Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

En anderledes og varm Fannikerdag

Rodfæstede traditioner ændres ikke let, men Nordby fik fejret Fanøs kulturhistorie

Hent hele artiklen som PDF her

FESTDAG – Fannikerdagen, som festdagene i Nordby er blevet døbt, fik en rolig og fin afvikling 9. til 11. juli. Det startede fredag med musik i gårdhaven bag Strien. En del gæster udefra måtte spørge om vej, også til Værftet og Pakhusbanken, så et kort over feststederne er nok en god idé næste år. Lørdag var der ’loppemarked’ ved museet, og de første fannikker i dragter begyndte at lyse op i gaderne. Der var varmt, så det har været lunt at have fire lag tøj på. Ved det gamle værft lå festteltet, som havde lidt svært ved at trække publikum til.

Kis Sharasuvana hjælper Sarah Bjerg med kludene.

Kis Sharasuvana hjælper Sarah Bjerg med kludene.

Andre tilbud i løbet af arrangementet var Fanø Dagbog i Nordby Kirke og i kælderen under Fanø Krogaard, åbent skib på Rebekka, frokostjazz og eftermiddagsmusik bag Strien med blandt andre Mouritzen, Mouritzen og de Vries, der skabte fest og fik folk ud at danse. Søndag blev stemningsfuld og meget varm.

 

Klokken 13 kunne kirkegængere nyde synet af brudeparret, Rikke Baltzer Knudsen og Lars Düwel, samt deres følge.

Tætpakket hovedgade


Bagefter var optog til Pakhusbanken gennem en tætpakket hovedgade.

I ’gryden’ ved broen blev der for alvor varmt. Her savnedes et udskænkningssted.

Men med Kis Sharasuvana som ordstyrer og ’dragtfortæller’ gled det fint, og Rebekka kunne lægge til med sømanden, der kom hjem for at blive gift. Herefter var der brudedans til forsamlingens store begejstring.Fannikerdagens formand Ryon Petersen evaluerer den nys overståede festdag:
”Fannikerdagen forløb som helhed fint. Men det kunne godt mærkes, at det var et reduceret program uden optog om lørdagen med mere. Vi blev nogle erfaringer rigere ved af flytte fra festpladsen ved Færgestrand. Coronarestriktioner gjorde planlægningen svær, fordi vi som følge deraf kom noget senere i gang med planlægning og programlægning end vanligt. Men der skal lyde en stor tak til alle, der bidrog til festligholdelsen!”

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hele Sønderhos cirkustelt indviet med manér

Teltindvielsen ved Bakskuld lørdag den 2. juli blev en herlig dag. Kagekonkurrencen sprængte alle rammer

Hent hele artiklen som PDF her

SØNDERHOLIV – Foreningen Sønderholiv, der har skaffet over en halv million kroner til et aktivitets-cirkustelt til byen, havde lørdag den 2. juli indbudt til indvielse af teltet, og det gav ’fuldt telt’ i det fremragende sommervejr.


Teltet, der ifølge Gertrud Exner er udlån til blandt andet forsamlingshuset frem til 1. september, var rammen om en lille bar med blandt andet kaffe, øl og læskende øko-sodavand i en balje med is samt et lille udsalg af t-shirts.

En lille scene til bandet ’2. klasse’ var der også plads til.

Samt borde med et væld af kager fra børn, der ville være med i kagekonkurrencen.

Udenfor kunne man slå sig ned ved borde og bænke eller bare i græsset og hilse på venner, familie, præsten, de lokale byrådsmedlemmer og andet godtfolk. Mange gode historier fløj hen over bordene i det skønne vejr.

Tale som et eventyr
Gertrud Exner holdt indvielsestalen. Den handlede om en lille ø, hvorpå der var en lille by. Og den lille by var børnehaven i fare. Der var kun fem børn tilbage. Men så gik en gruppe borgere sammen, stiftede foreningen Sønderholiv og gik i gang med at gøre opmærksom på, at det da var Sønderho, man som børnefamilie skulle flytte til for at få det gode liv.


”Og så kom der én dreng mere. Og en pige. Og en dreng og en pige! Og til sidst var børnehaven reddet,” lød det i hendes eventyr fra virkeligheden.
Og så kunne dommerne i kagekonkurrencen komme i gang med deres meget svære opgave med at finde vinderne.

PS: Efter deadline indløb dette: Karl Rydahl-Brink vandt 1. præmien.


Det næste arrangement bliver d. 11-12 september, et projekt, som Sønderholiv kalder Vind og vejr med dragebyggeri og vindinstrumenter, fællesspisning og måske mere musik.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Cirkusteltet

Cirkusteltet blev ’opfundet’ så langt tilbage som i 1767. Det første rejstes af Jacob Bates i Paris med hans Cirque Équestre, omend Philip Astley fra London ofte tillægges æren for det moderne cirkus, da han som den første indførte kunstridning suppleret med artistnumre i en cirkelrund manege. Stangen i midten kaldes ’sjappen’, fortalte Gertrud Exner. Det er dansk slang for den franske benævnelse, chapiteau, der også betyder top, fra latin capitellum, det udsmykkede hoved på en klassisk søjle. Chapiteau siges også at stamme fra det franske ord for hat, chapeau.
Kilde Wikipedia.dk

