Fanø Bibliotek for på læsernes vegne at finde ud af, hvem den ny formand for Social- og Sundhedsudvalget er.
Først: Hvorfor flyttede du og familien til Fanø i 2016? Hvad var det, der trak?
”Det var lidt tilfældigt og så alligevel ikke. Mads og jeg ventede vores første barn og skulle finde et sted at bo med vores lille baby, som jo havde meldt sin ankomst i 2017. Nogle år forinden var min mor flyttet til Fanø, og hun sendte en annonce med et hus, der var til leje herovre i Nordby. Sammen med en liste over plusser ved at flytte herover,” smiler Melissa.
”Jeg an ikke helt huske alle sammen, men noget af det, var de lave takster i institutionerne, et lille samfund i naturen og så ikke mindst for den gravide førstegangsmor at være tæt på sin egen mor. At det var nemt at komme til og fra med færgen har nok også betydet lidt. Vi havde jo begge to arbejde på fastlandet – jeg arbejdede i Oksbøl på det tidspunkt – og så var vores sociale liv jo også i Esbjerg. Men ja, vi var de heldige vindere i fohold til at få lov til at leje et hus i Nordby. Siden har vi så købt hus. Vi elsker at bo her, og satser da på, at det er her, vi skal blive gamle sammen.” Igen smiler hun.
Er der noget, der har overrasket dig ved at bo på Fanø?
”Hmm… Ikke at jeg har tænkt over det på den måde. Jeg tager som regel ting, som de kommer, men det er da første gang i mit liv, jeg har gået sådan rigtigt op i, hvem der var mine naboer. Måske er det alderen, måske fordi det er Fanø eller måske en kombination. Men jeg er i hvert fald meget, meget glad for at bo her, hvor der er så meget godt naboskab og hvor folk på hele øen hjælper hinanden.”
Hvad fik dig til at opstille til byrådet i 2021?
”Jeg havde lyst til det. Jeg havde snakket om det før, og så har jeg jo altid interesseret mig for politik, eller i hvert fald så længe jeg sådan kan huske. Så jeg havde nok allerede en indre lyst til snart at gøre noget ved det, da Olav og Frank lige pludseligt søgte folk, der gerne ville stille op sammen med dem. Så tænkte jeg, at så var det nok nu, det skulle være. Hvis man er utilfreds med noget eller bare har en brændende lyst til at sætte sit præg på noget – eller begge dele – så må man jo gøre noget ved det, i stedet for bare at snakke om det. Så det gjorde jeg.”
Har det været anderledes at være byrådsmedlem og gruppeformand, end du havde regnet med? Også på det personlige plan?
”Jeg havde ikke regnet med noget bestemt, for jeg har jo aldrig været det før. Man kan sige, jeg var overrasket over alt det, man sådan skal eller har mulighed for udover det egentlige, eller hvad skal man sige, det direkte byrådsarbejde, altså på den positive måde. Jeg sidder jo i en række bestyrelser eller råd som politisk udpeget. Og det er jo både her på Fanø, men også i Esbjerg. Det, synes jeg, er meget spændende. Jeg kan godt lide at repræsentere Fanø på den måde. Jeg møder mange interessante mennesker og har mange gode snakke. Det er også vigtigt for Fanø, at vi sidder med der, hvor vi måske ikke rent afstemningsmæssigt har den store magt, men at vi er til stede, synlige og bliver hørt. Jeg møder mange med stor interesse for Fanø og mit virke, og det er da dejligt, synes jeg.”
Over til politik. Jeg studsede lidt over en skolepolitisk debat i byrådet, hvor du meget tydeligt sagde, at det var vigtigere med trivsel end med læring. Mener du virkelig det? Vi gør jo børnene en bjørnetjeneste, hvis vi ikke sender dem videre i livet med den bedst mulige uddannelse.
