Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Lone Pierri Enevoldsen med en af de mange ruller stof, hun har bestilt.

Lone formidler små kopier af Fanøs DNA

Lone Pierri Enevoldsen blev væltet af succes, da hun begyndte at lave Fanø-mundbind. Nu har hun investeret i stof og satser stort på andre designidéer

Hent hele artiklen som PDF her

IVÆRKSÆTTERI – Pædagog, familieplejer og iværksætter Lone Pierri Enevoldsen i Nordby flyttede til Fanø i 1978, fordi hun fra barnsben elskede at komme i sin mosters simple sommerhus. Med i bagagen havde hun en toårig uddannelse fra Kerteminde Husflidshøjskole, og det kom hende til stor gavn, da coronaen kom i 2020. Da fandt hun på at sy mundbind af Fanø-klude. Og det gjorde hende landskendt.
Nu, tusindvis af mundbind senere, møder vi hende i systuen i haven bag hendes hus på Krogvej for at høre om hendes fremtidsplaner. Men først lidt om starten:
”Jeg kunne ikke sove og lå og tænkte, at jeg havde nogle klude liggende, der kunne sys til mundbind. Næste dag syede jeg en femten stykker og gik op til Rudbecks med dem. De blev solgt på syv minutter. Så vidste jeg, det var en god idé. Og det greb om sig. Jeg søgte, købte og fik klude, også gamle klude, fra mange søde mennesker,” fortæller hun.
”Når jeg kom ind hos Rudbecks, sad folk og ventede på mig og ribbede straks mundbindene. Jeg gik i fast rutefart,” smiler hun.
Bestillingerne begyndte at vælte ind, og hun kunne ikke både sy, skrive sms’er, svare på mails og Messenger-beskeder. Så hendes svigersøn i Esbjerg fik hurtigt lavet en webshop til hende for at tage presset. Og det hjalp. Hun hyrede også en deltidsmedarbejder, så der frem til jul kunne produceres mundbind i hundredvis. De solgtes især til danskere, nordmænd, svenskere og tyskere, men hun ved, at nogle mundbind er endt på den anden side af jordkloden.
”De køber en smule af Fanøs DNA. Man bliver genkendt på den klud, og snakken den går. Folk fortæller for eksempel, at de havde en far med en gård i Rindby,” fortæller hun.

Nye produkter

Lone Pierri Enevoldsen ved en lille udstilling med de nye varer. Mange er udstyret med små rav-detaljer. Hun har store forventninger til butterflyen og flagstangen.

Lone Pierri Enevoldsen ved en lille udstilling med de nye varer. Mange er udstyret med små rav-detaljer. Hun har store forventninger til butterflyen og flagstangen.

Men hvad nu? Coronaepidemien slutter vel?
”Ja, derfor bruger jeg navnet Fanøkluden,” svarer Lone og peger på de nye produkter: En Fanø-flagstang, designet af Nordby-designeren Alexander Seyfarth, en mobilholder, der gør det muligt at se opskrifter på mobilen i køkkenet eller en film i sengen, en krave, ørevarmere, en smart butterfly til mænd, hårelastikker og sågar teposer til løs te samt kaffefiltre til genbrug!”Jeg er ved at have svært ved at skaffe klude, så nu satser jeg børnenes arv på det her,” griner hun og viser en af de mange ruller stof frem, hun har bestilt i samarbejde med Lorenzens i Sønderho.

Lone Pierri Enevoldsen med en af de mange ruller stof, hun har bestilt.

Lone Pierri Enevoldsen med en af de mange ruller stof, hun har bestilt.

Møbeldesigner Alexander Seyfarth fra Nordby har designet denne flagstang.

Møbeldesigner Alexander Seyfarth fra Nordby har designet denne flagstang.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Ikke til diskussion at turismen er Fanøs vigtigste indtægtskilde

Sommeren 2020 står som et skrækbillede for mange på Fanø, men uden turisme ville Fanø ikke eksistere som et levende lokalsamfund, minder borgmester Sofie Valbjørn om

