Melanie Brinch Bathum blev uddannet jurist og slog sig så ned som hundefrisør på Fanø i stedet for at blive advokat

Download hele artiklen som PDF her

HUNDEFRISØR – Da Melanie Brinch Bathum i 2012 flyttede fra Fanø for at studere jura på Aarhus Universitet, boede hun til leje hos en familie i Viby J, der havde dværgpudler til opdræt, og hustruen var hundefrisør.
”Jeg tænkte da mit, da jeg første gang så hundene i udstillings-outfit med elastikker og papillotter i håret. Men jeg lærte også, hvad en puddel er for en hund. En puddel er en meget aktiv, social og hengiven race, der indretter sig efter omgivelserne,” siger Melanie Brinch Bathum, 27 år, med et af sine mange smil.

Flokkens hvide Caprio med frisuren sat op til narrestreger.

Der er dækket op med kaffe og kage i stuen i den ene længe af gården, der også rummer butikken Kunstladen på Postvejen i Rindby på Fanø. Her må man gerne beholde gummistøvlerne på inden døre, for der er klinker på gulvet og et mylder af hunde af racen dværgpudler. I alt fem er der, en hvid og fire sorte, der er klippet i facon og lyder navnene Caprio, Leonardo, Rosie, Donna og Nova.

Har også kennel
For Melanie Brinch Bathums dagligstue med ild i brændeovnen og tre katte listende rundt fungerer også som Kennel Mystellas med opdræt af dværgpudler med Dansk Kennel Klub-stambog. Et andet sted i stueetagen er der indrettet hundesalon med klipperum og bad. Ovre på fastlandet driver hun også Rødding Hundesalon, og begge steder holder åbent efter aftale.

”Mine hunde er en harmonisk flok, og så er de møgforkælede,” siger Melanie Brinch Bathum, her med Rosie og Donna.

Uddannet i familieret
Så hvad skete der lige med den cand. jur.-eksamen med speciale i straffe- og familieret, som hun tog i 2018?
”Jeg troede jo, at jeg skulle beskæftige mig med familieret, som jeg godt kunne lide. Men jeg er havnet det rette sted. Jeg tror nogle gange, at det er skæbnen, der har spillet mig et puds. For var jeg ikke endt hos den familie i Viby, var jeg heller ikke endt med det her. Det er også enormt heldigt, at jeg kan så godt med den familie. Hustruen, Charlotte Lindberg, har oplært mig som hundeklipper, og vi er i dag hinandens kolleger og snakker tit sammen i telefon, når vi står og klipper. Det er rart at have nogen at vende det med, hvis man har en vanskelig klipning,” siger Melanie Brinch Bathum.
Sin første dværgpuddel, Leonardo, købte hun af Viby-familien, og så skulle hun lære at klippe den.
”Jeg fandt ud af, at det gav en ro, næsten en meditativ tilstand, at stå og klippe. Og det havde jeg brug for, fordi jeg var stresset af både at passe arbejde og studier. Til sidst brugte jeg al min fritid på at lære at klippe og hygge mig sammen med min læremester.”

Når Melanie Brinch Bathum går tur med sine fem dværgpudler, sker det, at forbikørende sænker farten for lige at se, hvad det er, der går der.

I 2016 købte hun Nova som hvalp og begyndte selv at klippe og udstille hunde. ”Hvorfor åbner du ikke din egen salon?”, lød det fra Charlotte Lindberg. Og det blev så salonen i Rindby på gården, som hendes tipoldefar på hendes mor side i sin tid byggede, og som har været i slægtens eje siden. Hvor hendes mormor og morfar i 1968 åbnede Kunstladen, som hendes mor i dag driver, og hvor Malene Brinch Bathum er vokset op.
”Jeg elsker det, og jeg nyder at have salon på Fanø, hvor alle kender alle, og der er højt til loftet. Når nogen ringer og bestiller klipning til Sofus, ved jeg, hvem Sofus er. Og folk er utroligt søde og villige til at lytte, hvis jeg giver et råd om for eksempel knuder og filter i pelsen. Jeg har også et godt samarbejde med en lokal dyrlæge, som jeg kan ringe til, hvis jeg er i tvivl om noget,” siger Melanie Brinch Batum.

Bedst uden mor og far
I Fanø Hundesalon kommer der både små, mellem og store hunde af alle racer, men deres ejere må ikke være til stede, når hundene skal bades og klippes.
”For hunde opfører sig lige som børn, og derfor går det bedre, når mor og far ikke er der. Jeg skal have en kontakt med hunden, og det får jeg ikke, når ejerne er med. At gå til hundefrisør er en tillidssag, og jeg forsøger at gøre mit ypperste for, at hunden får en god oplevelse, og at de ser pæne ud. Det er jo mit visitkort.”

Tekst: Dorte Remar
Foto: Keld Nissen