Han satte store spor i sandet

Mindeord over Peter Michélsen

Hent hele artiklen som PDF her

Køletasken var allerede pakket, lidt vin, vand og et par øl, men på falderebet røg der lige en ekstra øl med. Turen gik til Rindby Strand denne smukke søndag, og det kunne jo være, at Peter kom forbi. Det gjorde han ikke, og det gør han aldrig mere. Peter Michélsen er død – alt, alt for tidligt.
Det er ikke til at begribe, og det er umådeligt tungt og trist. Tankerne går til hans to døtre Mille og Signe, han altid omtalte varmt og stolt og elskede overalt på jorden. De var det allervigtigste i verden for den kærlige far.
Ren Strand Fanø var et tredje hjertebarn, og Peter viste vejen med jordnær og uselvisk handling. Han kerede sig om havet, miljøet og sin elskede strand og stablede ved egen kraft et projekt på benene, der helt fortjent har givet genlyd i både ind- og udland. Her var ingen fuldfede konsulenter og forkromede workshops, men en mand, der udlevede mottoet, at globale ændringer starter lokalt. Når han sad på sit lille hyggelige kontor i skurvognen ved ”Havfaldsborgen”, kunne ingen miljøsynder i hele verden vide sig sikker. Han samlede deres havfald, sporede det tilbage til kilden og henvendte sig. Venligt, men bestemt som en terrier med skarpe tænder bag smilet. Mon ikke én mand på Fanø har gjort mere gavn for kloden end tusinde konferencegæster med FNs Verdensmål i reverset?
Idéen opstod tilfældigt, men der var ingen tilfældighed over al den energi og det store engagement, der drev tanken fra løs ide til stor succes. Ren Strand Fanø var Peters værk – desværre nu også hans livsværk.
Selv som perifer ven af Peter er det tungt at tænke på og skrive om, at han ikke er mere. Han var et dejligt menneske, og én af dem jeg mindes med størst glæde fra min tid som udgiver af nærværende avis. Altid positiv, altid parat til at hjælpe. Hvad enten det gjaldt datterens avisrute – der var et fælles familieprojekt – eller andre praktiske ting. Eller hvis man dummede sig og sad fast på stranden. Peter stillede bare op – selv hvis man holdt ved Badet, og han lige var trillet ind ved hjemmet i Sønderho.
Som alle store bamser var Peter nem at holde af, meget kærlig – og blød indeni. Som alle rigtige mennesker, der vandrer på denne jord, havde han sikkert også sine fejl. Jeg mødte dem dog aldrig. Bag det robuste ydre bankede et følsomt hjerte, og det er ingen hemmelighed, at skilsmissen for et par år siden var hård ved ham. I den periode var han langt nede og langt ude.
Det er par uger siden, jeg mødte ham sidst – på stranden selvfølgelig. Han sprang glad ud i sandet – på sine bare hobbit-fødder som altid – og vi delte en kande kaffe og fik opfrisket røverhistorier. Det var længe siden sidst, og Peter var i hopla. Han drillede sig selv med, at der var røget et par ekstra kilo på bulb-stævnen og fortalte engageret som altid om arbejdet med Ren Strand Fanø.
Nu har tidevandet taget Peter. Både vi og Havfaldsposerne står alene tilbage på stranden.
Det bedste, vi kan gøre for at ære og mindes ham, er at føre projektet videre. Det bliver svært uden den centrale ildsjæl, men det fortjener at leve videre i hans ånd.
Æret være Peter Michélsens minde.

Kurt Henriksen

 

 

 

Fanø Strandgalleri er nu 10 år

Fra venstre: Else Reiffenstein, Ingvard Bjørn, Jette Ewald og på stolen: Karen Schønfeldt

Strandgalleriet ved Rindby Strand drives på 11. år af en flok frivillige kunstnere

Hent hele artiklen som PDF her

KUNST – Man kan nemt komme til at køre forbi Fanø Strandgalleri på Kirkevejen 39 ved Rindby Strand, lige før Feldberg Strandcamping. Men så snyder man sig selv for en fin, lille ferieoplevelse. Eller bare en oplevelse, for selv mange fastboende har ikke været der.
Det lille galleri, der netop den 3. juli fejrede sin 10-års fødselsdag, er nemlig både hyggeligt at besøge og har værker, der passer til enhver pengepung og smag. Man kan også lære at slibe det rav, man finder på stranden. Og så er det specielt ved at være foreningsdrevet.
Det startede med, at kunstnersammenslutningen Fanø Colour havde en årlig udstilling i Rindby Forsamlingshus. Men der kom ikke så mange gæster, og kunstnerne begyndte at tænke på alternativer, fortæller formanden for Fanø Strandgalleri, Ingvard Bjørn.
”Måske lå det lidt for afsondret,” funderer han.
Da ’campingfatter’ Dennis Feldberg hørte om gruppens udfordring, foreslog han straks, det de kunne lave et galleri i et tidligere pizzeria lige ved campingpladsen til en fordelagtig leje, fortæller Jette Ewald. Og så smøgede medlemmerne ærmerne op og gik i gang med at gøre rent og indrette galleri.
”Der skulle godt nok skrabes noget ketchup af væggene og gøres grundigt rent,” griner Ingvard Bjørn.
15 kunstnere meldte sig, og de kom i gang i juli 2011. Og efter et års tid var galleriet sat endnu pænere i stand. Galleriet er nu åbent på 11. år, fra påske til og med efterårsferien. For fire år siden kom Karen Schønfeldts ravslibningskurser til.
Man kan blive medlem, hvis man bor på Fanø eller har en særlig tilknytning til øen, for eksempel haft et sommerhus her i en del år. Det er en superdemokratisk forening. Alle medlemmer er medlemmer af bestyrelsen, og alle skal være enige, når der skal optages et nyt medlem.
Det sociale betyder meget for gruppen. Udover at passe galleriet har de hyggearrangementer og har kurser med kunstnere udefra.
Økonomien får de til at hænge sammen ved at betale kontingent og ved at betale provision af salget til fælleskassen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

angus

Håb om mere varieret natur med elektroniske halsbånd til køer

Et treårigt forsøg med virtuelle hegn til kvæg skal under­søge, hvordan græsningen kan foregå på en måde, der passer på de fredede områder

