Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Havnefest med krudt i og udstilling om ‘Sørøveren’ Peder Hansen Brinch

Minikanonen kunne virkelig lave et godt brag. Selv Nikon-kameraet blev rystet ved anden affyring – eller var det fotografen?

Alting er bare anderledes i Sønderho. I år var der en fortælling om en desperat fransk greve i en vintønde og tre kanonskud

Giv agt, der skydes!

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HAVNEFEST – Det er aldrig kedeligt at komme til arrangementer i Sønderho. Der er altid en tvist af noget anderledes. I år var det for eksempel et foredrag om ’Sørøveren’ Peder Hansen Brinch, der sørgede for at få rigtigt mange Brinch-efterkommere – og vi oplevede tre kanonsalutter.
Foredraget – eller festtalen – stod efterkommeren Thomas Bertelsen for.

Thomas Bertelsen ved Sønderho Havnefest 2026 om sin kendte forfader Peder Hansen Brinch med tilnavnet Sørøveren. Det var ikke kedeligt! Den mand var vild. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Thomas Bertelsen fortalte om sin kendte forfader Peder Hansen Brinch med tilnavnet Sørøveren. Det var ikke kedeligt! Den mand var vild.

Og det var artige ting, han fortalt om ’Sørøveren’, der med vilje byggede sit hus nord-syd i stedet for øst-vest som alle andre. Som ung sømand var han angiveligt med til at redde en fransk greve fra at mistede hovedet i en af den franske revolutions mange guillotiner. Han smuglede ham ud af Frankrig i en vintønde, lyder historien. Han blandede sig også i historiens gang, da Napoleon besluttede sig for at erobre Ægypten. Det fik den engelske flåde åbenbart sat en stopper for, så også her måtte han redde en franskmand.
Hjemme i Sønderho skræmte han englænderne væk med et pletskud fra en kanon.
Så blandt andet derfor fik vi tre kanonsalutter fra en minikanon med stor lyd!

Der hygges og lyttes på den smukke sommerdag.

Trods konkurrence fra Striens Gårdhavefest i Nordby og fernisering i Fanø Strandgalleri og godt strandvejr havde Sønderho Havn Støtteforening og de andre arrangører ingen problemer med at hive et stort publikum til Børsen og havneområdet i Sønderho.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

En usædvanlig mands eftermæle

‘Sørøveren’ Peder Hansen Brinch satte sig store spor i Sønderho, også på grund af sine 14 børn

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Fra venstre Torsten Warrer samt de tre mænd bag udstillingen: Thomas Bertelsen, Jens Bruun Bertelsen og Sven B. Anthonisen, alle er efterkommere. 

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

SØNDERHO – Lørdag den 1. august blev der åbnet en lille udstilling om Sørøveren, alias Peder Hensen Brinch (1767-1826) på 1. sal i Café Nannas Stue i Sønderho, hvor manden med det drabelige øgenavn virkelig var med til at øge antallet af Brinch’er med i byen. Han fik nemlig 14 børn i alt, hvoraf 10 arvede! Han satte sit præg på søfartskulturen i Sønderho for 200 år siden, hvilken kan genkendes i efterfølgende slægter og som vi stadig genkender den i dag. I år er det 200 år siden, han døde, 59 år gammel. Han er grundigt beskrevet i N. M. Kromanns Fanøs Historie. Han døde som en meget velhavende mand og efterlod sig mange værdifulde genstande fra hans hverv som skipper. Disse genstande er gennem de 200 år blevet spredt til hans mangfoldige efterkommere. Hans liv og levned samt de genstande, der kendes, præsenteres på plancher, hvor specielt genstandene og deres historie præsenteres fotografisk og bliver suppleret med uddybende tekst. Materialet består af allerede kendte fakta, og med nyt kildemateriale som er fundet online – fra Ribe Amts Avis, regnskaber fra Øresundstolden, bevis for skippereksamen med mere. Lida og Oskar Nielsens Fond har ydet støtte til afholdelse af udstillingen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Anders Bjerrum har sendt os denne sang, han har lavet om ‘Sørøveren’:

 

Den kan downloades som printvenlig PDF her

 

Striens Gårdhavefest gav rekordoverskud i år

Thors Hammer havde godt fat i publikum. De spillede populære rock- og popnumre fra 1960 og opefter.

Festen lørdag den 1. august gik så godt, at baren løb tør for fadøl og måtte til Hjørnekroen og Kabyssen for at finde fustager med øl. 280.000 kroner kom i kassen

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 4
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 5

FESTIVITAS – Striens Gårdhavefest i Nordby, hvor fastboende, turister og tidligere Fanø-borgere mødes for at høre rock og pop, spise god grillmad, snakke på kryds og tværs ved bordene og danse foran scenen, blev en kæmpesucces i år, takket være godt vejr fra start klokken 12 til sidst klokken 24 lørdag den 1. august. Man skulle komme tidligt for at få en af de 250 siddepladser.

Har man først fået en siddeplads ved Striens Gårdhavefest, skal der meget til for at gå hjem. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Har man først fået en siddeplads ved Striens Gårdhavefest, skal der meget til for at gå hjem.