Hent hele artiklen som PDF her

TURISME – Vi ved det godt. Turismen er vigtig. Alligevel var der i 2020 en udbredt misfornøjelse fra borgernes side. Det fik Destination Vadehavskysten til at bestille en undersøgelse blandt de fastboende og grundejerne. Vi taler derfor med borgmester Sofie Valbjørn om det svære emne.
”Evalueringen viser, at det, der fylder, var trængsel ved færgen – køproblematikken for gæster og fastboende, det at man ikke kunne komme hjem. Det var det, folk oplevede. Trængsel i supermarkederne fyldte også for folk, og det oplevedes som besværligt og utrygt at handle i den coronasituation, vi havde. Og mange syntes, det var for svært at få bord på restauranterne.”
Var de fastboendes svar anderledes end grundejernes?
”Ja. Når ens hverdag skal fungere, så fylder det noget, at man ikke kan komme hjem fra arbejde. Oplever man det bare to gange, så skaber det stor frustration. Og det med at man skulle undskylde, at man brugte ø-bizz-banen, som man egentlig havde ret til at bruge. Man fik skældud. Det med trængslen oplevedes også massivt af mange fastboende. Og det har gjort, at vi i byrådet har hæftet os ved, at der var en for stor del af borgere, der ikke fandt det tåleligt – som ikke længere syntes, at det var en god ting, at der er turister på Fanø. Og det tager vi alvorligt! Det er vigtigt, at det i første omgang er godt at bo på Fanø. Folk må ikke miste lysten til at bo herovre. Vi skal finde en balance, hvor vores borgere føler sig trygge og glade, også i højsæsonen.”

Pres og slid på naturen
”Desuden var der bekymringer for presset og sliddet på naturen, dels på diget, hvor nogen havde oplevet, at gæsterne satte sig og spiste, og så var der sliddet på naturen. Efterfølgende har vi tjekket, og der er ingen diger, der har taget skade. Men det er et opmærksomhedspunkt.”
”Og hvor lang tid skal vi tåle, at der er ekstra pres på? Hvor går ens grænser? Tre uger med tryk på i skolernes sommerferie har været det traditionelle. Og så er det okay. Men er det pludselig også hele august, så er det måske anderledes. Så der er forskellige greb, vi skal have fokus på.”
Betyder det et nej tak fra dig til et nyt, ekstraordinært billettilskud?
”Vi ser allerhelst en fleksibel sommerpakke, som de enkelte øer kan udmønte lokalt. Der er stor forskel på øerne. Så kunne vi for eksempel lave noget i skuldersæsonerne, måske i september og maj-juni. Og gerne gratis for gående og cykler, så kunne vi flytte nogle gæster fra bilerne. Det viser erfaringerne, at det gør. Biler har vi ikke noget ønske om at få flere af.”

Måtte afvise gæster
”Erhvervslivet var generelt glade for de mange gæster, men de havde også den utilfredsstillende oplevelse, at de ikke kunne leve op til den service, de gerne ville give gæsterne, fordi de måtte afvise flere gæster, end de plejer.”
”Vi har nu diskuteret evalueringen i byrådet, og nu tager forvaltningen fat på de ting, der bør tages fat på i sommeren 2021. Hvor skal vi justere, hvordan får vi en bedre oplevelse? Kommer der for eksempel et ønske fra erhvervet, kan det da godt ske, vi kan se på det med foodtrucks igen – i højsæsonen.”
Hvad sker der med turistkontoret og Markedsføring Fanø nu?
”Indtil videre fortsætter det uændret, men måske skal turistkontoret ud at møde gæsterne, der hvor de er, for eksempel ved færgen. Markedsføring Fanø har fået sekretariatsbistand, men efter den ny destinationslov må kommunerne ikke længere selv foretage markedsføring, og derfor går pengene nu til destinationen.”
Om bemærkningen ”vi behøver heller ikke alle de turister”, som hun hørte i 2020, siger hun til slut:
”Jo, det gør vi. Det er ikke til diskussion, at turismen er Fanøs største og vigtigste indtægtskilde. Og det må vi som borgere anerkende. Og, det som gør det attraktivt at bo på Fanø, er jo, at der er caféer, restauranter, butikker et apotek og en færge, der sejler i pendulfart.”

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Trolden kan blive siddende efter kovending i Venstre

Troldens nabo Jens Madsen er ikke til sinds at give op. Trolden er et forkert sted