Hent hele artiklen som PDF her

NATURPLEJE – Elhegn er praktiske. De fortæller husdyrene, præcis hvor de må befinde sig, og hvor de ikke må. Til gengæld er indhegningerne ikke kønne.
På den fredede, østlige side af Fanø har landmand Michael Baun et dusin økologiske anguskøer, der afgræsser et Natura 2000-område på 60 hektar. Og han har gerne villet slippe for de elektriske tråde til at holde dyrene inde.
”Det vil være en kæmpe fordel for mig, hvis jeg ikke skal bruge tid og penge på vedligehold af de elektriske hegn. Ofte må jeg for eksempel ud at reparere dem efter stormflod. De elektriske hegn er heller ikke nemme at flytte rundt med, når dyrenes græsningsareal skal ændres,” siger Michael Baun. Det sker for eksempel på strandengen i fuglenes yngletid.
Samtidig kan græsningstrykket i mindre indhegninger blive så stort, at det kan gå ud over sarte bevoksninger og det dyreliv, der knytter sig til dette planteliv.
De udfordringer kan et nyt projekt med virtuel hegning med udstyr fra den norske virksomhed Nofence måske løse.
”Det er et meget perspektivrigt og omfatter pleje af lysåbne naturtyper med græssende dyr med bedre vilkår for jordrugende engfugle med forhåbentlig større ynglesucces til følge,” siger Janne Liburd, formand for Nationalpark Vadehavet.

Virtuelt kort

På få minutter kan græsningsarealerne ændres på en computer. Foto: Presse.

På få minutter kan græsningsarealerne ændres på en computer. Foto: Presse.

Løsningen gør, at landmanden på et virtuelt kort let kan opsætte og flytte grænserne for køerne og således ganske let skærme et større eller mindre areal af hensyn til dyre- og plantelivet der.
Hver ko får et halsbånd på, som giver lyd og et svagt elektrisk signal fra sig, hvis den overhører advarselssignalerne og overtræder den digitale grænse. Impulsen fra halsbåndet har en styrke på 0,1 til 0,3 joule, hvilket er 2 til 5 procent af strømstyrken i et elhegn. Dyreforsøgstilsynet har sagt god for forsøget.
Halsbåndene er solcelledrevne, og den indbyggede GPS kan give ejeren viden om deres færden. I forsøgsperioden vil kreaturerne blive overvåget af dyrlæger.
Forsøgsleder er Christian Sonne, dyrlæge og professor ved Center for Bioscience (biologi, red.) på Aarhus Universitet. Som forsøgsdyrlæge deltager specialdyrlæge, ph.d. og lektor på Institut for Klinisk Medicin på samme universitet, Aage Kristian Olsen Alstrup.
”De første par ugers erfaringer med anguskøerne viser os, at køerne lynhurtigt lærer at bruge ørerne frem for øjnene, når de skal afkode, hvor det virtuelle hegn er. Allerede efter kort tid forstod de at navigere efter lyden, så de kun sjældent fik stød,” fortæller Aage K. O. Alstrup.
Der skal også ses på, hvordan både kvæg og mennesker reagerer på, at der pludselig ikke er hegn. Den viden skal opsamles, så skiltning og information kan blive tilpasset i forhold til erfaringerne.
Forsøget blevet til i et samarbejde mellem Michael Baun, initiativtager Dan Pode Poulsen, Fanø Kommune og Nationalpark Vadehavet, der også udgør styregruppen sammen med en repræsentant for HedeDanmark. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden, Markus Jebsens Naturpulje og Hedeselskabet.
Som initiativtager til projektet følger lodsejer Dan Pode Poulsen, det naturligvis tæt og et par måneder inde i projektet er hans optimisme for udbredelsen af løsningen stor. Og han nyder synet af naturen uden elektriske hegn.
Hedeselskabet er også tilfreds og ser store perspektiver. Det gavner æstetikken og beskytter sårbar natur, mener dets administrerende direktør, Torben Friis Lange.
Også Fanøs borgmester er positiv.
”Jeg ser et kæmpe potentiale i forhold til den måde, vi i fremtiden kan arbejde mere effektivt med græsningsprojekter som naturpleje på, blandt andet også i sommerhusområder, hvor det ellers er svært at lave græsningsprojekter. Samtidig kan man med virtuelle hegn lave naturpleje uden at spærre øen af med elhegn,” siger Sofie Valbjørn.
Projektet løber frem til 2024.
-fina

