Betaling for vandrensning

Heldigvis sker det, at folk læser Fanø Posten grundigt, og heldigvis sker det også, at der kommer kritiske reaktioner. Ellers falder redaktøren jo i søvn i sommervarmen. En sommerhusejer skrev således efter forrige nummer, at vi tog for let på situationen med PFAS i drikkevandet. Sagen er bare, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har forlangt et stop for brugen af vandet, da der ikke at der ikke med den nuværende viden er belæg for at sige, at drikkevand med mellem 2 og 4 nanogram per liter er sundhedsskadeligt. Problemstillingen med betalingen for rensningen, som også blev adresseret, taler ingen om. Men er det virkelig rimeligt, at vi her på Fanø skal betale? Ved brandskolen i Esbjerg blev der i 2021 fundet 110 nanogram perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS) i de bække, der var ved brandskolen, skrev vore kolleger på JydskeVestkysten. Og de leder vand til Vadehavet.Og da der ikke på Fanø, så vidt det vides, er brugt den slags stoffer i hverken industrien eller landbruget, så er det jo nærliggende at tænke, at det PFAS, vi har i drikkevandet, på en eller anden måde stammer udefra. Hvis det er tilfældet, burde forbrugerne her ikke betale den store regning. Her kunne byrådet måske træde lidt i karakter.Færgen har i første halvår bragt 11,4 procent færre gæster til øen end i samme periode i 2021. Udlængslen til sydens sol har utvivlsomt en betydning, men færgebilletterne er også blevet temmelig dyre. Nogle vil ånde lettet op, men de forretningsdrivende, der bøvler med at betale coronalån til staten, er næppe glade for en så mærkbar omsætningsnedgang. Måske bliver den endda større end selve nedgangen i passagertallet, da de mange danskere i 2021 brugte mange penge.Derfor er det glædeligt, at begivenhederne udenfor de tre hektiske uger i juli stadig er der. Strikkefestivalen og Godtfolk gentages, og Fanø Vesterland er udsolgt. En stor begivenhed i maj ville ikke skade, måske en jazzfestival?Fortsat god og solrig sommer!

Tags

Relaterede artikler

Top