Hent hele artiklen som PDF her

Hent Miljøstyrelsens dispensation her

TROLDERIER – En af de mest bizarre sager på Fanø, den om Thomas Damsbo-trolden Anker Drømmefangers placering på en bakketop på den nordlige del af Fanø, ser nu ud til at få en ende. Et flertal på seks mod fem i byrådet – V, S, Å og Miljølisten – har 15. marts besluttet at ændre lokalplanforholdene, så trolden kan blive. K, SF og Fanø Lokalliste var imod.
Naboen, gårdejer Jens Madsen, har dog ikke opgivet.
”Der er jo ikke så meget at gøre nu, vi afventer høringen. Og så har vi søgt aktindsigt i, om Miljøstyrelsen har givet dispensation efter paragraf 8 til at opstille noget på en forurenet grund. Det har vi ikke kunnet finde noget på,” siger han.
”Og nu er det jo ikke sådan, at vi bare er sure for at være sure. Der er en grund til det. Vi blev ikke hørt i første omgang, da man ville opstille den i et fredet område. Folk går på vores marker, og de private fællesveje, der slides, hvem skal vedligeholde dem? Området er bare ikke beregnet til det,” fastslår han.
Forhistorien kort: Trolden blev i sin tid opstillet med dispensation fra Miljøstyrelsen og grønt lys fra forvaltningen og borgmesteren, men Jens Madsen klagede.

Trolden Anker Drømmefanger af Thomas Damsbo kan – måske – blive siddende, hvis et nyt plangrundlag kommer på plads efter en offentlig høring.

Trolden Anker Drømmefanger af Thomas Damsbo kan – måske – blive siddende, hvis et nyt plangrundlag kommer på plads efter en offentlig høring.

15. december 2020 besluttede et enigt Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalg, at trolden skulle flyttes senest 15. marts 2021. Så besluttede borgmester Sofie Valbørn, at hun ikke ville genopstille. En flytteregning på 124.300 kroner dukkede op, hvorefter Venstre foretog en kovending ved at sende sagen i byrådet.
”Det var nødvendigt at få stoppet den sag. Nu får vi plangrundlaget på plads, og så kan vi forhåbentlig diskutere vigtigere sager,” siger Erik Nørreby (V).

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Radikal frontfigur vil samarbejdet

Frank Jensen er en hjemvendt fannik, småbørnsfar, karrieremenneskeog nu radikal spidskandidat. Han drømmer om samarbejde og en god tilflytningsstrategi

Hent hele artiklen som PDF

VALGKAMP ’21 – Hans navn er Jensen – Frank Jensen. Han er søn af en mangeårig brugsuddeler i Nordby, har haft Johnny Madsen som – dygtig – billedkunstlærer, og nu er han vendt tilbage til sin fødeø sammen med sin hustru og to børn på henholdsvis tre og seks år. Familien bor i et nybygget hus på Æ Hjøwervej i udkanten af Nordby.
Han er uddannet lærer og cand. merc i finansiering og strategi, er specialkonsulent i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg efter en flot karriere i erhvervslivet i København og er nyvalgt spidskandidat for Det Radikale Venstre på Fanø.
Men hvorfor dog bøvle med kommunalpolitik?
”Det er personlig interesse. Jeg ønsker, det skal gå godt for Fanø. Vi har virkelig så mange gode ting på Fanø, men da jeg sad i København og fulgte med i medierne, så var jeg ked af det og tænkte: Det kan da ikke passe, at der sker så meget negativt,” fortæller han.
”Jeg vil gerne have positive historier om Fanø. Vi skal have en god bosætningsstrategi, en plan for de næste 10-15 år, flere byggegrunde og have styrket skolen. I dag er der kun én 0. klasse, og det er bekymrende. Der skulle gerne være to spor hele vejen op til og med 9. klasse,” siger han.
Fanø har da en bosætningsstrategi?
”Det skulle man ikke tro, når man det ene øjeblik sætter daginstitutionstaksterne voldsomt op for så kort efter at sænke dem igen. Det tyder på dårlig økonomistyring,” svarer Frank Jensen, der gerne vil i økonomiudvalget.

Frank Jensen er hjemvendt fannik og en af de veluddannede småbørnsforældre, politikerne gerne vil have til øen. Nu vil han selv være politiker.

Frank Jensen er hjemvendt fannik og en af de veluddannede småbørnsforældre, politikerne gerne vil have til øen. Nu vil han selv være politiker.

Noget af det vigtigste, der skal ske lige efter valget, er dog at få skabt et bedre samarbejde i byrådet. Og de radikale vil gerne være brobyggere. For efter hans mening er tætte afgørelser farlige og uholdbare.
”Vi vil tale med alle, og vi kommer med unge kandidater, der ønsker at gøre det anderledes. Vi er faktisk allerede begyndt på det ved at holde to virtuelle borgermøder som alle kunne deltage i, og de gik rigtig godt” siger han og efterlyser mere borgerinddragelse i det politiske liv.
Som socialliberal er han ked af dagplejens forestående lukning. Han mener, det er godt med forskellige tilbud, da børn og forældre er forskellige.De ældre på øen skal der også tænkes på:
”Måske skal vi tænke i seniorbofællesskaber, så de unge kan få mulighed for at flytte ind i deres huse. Vi skal være generationernes ø,” siger han.
Og ambitionen ved valget?
”Vi skal ind med mere end én!”

