Redaktør arkiv: Lars H. Olsen

Vellykket Ren Ø Dag

AFFALDSDAG – Ren Ø Dag den 30. april fik igen stor opbakning fra 20 hold og 379 børn og voksne, der samlede affald på stranden.

Der blev indsamlet cirka fire tons affald og en hel container med træ. Det var mindre end andre år, og det kan nok tilskrives succesen med den løbende indsamling af affald i Havfalds-poser (se artikel overfor).


De mange indsamlere hyggede sig traditionen tro med pølser, frikadeller, kartoffelsalat og brød efter endt arbejde – plus selvfølgelig de obligatoriske hindbærsnitter! Hele herligheden var sponseret af erhvervsdrivende, og det var ren hygge for alle.  

dsc_5964-kopi-2

Sørøver spøger i Sønderho 9. maj

Tekst: Lars H. Olsen  efter tilladelse fra  Sven B. Anthonisen og Per Hofman Hansen på baggrund af artikel

Hele artiklen i PDF-format

FAMILIEHISTORIER – “En eventyrlig nimbus (udstråling, red.) omgav Peder Hansen Brinchs person.

Sønnen Store Peter Brinch yndede selv at fortælle om sin far, hvorledes han i sin tid hjalp nogle raske munke, som havde lidt skibbrud. Til gengæld indfandt munkene sig ved hans død om natten, bar hans kiste ud i haven, hvor den stod i måneskinnet, mens de holdt vagt ved den.

Og hvert år på hans dødsdag, den 9. maj, kan man ifølge Store Peter Brinch se både kiste og munke i haven deromme ved havnen. Hvis man tør gå derom!”

Per Hofman Hansen fandt historien om sørøveren, der går igen i Hans Brinchs bog ‘De kom til verden, levede og døde.

Huset, der omtales, er dobbelthuset på Østerland 1-3 i Sønderho, som Peder Hansen Brinch byggede i 1800.

Og der er sikkert mange, der har hørt om Sørøveren, men når det kommer til stykket, ved de færreste ret meget om Peder Hansen Brinch.

Ifølge Per Hofman Hansen findes der heller ingen skriftlige kilder, der bekræfter, at Peder Hansen Brinch var sørøver eller kaper, men familiehistorierne fortæller om en driftig kaptajn fra Sønderho.

Disse familiehistorier og med baggrund i en række spredte kilder har Sven B. Anthonisen sammenskrevet i et portræt af Peder Hansen Brinch.

Et portræt som Fanø Posten redaktionelt har bearbejdet efter tilladelse fra Sven B. Anthonisen og Per Hofman Hansen.

galeasenandreas-kopi

Sørøveren fra Sønderho

CAPITAINE – Peder Hansen Brinch kommer vidt omkring i verden.

På den tid – omkring 1800 – var der ret mange skibe hjemmehørende i Sønderho, og de sejlede primært i nærområdet. Men enkelte gik også til Hamburg, Holland og Norge. Peder Hansen Brinch sejlede også i Biscayen og i Middelhavet.

En mulig årsag til, at han fik sørøverbegrebet hæftet på sig, kan være, at han har fået udstedt et kaperbrev fra den danske konge, som gav ham mulighed for at angribe og erobre fjendtlige skibe. De opbragte skibe og deres last kunne så sælges med god fortjeneste.

Om han rent faktisk havde fået kaperbrev vides ikke. Der er heller ikke noget, der tyder på, at han skulle have opbragt skibe i danske farvande.

Tilnavnet kan også stamme fra hans aktiviteter i Middelhavet. Familietraditionen fortæller her, at han med sin lille galease ’Andreas’ skulle have opbragt engelske skibe og bragt dem ind til Marseille.

Menneskesmugler

En anden af historierne fortæller, at han skulle ’have specialiseret sig i udsmugling af aristokrater til England og tjent mange penge på denne fragt af ’hvidt elfenben’.

En tredje beretning fortæller, at Peder Hansen Brinch under krigen mellem Frankrig og England ’skulle have hjulpet adskillige adelsmænd bort fra Frankrig til Italien.

Noget tyder på, at en del af Peder Hansen Brinchs formue var skabt gennem menneskesmugling.

På hans gravsten på Sønderho Kirkegård nævnes, at han har været i Middelhavet. Et billede af hans skib ’Andreas’ er malet i Marseille i 1804.

