Af Stinne Berg

Hent den originale, forkortede anmeldelse fra avisen som PDF her

Forfattere: Inger Christine Løwe og Sidsel Ana Welden
Udgivet 6. februar 2024
Politikens Forlag
304 sider
Vejledende pris: 300 kroner

En bog om Danmarks stærke og bemærkelsesværdige kvinder dumpede ind på redaktionen og gik videre til mig. Det lyder jo ved første øjekast spændende.
I bogen Kort over hende skildres 14 danske kvindeskæbner gennem ord og billeder – kvinder, hvis spor stadig kan ses og følges i dag. På en rejse fra hovedstaden, over Fyn, til Fanø og Vestjylland til Hjørring, tager forfatterne Sidsel Ana Welden og Inger Christine Løwe læseren på en tur gennem tid, klasse og skiftende opfattelser af køn. Mon der ingen spændende kvinder findes i Midtjylland?
Kvinderne i bogen er lige så forskellige, som kvinder er i dag. De tæller alt fra en dronning til en husholderske til en ravkunstner. Det er kvinder, man ikke har syntes var en statue værdig, men de var der, og har hver især sat deres præg på historien.
Måske vil den vakse læser nu have gættet, at det er ravkunstner Ravsine, der er portrætteret og repræsenterer Fanø i bogen? Derfor gik jeg ombord i dette kapitel først. Efter at have læst det, ved jeg dog ikke om jeg tør læse om de 13 andre kvinder, for der er en del faktuelle fejl i kapitlet, der dog er velskrevet.
Således beskrives Hansine Jessen i bogen: ”I sin sorte fanødragt, bestående af et stort, gulvlangt skørt og en opknappet jakke pyntet med krave og spænder og med den traditionelle hovedbeklædning af viklede tørklæder til at dække håret, …”. Enhver, der har set en fanødragt, ved, at den ikke er opknappet (= åbentstående), den er tilknappet, og har ingen krave. Og det hedder en trøje, ikke en jakke. En dragt, som de senere omtaler som ”nationaldragt”. Godt nok er vi mange, der går i dem til Fannikerdagene, som omtales som en ”festival”, men den er vist stadig kun en egnsdragt? At Fannikerdagene opstod, kan vi faktisk takke Ravsine for.
Forfatterne har været på adskillige researchture rundt i Danmark, gået i de samme gader som kvinderne, besøgt huse de har boet i, rørt ved monumenter og stået i den natur, som har tilknytning til de kvinder, vi skriver om.
”Det er et arbejde, der har fået os til at føle os tættere på vores fælles historie end nogensinde,” fortæller Inger Christine Løwe og Sidsel Ana Welden. Men gad vide hvor de har været på Fanø, for som der står nævnt i Praktisk info i slutningen af kapitlet, så skulle Ravsine have boet på Vigensgade 12. Sådan en gade har vi ikke. Så har de mon været her?
De skriver også at der er gratis adgang til stranden og det er ganske korrekt, men kapitlet indledes med, at grunden til at man kan køre på stranden er, at sandet er ”et fast fundament”, for sandet hvirvler ”ikke rundt i blæsten”. Så har de mon været på stranden? De skulle da prøve at komme til øen om vinteren, specielt nu, hvor der intet fast fundament er. På stranden skulle også vokse sømos. Det gør der ikke. Det drev i land i begyndelsen af forrige århundrede. Det blev efterladt af højvandet på samme måde som det rav, Sine fandt og sleb.
De takker Mette Slyngborg fra Esbjerg og Karen Riisager fra Varde for hjælp med kapitlet. Måske skulle de have spurgt en lokal (kvinde) om korrekturlæsning? Bare for at det faktuelle havde været på plads. Jeg har selv kontrolleret de ting, jeg var i tvivl om, og det var ret let på www.mitfanoe.dk, i den fortræffelige bog Ravsine af Christian Poulsen (hvorfra de har lånt de fine billeder) og google! Derfor anbefaler jeg, at I læser hans bog i stedet. Han er i øvrigt fejlagtigt omtalt som ”Fannikke”. Han var fra Vejle, men har skrevet flere fine bøger om Fanø. Og også om Vejle.
Så nu sidder jeg tilbage med en lyst til at vide hvem de 13 andre kvinder var, men også med en frygt for, om disse (kapitler) også er fyldt med fejl? For vi ved jo godt, at kvinder er fyldt med fejl. Og det er vel med til at gøre kvinder spændende. Og kan man nøjes med at bedømme en bog ud fra ét kapitel?
Du kan købe bogen i Fanø Boghandel hvis du er blevet nysgerrig.