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Forelskede sig i Danmarks smukkeste landsby

Keld Andersen og Barbara Cashman elsker deres hus midt i Sønderho, men nu går turen til familien på Fyn

Hent hele artiklen som PDF her

Keld Andersen og Barbara Cashman flyttede i 2004 til Sønderho, hvor de satte sig for at renovere et hus fra 1750 med respekt for husets alder og historie og Vadehavets byggekultur generelt.
”Vi har elsket at bo her, men nu hvor vi både er blevet bedste- og oldeforældre, har vi bestemt os for at flytte til Fyn for at være tættere på familien, siger Barbara,” der mødte sin danske viking i London, hvor de begge arbejdede på Manpower UK. Keld dengang som flymekaniker. Barbara er i dag pensioneret psykolog.

Barbara Cashman i det nyrenoverede køkken.

Barbara Cashman i det nyrenoverede køkken.

Parret var fem år i streg på sommerferie i ’jordemoderhuset’ i Sønderho og forelskede sig hovedkulds i Danmarks smukkeste landsby. Over et par år kiggede de på huse i Nordby, da det umiddelbart virkede nemmere at bo der med færgen i nærheden, men da de så huset i Sønderho, var de ikke i tvivl.

Respekt for husets alder
”Vi ønskede et hus, hvor vi kunne sætte vores eget præg på tingene og starte helt forfra med respekt for husets tidsalder,” siger Keld, og Barbara tilføjer:
”Det skal jeg love for, at vi fik. Det var totalt renoveringsparat, der var tre lag tæpper på gulvet og sand og plastikkakler på væggene, og det tog os halvandet år og et par millioner, at trylle det frem til, hvad huset rummer i dag af komfort og hygge. Med et lækkert køkken og ditto badeværelse og varme i skifergulvene.”

Huset har en hyggelig brændeovn og en alkove gemt bag to låger i den blå stue.

Huset har en hyggelig brændeovn og en alkove gemt bag to låger i den blå stue.

”Det er ikke meget mere end de gamle spær fra skibene altså vore loftsbjælker, vi har beholdt,” siger Keld, der også bryster sig af to antikke og velbevarede vinduer fra 1750 samt profilerede døre med flere hundrede år på bagen.

Keld Andersen, der lærte sin Barbara at kende i England, har en god læsestund i stuen.

Keld Andersen, der lærte sin Barbara at kende i England, har en god læsestund i stuen.

Keld og Barbara hyrede en lokal arkitekt, Jørgen Lind, og håndværkerne på diverse opgaver har også været lokale. Blandt andre tømrer Gustav Petersen, der gik højt om i diverse træarbejde som profiler, der indrammer flere vægpartiers hollandske fliser og rundt om vinduerne.
”Der er endda tømret en nedløbskant i vindueskarmen til opsamling af dug fra de sprossede vinduer ligesom i gamle dage,” siger Keld, og kører fingeren langs med vindueskarmes ’nedløb’, der i dag kun er til pynt.

Skråvægge præger førstesalen.

Skråvægge præger førstesalen.

Hollandske fliser til Fanø
”I mange år har vi samlet på hollandske fliser, som vi her i nutiden omtaler som Fanø-fliser. Vi har opkøbt mange partier på auktioner, og de er vældig flotte, men tjente jo også det formål, dengang huset blev bygget, at de holder på varmen,” siger Barbara, der især godt kan lide en samling af fliser med religiøse motiver i huset.

Huset har en hyggelig brændeovn og en alkove gemt bag to låger i den blå stue.

Huset har en hyggelig brændeovn og en alkove gemt bag to låger i den blå stue.

”I gamle dage blev fliserne brugt som ballast, når de fladbundede både skulle hjem igen fra handel med Holland,” tilføjer Keld. Fanøfarver går igen i træbemalingen på døre, vægge og høje paneler lige fra sart dueblå til okkerrøde døre.
Sønderhohuset med 271 års historie og med klassisk stråtag emmer af hygge og fine detaljer på begge etager. Med blandt andet mange hyldedetaljer til for eksempel bøger helt op i kip.

Parret har brugt mange timer på at finde fliser, heraf en del med religiøse motiver.