”Vi fik rekordomsætning. 280.000 mod den tidligere rekord på 250.000 i 2024, og der blev solgt 600 tallerkener mad,” fortæller kasserer Katrine Pierri Nørregaard, der sammen med en godt slidt formand Jacob Brinck tog imod dagen efter.
Sent på aftenen var de 80 fustager med fadøl tømte, og kun takket være fustager fra Hjørnekroen og Kabyssen lykkedes det at fortsætte ølsalget.

Mange kommer hjem til Fanø for at møde gamle venner og familie, når der er gårdhavefest i Striens baggård. Om det gælder de fire i denne lille gruppe, der hygger sig gevaldigt i det skønne vejr, vides ej…

Hjælper hinanden
”Vi hjælper virkelig hinanden her på Fanø. Vi fik cirka 50.000 kroner i sponsorater, Spar gav mad til de frivillige, Fanø Ugeblad gav en annonce, Frederik Nørgaard lavede plakat, Nordby Renovation kom med ekstra containere, og vognmand Carl Martin gav gasflasker,” fortæller hun.
Ikke alle sponsorer ønsker at blive nævnt, tilføjer hun.
Hun fortæller, at 2025-omsætningen ikke slog 2024-omsætningen på grund af regnvejr hen på aftenen i 2025.
Omkring 100 frivillige, heraf omkring 65 musikere, der spillede gratis, var med til at sikre det gode resultat med deres indsats
”Musikerne behøver vi efterhånden ikke spørge, de kommer af sig selv,” fortæller formand Jacob Brinck.

Mere rock i år

Hvorfor ikke tage en svingom, når der er fest og god musik? Sådan er det ved gårdhavefesten.

Striens Gårdhavefest 2026, Nordby på Fanø. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Også de små dansede begejstrede rundt. Glæde har ingen alder.

Futtes Futtog er altid et hit ved fester på Fanø. De kan altid få stemningen op og har et enormt bredt repertoire.

Han nikker til, at musikken er blevet mere rocket i forhold til tidligere:
”Det er rock og pop, folk vil høre. Folkemusik er der så mange andre steder,” påpeger han.
Overskuddet skal gå til vedligeholdelse af dem gamle dame, som en gang rummede Fanø Haand­værker- og Industri­for­ening, nu Strien i daglige tale.
Vinduerne blev for nylig skiftet, nu gælder det den øvrige, udvendige vedligeholdelse. Det har Nordea Fondens renoveringspulje givet 673.000 kroner til. Nye borde og stole skal der også indkøbes. Borde, der kan klappes sammen vil være en stor fordel i stedet for de nuværende runde borde.

Bestyrelsen består udover de to af: Mads Rasmussen, Allan Høgh Eriksen, Lars Djuurhus, Frederik Petersen og Kim Andersen. Suppleanter er Eva Djuurhus og Lars Hansen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Early warning – efterårstrækket er på vej

Early warning fra gul vipstjert efterårstrækket er på vej

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 14
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 15

VADEHAVETS FUGLE – Et klart blødt flugtkald tsliefra fire små langhalede fugle, der forsvandt mod syd lige over matriklen torsdag den 30. juli, afslørede det uundgåelige og med glæde forventede: Efterårstrækket er nu begyndt over Fanø.
Den gule vipstjert er en af de første fugle, der starter trækket her, hvor vi går ind i den sidste sommermåned, og dermed er fuglenes efterårstartet. En masse arter vil følge efter, og trækket afsluttes sidst i november med arter som korsnæb og knortegæs. Men den gule vipstjert er en form for early warning, fordi deres træk er meget diffust.

Trækker først i korte etaper for at tanke op

Gul vipstjert på Fanø. Den er ved at være klar til at rejse sydfpå, og det sker i korte etaper, fordi den er nødt til at spise undervejs.

De småtrækker i begyndelsen af trækket ofte korte afstande, og de observerede fire fugle kan meget vel være en familieflok fra en af Danmarks store ynglepladser, Tipperne. De pit-stoppede ikke på Fanø, men så ud til fra en lukket Sønderho-have at fortsætte mod syd. Den lille flok kan meget vel tage et par dages rast på Mandø eller ved Ballum Enge, hvor fødemulighederne er optimale. Den gule vipstjert hedder på tysk Schafstelze, og det mere end antyder, at den holder til på græsmarker med får, men også kreaturafgræssede marker er udvalgte. Den gule vipstjert er nemlig som de andre vipstjerter insektæder, og dem tiltrækker husdyr i naturen.
Med sine blot 17 centimeter og cirka 20 gram skal den ud på en lang rejse mod Afrika, og det kræver en del ressourcer, som den løbende optager. Andre fugle som vadefugle pit-stopper ikke eller mindre. Sådan har hver gruppe og hver art sin unikke trækadfærd, og det er temmelig spændende.

Kom med på fugletur
På Fanø Fuglestation følger vi videnskabeligt efterårstrækket gennem systematiske og standardiserede træktællinger og ringmærkning af fuglene. Du kan følge os på vores åbne facebookside : facebook.com/groups/224889424358221, og alle er velkommen til en gratis prøvetur på vores månedlige ture, hvor vi udfolder Fanøs fugleliv, og fortæller om fuglenes biologi og økologi. Arbejdet støttes af lokale fonde og firmaer.

