Rødhals overtog hakkejernet, så jeg blev nødt til at holde pause, skriver Søren Vinding.

Hent den originale artikel fra avisen her

FANØ NATUR – Der er ved at blive stille nu i haverne på Fanø. Foråret og sommerens fuglesang er på sit sidste. Der er ikke så meget gang i hormonerne, så fuglene har ikke brug for at sige så meget. Det er kun duerne, som endnu har unger i rederne, så skovduen kurrer stadig: ”Jeg er en stor skovdue” og flyver sin karakteristiske flotte parringsflugt over haverne. Den flyver op, svæver og klasker vingerne sammen.
Men der er stadig liv i havens fugle. Lige nu har jeg i min have et par rødhals, som er i gang med lære deres unger om livet, og hvordan man opretholder det. De har tre unger, som stadig får serveret fede larver og andet godt af forældrene, men også af og til finder noget selv. Ungerne er udsat for praksislæring for nu at bruge et ord, som præger pressen her, hvor skolen begynder efter ferien.
De halvvoksne unger er meget tillidsfulde. Plukker du bær, høster bønner eller holder pause i lugningen, så har du dem næsten omkring fødderne. Af og til svæver en spurvehøg over haven. Sådan en uerfaren unge er jo nemt mad. Der ryger sikker også en stor mængde af havens fugleunger, men bare to overlever holdes fuglebestande ved lige.
Ellers har småfuglene i den sidste tid fået fjerene skiftet ud. Der skal være en perfekt fjerdragt inden de skal på den lange flyvetur til Afrika. Et par uger efter du har læst denne klumme i Fanø Posten, er de på vej. I løbet af to-tre måneder med mange stop undervejs når de vinterkvarteret. De rejser om natten. Her kan de bruge stjernebillederne til at finde vej, og så er de sikkerhed for rovfuglene. Men imponerende er det, at en lille gærdesanger – som på fotoet – på 12 gram og med en hjerne på under ét gram kan finde vej til et sted i Afrika, hvor klimaet er sådan, at det sikrer vinterfoderet, som Benny
Génsbøl skriver i sin bog om fuglehaven.

Gærdesanger på Kallesbjergvej. Copyright: Søren Vinding.

Tekst og foto: Søren Vinding