Parret har brugt mange timer på at finde fliser, heraf en del med religiøse motiver.

Hus ligger i smørhullet
Huset ligger lige i smørhullet centralt i Sønderho og kun et stenkast fra kroen.
”Vi kommer virkelig til at savne Sønderho. Her er en unik fred og et sammenhold blandt de 325 fastboere, som vi ikke har oplevet andetsteds,” fortæller de.
”Både borgerforeningen og Fonden Gamle Sønderho er altid aktive med tiltag, og vores foreningsliv kender ingen grænser. Her sker altid noget,” slutter Barbara og Keld.

De har samlet sjove finurligheder ude og hjemme.

De har samlet sjove finurligheder ude og hjemme.

Jordemoderhuset i Sønderho

Dette skønne, gennemrestaurerede hus på Kropladsen i Sønderho er nu på markedet. Foto: Finn Arne Hansen

Jordemoderhuset på Kropladsen 6 i Sønderho er prissat til 2.898.000 kr. med en udbetaling på 145.000 kr. Brutto: 11.881 kr., netto 10.380 kr., ejerudgifter på 1922 kr. per måned.
Huset har et boligareal på 141 kvm. Grunden er på 210 kvm.
Huset har seks rum, fordelt på to plan. Bygget i 1750 og ombygget
i 2007-2008. Energimærke D.
Huset har småsprossede vinduer og stråtag. Gamle ’Fanø-fliser’ pryder dele af væggene i stuen og ét af stueetagens to værelser. Stueetagen har gennemgående gulvvarme,
og der er en ’hyggebrændeovn’.
I stueetagen er der brusebadeværelse med dobbelt håndvask.
Køkkenet består af et HTH-køkken i bondestil med låger, der skjuler de hårde hvidevarer.
På første sal er der en repos, to værelser og et walk-in-closet.
Boligen har desuden et toilet med plads til vaskefaciliteter.
Jordemorderhuset ligger i Sønderho, der tidligere er kåret som Danmarks smukkeste landsby og har et rigt kultur- og musikliv.
Der er en integreret institution med vuggestue og børnehave. Der er skolebus til Fanø Skole i Nordby.
Der er en Dagli’brugs, tre caféer, to ishuse samt forskellige forretninger og gårdudsalg.
Huset sælges af Danbolig Fanø.

Tekst: Tatjana Schantz Johnsson
Foto: Tatjana Schantz Johnsson og Danbolig

Påskeinspiration fra naturen fanger børnehavebørn på Fanø

Prøv at naturfarve dine påskeæg sammen med dine børn. De vil elske det

Hent hele artiklen som PDF her

PÅSKESJOV – Fanø Børnehave og Vuggestue har været i naturen for at finde farver til spiselige påskeæg.
”Vores tema på læreplanen om natur, udeliv og science er god inspiration til alverdens aktiviteter for børnehaven her på Fanø, hvor naturen banker på lige uden for døren,” siger pædagog Carina Ankersø.
”Vi har naturvejleder Marco Brodde tilknyttet, og han tog os på en tur i første omgang for at kigge på farver, og han kan virkelig sit kram og er god til at fange børnenes opmærksomhed. De kogte æg er lagt i lage i diverse lækkerier som gurkemeje og desuden blåbær, rødkål, løgskaller, eddike og spinat.”

Kun naturmaterialer
”Vi har også bundet strømper rundt om æggene og lagt vintergækker ved indeni strømpen, så de giver et mønster på æggene, siger femårige Hjalte Josefsen med stor begejstring.
”Vi er tæt på naturen,” understreger han klogt.

 Dette æggehold består af Hjalte Josefsen (tv.), Louise Brunbjerg, Phineas Rold og Jacob Sonnichsen.


Dette æggehold består af Hjalte Josefsen (tv.), Louise Brunbjerg, Phineas Rold og Jacob Sonnichsen.

Og det er man ikke et øjeblik i tvivl om, når man ser de fine og farverige æg, der er blevet til udelukkende ved hjælp af farvning med diverse naturmaterialer, der har trukket i skåle med vand og eddike.
”Når vi kommer lidt nærmere påske, holder vi en påskefrokost og fejrer forårets komme inden ferien med nogle lækre æggemadder,” slutter Carina Ankersø.
Se også kitchen4kids.dk.