Tekst og foto: Søren Brinch

Fanø Posten 5. august 2026

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Boom! Ved havnesfesten i Sønderho bruges der kanon
  • Tætpakket Fanø Strik Program: Inspiration, hygge og nye venner
  • Striens Gårdhavefest gav rekordoverskud
  • Sidste fyrskib lå på bagt mellem Esbjerg og Fanø
  • Lær børnene at svømme bedre – der er alt for mange ulykker
  • De klassiske sommerkoncerter fortsætter ufortrødent
  • Drei Deutsche Seiten
  • Kunstmuseet inviterer til samtale med Zuk og Svarrer
  • Fanø Gadetater Festival er tilbage
  • To nye kunstnere i Strandgalleriet
  • Vadehavets fugle: Gul vipstjert kalder til træk
  • Fanø Natur: En vild gulerod!
  • Sund med Stinne: Testosteron er et varmt emne
  • Ny udstilling: Peter Hansen Brinch fik uden kendt grund tilnavnt Sørøveren
  • ANNONCE: Nybolig Fanø: Ny bolig – mindre plads til gemmeleg med barnebarnet
  • ANNONCE: Fra FOF: Jette Torp, Lærke Bagger, Trine Runge Jensen og sønderjysk kaffeborg ved Fanø Strik
  • ANNONCE: Esmark: Lokal sommerhusudlejning uden bøvl
  • ANNONCE: Finn Hansen VVS: Kvalitet kræver viden og godt håndværk
  • ANNONCE: Danibo rågiver om udlejning
  • ANNONCE: Toyota Louis Lund i Ribe: Altid 300 biler på lager
  • ANNONCE: Garanttbussen kommer fast til Fanø. Tæpper, gulve og gardiner
  • Kryds og tværs: Vind gavekort til SuperBrugsen
  • Leder: Sagen om Benjamin

– og lidt mere!

I Klub Vadehavet har vi lige nu:

Fanø Dagbog: 349 kroner, softback. 2. udgave. Én tilbage!

Pragtværket Flora og fauna i Marbæk af biolog Carsten Mathiesen fra Esbjerg: Ét eksemplar tilbage, måske det eneste i Danmark

Nyhed: Fra 9. august: Fanødragten – en levende tradition. Af Stinne Berg. Hardback. 275 kroner. Leveres til adresser på Fanø og sendes ved betaling af pap-omslag og forsendelse

Vi har også en stribe gode bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum, blandt andet to vintertilbud og et nyt storværk om dansk kirkekunst af Bryndum-præsten Egil Hvid-Olsen som et særligt læsertilbud til kun 350 kroner! Og vi og forlaget udbringer bøerne på hhv. Fanø og i Esbjerg. Se på hjertingposten.dk/klubvadehavet

Husk: Kryds og tværsløsningen og løsningen på valgkonkurrencen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men der er også en postkasse presset ind i hjørnet ved kasse 1 i SuperBrugsen i Nordby til papirløsninger. Der må indsendes én krydsordsløsning pr. husstand. Det bliver kontrolleret.

Strikkefestival på Fanø er inspiration, hygge og nye venner

Livskvalitet: Der strikkes, hygges samt gives og modtages inspiration på Fanø Strik.

Fanø Strik afholder festival fra torsdag den 10. til søndag den 13. september

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 4

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 5

STRIKNING – Da Wool Days flyttede til Thy frygtede mange, at Fanø ville miste sine strikkedage, men nej. Nye kræfter trådte til og stiftede en forening, som der er tradition for på Fanø. Destination Vadehavskysten og FOF med flere bakker også kraftigt op i år. Så også i år, fra torsdag den 10. til søndag den 13. september, vil hele øen summe af kreative fællesskaber og kærlighed til strik. I Nordby, ved Fanø Bad, i Rindby og i Sønderho kan tilrejsende og fastboende opleve workshops, foredrag, guidede gåture, udstillinger, hyggelige markeder og spontane strikkefælleskaber.

Traditionsrigt håndværk

Med udgangspunkt i en del af Fanøs DNA–  et traditionsrigt håndværk, som på øen har været dyrket af både mænd og kvinder, bestemt af behov eller som fritidsbeskæftigelse på de sørejser, som Fanø er kendt for – ønsker Fanø Strik at samle gæster og lokale om en afslappende og kreativ hobby, hvor viden deles, der findes ny inspiration og tid til fordybelse og samtale,
Festivalen krydres med salg fra lokale kunsthåndværkere, med sejlture i Vadehavet og med musik og folkedansere i gaderne. Som en af aktiviteterne vil festivalen også byde på muligheder for at se og øve sig på de traditionelle danse og deltage i et Fanø Bal, hvor lokale og gæster sammen øver og danser til øens traditionelle musik.