Capitaine i Frankrig

Det fortælles også, at Peder Hansen Brinch ved slaget ved Abukir frelste en højtstående officer og bragte ham tilbage til Marseille. Udover en større belønning for sin redningsdåd, blev Peder Hansen Brinch udnævt til ’capitaine’ i den franske flåde.

Det er sikkert også rigtigt, at Peder Hansen Brinch reddede en flok skibsbrudne munke. Og måske ser du en kiste omgivet af taknemmelige munke om natten den 9. maj – hvis du tør gå forbi haven på Østerland 1-3 på Peder Hansen Brinchs dødsdag?

soeroeverens-hus-1-kopi

Huset Østerland 1-3

TVÆRHUS – Peder Hansen Brinch (Sørøveren) fik i 1800 bygget et hus ved stranden i Sønderho.

Det ligger på Østerland 1-3 og var dengang et ret anseligt hus på 11 fag, hvoraf de to endda er i to etager. På den tid meget usædvanligt i Sønderho. 

Fra vinduerne mod øst var der udsigt over Vadehavet og havnen.

Og ikke mindst fra vinduerne på 1. sal var der en storslået udsigt. Huset er i dag meget ombygget og opdelt i to boliger.

Peder Brinch valgte ikke at bygge som stort set alle andre i Sønderho: Øst-vest.

Hvad baggrunden er for, at Sørøveren vælger at bygge på tværs, ved vi ikke, men måske har han villet have udsigt over havet og solopgangen.

En anden mulighed er selvfølgelig, at han har villet vise, at han kunne og ville gøre, som han selv fandt bedst.

‘Sørøveren’ i Sønderho behøvede ikke underlægge sig de lokale traditioner.

oe1351651_3.TIF

oe1351651_3.TIF

Forsvaret af Sønderho under Englandskrigene

MILITS – Peder Hansen Brinch blev i 1807 øverstkommanderende for militsen i Sønderho, med Peder Thomsen som næstkommanderende.

De havde geværer og kanoner, og de fik lovning på patroner til geværerne samt krudt og kugler til kanonerne, men de fik også at vide, at der skulle spares på skuddene.

Der var tre batterier (jordvolde) ved indsejlingen til Sønderho, og hvert batteri havde to eller tre kanoner.

Den 28. juni 1809 var et engelsk krigsskib ankret op syd for hønen og sendte barkasser (robåde, red.) ind mod Sønderho.

Da bådene rundede sydspidsen, skulle Peder Hansen Brinch have sagt:

”I Guds og Kongens navn og på min regning – FYR!”

Kuglerne ramte ikke bådene, men det var nok til at forskrække englænderne så meget, at de vendte om.

I en anden version af historien var det den velhavende Peder Thomsen, der skar en af sine sølvknapper af og lagde den i den kanon, der først skulle fyres af.

Skud for egen regning

Man troede, at et skud med sølv i altid var en træffer. Da så kanonen var bragt i stilling klar til affyring, kommanderede Peder Thomsen:

”Klar! A sejer i Guds og Kongens Navn, lad jen go o mi Regning, a betaler æ Skaad!”

Kuglen slog ned i den første barkasse, og fartøjerne vendte øjeblikkelig om. At der blev skudt ’for egen regning’, skyldtes at militsen havde fået lovning på patroner til geværerne samt krudt og kugler til kanonerne, men de fik også at vide, at der skulle spares på skuddene.

Spar på krudtet

Admiralitetet havde givet korpset ordre til, at der skulle spares og kun afgives skud, når der virkelig var fare på færde.

Det har sikkert ikke altid været let for øverstbefalende Peder Hansen Brinch at holde styr på Sønderho-folkene. De var godt trætte af at skulle eksercere og holde vagt evig og altid.

Flere fik bøder for ikke at møde op, og kirkeværgen Lars Mortensen blev stærkt bebrejdet, at han havde låst kirkenøglerne inde, så kommandanten ikke kunne få adgang til ’den kongelige ammunition’, der lå på kirkeloftet.

Men vagterne havde trods alt været på plads også den nat, hvor et skib passerede forbi

Sønderho og ikke svarede tilbage, da vagten anråbte det. Der blev affyret varselsskud fra Krobanken. Det viste sig dog, at det var en fiskerbåd fra Nordby!

Da krigen mod englænderne sluttede i 1815, blev det fejret i Sønderho.

Der omtales i Ribe Stiftstidende, at der var festmiddag og bal hos kaptajn P. H. Brinch på kongens fødselsdag.