Tekst og foto: Tatjana Schantz Johnsson

Fanø Posten 27. marts 2021

Læs avisen som E-paper her

Læs bl.a. om:

  • Nu satser Lone – Fanøkluden skal være mere end mundbind
  • Borgmester: Turismen betyder alt for Fanø
  • Frank Jensen håber på to radikale i Fanø Byråd
  • Trolden kan blive siddende
  • På boligkik: Forelskede sig i Danmarks smukkeste landsby
  • Fanø-børn laver naturfarvede påskeæg
  • Nordbys mindste byggegrund til salg
  • Vaccinationer på Fanø i Uge 15 eller 16
  • Støtteforening skifter formand
  • Byggesager på Fanø klares hurtigt
  • Stinne Berg atter på skolebænken
  • Mille er fjerde radikale kandidat på Fanø
  • Fanø Natur: Martsviol og andre forårsblomster pibler op
  • Færgeboom i sensommeren
  • Annonce: Turistaktører kan blive medlem af Destination Vadehavskysten
  • Klumme af sognepræst Nanna Dusgård Coln: Lad os smitte hinanden med noget godt
  • Statsministeren åbner dørene for Fanø Strandgalleri
  • Leder: Destination Vadehavskysten til Fanø

– og ikke mere undtagen dette:

OBS!

Nu i Klub Vadehavet: Den ny genudgivelse af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for det flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv direkte til adresser på Fanø for kun 19 kroner! Afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten.

Husk: Kryds og tværsløsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Påsketilbud fra EDC Fanø

Ved en stærkt beklagelig fejl fik EDC Fanø ikke den rigtige annonce med i det nummer af Fanø Posten, der udkommer i dag den 27. marts 2021.

Vi kan kun anbefale, at man går en tur forbi EDC på Strandvejen 10A, skråt over for Fanø Bryghus, ser på tilbuddene på tilbuddet her og får en snak med de friske og kyndige ejendomsmæglere, Erik Nørreby og Sebastian Landt, hvis man vil købe eller sælge. Det er sælgers marked for tiden, der mangler virkelig huse og sommerhuse til salg!

Hent annoncen som PDF her

 

Coronakrisen gav medvind for ung iværksætter

Journalist Lars Düwel fra Nordby har på et år skabt streamingvirksomheden WestStream, som han håber på at kunne leve af. Det startede med coronabanko

Hent hele artiklen som PDF her

IVÆRKSÆTTERI – Når journalist Lars Düwel fra Nordby skal forklare, hvad hans firma WestStream laver, gør han det bedst ved at vise sit udstyr frem: En bunke iPhones, kamerastativer, telelinser til telefonerne, hovedtelefoner, små robotter, der kan bevæge og dreje og vippe mobiltelefonerne under optagelserne samt en iPad, der styrer hele showet med særlig software.


Lars Düwel med nogle af sine små robotter, som kan holde mobilen, tilte og panorere med den. Han kan styre adskillige enheder fra sin iPad.

Med det udstyr kan han lave streamingudsendelser om alt fra bankospil, fodboldkampe, koncerter, gudstjenester, opstillingsmøder og meget mere på Facebook – i en helt uhørt god kvalitet. Når man ser optagelserne, tror man, der er et helt hold af kamera- og lydmænd m/k med professionelt udstyr inde over.
Men det er bare unge Lars fra Nordby, ene mand.

Coronabanko til en start
På Fanø har mange af os oplevet den spæde start for knap et år siden, da Lars Düwel sammen med sin samlever Rikke Baltzer Knudsen arrangerede coronabanko på Facebook og skaffede øens hårdt ramte virksomheder over 50.000 kroner i omsætning. Banko arrangerer han stadig for blandt andet Rindby Forsamlingshus, men sin omsætning henter han ved større opgaver som streamingudsendelser af Superliga-træningskampe.

Fra Peru til Corona
Men lad os spole tilbage til begyndelsen af 2020. Lars har siden foråret 2019 været journalistvikar på DR P4 Syd, og da vikariatet lige er sluttet, er han og Rikke taget på en planlagt ferie til Peru. Turen skal vare fem uger. De sidder en dag i februar og nyder livet i en swimmingpool.
”En amerikaner kommer så og begynder at tale om Corona, som vi ikke vidste noget om. Vi tænkte ikke nærmere over det, før vi kommer hjem og opdager, at også Danmark er ramt. Den 11. marts bliver alt lukket ned. Hvad skal jeg så, tænkte jeg?”
Lars Düwel fandt dog et guldkorn. Han fandt på at lave coronabanko som et streamingarrangement i fire lange timer hjemme i stuen – en enorm opgave, viste det sig. Men heldigvis var Rindby Forsamlingshus klar til at hjælpe. Der blev solgt hundredvis af plader.
”Det gav 52.000 kroner på en uge, og langt de fleste blev brugt på gavekort, som blev købt i øens butikker,” fortæller han.