Alt handler om strik
Ved alle aktiviteter er strikning naturligvis i centrum, men der vil også være masser af aktiviteter, der kan opleves af gæster, som aldrig har haft eller ønsket at have et par strikkepinde i hånden.
Fanø Strik festival arbejder med genbrug. De fleste aktiviteter bygger på genbrugstanken – restestrik og broderi, som kan ændre og forlænge tøjs levetid.  Garnbørsen, hvor alle kan bytte deres garnrester og få nye med hjem, og udsmykning af aktivitetsstederne med dekorationer af genbrugsgarn/-tekstiler.

Frivillige er velkomne
”Strikkefestivalen drives af Fanø Strik, som er en forening. Vi er afhængige af sponsorstøtte og al den frivillige hjælp, vi kan få. Har du lyst til at hjælpe, så garanterer vi den fedeste strikkefestival nord for Alperne, et gratis armbånd og efterfølgende et brag af en frivillighedsfest,” lyder det fra bestyrelsen.
Man kan se kontaktinfo, læse mere og se hele programmet på fanoestrik.dk.
-fina

Foto: Fanø Strik / Privat.

 

Danmarks sidste fyrskib har også ligget på vagt mellem Esbjerg og Fanø

Dette fyrskib lå ved Skagen, deraf navnet Skagens Rev ,i begyndelsen af 1900-tallet.

Under loftet i Sønderho Kirke hænger et kirkeskib med navnet Horns Rev. Det er et minde om de 60 fannikker, der har arbejdet på fyrskibene i de indre danske farvande

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 10

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 11

HISTORISK – Fyrskibene i de danske farvande har en mere end 150 år lang historie bag sig. Oprindeligt blev de betegnet som Flydefyr eller Vejvisere for skibe, og de blev indført, fordi myndighederne anså dem for at være mere effektive og fleksible end datidens faste fyrtårne. Danmarks første fyrskib blev udlagt ved Læsø Trindel i 1829. I alt har Danmark haft 25 fyrskibe.
De var ikke voldsomt store men til gengæld malet i karakteristiske farver. Danske fyrskibe var røde med et hvidt kors, og heri var angivet fyrskibets stationsnavn, eksempelvis Horns Rev. På agterstavnen stod skibets navn, der blot var et romertal med en kongekrone over. Selve fyrlanternen sad i toppen af en svær mast. Desuden kunne skibet være udrustet med et kraftigt tågesignalapparat og undertiden et radiofyr. Ofte tjente fyrskibe tillige som lodsstationer.

Kobberforhudning
De fleste fyrskibe var af træ og omtrent alle havde kobberforhudning.
Fyrskibene var ofte uden egne, såkaldte fremdrivningsmidler, og måtte derfor slæbes til og fra deres fastlagte positioner af Farvandsvæsenets inspektionsskibe.
Besætningen om bord var typisk på seks til otte mand. Ud over en fyrskibsfører var typisk påmønstret motorpasser, kok, tømmermand, bådsmand og matros. Skibsførerens opgave var at beregne den nøjagtige position og føre logbog, mens det øvrige personale tog sig af alt forefaldende arbejde om bord.

Kedsomhed og lange vagter

Maleri af fyrskibet Skagens Rev i oprørte vande.

Hverdagen på et fyrskib var præget af kedsomhed og lange vagter, ligesom skibskuller ikke var ukendt på grund af isolationen. Til gengæld frygtede man hverken storm eller upålideligt vejr, for det var skibene bygget til. Den største fare var faktisk kollision med andre skibe. Ikke mindst i tåget vejr og med kursen sat for direkte mod fyrskibet.

Bygget i Faaborg
Fyrskib XXI blev bygget i 1911 på Rasmus Møllers Værft i Faaborg, og det blev det sidste danske fyrskib i aktiv tjeneste. Det blev også Danmarks sidste fyrskib rigget som sejlskib, før motorfyrskibene tog over. Skibet fik en lang og afvekslende karriere og gjorde tjeneste flere forskellige steder i de danske farvande. Første udlægning fandt sted ved station Graadyb i 1919, herefter fulgte positioner som Horns Rev og Vyl, Bælthavet samt ved stationerne Læsø Nord og Skagens Rev. Omkring Første Verdenskrig var fyrskibet gennem tre år oplagt i Esbjerg Havn på grund af faren for drivende miner, og i løbet af 30’erne gennemgik skibet en såkaldt elektrificering af fyrlanternen.

Miner vendte tilbage
Faren for miner vendte tilbage under Besættelsen. I de første besættelsesår oplevede Fyrskib XXI således at være ét af den gruppe på fem fyrskibe, som på række markerede den minefri sejlrute i Storebælt.
Efter krigen fik fyrskibet i omkring 25 år fast station ved Læsø N. Men omkring 1970 var det tid til en ny og overordentlig omfattende modernisering, og herefter fulgte en række mere stilfærdige år på position Skagens Rev. Fra 1984 fik Fyrskib XXI status af observationsskib i de indre danske farvande, blandt andet ved Hatter Barn i det nordlige Storebælt, hvor det registrerede forbipasserende fartøjer.