Da sælerne var jagtbytte på Fanø

I anden halvdel af 1700-tallet blev der i stor stil drevet jagt på sælerne

Hent hele artiklen som PDF her

HISTORIE – Sælerne på Næs Søjord i havnen i Nordby bliver ved lavvande flittigt fotograferet af turisterne inde på kajen. Og deres artsfæller på sælbankerne ved Galgerevet vest for Sønderho får ofte besøg af turister på guidede sælsafarier. Deltagerne bliver bedt om at holde god afstand til sælerne for ikke at forstyrre dem. Sådan har det ikke altid været. Mens sælerne i dag er fredet, blev der på Fanø fra midten af 1700-tallet drevet heftig jagt på dem.
Fik rettigheder i 1741
Fanøboerne erhvervede rettighederne til sæljagten, samtidig med at de i 1741 købte øen af kongen. Der var to grunde til, at de jagede sælerne. Dels fordi de store flokke af sæler gjorde et kraftigt indhug i fiskebestanden til skade for fiskeriet, dels fordi man kunne udnytte hele sælen til mange formål i husholdningen. Det skriver N.M. Kromann i Fanøs historie fra 1934.
Sælernes tran blev brugt som brændstof i lamper og som læderfedt til støvler. Skindet kunne bruges på mange måder – der blev syet huer, veste og støvler af dem, ligesom grønlænderne stadig gør det i dag. Og det blev også brugt som møbelbetræk, for eksempel på stolesæder. Og ligesom sælkød i dag indgår som en fast bestanddel i madlavningen på Grønland, blev der før i tiden også spist masser af sælbøffer på Fanø.

I dag bliver sælerne betragtet som nuttede væsener. Men de er også grådige rovdyr, som tidligere blev dræbt af fanøboerne - på en ret bestialsk måde.

I dag bliver sælerne betragtet som nuttede væsener. Men de er også grådige rovdyr, som tidligere blev dræbt af fanøboerne – på en ret bestialsk måde.

Måden, som jægerne fangede sælerne på, var temmelig bestialsk. De brugte nogle såkaldte sælhager. Det var brædder, som der var placeret jernhager på. Dem gravede jægerne ned i sandet på de banker, hvor sælerne lå ved lavvande. Så gik jægerne bagom sælerne og drev dem ned mod vandet. Når sælerne så ramte sælhagerne, blev de spiddet, og jægerne dræbte dem med knipler. Der blev dog også drevet jagt, hvor sælerne blev skudt med geværer.
Sælerne var til så stor skade for fiskeriet, at der blev udsat præmier og udbetalt penge for at udrydde sælerne. I anden halvdel af 1700-tallet var det ikke ualmindeligt, at en enkelt jæger kunne dræbe omkring 50 sæler om året, skriver N.M. Kromann.
Kendt for jagt på havdyr
Folk fra Fanø var i forvejen kendt med jagten på havdyr, da søfolk fra øen sejlede på hollandske og nordfrisiske hval- og sælfangerskibe ved Grønland.
Både gråsælen og den spættede sæl var tidligere tæt på at være udryddet i Danmark, men de senere år er bestandene vokset, så de igen lever mange steder i landet. Den spættede sæl er dog den mest almindelige.

Tekst: Keld Nissen
Foto: Finn Arne Hansen

Fanø Posten 17. juli 2021

Læs avisen som e-paper her

Læs bl.a. om:

  • Fest for Fanø – billedreportage fra Fannikerdagen
  • Håb om mere varieret natur med elektroniske halsbånd til køer
  • Fanø Strandgalleri er nu 10 år
  • Peter Michelsen satte store spor i sandet
  • Sønderhos børnefamilier fejrede det ny aktivitetstelt
  • Ægte sommelier i SuperBrugsen
  • Da sælerne var jagtbytte på Fanø
  • Grotte i grønne klæder
  • Turister på Fanø kan sejle til fiskeauktion i Esbjerg
  • Bunkerrundvisning ved flakbatteri
  • Sommer auf Fanø mit Erlebnisse und Inspiration
  • Judokæmpere har fået støtte til nye måtter
  • Ny bog om kvaderopstregede huse i Sønderho
  • Minister på besøg på Fanø Kunstmuseum
  • Nu kan man spise rom fra Fanø
  • Privat bad på Feldberg Familiecamping
  • Det sker på Fanø
  • Det sker i Sønderho – det totale program for sønderhodagen 18. juli
  • Fanø Natur: Buksebien på Lodsvej – pas på den!
  • Fortæller Pernille Stockfleth optræder i Nordby 17. juli
  • Leder: Meget at tænke over

– og lidt mere!

OBS!

Nu i Klub Vadehavet: Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for det flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, Afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværsløsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Den umulige opgave med at genåbne Sønderho Havn blev løst

På en historisk og skøn sommerdag strømmede folk fra nær og fjern til festlig haveindvielse i Sønderho den 26. juni 2021

Hent hele sektionen som PDF her

Hent borgmesterens tale her

Hent ENT-formand Christian Lorenzens tale her

FESTDAG – Lørdag den 26. juni 2021 vil sent blive glemt i Sønderho. Efter en årelang kamp for at få udgravet sejlrenden og få anlagt en lille havn var der fest i det skønne sommervejr. Mindst 500 gæster kom, mange med medbragte stole og nød synet af en livlig havn.

Sofie Valbjørn

Borgmester Sofie Valbjørn fik æren af at være den borgmester, der kunne ønske tillykke med havnen.

Borgmester Sofie Valbjørn var glad:
”I dag er dagen, hvor Sønderho havn efter mange år atter åbner for, at skibene kan sejle hertil og herfra – og livet ved havnen vil igen blomstre. Det bliver skønt at opleve både ligge for svaj herude og gæster som kommer sejlende hertil. Det at renden er gravet ud, og at der er kommet en ny flot bro, og at området herned ved Børsen også får en overhaling med formidling og et fint og hyggeligt miljø, vil uden tvivl bringe et havneliv og et leben tilbage hertil til stor glæde for lokale og gæster i Sønderho,” sagde hun.