Bankospillet fik stor ros
”Vi havde åbent hus i dagene efter bankospillet, hvor folk kom og hentede præmier. Folk sagde, ’det var noget helt andet end at sidde i et forsamlingshus. Der var ingen gråhårede damer, der tyssede på en, og man sad hjemme i sin egen stue og hyggede sig med hele familien’. Og så fik jeg ideen til at bruge Facebook Live for at nå ud til en helt anden målgruppe og på, hvordan man laver en ’rigtig’ produktion med flere kameravinkler, mikrofoner, grafik og så videre,” fortæller Lars Düwel, der i dag er rykket ind i kontorfællesskabet på Færgevej 2 i Nordby.

Efterlysning på LinkedIn
For at blive klogere, lagde han en efterlysning ud på LinkedIn og fik et tip om at kontakte journalist Lars Græsborg Mathiasen, der på det tidspunkt havde SmartStream og lavede Kongressen, en podcast om amerikansk politik. Og det var en god idé, skulle det vise sig.
”Jeg fik lov at ringe og vi talte sammen i to timer. Han øste ud af staldtip. Jeg skylder ham virkelig en stor tak. Så jeg slog hul på børneopsparingen og begyndte at købe udstyr og gik i gang med at kontakte mulige kunder. Jeg fik blandt andet lejlighed til at streame AGFs første fodboldtræning efter coronanedlukningen den 11. maj. Jeg filmede deres træning og interviewede cheftræner David Nielsen. Imens kunne seerne stille spørgsmål på Facebook, og dem stillede vi så videre til ham. Det fungerede bare virkelig godt, og jeg tænkte: Det her kan noget!”

Fremgang for firmaet

Med det rette udstyr kan Lars Düwel fra WestStream lave flotte produktioner, også udendørs som her på Nordby Havn.

Med det rette udstyr kan Lars Düwel fra WestStream lave flotte produktioner, også udendørs som her på Nordby Havn.

Og det kunne det. Siden da er det bare gået frem. Lars Düwel skråstreg West­Stream har lavet ølsmagning for Fanø Bryghus, midnatskoncerter med Peter Uhrbrand og band i Sønderho Forsamlingshus med seks gæster per aften, så det passede med de 10 i alt, som forsamlingsforbuddet dengang lå på, et opstillingsmøde hos Venstre i Varde, opgaver for Business Esbjerg, opgaver for Socialdemokratiet i Aabenraa – og mere fodbold.
”Så lige nu kan jeg leve af det. Her i januar og februar nåede jeg mine omsætningsmål, men nu må vi se, om det fortsætter, når coronaen begynder at lægge sig,” smiler iværksætteren fra Nordby, som ser ud til at have fundet sin helt rette hylde.

Vil man se en flot produktion fra Sønderho Forsamlingshus fra WestStream, så klik på billedet eller klik på her

Blå bog Lars Düwel

Lars Düwel stammer fra Løjt Kirkeby ved Aabenraa.
Han er 30 år, født den 28. august 1990.
Han har siden 2018 boet et lejet hus i Nordby med kæresten Rikke Baltzer Knudsen, der er ansat som journalist i Jysk-Fynske Medier.
De flytter snart til et hus, de har købt på Vestervejen i Nordby.
Tilknytningen til Fanø skyldes, at hans forældre har haft sommerhus på Larses Toft siden 2005.
Efter gymnasiet var han en tur i Livgarden, på Askov Højskole, arbejdede som telefonsælger for Morgenavisen Jyllands-Posten og uddannede sig til journalist på Syddansk Universitet i Odense.
Han kom i praktik på dagbladet Børsen, og her fik han også sit første job som færdiguddannet journalist.
Da samleveren Rikke skulle på udveksling på Nuuk Universitet i Grønland, tog han med.
Han arbejdede her i kulturhuscafeen Katuaq og blev siden journalist på et af de to landsdækkende medier i Grønland, Sermitsiaq.
De flyttede hjem til Danmark i 2017, og i de følgende år var han blandt andet journalistvikar på Dagens Medicin, redaktør af Fanø Posten og freelancer for Børsen, som hyrede ham til at dække den store Genan-sag i Byretten i Viborg.
I 2020 stiftede han sit firma WestStream.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Christian Lorenzen og Sofie Valbjørn

Byrådsmedlemmer i tvivl

Christian Lorenzen (t.v.), Det Konservative Folkeparti, genopstiller og vil gerne være borgmester. Sofie Valbjørn (Alternativet) står fast på, at hun forlader sin borgmesterpost og ikke vil genopstille.