Fyrskibene begyndte at forsvinde
I årene efter 2. Verdens­krig blev samtlige danske fyrskibe gradvist inddraget og afhændet til museer eller private. Den moderne teknologi erstattede dem efterhånden med automatiserede fyrtårne og andre navigationsmidler, der var billigere i drift og ikke krævede mandskab.
Men hvad blev der af Fyrskib XXI? I marts 1988 var der kun én fyrskibsstation tilbage – nemlig position Møn-SE i Østersøen, og her blev Danmarks sidste fyrskib udlagt i det tidlige forår. Da vinteren stundede til, var det imidlertid slut. Natten til den 12. december 1988 blinkede en dansk fyrskibslanterne for sidste gang, og tidligt næste morgen slæbte Farvandsvæsenets inspektionsskib Argus fyr­skibet bort fra stationen i Østersøen. Kursen var København og en velfortjent afskedsreception ved Amaliehaven. Fyrskib XXI blev efter 76 års tro tjeneste oplagt ved Fyrmagasinet på Holmen i København.

Stor interesse for sidste fyrskib
Hos mange forskellige museer, interessegrupper og andre rundt om i landet var der stor interesse for at erhverve Fyrskib XXI som museumsskib, så beslutningen om fyrskibets fremtid trak ud i tre år. Det blev dog Den Selvejende Institution Fregatten Jylland i Ebeltoft, der i efteråret 1991 erhvervede fyrskibet som museumsskib og siden lod det indrette som caféskib i Ebeltoft.
Som årene gik, led skibet efterhånden under manglende vedligeholdelse, og efter 30 år som en del af Ebeltoft Veteranskibssamling, blev det i 2022 solgt til skagbo og storfisker Henning Kjeldsen, som ønskede at indlemme det i sin kommende samling af historiske motorer. Derfor har Fyrskib XXI siden 2022 været under renovering på Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg med det formål at indrette det som flydende hotel i forbindelse med Oplevelsescenter Maskinrummet i Skagen.

Modellen af fyrskibet Horns Rev hænger i loftet i Sønderho Kirke. Foto: Kirsten-Elisabeth Nielsen, Fanø Posten

Modellen af fyrskibet Horns Rev hænger i loftet i Sønderho Kirke.

Fyrskibenes æra varede i 159 år. Et langt og fascinerende kapitel i dansk søfartshistorie var forbi, men på Fanø bevarede borgerne mindet. Den 11. december 1988 blev en model af fyrskibet Horns Rev hængt op under loftet i Sønderho Kirke, som en hyldest til de 60 Fanø-borgere, der i tidens løb gjorde tjeneste på de danske fyrskibe.

Tekst: Kirsten-Elisabeth Nielsen

 

Det sker på Fanø fra 5/8 til 22/8 2026 – udvalgte begivenheder

Hent siden med den originale Det sker fra avisen her

Er der fejl, eller har din forening et åbent arrangement, der gerne må komme på listen, så skriv til mail@fanoeposten.dk

Der findes flere, også kommercielle, arrangementer på fanoekalender.dk. Ønsker du at annoncere for et kommercielt arrangement her eller ude i avisen, så skriv til mail@fanoeposten.dk eller ring 42 41 09 99 og få et godt tilbud