Formanden for Sonderho havn Støtteforening, Anders Bjerrum, holdt hovedtalen.
Formanden for Sønderho havn Støtteforening, Anders Bjerrum, holdt fortjent hovedtalen:
”Kære alle sammen.
Sikke en dag! Vi har i havneforeningen og i hele byen set frem denne dag i 12 år! 12 års arbejde med genetablering af den tilsandede Sønderho Havn er afsluttet. Projektet er lykkedes, fordi vi har været sammen om det. Der har været massiv opbakning fra lokalsamfundet og byrådet.
Vi har været stædige, troet på projektet, bidraget med faglig viden om forundersøgelser, friluftsliv og fredningsbestemmelser. Og resultatet – Vi har fået en sejlbar rende med gennemstrømning af tidevand. Det er en vigtig milepæl, som det er værd at fejre. Vi ser frem til, at Fanø Kommune får tilladelse til at udnytte det opgravede sand til forhøjelse af Sønderhodiget. Når tilladelsen er på plads, kan der hentes masser af sand i renden, så den bliver bredere og dybere. Der bliver mere plads til, at bådene kan ligge for svaj. Der er allerede givet tilladelse til at grave mere sand op, men der mangler endnu tilladelse til at lægge sandet på diget.
Når man ser tilbage på havneprojektet, springer det i øjnene, at projektet fra starten har været umuligt. Det var umuligt at få tilladelse. Det var umuligt at skaffe finansiering, og det var umuligt at gennemføre projektet.
I 2010 gav A P Møller fonden et stort tilskud til forundersøgelser, og vi kunne gå i gang. Tilskuddet blev suppleret af lokale sponsorer, Fanø Kommune og af foreningens medlemmer. Vi havde kort efter det første møde med Kystdirektoratet. Her fik vi at vide, at det var umuligt at få tilladelse til at uddybe en tilsandet sejlrende i et Natura 2000 område. Det mente vi ikke kunne være rigtigt. Det tændte vores kampgejst, og skridt for skridt blev det klart, at projektet kunne gennemføres uden at skade naturen.
Vi måtte undervejs flytte linjeføringen, bl.a. fordi vi kom for tæt på fuglenes foretrukne fouragerings-steder og rastepladser. En af de mest sky fugle var storspoven med en målt flugtafstand på 400 meter. Da gravearbejdet var færdigt i november sidste år, så jeg et par storspover fouragere i kanten af renden cirke 40 m fra broen, hvor jeg stod. De havde tilsyneladende vænnet sig til den forstyrrelse, som jeg udgjorde.
Ved siden af broen lå der to sæler. De havde fundet et godt sted, hvor der kom frisk forsyning af fisk to gange i døgnet. Oppe ved Gustavs hus stod der en hær af ornitologer, der var kommet fra hele landet for at se den sjældne fugl stor gulben, som for første gang blev set i Danmark. Ligesom storspoverne og sælerne var den blevet tiltrukket af det nye habitat, der her var skabt.
Man kan konstatere, at naturen har taget godt imod projektet.
Da tilladelsen var i hus, gik vi i gang med at skaffe penge. Vi talte med flere fonde og fik at vide, at det var umuligt at indsamle penge til noget så usynligt som at flytte sand. Men vi byggede historien op om,
– At projektet skaber adgang til UNESCO verdensarven
– At der er nye muligheder for maritime aktiviteter
– At man kan opleve nationalparken fra søsiden.
– At skipperbyen Sønderho igen får sin naturhavn
Det lykkedes at indsamle over 7 millioner kroner til projektet. Men så har vi stort set været rundt i alle kroge i fondsverdenen.
Udover oprensning af den tilsandede rende var der også penge til etablering af den permanente bro, hvorfra formidling af Unesco-verdensarven kommer til at foregå.
Fanø Kommune er i samarbejde med Nationalpark Vadehavet ved at gennemføre et større projekt for formidling af verdensarven, hvor Sønderho Havn indgår som et at de 10 formidlingspunkter på Fanø.
Da pengene var i hus, gik Fanø Kommune i gang med licitation. Der kom flere bud, men det var Nr. Nebel Entreprenørforretning, der vandt. Jeg tror at projektet har været lærerigt for Nr. Nebel.
Det var nemlig helt umuligt at gennemføre projektet med det udstyr, der var planlagt. Det var meget hårdt for materiellet, fordi sandet er blandet med skaller og klæg. Blandingen kan blive så hård som størknet mørtel.
I stedet er sandet blevet udgravet med gravemaskine, og lige nu ligger det opgravede sand inden for den tracé, hvor der er givet tilladelse til, at der må arbejdes.
Det umulige projekt blev muligt. Den slags kan ske på Fanø. Vi fejrer, at man igen kan sejles til og fra Sønderho. At der er en helt ny vej ud i den storslåede vadehavsnatur, hvor man kan opleve Vadehavets vidder uden at forstyrre naturen.
Det er også blevet mere sikkert at færdes øst for Fanø, fordi Sønderho kystredningsstation nu kan sætte båd i vandet her, og nå hurtigt ud, hvis der bliver behov for det.
Vi ønskede også at der skulle blive mere aktivitet her ved havnen og Børsen, og det er til fulde lykkedes. Her kommer dagligt masser af børn og voksne for at fornemme stemningen på kanten af Vadehavet. Børn leger ved vandkanten. Fuglene høres og ses, og sælerne er nu blevet afløst af vinterbader-klubben. Vi havde ikke skrevet i vores ansøgninger, at der ville blive badet i måneskin nytårsnat. Men det blev der!
Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget. Det kan blive en lang tale hvis alle skal nævnes, så jeg vil i stedet nævne hvad der er bidraget med.
• Først og fremmest bevillingerne fra fonde og private. Alle tilskudsgivernes navne står til messingpladen
• Vi har fået politisk støtte, som har været værdifuld, når der skulle lægges et mildt pres på myndighederne
• Vi stod selv for udarbejdelse af VVM-undersøgelsen, hvor vi fik hjælp fra professionelle, der arbejdede på frivillig basis
• Vi har fået input og god hjælp til udformning af formidlingsbroen
• Lokale folk har formuleret kernefortællingen til formidling af UNESCO-verdensarven ved Sønderho Havn
• Vores 150 medlemmer har trofast støttet arbejdet bl.a. med køb af havneaktier
• Sønderho Kystredningstjeneste har sat prikker i sejlrenden
• Og Sønderho Kro har sponsoreret fanøkringlen her i dag
Stor tak til alle for små og store bidrag. De har været nødvendige for at gennemføre et helt umuligt men vigtigt projekt. Det er til gavn for sejlere, surfere, sønderhoninger, sommergæster, vinterbadere og turister. Ja for alle os, der kan lide at færdes ved Børsen og glæde os over det liv, der er opstået efter at vi har fået vand i havnen. ”