”Jeg mener helt klart, at trivsel er vigtigst for alle i livet. Så er det sådan set ligegyldigt, hvor vi kikker hen, altså på hvilken aldersgruppe. Hvis ikke man er i trivsel, så er der ikke meget andet, der fungerer, hvis egentligt noget. Trivsel er en forudsætning for læring! Derfor mener jeg lige præcist, at man skal have primært fokus på dette, inden man forventer, at læring kan forekomme. Dårlig trivsel er en væsentlig årsag til skolefravær og frafald i skolesystemet. Så hvis vi har fokus på trivsel, er der faktisk større chance for at eleverne gennemfører deres uddannelse – den bedst mulige for den enkelte. Jeg er i øvrigt stor fortaler for, at vi fokuserer lidt mere på, hvad der er den bedst mulige vej for den enkelte elev, og mindre på, hvad man i en eller anden ’outdated’ opfattelse anser for værende ’den bedste uddannelse’. Her kan vi også snakke om, at dannelse er en vigtig faktor i uddannelse.”
Nu skal du have ansvaret for socialområdet og ældreområdet, i hvert fald frem til udgangen af 2025. Kommunen mangler jo penge til at ombygge plejecentret, der ejes af Fanø Boligforening. Kunne du forestille dig, at man overlod driften og ombygningen til andre, så det blev et friplejehjem, og så kommunen slap for den store investering? Der kommer flere og flere friplejehjem landet over.
”Ja, det er da skønt, at jeg er blevet betroet dette område som udvalgsformand. Teknisk set er det også sundhedsområdet. Men det er jeg virkelig glad for og beæret over. Det er da ingen hemmelighed, at det har været min ambition lige fra starten. I forhold til dit spørgsmål om plejehjemmet, så dykker du jo lige ned i noget, jeg kan snakke om i meget lang tid. Så det kan være, det bliver en ekstra lang udgave af Fanø Posten i denne uge,” griner hun.
”Ej, men når du nu siger friplejehjem, så griber du jo fat i noget af det, der er rigtigt oppe i tiden lige nu, sådan rent landspolitisk. Og det kan jo sådan overfladisk set godt lyde som en god løsning, eller måske ’quick fix’, at sende opgaven over i det private – selve ordet friplejehjem lyder jo også dejligt, men når man så tager det op som en løsning på nogle udfordringer i det kommunale, så kommer det lidt til at lugte af, at man så ikke er fri på et kommunalt plejehjem. Eller det giver i hvert fald det kommunale en lidt negativ klang, synes jeg, og det er virkelig ærgerligt. Og sådan gælder det jo også i forhold til hospitalsområdet, hvor det private også altid portrætteres som det bedre valg, men det er en anden snak. Jeg har faktisk været meget optaget af at undersøge hele fri/privat-plejehjem versus kommunale plejehjem, så jeg forstår udmærket, at man kan have de tanker. Som udgangspunkt kan en kommune ikke lovgivningsmæssigt kun have friplejehjem som eneste mulighed for plejehjem. Fordi vi har pligt til at tilbyde nok plejehjemspladser til de borgere, som har behov for det. Eller i hvert fald tæt nok på, det svinger jo lidt efter behovet. Og det er der umiddelbart ikke sikkerhed nok for med en privat aktør, heller ikke hvis der skulle opstå et særligt behov for pleje, som det private så ikke tilbyder. Og så er der en masse andre ting også, som man kunne diskutere. Derudover er det jo Fanø Boligselskab, der ejer plejehjemmet. Så uanset hvad, ville hele det spørgsmål jo også involvere dem. Men ja, der skal da findes mange penge, flere end vi har lige nu, og det er da også virkelig lidt at løbe panden mod en mur, når man synes, at der er så mange dygtige folk i gang med det, der kunne blive så godt, og som man har lyst til bare skulle være færdig nu. At så kunne vi igen ud fra nogle dumme regler for lån ikke få lov til at låne det, vi havde brug for. Men så må vi jo i gang med at se på, hvad kan så lade sig gøre med det, vi har lige nu. Hvilken vej kan vi så gå få at opnå det, vi gerne vil. Alle veje fører som bekendt til Rom, og det er da min klare overbevisning, at forvaltningen er i fuld gang med at finde en ny vej allerede. Det har jeg fuld tiltro til. Der er ingen, der har kastet håndklædet i ringen på den – tværtimod.”