  • Altid åbne: Albue Fuglekøje, Postvejen og Sønderho Gamle Fuglekøje, Landevejen, Se mere her: https://aldus.dk/fanoe/fuglekojer/default.html
  • Alle ugens dage (minus lør.) kl. 11-15: Fanø Museum, Skolevej/Museumstorvet, Nordby, har åbent. Entré. Se mere på https://fanoemuseum.dk
  • Alle ugens dage: Fanø Biograf har sommerlukket til og med 19. august
  • Alle ugens dage i åbningstiden til 31/8: Café Nannas Stue, reposen, Sønderho: Udstilling om Peder Hansen Brinch (Sørøveren). Arr.: Tre efterkommere, se avisen side 12
  • Ons. 5/8 og man. til lør. 11-16: Fanø Skibsfarts og Dragtsamling, Hovedgaden 28, Nordby. Entré. Se mere på https://fanoskibs-dragt.dk
  • Ons. 5/8 og 12/8 kl. 14 (på dansk) and 16 (4 p.m. in English): Besøg en bunker fra 2. Verdenskrig. Visit a German bunker from WW2. Visit and book at https://fia.dk
  • Ons 5/8 og alle dage minus mandag kl. 13-17: Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho: Peter Svarrer, Clay Herbarium, dertil Det blomstrende Fanø og den faste udstilling. Entré. Se mere og øvrige åbningstider på https://fanoekunstmuseum.dk
  • Ons. 5/8 og tor. 6/8 kl. 11 og 14: Havnen i Nordby ved ’Svenskeren’ og kanonen: Sejlads med Martha af Sønderho, bl.a. havnerundfart i Esbjerg og sælsafari ved Langli. Book og læs om flere sejladser på https://marthasonderho.dk
  • Ons. 5/8 og hverdage kl. 14–17.30, lør. kl. 13-16: Fanø Strandgalleri, Kirkevejen 39, Rindby Strand, har åbent. Gæsteudstillere er keramiker Benth Thomsen og kunstmaler Poul Heelsberg. Fri entré
  • Ons. 5/8 kl. 18-22: Nordby centrum: Late Night. Alle er velkomne. Fri entré. Arr.: Nordby Handel
  • Tor. 6/8 kl. 19.30: Nordby Kirke: Klassisk Sommer Festival, Af Natur (Af naturen), komponist, sanger og improvisator Anna Emmeluth præsenterer musik, der er skabt som en direkte reaktion på øens karakteristiske naturmiljø, og udforsker forholdet mellem sted, hukommelse, fantasi og lyd. Entré. Gratis koncert for børn med voksne kl. 17. Se https://fanofestival.dk
  • Fre. 7/8 kl. 10: Udebiblioteket Fanø Skole: Børneteater, Tante Andante. Arr.: Fanø Gadeteater Festival, Fri entré
  • Fre. 7/8 kl. 16: Museumspladsen, Skolevej, Nordby: Compania Gato Blanco opfører børneteaterstykket Gato Negro. Arr.: Fanø Gadeteater Festival. Fri entré
  • Lør. 8/8 og alle augustlørdage kl. 9-13: Museumstorvet, Nordby: Sommermarked. Fri entré for gæster
  • Lør. kl. 11.30: Konsul Lauritzens Plads ved Fanø Keramik: Don Gnu opfører børneteaterstykket To mand og en planke. Arr.: Arr.: Fanø Gadeteater Festival. Fri entré
  • Lør. 8/8 kl. 20, åbne døre fra 18.30: Realen, Niels Engersvej 5, Nordby: Østkyst Hustlers. Entré. Se mere og book via https://realen.dk
  • Søn. 9/8 og alle augustsøndage kl. 10.30-15: Sønderho gl. skole / Bakskuld: Søndagsmarked. Fri entré for gæster
  • Ons. 12/8 kl. 19.30: Nordby Kirke: Fanø Festival 2026, Nielsens skatte og Brahms’ og Kodálys genialitet. Entré. Læs mere og book på https://fanofestival.dk. Kl. 17 er der gratis koncert for børn med voksne
  • Tor. 13/8 kl. 19.30: Nordby Kirke: Nielsens nordiske og Caplets franske visioner. Entré. Læs mere og book på https://fanofestival.dk. Kl. 17 er der gratis koncert for børn med voksne
  • Ons. 19/8 kl. 19.30: Realen, Niels Engersvej 5, Nordby: Fællessang, Ønskesange. Fri entré., alle er velkomne Se mere på https://realen.dk
  • Ons. 19/8 kl. 19.30: Nordby Kirke: Fanø Festival 2026, Magnard og Brahms’ passion. Gratis børnekoncert kl. 17. https://eicmf.dk
  • Tor. 20/8 kl. 19.30: Nordby Kirke: Klassisk Sommer Festival 2026, Farverne Fandango og Torment. Entré. Læs mere og book på https://fanofestival.dk. Kl. 17 er der gratis koncert for børn med voksne
  • Tor. 20/8 kl. 16.30-18: Fanø Rådhus og på YouTube: Byrådsmøde
  • Tor. 20/8 kl. 19.30: Fanø Biograf, Lodsvej 3, Nordby (bag slagteren): The Odyssey. Entré. Tag venligst ikke slik med hjemmefra
  • Lør. 22/8 kl. 16-17: Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho: Samtale mellem Laisa Zuk og Peter Svarrer. Entré, billetter i museumsbutikken

 

Helt nyt kapitel på Hotel Fanø for Kristina og Tony

Kristina Rasmussen og partneren Tommy Nielsen kom til Fanø for tre år siden.

Fra Næstved til Fanø: Et tre måneders eventyr blev til et nyt liv – nu forpagter Kristina og Tony hele Hotel Fanø

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her (side 4) og her (side 5)

ERHVERV – Da Kristina Rasmussen (55) og hendes partner Tony Nielsen (65) i sommeren 2023 blev kontaktet af en bekendt i netværket, havde de ingen forestilling om, hvor meget opkaldet ville komme til at ændre deres liv. Der var akut brug for hjælp til morgenmadsservering på Hotel Fanø, og opgaven var tænkt som en midlertidig hjælpeløsning i blot tre måneder.
”Vi er typerne, der synes, det er sjovt med eventyr, og da behovet var akut og kun skulle vare tre måneder, skyndte vi os til Fanø. Det er så tre år siden nu,” siger Kristina Rasmussen med et smil.
I dag kalder parret Fanø for deres hjem.

Iværksætterånd
Kristina og Tony kommer oprindeligt fra Næstved og beskriver sig selv som kreative iværksættere, der ikke er bange for at kaste sig ud i nye projekter.
”Vi asfalterer lidt, mens vi kører,” siger Kristina, der efterhånden er ved at lære at være frontfigur for hotellet.
Hun beskriver sig selv som forholdsvis introvert, mens Tony ofte er den, der skubber hende til at gå nye veje.
”Jeg synes, Tony er god til at få mig langt ud over kanten. Var det ikke for ham og den tryghed, han giver mig i de beslutninger vi tager, så havde jeg aldrig turdet gøre det, jeg gør i dag.”