“Lørdag den 23. januar hilstes kongens fødselsdag på Sønderho med 28 kanonskud. Om aftenen var øvrigheden med flere af øens agtværdige familier forsamlet hos kaptajn P. H. Brinch, hvor kongens og dronningens og det kongelige huses skåler udbragtes under kanonernes brag og tredobbelt hurra. Efter bordet deltog såvel oldinge som ynglinge i øens nationaldanse indtil kl. 4 om morgenen”.

Borgmester: Uprofessionelt arbejde hos Ungdomsbo stopper nye lejeboliger

På Storetoft skulle Ungdomsbo  have påbegyndt byggeriet af 16 lejeboliger. Skiltet er desværre ikke aktuelt.

BOLIGER – Borgmester Erik Nørreby er ikke vred, men han er meget skuffet.

Skuffet over, at byggeriet af 16 nye lejeboliger på Storetoft vest for Fiskesøen, nu må aflyses. Efter hans opfattelse er en væsentlig del af årsagen Ungdomsbos uprofessionelle håndtering igennem hele sagen.

Aflysningen af byggeriet skyldes resultatet af licitationen, hvor tilbuddene er 30 pct. højere end det rammebeløb, loven tillader.

”Jeg er forundret over, at Ungdomsbo kan køre en så lang proces uden at have mere føling med markedet,” siger borgmester Erik Nørreby, der konkluderer, at nu må der private investorer på banen.

”Ungdomsbo burde være stoppet op for længe siden,” mener borgmesteren, der også på andre områder er utilfreds med forløbet.

”Jeg synes, det er uprofessionelt at udarbejde et byggeprojekt, der kræver mange dispensationer i forhold til lokalplanen. Udvalget sagde da også nej, og Ungdomsbo måtte tilbage og udarbejde et nyt projekt. Det har været med til at forsinke hele processen,” understreger borgmesteren.

Lokalplanen for Storetoft rummer yderligere muligheder for byggeri, udover de 16 boliger Ungdomsbo skulle opføre.

”Nu bliver det muligt at udbyde større dele af arealet til private investorer, der kan bygge de lejeboliger, som vi står og mangler her på Fanø,” mener borgmesteren.

Han ærgrer sig dobbelt over, at Fanø ikke er klar til at kunne tilbyde attraktive boliger til de mange potentielle tilflyttere, nu hvor den ny offshoreaftale for Nordsøen er på plads.

Hos Ungdomsbo ærgrer man sig også over aflysningen af projektet.

”Vi har haft en god proces sammen med de kommende lejere,” fortæller direktør Peter Sandager fra Ungdomsbo, der er lige så ærgerlig som borgmesteren.

”Vi har investeret tæt på en mio. kr. i processen, men når licitationen resulterer i byggeomkostninger, der ligger langt over rammebeløbet, så kan vi ikke bygge,” understreger han.

Ungdomsbo har forsøgt at skære projektet til ved at spare, hvor spares kan. Men det ville ifølge Peter Sandager ende i et byggeri med så ringe en kvalitet, at hverken Ungdomsbo eller de kommende lejere ville være tjent med det. Derfor aflysningen.

”Det er kommet rigtig gang i byggeriet igen. Håndværkerne i Esbjerg har travlt, og det betyder højere priser,” påpeger Peter Sandager.

Ungdomsbo direktør mener også, at de tilbudte priser kan være forøget med et ’ø-tillæg’, nu hvor der er travlt i byggebranchen.

”Jeg tror dog på, at der på et senere tidspunkt vil blive økonomi i at bygge almene boliger på Fanø igen,” siger Peter Sandager.

De direkte tabere er de kommende lejere, der ikke længere kan se frem til en lejekontrakt på Storetoft.

Fanø Posten er bekendt med flere, der har disponeret i den tro, at byggeriet blev gennemført. Et par har solgt deres tidligere ejendom og bor nu i en ’midlertidig’ bolig. En anden har fået beskæftigelse på Fanø og så frem til en permanent bolig på Storetoft.

”Vi holder et orienteringsmøde for de berørte den 20. april,” fortæller forretningsfører Flemming Agerskov Christensen fra Ungdomsbo.

Han håber at kunne tilbyde skuffede kommende lejere en lejebolig i andre af Ungdomsbos afdelinger, hvoraf der er flere på Fanø.

