Frø fra ålegræs blandes med sediment, og fyldes på tuber á la en fugepistol. Det har vist sig effektivt til at få ålegræsset til at etablere sig. Foto: Laura Govers.

Er det forsvundne ålegræs en del af forklaringen på et stort fald i sediment-dannelsen, som har holdt vadehavsøerne oven vande igennem århundrede?

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FORSKNING – Nu kan både havvandsstigninger og fald i dannelse af sediment true med, at få Vadehavet, som vi kender det, til at forsvinde under vand.  Millioner af trækfugles rute mellem halvkuglerne er truet, når deres spisekammer i Vadehavet forsvinder. Kan ålegræssets tilbagegang være en del af forklaringen? Det var et af de store emner på Nationalpark Vadehavets forskningsdag 2025 fredag den 28. februar på SDU i Esbjerg.
Professor Laura Govers fra Universitet i Gronningen i Holland viste på Forskningens Dag, at man i Holland er langt længere fremme med at finde løsninger til reetablering af ålegræs-enge, og at de har knækket koden til at få frø til at spire og slå rødder i sedimentet.

Vigtigt for økosystemet
I begyndelsen af det 20. århundrede dækkede ålegræs store dele af havbunden i Vadehavet, både i Danmark, Tyskland og Holland. Engene af ålegræs var ikke kun smukke, men også afgørende for havets økosystem. De dæmpede bølger, stabiliserede sedimentet, lagrede CO2 og skabte levesteder for et væld af marine arter. Og så blev ålegræsset høstet og brugt som dyrefoder og byggemateriale.
I dag er ålegræsset næsten forsvundet fra mange områder, herunder den danske del af Vadehavet. Årsagerne er mange: Forurening, ændringer i vandstrømme, sygdomme og menneskelige aktiviteter som landindvinding, fiskeri, dæmninger og sejlrender. I Danmark kortlægger vi, mens man i Holland forsker i hvordan man kan genskabe undervandsenge af ålegræs.

Næsten helt forsvundet ved Fanø
Frederikke Glenning Jensen fra Aarhus Universitet kunne på Forskningens Dag fortælle, at i Danmark er det specielt er området fra Grådyb og øst om Fanø til Knudedyb, hvor væksten af ålegræsset er sparsom og nogle steder helt forsvundet. Et mindre område øst for Skallingen er dog i fremgang, mens områderne omkring Grådyb og Knudedyb adskiller sig klart fra Juvredyb nord for Rømø og Listerdyb mellem Rømø og Sild. Her klarer ålegræsset sig markant bedre og har oplevet en fremgang i den senere år. Ved Fanø er ålegræsset helt forsvundet ved Skiden Egn ved Grådyb.

Fungerer som en skov under vandet
Hvorfor er ålegræs vigtigt? Ålegræs er en af de mest værdifulde planter i havet. Det fungerer som en slags undervandsskov, der beskytter kysterne mod erosion og giver skjulesteder for fisk, krabber og andre marine dyr. Samtidig hjælper ålegræs med at rense vandet ved at fange mudderpartikler og tilføre ilt til sedimentet. Det er også en vigtig spiller i kampen mod klimaforandringer, da det kan lagre store mængder kulstof i havbunden.
Men når ålegræs først forsvinder fra et område, er det ekstremt svært at få det tilbage. Det skyldes, at ålegræs har en positiv effekt på sin egen vækst: Det stabiliserer sedimentet og skaber rolige forhold, som gør det lettere for nye planter at slå rod. Uden disse forhold bliver de små planter ofte skyllet væk, før de kan etablere sig.

Ålegræs genoprettes i Holland
Forskerne fra University of Groningen, ledet af Laura Govers, Tjisse van der Heide og Jeanine Olsen, har udviklet nye metoder til at genoprette ålegræs. En af de mest lovende teknikker er en såkaldt ’frøinjektionsmetode’. Her bruger forskerne og frivillige en tilpasset udgave af en fugepistol til at placere ålegræsfrø direkte i sedimentet på den rette dybde og afstand, som øger chancerne for, at frøene spirer og vokser.
Derudover eksperimenterer forskerne med 3D-printede biologisk nedbrydelige strukturer, der beskytter de nyplantede planter mod at blive skyllet væk af bølgerne. Disse strukturer fungerer som en midlertidig barriere, der skaber de rolige forhold, som ålegræsset har brug for i sine tidlige stadier. Selvom teknologien stadig er under udvikling, har den allerede vist lovende resultater.
Et andet vigtigt aspekt af projektet er genetik. Jeanine Olsen og hendes kolleger undersøger ålegræssets gener for at finde planter, der er bedre tilpasset de udfordringer, som klimaændringer medfører, såsom stigende temperaturer og ændringer i saltindhold. Ved at vælge de rette planter til de rette steder kan forskerne øge chancerne for succesfuld genopretning.

Mange udfordringer
Den danske del af Vadehavet står over for mange af de samme udfordringer som den hollandske. Ålegræsset er næsten forsvundet, og det har store konsekvenser for økosystemet. Uden ålegræs er kysterne mere udsatte for erosion og manglende sedimentation, og mange marine arter mister deres levesteder. Samtidig går vi glip af ålegræssets evne til at lagre kulstof, hvilket kunne hjælpe os i kampen mod klimaforandringer.

3D-printede biologisk nedbrydelige strukturer beskytter de ny planter mod at blive skyllet væk. Foto: Eduardo Infantes

De hollandske forskeres arbejde viser, at det er muligt at genoprette ålegræs, selv under vanskelige forhold. Deres metoder kan tilpasses til danske forhold og bruges til at genoprette ålegræs i vores del af Vadehavet. For eksempel kunne frøinjektionsmetoden og brugen af 3D-printede strukturer være effektive værktøjer til at beskytte de nyplantede planter mod de stærke strømme og bølger i Vadehavet.

Komplekse processer

”Vi kan ikke vente, til vi har al den viden, vi har brug for. Vi må handle nu og lære af vores fejl undervejs.” Foto: Trine Buhl.

Genopretning af ålegræs kræver en kombination af forskning, teknologi og samarbejde. Det er ikke kun et spørgsmål om at plante frø, men også om at forstå de komplekse processer, der gør det muligt for ålegræs at trives. Samtidig er det vigtigt at handle hurtigt. Som Laura Govers siger:
”Vi kan ikke vente, til vi har al den viden, vi har brug for. Vi må handle nu og lære af vores fejl undervejs.”
Om erfaringerne fra Holland kan bruges til restaureringsprojekter af ålegræs omkring Ho Bugt og Fanø, er et godt spørgsmål. Direkte adspurgt til spørgsmålet, hvorfor ålegræsset er forsvundet fra Skideneng ved Grådyb, peger Frederikke Glenning Jensen på naboen, Esbjerg Havn, som den oplagte forskel, men at der endnu ikke er lavet undersøgelser, som kan dokumentere det.

Tekst: Trine Buhl