Mens Kristina ofte er ansigtet udadtil, trives Tony bedst i kulissen. Det afspejles også i restaurantens navn, der ganske enkelt hedder Hos Kristina. Men parret gør en dyd ud af at være til stede og tale med folk, der besøger både restaurant og hotel.
”Vi vil gerne vise, at vi er til for lokalbefolkningen,” siger Kristina, der satser på mange flere tiltag i fremtiden.

Fra mad til hotel

Parret forpagtede oprindeligt restauranten og konferencelokalerne på det, der på Fanø er kendt som den tidligere søfarts- og navigationsskole og efter den tid, også som efterskole, men efter konkursen hos den tidligere hoteloperatør den 29. juni i år, har Kristina og Tony fået forhandlet sig frem til en ordning, hvor de overtager hele driften af hotellet, som forpagtere.
Det betyder, at Kristina stadig her et par uger efter overtagelsen, lige skal vænne sig til at sige ”vores hotel”.
En del af bygningerne på matriklen ejes desuden af Fanø Kommune, som gradvist vil tage flere af faciliteterne i brug til kontorer i de kommende år.

Historie og hygge – og det maritime


Siden ankomsten til Fanø har Kristina og Tony investeret betydelige beløb af egne midler i at opgradere hotellets rammer.
Resultatet er et hotel med en varm og personlig stil præget af genbrugsmøbler, farverige evighedsblomster og mange små detaljer, der fortæller historier.”Vi vil gerne bevare det maritime udtryk, så vi har brugt en del blå nuancer i både møbler og på væggene. Samtidig vil vi gerne understrege den smukke natur, vi er omgivet af, med jordfarver, som gæsterne møder rundt omkring på hotellet,” fortæller Kristina, der har god sans for indretning og hygge.Parret ønsker i endnu højere grad at formidle og fokusere på stedets maritime historie. Derfor arbejder de på at skabe små fortællinger om bygningernes fortid, som gæsterne kan opleve rundt omkring på hotellet.

Senest har de anlagt en ny 350 kvadratmeter stor terrasse i gården, som skal danne ramme om en række arrangementer – blandt andet de populære middage, hvor der bydes på helstegt pattegris.
”Vi har så mange idéer om aktiviteter, vi godt kunne tænke os at sætte i gang, for eksempel brætspilshygge og fællessang – måske i en kombination med vores populære kagebordsdage. Her står jo et flygel allerede, der kan benyttes,” siger Kristina.

Mormormad er et hit

Et af de koncepter, der for alvor har vundet fannikkernes hjerter, er det, Kristina kalder Mormormad – vi spiser klokken halvsyv. Der kræves forudbestilling.
På menuen finder man klassiske danske retter som grydestegt kylling, tarteletter, karbonader og stegt flæsk med persillesovs. Gæ-sterne kan også tilkøbe salat og dessert.
”Det har været meget tydeligt for os, at folk har bakket op om konceptet fra dag ét,” siger Kristina.
Interessen for de traditionelle retter er ikke opstået tilfældigt. Kristinas mor arbejdede i sin fritid, som kogekone, og allerede som ganske unge kom Kristina med ud for at hjælpe til ved diverse arrangementer.

Overdådige kageborde
De overdådige og yderst populære kaffe- og kageborde Hos Kristina, er i øvrigt også blevet et tilløbsstykke på Fanø.
Alligevel havde hun næppe forestillet sig sin nuværende karrierevej.
”Hvis nogen havde sagt til mig for tre år siden, at jeg skulle stå og lave mad til 100 mennesker ad gangen, mens jeg arbejdede som fotograf og tidligere bogholder, så havde jeg ikke troet på det.”
Hun understreger, at hun har fået hjælp undervejs.
”Heldigvis har vi gode venner, der er kokke, som jeg har kunnet sparre med. Og så er Google min ven, og der er hjælp at hente med de ’store’ og omfattende opskrifter.
Kristina er måske Fanøs Pippi Langstrømpe, i hvert fald er hun stor fan af det berømte citat: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af.”

Fantastisk modtagelse
Noget af det, der har gjort størst indtryk på parret siden flytningen til Fanø, er den varme modtagelse fra øens beboere.
“Vi er virkelig blevet overraskede over, hvor meget hjælp og hvor mange gode råd vi har fået. Jeg ved ikke, hvor mange gange folk har sagt til os: ”Har I brug for hjælp, så er her mit nummer.”
Den opbakning har gjort indtryk, og derfor er de også dybt taknemmelige for deres 12 medarbejdere, som i det daglige knokler derudad sammen med parret.
Nu, hvor de ved, at de bliver på Fanø, ønsker Kristina og Tony også selv at engagere sig endnu mere i lokale samarbejder og aktiviteter.
”Det er virkelig rørende, og vi vil så gerne give noget tilbage til lokalbefolkningen. Jeg tror virkelig på, at man får, hvad man giver,” slutter Kristina Rasmussen.
Kristina og Tony har ikke færre end 10 ansatte udover sig selv.