Kommunaldirektør Vibeke Kinch har været i en tidlig dialog med mulige private investorer og håber, at der relativt hurtigt en findes en investor, der vil bygge et større antal lejeboliger på Fanø.

”På Rådhuset får vi så godt som dagligt henvendelser fra potentielle tilflyttere til Fanø,” siger kommunaldirektøren.

”De vil gerne bo til leje et års tid, inden de beslutter sig for køb af bolig, og vi kan ikke tilbyde dem en bolig,” siger kommunaldirektøren ærgerligt.

Sommerhusbureauer i skarp kritik af ny affaldsordning

Foto fra høringssvaret. Udlejningsbureauerne frygter, at et sådant syn skal møde sommerhusgæsterne.

HUSHOLDNINGSAFFALD – Udlejningsbureauerne på Fanø har afleveret et skarpt høringssvar på kommunens forslag til regulativ for husholdningsaffald og krydret det med fotoet ovenfor af frygt for problemer med maddiker i den foreslåede ordning.

Bureauerne ønsker i stedet én løsning i form af en bringeordning, hvor sommerhusgæsterne selv bringer deres bioaffald til miljøstationer.

”Vi er enige i, at vi skal genbruge den størst mulige mængde husholdningsaffald. Men det vil ikke ske ved en ordning, hvor der er flere beholdere, der tømmes på forskellige tidspunkter,” påpeger Hanne Thyssen fra Danibo.

På vegne af sommerhusudlejningsbureauerne på Fanø har Hanne Thyssen og Kent Nymark fra Fanøhus fremsendt et høringssvar, inden Erhvervs-, natur- og teknikudvalget skal behandle det nye regulativ for husholdningsaffald.

Udlejningsbureauerne ser helst en bringeordning, hvor sommerhusgæsterne skal bringe deres affald til centralt placerede miljøstationer. Hvis løsningen bliver en henteordning med mange affaldsbeholdere, der tømmes på forskellige tidspunkter, forudser de uhygiejniske forhold og halvfyldte beholdere, hvor turisterne kan risikere at mødes af lugt og maddiker.

Det sidste kan ske, hvis kommunens forslag om to beholdere ved sommerhusene, en til restaffald og en til bioaffald som madrester mv. gennemføres. Med 14 dages tømning, dog ugentlig tømning i juli og august, forudser bureauerne store problemer.

Hvis sommerhusgæster oplever, at der ikke er plads i beholderen til restaffald, der kun tømmes hver 14. dag, vil de benytte biobeholderen til restaffald, uanset regler og intentioner, og problemet med maddiker vil opstå, skriver de i høringssvaret.

Bureauerne anbefaler derfor en bringeordning, hvor affald bringes til miljøstationer, og hvor bioaffald og genbrugsaffald som papir og flasker sorteres og placeres i de rette beholdere. Her tror bureauerne på brugernes samvittighed og holdning, så de derfor forventer en optimal sortering.

Udlejningsbureauerne påpeger også, at valgfrihed ikke vil fungere med forskellige ordninger i det samme område. De frygter, at en henteordning med to beholdere kan blive en brugerbetalt fejlinvestering, hvor planens miljømæssige mål ikke kan opnås, fordi affaldet ikke sorteres korrekt.

Udlejningsbureauerne vil have én konsekvent løsning og helst bringeordningen. Med miljøstationer vil en sidegevinst – ud over en mere optimal og hygiejnisk ordning – også være, at sommerhusområderne forskønnes, når der ikke skal være to beholdere af forskellig farve ved hvert sommerhus.

dsc_5770

Hvor mange forskellige affaldsbeholdere skal der sættes op?

Formanden for Fanø Kommunes Erhvervs-, natur- og teknikudvalg Kristina Kaas Krog er glad for det viste engagement og ser frem til de politiske drøftelser på udvalgets møde den 24. april.

Et møde, hvor bureauerne forventer en klar beslutning.

”Tag nu stilling,” lyder opfordringen fra Hanne Thyssen.

Hun og Kent Nymark appellerer til byrådspolitikerne om at beslutte en ensartet løsning for husholdningsaffaldet – en løsning, der gælder alle sommerhuse.

Nyt liv til Fanø Skibs- og Dragtsamling

Riggerloftet i Fanø Skibs- og Dragtsamling – her bundes der måtter, og børnene ‘får en duft’ af Fanøs søfartshistorie

Hele artiklen i PDF-format

Det er en Pandoras æske, der åbner sig, når man bevæger sig ind i bygningen på Hovedgaden 28 i Nordby.