Flere byrådsmedlemmer tygger på, om de skal genopstille til Fanø Byråd. Tre vil ikke mere. Andre er klar til at tage en tørn mere

Hent hele artiklen som PDF her

Valgkamp ’21 – Der er stadig et godt stykke tid til kommunalvalget tirsdag den 16. november, men så småt begynder der at tegne sig et billede af, hvem der er villige til at tage en tørn mere, og hvem der forlader kommunalpolitik. Mest opsigtsvækkende er naturligvis borgmester Sofie Valbjørns (Å) melding i fastlandsmedierne om, at hun ikke ønsker at genopstille. Kristine Kaas Krog (Fanø Lokalliste), der var lige ved at blive borgmester sidst, genopstiller heller ikke, har hun bekendtgjort på Facebook. Vi har efter opfordring fra Vor Læser spurgt alle byrådsmedlemmer, om de genopstiller.
Lad os starte med Venstre.

Erik Nørreby (V) genopstiller og vil gerne være borgmester igen.

Erik Nørreby (V) genopstiller og vil gerne være borgmester igen.

Erik Nørreby (Venstre):
“Ja, jeg genopstiller og jeg forventer at blive valgt til Venstres borgmesterkandidat, når vi holder opstillingsmøde. Fanø har brug for stabilitet og erfaring efter de sidste års roderi, både hvad angår økonomi og sager, der har bragt dårlig omtale af øen. Vi har alle muligheder som kommune, og det er kun os selv, der ikke forstår at udnytte dem.”
Marius Nielsen (Venstre):
”Jeg kan desværre ikke sige noget endnu, og afgørelsen tager jeg først umiddelbar inden opstillingsmødet i Venstre.”
Dennis Feldberg (Venstre) vil først beslutte sig lige for opstillingsmødet i september:
”Jeg vil godt gøre arbejdet i Markedsføringsudvalget færdigt, og det er vigtigt, at der er folk fra erhvervslivet. Der er mange talenter i Venstre, men de tøver med at stille op på grund af den dårlige stemning i byrådet. Men hvis jeg stiller op og bliver valgt, så er det de absolut sidste fire år,” siger han.
Så tager vi det Konservative Folkeparti, der også tidligere har leveret borgmestre.
Christian Lorenzen (Konservative):
“Ja, jeg genopstiller. Jeg er konstitueret af vores bestyrelse som borgmesterkandidat, men grundet corona har vi endnu ikke kunnet afholde generalforsamling og få udpegningerne endeligt konfirmeret. Jeg genopstiller, fordi jeg tror fuldt og fast på Fanøs potentiale og forudsætninger. Hos os i Det Konservative Folkeparti har vi masser af bud på, hvordan dette potentiale forløses bedst muligt. Byrådsarbejdet giver en meget stor mulighed for at være med til at gøre en forskel på Fanø – og det har jeg fortsat stor lyst til at være en del af!”
Anja Parbst Høst (Konservative):
“Ja. Vi har dog ikke afholdt opstillingsgeneralforsamling endnu, hvor kandidaterne godkendes. Jeg vil gerne være med til at opretholde, styrke og forbedre alle vores tilbud til børn og unge. Jeg vil gerne sikre, at Fanø er en attraktiv kommune for erhvervslivet. Jeg stiller op, netop fordi Fanø er en lille kommune, hvor vi kan navigere og justere ud fra vores lokale forhold og behov.
Johan Brink Jensen (Socialdemokratiet):
”Jeg har ikke taget stilling endnu.”
Niels Heinel (Miljølisten):
”Det har jeg ikke taget stilling til endnu.”
Sofie Valbjørn (Alternativet) står fast på, at hun ikke genopstiller.
Kristine Kaas Krog (Fanø Lokalliste) står fast på, at hun ikke genopstiller. Hun har ingen kommentarer til hvorfor, hun ikke genopstiller. Hun oplyser, at listen på sin generalforsamling i maj vælger en ny spidskandidat.
Merete Engsted (Fanø Lokalliste):
“Jeg genopstiller ikke. Jeg har ikke yderligere kommentarer.”
Karen Jeppesen (Socialistisk Folkeparti):
“Jeg genopstiller, blandt andet fordi der er nogle sager, jeg gerne vil følge til dørs.”

Tekst: Finn Arne Hansen

Top