Tekst og foto: Tatjana Schantz Johnsson

 

 

 

Nu siger Tage farvel til Bygma og gør motorcyklen klar til eventyr

Tage Møller (tv.) og Jesper Honoré Nielsen er klar til deres ny roller som hhv. pensionist og chef.

Tage Møller, der snart har været på arbejdsmarkedet i 50 år, overlader byggemarkedet til kollegaen Jesper Honoré Nielsen fra Trelde Næs, 102 kilometer væk

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

ERHVERV – Når man har stået tidligt op om morgenen, siden man var 16-årig snedkerlærling og stort set aldrig har været sygemeldt, så kan man vel godt tillade sig at trække stikket og gå på pension. Det vil mange nok mene, at butikschefen i Bygma på Fanø, Tage Møller, der snart fylder 66 år, har ret i.
”Jeg har i et stykke tid været på nedtrapning med fri mandag og fredag og stopper 1. august for at tage min sidste ferie,” fortæller en glad Tage Møller, hvis hustru Lene Andersen kender byggemarkedet særdeles godt. Det var nemlig hendes far, der opførte det i sin tid og var første ejer. I dag er det med i den europæiske Bygma-koncern med 120 salgssteder.

Bygma-Tage i 22 år
Tage, der stammer fra Hover ved Grindsted, startede sit øliv som ansat hos Ivar Christiansen fra 1980 til 1983, Derefter var han hos Fanø Træ fra 1983 til 2004, hvorefter turen tik til byggemarkedet.
Nu glæder han sig efter 22 år i Bygma Fanø til næste livskapitel, blandt andet til, at han og fruen får bedre tid til lange motorcykelture. Allerede i september skal de til Østrig. Han kører BMW K 1600 GT, mens fruen kører BMW F 900 XR. Mere tid til datteren i Vejen og de to børnebørn er også på ønskelisten.

Aktiv på øen
På øen har Tage, der har været fodboldtræner, blandt andet været med til at starte Fanø Sommercup. Ledelsen i Bygma var ikke glade for hans farvel, og han måtte love at finde sin egen afløser. Det lykkedes, da han havde spurgt souschef Jesper Honoré Nielsen, 59, tre gange. Han bor ved Trelde Næs og har 102 km på arbejde. Hans bil, en Peugeot 308 diesel, har da også kørt over 550.000 kilometer! Han er uddannet tømmerhandler, har taget lederkurser og salgskurser og er fra Vejle. Han blev ansat i 2016 og lover at fortsætte med god service som kodeordet.
”Jeg skulle gerne blive den ny Mr. Bygma,” griner han og ser på Tage.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

 

De unge fik ordet på årets Sønderhodag

Asta Rudloff og Leonora Wahl Brink fortalte dragter og om ja-dagen.

Isabella Exner Lenzing holdt festtalen, som blev helt anderledes end den plejer. Og Asta Rudloff og Leonora Wahl Brink fra denne avis’ forside fortalte om ja-dagen

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

SØNDERHODAG – Årets Sønderhodag søndag den 19. juli var blæsende, men heldigvis ikke kold. Optoget fra Børsen til Sønderho Mølle, en af de bedst bevarerede og restaurerede i Danmark, var meget stort i år.

Stemningen var helt i top. Der blev vinket, hujet og løbet med sus i skørterne mellem rækkerne, og selv om køen ved møllen var så lang, at formanden for Fonden Gamle Sønderho, Henrik Bay, havde startet på sin velkomsttale, inden de sidste gæster var kommet gennem ’betalingsanlægget’, så var der ingen sure miner. Han holdt en eksemplarisk kort og fyndig tale, hvori han lovede, at det kommende 100-års jubilæum ville få et helt specielt program.

Ung festtaler

Dagens festtaler var den nyuddannede akademiker Isabella Exner Lenzing fra København, der var vokset op i Sønderho. Hun, der droppede talerstolen, var glad for, at hun som fraflytter nu kan sige pyt til de mange kontroverser på Fanø og i Sønderho, og hun kom ind på tankevækkende sider af masseturismen.
”Når der ikke er plads til de lokale i forsamlingshusets baller, hvad gør de så? De er i hjemme i stuerne som i gamle dage. Her spiller de, her danser de, og de, som ikke spiller eller danser, de snakker og får måske en kaffepunch.”
Skuespiller Maria Grønlund Malling læste traditionen tro Sønderhodagens prolog, muskeren Dorthe Uhrbrand fortalte uhyre kyndigt om musikken, der dels er skabt i Sønderho, dels er kommet udefra og derefter blevet ’sønderhonigseret. I alt 60-70 sange og melodier menes at være fra Sønderho.

Ballerne og deres følger

Asta Rudloff og Leonora Wahl Brink fortalte om dragterne og om ungdomlivet i det gamle Sønderho, da næsten alle unge mænd var ude af sejle. Når de så kom hjem og var hjemme fra november til februar, var der mange baller. Og på en særlig dag, på ja-dagen, kunne et ungt par sige ja til hinanden, og så måtte de gå hjem sammen og sove sammen.
Efter sigende kom der en del augustbørn ud af det, tilføjede de to unge piger.


Og så var der brudedans på den store scene i det flotte sommervejr til den store guldmedalje.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Top