Bygningen er på samme tid både prangende og ydmyg. Bygget i 1891 for Fanø Skibsrederforening, der fortsat ejer bygningen.

Ydmygheden gælder dog ikke de mange oplevelser og funktioner, huset rummer.

Maritimt bibliotek

Ud over museumsbutik, udstilling, cafe og riggerloft er der fortsat et mødelokale, hvor ’skibsrederne’ mødes for at læse dagens avis, spille kort og snakke.

I kælderen er der ved at blive indrettet et mindre bibliotek med maritime udgivelser, der enten har tilhørt lokale søfarende eller på anden vis fortæller om livet til søs set fra Fanø.

Den 8. april åbnes særudstillingen om Fanø-sejlskipperen Jørgen Chr. Beck og hans liv til søs og på Fanø.

Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling er et besøg værd her i Påsken.

Børn lærer om søfartshistorien, mens de fletter tovværk

Hvem siger, at museer er kedelige og ikke er noget for børn?

Hvis nogen mener det, bør de besøge Riggerloftet på Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling.

Her er tovværk ikke bare tovværk. Her er det at flette og splejse tovværket et højt specialiseret håndværk.

Riggerloftet er et aktivitetsrum på Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling. Her kan børn og voksne aktivt få en helt unik oplevelse. Under kyndig vejledning af fire specialister skaber de deres helt eget stykke brugskunst.

Fanø Posten besøgte Riggerloftet en dag i vinterferien, og der var gang i måttefletningen.

”At flette sin egen måtte er et stort hit blandt de besøgende på Riggerloftet,” fortæller Carl Marckmann, der udover at være en af tovværks-eksperterne, også er formand for Fanø Skibs- og Dragtsamling.

”Det er en totaloplevelse – også for forældrene, at børnene aktivt oplever et stykke søfartshistorie, når de arbejder med tovværket,” konstaterer Carl Marckmann.

”Det tager en lille time og koster fra 35 kr. og opefter afhængigt af materialerne til måtten,” oplyser han.

”Men så tager du også herfra med et helt særligt minde om Fanø.”

dsc_5738-kopi-2

Henning Simonsen binder en stævnfender.

Bag Riggerloftet står en gruppe frivillige med forskellig baggrund. De nyder at møde nye mennesker og ganske særligt at introducere børn og unge til håndværket. De tager også gerne ud i landet og underviser i eksempelvis sejlklubber.

”At lave sin egen fender til sin træbåd er noget helt særligt,” fortæller Carl Marckmann, der som de øvrige på riggerloftet gerne vil udbrede kendskabet til tovværk, knob og splejsninger.

”Er der nogen på Fanø, der arbejder med tovværk, så er de velkommen til at kontakte mig,” siger Carl Marckmann.

”Vi vil gerne udvide aktiviteterne, men det må ikke gå ud over kvaliteten af det, vi laver sammen med Riggerloftets gæster,” understreger han.

I sejlskibenes tid havde måtterne flere funktioner. De blev for eksempel brugt til at beskytte dækket, når der blev arbejdet med sejlene. Her kunne taljerne og andet beskadige dækket, hvis ikke en måtte var placeret det rette sted.

Måtterne blev også brugt til at sikre, at tønder og andet ’løsøre’ ikke kurede rundt på dækket.

Riggerloftet holder åbent i ferieperioderne og hver torsdag. Men da det er aktive søfolk, der står for Riggerloftet, så er det ikke altid det lykkes at holde åbent.

”Men hold øje med redningskransen foran museet. Når den er ude – så er sømanden hjemme,” smiler Carl Marckmann, der også henviser til ’dragtsamlingens’ hjemmeside for information om åbningstiderne.

Riggerloftet er en af de mange ’skjulte’ oplevelser, der er på Fanø. En oplevelse, der aktivt formidler Fanøs søfartshistorie og er et besøg værd for både fastboende og gæster.

Riggerloftet finder du i Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling på Hovedgaden 28 i Nordby og bemandes af søfolk: Carl Marckmann, Jens Rimer, Kevin Hansen og Torben Enghave samt landkrabben Henrik Svarre.

Særudstilling åbner den 8. april

Særudstillingen, der åbner den 8. april kl. 11, omhandler Fanø-sejlskipperen Jørgen Chr. Beck.

Han stak til søs som 12-årig, sluttede som skipper på barken ’Anna’ og gik i land i 1903.