Sange ved indvielsen

Havneindvielse 26/6 2021, tekst af Anders Bjerrum, melodi: Når vinden er os føjelig
Jeg har hjemme, tekst af Thomas Schmidt, melodi: Traditionel sønderhoning
Sønderho havn, tekst af Allan Husted Christensen, melodi: Jeg en gård mig bygge vil

Læs mere om havnen

Vil man læse – næsten – alt om Sønderho Havn, kan man med stor fordel gå til bibliotekar emeritus og forfatter Per Hofman Hansens hjemmeside Aldus: https://www.aldus.dk/fanoe/soenderhohavn/uddybning/

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hvem sagde Kreml? Nogle tilhørere fik i hvert fald en godt udsigt herfra.

Hvem sagde Kreml? Nogle tilhørere fik i hvert fald en godt udsigt herfra.

Sange var der også på programmet. Vibeke Schøtt sang for, Peter Uhrbrand og Ole Mouritzen spillede.

Sange var der også på programmet. Vibeke Schøtt sang for, Peter Uhrbrand og Ole Mouritzen spillede.

Der kom så mange deltagere, at folk måtte hjem efter campingstole.

Der kom så mange deltagere, at folk måtte hjem efter campingstole.

ENT-udvalgsformand Christian Lorenzen kunne ikke dy sig for at fortælle at tidligere borgmester Erik Nørrebys forudsigelse om krydstogtsskibe i Sønderho Havn.

ENT-udvalgsformand Christian Lorenzen kunne ikke dy sig for at fortælle at tidligere borgmester Erik Nørrebys forudsigelse om krydstogtsskibe i Sønderho Havn.

Allerede på indvielsesdagen var Sønderho Havn en rigtig havn med livlig trafik. Her kommer sejlere fra Ho Bugt Sejlklub.

Allerede på indvielsesdagen var Sønderho Havn en rigtig havn med livlig trafik. Her kommer sejlere fra Ho Bugt Sejlklub.

Seilrenden er fin for kajakroere. Udflugtsbåde kan gå på grund, gik der megen snak om.

Seilrenden er fin for kajakroere. Udflugtsbåde kan gå på grund, gik der megen snak om.

Anders Bjerrum og Sofie Valbjørn gør klar til at afsløre mindetavlen med sponsorer på.

Anders Bjerrum og Sofie Valbjørn gør klar til at afsløre mindetavlen med sponsorer på.

Rebekka og Vadehavet blev de første større skibe, der lagde til i havnen.

Rebekka og Vadehavet blev de første større skibe, der lagde til i havnen.

På den ny anløbsbro var der en livlig trafik af folk, der ville besøge de to skibe.

På den ny anløbsbro var der en livlig trafik af folk, der ville besøge de to skibe.

En gruppe Sønderho-kvinder ankom i traditionelle dragter.

En gruppe Sønderho-kvinder ankom i traditionelle dragter.

Lars Holleufer, formand for Boghandler Henning Clausens Fond, der har støttet havnen med 1,5 millioner kroner, fortalte om boghandlerens barndom i Nordby og hans liv som boghandler i Aarhus.

Lars Holleufer, formand for Boghandler Henning Clausens Fond, der har støttet havnen med 1,5 millioner kroner, fortalte om boghandlerens barndom i Nordby og hans liv som boghandler i Aarhus.

Stemningen var helt i top på indvielsesdagen.

Diget ved siden af Børsen kunne i dagens anledning undtagelsesvist bruges til at sidde på.

Diget ved siden af Børsen kunne i dagens anledning undtagelsesvist bruges til at sidde på.

 Borgmester Sofie Valbjørn havde taget sønnen Hugo med.

Borgmester Sofie Valbjørn havde taget sønnen Hugo med.

 Destination Vadehavskystens mobile hold var til stede.

Anne Iversen og Marva Khorami fra Destination Vadehavskysten var på pletten med deres ny, mobile informationsenhed.

Sønderho Kro havde doneret lækker Fanø-kringle.

Sønderho Kro havde doneret lækker Fanø-kringle.

På grillen var der selvfølgelig bakskuld – og tre-fire slags grillpølser.

På grillen var der selvfølgelig bakskuld – og tre-fire slags grillpølser.

Der var åbent skib på Rebekka og Vadehavet. Det benyttede mange gæster sig af.

Der var åbent skib på Rebekka og Vadehavet. Det benyttede mange gæster sig af.

