Spottesanger – en længe ventet gæst på Fanø

Vagn får at vide, at Svenskerne siger ”Polygotsångar”.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Tirsdag den 27. august klokken 06.55 ringer telefonen, og i den anden ende er mine gode ven Vagn Lind, der ringmærker fugle på Fanø Fuglestation. ”Jeg har en ung Høgesanger, du og Finn Rhode vores træktæller skal se.” Fint vi begav os fra morgentræktællingen ud mod ringmærkningsstedet.
Vagn brillerede med én af de gode og altid lækre – Høgesanger. En 1K fugl (en førsteklasses fugl, red.). Den blev fremvist med bemærkningen “Finn og Søren; jeg vil godt lige vise jer denne fugl, der driller mig” Op af posen kommer en af de helt store, der dog er mindre end den mere almindelige Gulbug – Spottesanger. Hvis den kan godkendes på billeder og beskrivelse af SU – Sjældenhedsudvalget er det nummer 8 for Danmark – den 7. Ringmærkede nogensinde i Danmark. Den første Spottesanger i Danmark blev fundet i Jydelejet på Møn i 1982, hvor den sang fra 11. til 22. juni. Denne viste sig kun frem i Vagns hånd, og blev aldrig siden set eller hørt, trods flere tilrejsendes forsøg.

Spottesanger i Vagns sikre hånd. Foto: Søren Brinch, Fanø Posten

Spottesanger i Vagns sikre hånd.

Måtte igennem seks fuglenavne
Det der gav bestemmelsen var, at fuglen har tydeligt stort og langt ”Hippolais-næb” viser hvilken gruppe den tilhører. Den ensfarvede vinge uden lyse striber er artsdiagnostisk for spottesanger. Spottesanger er ikke årlig i Danmark, og faktisk er den kun set 7 gange i Danmark, så hvis Vagns fugl godkendes af Sjældenhedsudvalget, så har vi på Fanø fået ikke blot en ny fugleart på Fanø men også bidraget med en sjældenhed. Bestemmelse var dog ikke uden udfordringer, hvilket Vagns tøven og vores umiddelbare undren tydeligt viste. Faktisk kom vi frem til mindst seks andre fuglenavne, før vi selv og danske og svenske birdere knækkede koden.

Ung høgesanger, der startede det hele. Foto: Søren Brinch, Fanø Posten

Ung høgesanger, der startede det hele.

Fejret på Aroma
Vagn blev efterfølgende fejret på restaurant Aroma med italienske lækkerier, og på Fanø Fuglestation fortsætter vi tællinger og mærkninger for at afdække fuglenes træk og udvikling for at kunne medvirke til bedre beskyttelse. Følg os på https://www.facebook.com/groups/224889424358221 og deltag på vores ture, hvor vi viser naturens mangfoldighed.

Tekst og foto: Søren Brinch

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Top