Her begyndte Jørgen Chr. Beck at sejle med evert i vadehavet, for senere at blive glarmester og tobakshandler i Nordby. Han engagerede sig i Socialdemokratiet og afholdsbevægelsen, hvorb1632-4_brudebillede_beck_joergen_chr-kopi han forsøgte at skabe en social bevidsthed i datidens lokale styre.

Hans dagbog og mange fotos lå til grund for forfatteren Christian Poulsens bog ’Vi har fået ærter – derfor er det mandag’, der udkom i 2010.

Det er bogen, der har givet inspiration til udstillingen om Jørgen Chr. Becks liv, og forfatteren vil være tilstede ved udstillingens åbning den 8. april.

Særudstillingen kan ses i Fanø Skibsfarts- og Dragtsamlings normale åbningstid frem til den 31. oktober og er blevet til i et samarbejde mellem Inge & Christian Poulsen, Nordby Sognearkiv samt Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling. Fanø Sparekasse har støttet økonomisk.

Jørgen Chr. Bech siddende i midten.

Dagbog fra søen 1898

Fanø-skipperen Jørgen Chr. Beck skrev yderst levende i sin dagbog:

Tirsdag den 13. april, 27. dag i søen:

God morgen igen. Ja, det går godt. ‘Anna’ ding’ler langs med 8 á 9 mils
fart, ligesom en kælling, der har fået 3 pægle sprut inden for vesten, hun sling’rer, så man dårlig kan holde sig fast, men alligevel har vi fået fisk
og ­kartofler til middag, og så har vi  sejlet den ­styrbords kronbjælke og
vores ­patentlog i stykker, og 4 mand blev drivvåde ved pumpen i aften, og
det hele stammer fra stiv kuling og høj sø.

Men vinden er god, og så lader vi den dingle, hr. løjtnant, bare vi  kommer frem, det er ­hovedsagen.
Ja, det er det minsæl.

(Fra Jørgen Chr. Becks dagbog, Fanø Sognearkiv)

Skibsrederforening ejer og driver huset

Skibsrederne mødes fortsat hver dag i Skibsrederforeningens hus på Store Slippe i Nordby, bedre kendt som Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling.

Dengang som nu var en del af formålet bl.a., at foreningens medlemmer havde et sted at mødes, udveksle erfaringer og læse de tidsskrifter, som foreningen abonnerede på.

I dag er det dagens aviser, der fylder mest på mødebordet i ’Skipperstuen’.

skibsrederforenignen-peer-hansen-1-kopi

Peer Hansen læser Dagens Søfart. Mødebordet er det oprindelige fra 1894.

Skibsrederforeningen har alle dage haft et socialt sigte. Igennem årene har den oprettet invalidefond for tilskadekomne søfolk, støtte til efterladte efter forlis, syge- og ulykkesforsikring og pensionsfond.

Skibsrederforeningen husede også en kort overgang Fanø Sømandsskole og i en længere årrække kommunekontoret for Nordby.

Alle kan i dag blive medlem af Fanø Skibsrederforening og deltage i foreningens arbejde. Her er den største og eneste opgave at eje og drive bygningen.

Gammel statelig bygning

Bygningen er opført i 1891-92 efter tegninger af H. J. Qvist for Nordby Assuranceforening og Fanø Skibsrederforening. Sidstnævnte ejer fortsat ejendommen.

I 1894 var der mødelokaler i underetagen og to lejligheder på 1. salen.

Kommunekontoret havde også til huse her i en længere årrække indtil 1974.

(Kilde: Huse i Nordby på Fanø, 1986)

Ryddet natur giver plads til ny natur

Hele artiklen i PDF-format

NATURPLEJE – Det ligner voldsomme overgreb på naturen, når skovløber Kim Madsen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk sætter ild til lyngen, lejer en skovmaskine ind til at skabe store lysninger i plantagen og med en ’lynghøster’ fjerner små træer, buske og visne lyngtoppe.

’Ødelæggelserne’ er planlagt i et samarbejde med skovfoged Ole Knudsen, også fra Naturstyrelsen Blåvandshuk, og støttes varmt af naturvejleder Marco Brodde fra Fanø Kommune. Marco Brodde har også været med i drøftelserne om hvilke naturtyper, der vil kunne skabe de bedste betingelser for dyr og fugle på Fanø.