Isabella Jørgensen og Ella Wohlert blev flittigt fotograferet.

Isabella Jørgensen og Ella Wohlert blev flittigt fotograferet.

Efter de indledende festligheder kunne 15 heldige deltagere komme på sejlads med Nationalparkens skib, Vadehavet.

Efter de indledende festligheder kunne 15 heldige deltagere komme på sejlads med Nationalparkens skib, Vadehavet.

Fakta om projekt Sønderho Havn

Sønderho Havn indviedes lørdag 26. juni 2021 efter 12 års arbejde med genetablering af den tilsandede Sønderho Havn.
Idéen til uddybning af den tilsandede havn opstod i 1993. I 1994 gav Ribe Amt medlem af Ribe Sejlklub Allan Husted Christensen tilladelse til uddybning af sejlrenden til Sønderho. I 2008 overtog den nystartede Sønderho Havn Støtteforening idéen.
Den sejlbare tidevandsrende (loen) ligger i læ af Fanø og løber ca. 5 km mod nord fra Sønderho.
I 2010 gav A P Møller Fonden tilskud til forundersøgelser som resulterede i en grundig VVM-redegørelse. I 2017 gav Kystdirektoratet tilladelse til oprensning af den tilsandede rende.
Udover uddybning af den tilsandede havn omfatter projektet også etablering af en permanent bro ved Børsen udført af RMS Energy v/Mads Jensen. Dette arbejde er netop afsluttet. Broen indgår i Fanø Kommunes projekt vedr. formidling af UNESCO verdensarven.
Der er udlagt en flydebro i Sønderho Havn, hvor bådene kan lægge til. Den ny flydebro er leveret af Dansk Plast i Esbjerg og sponsoreret af en lang række lokale firmaer.
En vigtig sidegevinst er, at Sønderho redningsstation kan sejle gennem renden til redningsopgaver i den indre del af Knudedyb. Herved kan stationens responstid forkortes med op til 45 minutter.
Støtteforeningen formidler historien om det maritime Sønderho, ved udstillinger og guidede ture. Bl.a. en plancheserie om skibstyper fra sejlskibstiden og ”Sønderho-tapetet”, der viser den sammenhængende fortælling om øens historie fra bosætningen og til i dag.
I 2011 genrejste støtteforeningen Danmarks ældste sømærke Kåveren fra 1624. Kåveren har sammen med sømærket ”Æ læns kåver” angivet indsejlingen til Knudedyb og Ribe.
Når Fanø Kommune om kort tid skal i gang med forstærkning af Sønderhodiget, vil støtteforeningen samarbejde med kommunen om at anvende det opgravede sand til diget. Hvis sandet skulle hentes fra fastlandet, ville det medføre en merudgift på et tocifret millionbeløb og en meget stor ekstra klimabelastning.
Fanø Kommune har været bygherre på projektet og Nr. Nebel Entreprenørforretning vandt licitationen. Efter et års forsinkelse blev en klage fra Danmarks Naturfredningsforening afvist i klagenævnet, og oprensningen af 84.000 m3 sand fra tidevandsrenden påbegyndtes i 2018.
Følgende fonde har givet tilskud på i alt
ca. 7 mio.kr. til havneprojektet:
Boghandler Henning Clausens Fond
A P Møller Fonden
Nordea Fonden
SportGoodsFonden
Aage V. Jensens Naturfond
Villemoes Holding
Norlys (Sydenergi) Vækstpulje
Lauritzen Fonden
Alice og Tage Sørensens Fond
15. juni Fonden
Troels Myndel Pedersens Fond
Krogager Fonden
Friluftsrådet
Lokale- og Anlægsfonden
Fiskeri LAG
Fanø Sparekasse
Samt en række enkeltpersoner og sponsorer fra det lokale erhvervsliv

Faktaark leveret af Fanø Kommune

 

 

 

 

 

 

 

Rindby Strand skal op i international klasse

Initiativtagerne ønsker forskønnelse af Rindby og opførelse et lækkert hotel

Hent hele artiklen som PDF her

Landinspektørfirmaet LandSyds beskrivelse af projektet kan hentes her

UDVIKLING – Rindby Strand har potentiale til at løfte sig væsentligt, mener de lokale initiativtagere, der står bag idéen om et hotel. De, Dennis Feldberg, Morten Halkjær og Hanne Thyssen, har blandt andet været på studiebesøg på Sild i Vadehavet og i Heiligenhafen ved Østersøen.
”Vi drømmer om, at Rindby Strand kunne blive det næste sted. Det er baggrunden for, at vi initieret en lokalplansændring, så der kan skabes fremtidige unikke muligheder. Det er i lyset af, at vi anerkender, at vores bygningsmasse fra 1960’erne er totalt nedslidt,” siger Hanne Thyssen.

Skal finde investorer
”Det er vigtigt at understrege, at det ikke er os, der kommer til at bygge. Det er vi ikke kapitalstærke nok til. Med baggrund i lokalplanen kan vi gøre et projekt muligt, og på sigt skal vi ud og finde investorer. Det kan blive et internationalt projekt,” siger hun.
”Det er meget vigtigt for os, at projektet ikke skal udvikle sig til et resort-projekt med badeland. Det skal være et bæredygtigt kvalitetsprojekt, som klæder området, og som de fleste kan leve med – og som kan skabe værdi for området og ikke mindst for Fanø,” tilføjer Hanne Thyssen.

De berørte områder i planen. Hent LandSyds dokumenter om sagen i linket foroven.

De berørte områder i planen. Hent LandSyds dokumenter om sagen i linket foroven.