Er der noget på social- og sundhedsområdet, du vil se nærmere på?
”Ja da, det hele. Men ikke på den måde, at jeg tænker, der er noget, der sejler, altså tværtimod. Der er godt styr på det område. Jeg har, som jeg vist har nævnt før, en kæmpe stor interesse for hele det område, som jo dækker over meget. Overordnet vil jeg fortsat arbejde for forebyggelse i bred forstand. Vi har en utrolig dygtig velfærdschef, som jeg har haft et godt samarbejde med siden, jeg trådte ind i byrådet og de to udvalg, jeg sidder i. Hun har gjort et kæmpe stykke arbejde med forebyggelse, og det er lige præcis vejen at gå. Vi har en masse dygtige folk ansat i kommunen – nogle jeg har haft direkte kontakt med, andre jeg ikke har. Men alle trækker deres, og det gør, at vi har den succes, vi har. Og så er der jo alle de frivillige og Seniorrådet ikke at forglemme. Det er et megafedt område at arbejde med. Og så har vi jo også et godt udvalg. Jeg synes, vi arbejder godt sammen og har nogle gode drøftelser, og det skal vi da blive ved med.”
Genopstiller du i 2025? Hvis ja, hvorfor? Hvis man ender som menigt byrådsmedlem, er vederlaget jo ikke prangende, og man bruger mange timer på det.
”Ja, det gør jeg helt sikkert. Og du får menigt byrådsmedlem til at lyde helt forfærdeligt. Nu vil jeg minde om at jeg indtil for kort tid siden faktisk ’bare’ har været sådan et. Jeg er ikke gået ind i politik for pengenes skyld, men det er da klart, at det er rart at have noget, så man kan købe sig fri til at komme til diverse møder. Det er da også dejligt, at jeg har haft lidt ekstra penge til at kunne bruge på oplevelser sammen med mine unger især, fordi det ofte er tid med dem, jeg ofrer til fordel for at gå til møder. Jeg ved jo, de har det godt hjemme sammen med deres far og nogle gange sammen med deres mormor, når også faren skal til møder. Jeg genopstiller, fordi jeg ikke synes mit arbejde er færdiggjort. Jeg brænder stadig for lokalpolitikken og for Fanø, og så har jeg det bedste team at stille op med. Vi er virkelig gode sammen, og det betyder også noget. Meget faktisk,” slutter hun.”
Tak for interviewet!
Tekst og foto: Finn Arne Hansen
Blå bog Melissa Gilroy
- Melissa Gilroy stammer fra Oksbøl, er født den 15. august 1980. Hun er halvt englænder, da faderen er englænder
- ’Gift’ med Mads (parret plejer at sige, de er gift i hjertet, bor i Nordby, har tre børn på henholdsvis syv, fem et halvt og lige knap tre år
- Uddannelse: Bachelor- og kandidatuddannet fra Syddansk Universitet i Folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ)
- Nuværende stilling: Social- og sundhedsassistent-elev
- Politiske poster: Byrådsmedlem siden 1. januar 2022, gruppeformand for Radikale Venstre, formand for Social og Sundhedsudvalget fra oktober 2024, medlem af Radikale Venstre siden 2005, lokalpolitisk aktiv i Esbjergs lokalforenings bestyrelse i nogle år som studerende. Aktiv igen fra 2021. Lokalpolitisk formand fra 2024
- Fritidsinteresser: Tid, der ikke bruges på politik og hvad dertil hører, bruges sammen med familien samt gerne på dans, sang og teater. Lige nu er hun aktiv på scenen i en juleforestilling på Tobakken med Showkoret, som hun har være en del af siden 2004. Derudover er hun frivillig i Røde Kors og sidder som suppleant i forældrebestyrelsen i sine børns daginstitution