Ønsket er et hotelbyggeri i høj kvalitet og nordisk arkitektur med et samlet etageareal på cirka 18.000 kvadratmeter i op til tre etager eller 12,5 meter. Dertil små feriehytter, gastronomi, bar, poolhus, spa, konferencelokaler, events og service.
Et næsten enigt Fanø Byråd tog på sit seneste møde en principbeslutning om at støtte en ændring af lokalplanen og kommuneplanen, så projektet kan gennemføres.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Dengang der var badehotel i de fattiges paradis

Allerede for 86 år siden fik Rindby Strand sit første toetagers hotel, som eksisterede i 16 år

Hent hele artiklen som PDF her
Holen Sie die Geschichte auf deutsch hier

HISTORIE – Det hotel, som et konsortium af lokale erhvervsdrivende har planer om at opføre ved Rindby Strand, bliver ikke det første hotel i området. Blot få hundrede meter vest for det sted, hvor de vil bygge, lå Rindby Badehotel fra 1935 til 1951. I lørdags, den 26. juni, var det nøjagtig 70 år siden, hotellet brændte ned til grunden.
På hjørnet af Kirkevejen og Slunden drev mælkehandler Georg Ankersen Krabbenhøft fra Esbjerg i 1930’erne en sommerrestaurant. Men i 1935 besluttede han at omdanne restauranten til hotel. Den eksisterende bygning blev derfor udvidet betydeligt og først og fremmest forhøjet med en etage, så det endte med at blive et toetagers hotel. Der blev indrettet værelser til 22 liggende gæster, og restaurationslokalerne blev udvidet og ombygget til spisesal. Bygningen opførtes i træ og var tegnet af arkitekt Harald Peters fra Esbjerg, skriver hjemmesiden mitfanoe.dk. Den nybagte hotelejer annoncerede således med, hvad hotellet kunne tilbyde gæsterne: ”Fri Badestrand for alle – Vestkystens fineste Sand og reneste Vand! Tennisbane til behagelig Afbenyttelse! Musik hver Tirsdag og Lørdag – aabent til Kl. 24. G. Krabbenhøft.”

De første sommerhuse

De første sommerhuse blev bygget af borgere fra Esbjerg.

De første sommerhuse blev bygget af borgere fra Esbjerg. Foto: mitfanoe.dk.

Allerede i slutningen af 1920’erne var fortrinsvis folk fra Esbjerg begyndt at bygge sommerhuse i klitområdet ude vestpå. Det fik tilnavnet ’De fattiges paradis’ i modsætning til Fanø Bad, hvor overklassen holdt til. Men udviklingen i det mere folkelige område tog for alvor fart i 1930’erne. I 1933 var der omkring 50 huse, men allerede seks år senere, i 1939 var kolonien vokset til et lille samfund med 250 sommerhuse, tre købmænd, en grønthandel, en mælkehandel, et bageriudsalg, en rutebilstation, en campingplads og så det nye badehotel.
Men da Anden Verdenskrig brød ud et år senere, gik turismen på Fanø i stå. Først efter krigen begyndte turisterne at vende tilbage. Og Rindby Strands ry bredte sig nu ud over landet. Også de landsdækkende medier fik øje på badestedet. I 1950 rejste journalist Knud Bidstrup fra dagbladet Information til Fanø, hvorfra han skrev reportagen Republikken Fanø Vesterhavsbad.

De fattiges paradis

Rindby Badehotel var med sine to etager den ubetinget største bygning i sommerhusområdet. Foto: mitfanoe.dk.

Rindby Badehotel var med sine to etager den ubetinget største bygning i sommerhusområdet. Foto: mitfanoe.dk.

Han tog også til Rindby, som han berettede følgende om: ”Ved Rindby strand lidt syd for Vesterhavsbadet er der i de senere år opstået en ny badeby. ”De fattiges paradis” kaldes den spøgefuldt. Alt er jo relativt, og set på baggrund af badets mondænitet er Rindby måske nok fattig, men ellers er det såmænd en net lille badeby, hvor esbjergenserne har bygget sig sommerhuse, der svarer til et jævnt hartkorn. Rindby har også et badehotel, som den rødskæggede afholdsagitator Olaf Gynt nys priste i et stort annoncedigt, hvori der også forekom en linje om vin fra en ”vellagret kælder”. Ja, hvad skal man ikke høre. Nu har Gynt gennem år lovsunget æblemosten på bajerens bekostning, og det er ikke længe siden, han hyldede Larsen-Ledet (kendt afholdsmand red.) som sin medkæmper. Men for 100 kr. og kosten i otte dage kan man naturligvis gøre en hel del.”
Rindby Badehotel lokkede i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne blandt andet gæsterne til med sin beliggenhed tæt ved stranden, solrige værelser, sit førsteklasses køkken, hyggelige restaurant og rimelige priser.

Hotel brændte ned
Men natten mellem den 26. og 27. juni 1951, kun 16 år efter opførelsen, var det slut. Da nedbrændte Rindby Badehotel til grunden. Alt indbo blev fortæret af ilden. Den daværende ejer, direktør L. Vindeløv fra Esbjerg regnede med et driftstab på 30.000 kr. Han var netop ved at lægge sidste hånd på en Fanø-stue, som i sæsonen skulle have været hotellets turistattraktion. Til stuen havde han ugen forinden netop hentet en samling kostbare malerier, som også blev flammernes bytte. Undersøgelser viste, at det efter al sandsynlighed var en kortslutning, der startede branden, skriver mitfanoe.dk.

Tekst: Keld Nissen

Top