De tre havde inviteret Fanø Posten på skovtur en forårsdag i marts for at fortælle om alle de aktiviteter, der lige foregår i skoven og på de fredede arealer på Fanø.

Og der er en mening med galskaben. Gennem den for nogen lidt voldsomme naturpleje at skabe ny natur. Naturens mangfoldighed, af fagfolk kaldet biodiversitet, øges gennem naturplejen.

”Vi er ved at skabe en ny revitaliseret levende skov ved gennem rydning at lysåbne skoven,” fortæller skovløber Kim Madsen fra Naturstyrelsen Blåvandhuk.

”Vi fælder træerne og lader dem ligge i skovbunden. Vi ’ringer træer’, sringskaering-2å de langsomt dør, forfalder og til sidst vælter i en storm, for langsomt at rådne op gennem måske 20 år.

Et ’ringet træ’ er guf for forskellige insekter, der igen er som fredagsslik for eksempelvis spætterne, forklarer de tre naturfolk ivrigt.

”På kommunens store hedearealer er det Skotsk Højlandskvæg, der gennem deres fourageren skaber levesteder for insekter, padder og lignende,” fortæller kommunens naturvejleder Marco Brodde.

”Ved at fjerne natur, så skaber vi natur,” siger han lidt filosofisk.

Det er de store maskiner, der ruller ind og tager fat, når der skal skabes ny natur.

”Lige nu kan det se noget dramatisk ud, men om tre år, vil ingen bemærke, at vi har været i gang,” fortæller Kim Madsen.

redekasse-2”Udover nye og forbedrede levesteder for de dyrearter, vi ønsker fremmet på Fanø, skabes der også helt nye oplevelsesrum for skovgæsterne,” understreger Kim Madsen.

”De nye lysåbne områder, med løvtræer og læ fra fældede stammer, vil være perfekte til en skovtur med madkurven,” smiler Kim Madsen

Maskinerne og resultaterne

Skovmaskinen griber om stammen, savklingen aktiveres, og på mindre end to sekunder er træet fældet. Løftearmen placerer det fældede træ, hvor det er ønsket.

Naturlige redekasser langs stierne – også cykelstierne.

For det meste er formålet med træfældningen at skabe gavntømmer i form af lige og afbarkede stammer.

”Ved naturplejen på Fanø bruges en anden type skovmaskine, der med en monteret savklinge kan skære træet helt nede i skovbunden eller et stykke oppe på stammen”, fortæller skovløber Kim Madsen fra Naturstyrelsen.

Når træet er kappet et stykke oppe, flytter insekterne ind. Derved skabes et godt levested for træløberen.

En anden stor terrængående maskine, der i øjeblikket arbejder på Fanø er en såkaldt ’hedehøster’.

hedehoester-2

Det er en slags ombygget og forstærket grønthøster, der på vådarealerne eller steder, hvor afbrændingen kan risikere at gøre anden skade, fjerner buske, små træer og vissen lyng. Ved at lade maskinen ’rydde op’ fritlægges små vandhuller og lyngen forynges. Kron- og råvildt elsker friske lyngskud. Få dage efter, at ’høstningen’ var påbegyndt i det område Fanø Posten besøgte, havde viben allerede indtaget det.

Det er skovens folk, der udpeger områderne og hvilke arbejder, der skal udføres i et givent område.

”Men vi hyrer kun de dygtigste ind,” smiler Kim Madsen, der sammen med Ole Knudsen udtrykker stor tilfredshed med det arbejde, entreprenørerne udfører.

Nyt sognehus indvies Palmesøndag

Sognehuset i Nordby matcher flot Nordby Kirkes arkitektur.

Hele artiklen i PDF-format

Palmesøndag kl. 11 er der festgudstjeneste i Nordby Kirke i forbindelse med indvielsen af det nye Sognehus ved Nordby Kirke.

Det er et flot multifunktionelt sognehus, der indvies. Huset består af to parallelle længer, og er tegnet af Tekt arkitekterne i Esbjerg. Og det er lykkedes byggeudvalg, arkitekter og håndværkere, at skabe et sognehus, der matcher Nordby Kirke.

Den nordlige længe rummer kontorer og mødelokaler. I den sydlige er der mødesal med plads til 80 personer og et anretter køkken.

”Vi glæder os til at tage huset i brug,” siger Karen Gejl Friis, der er formand for Nordby-Sønderho Sognes Menighedsråd, der er bygherre på projektet.

”Lokalerne i præstegården var blevet alt for trange. Nu kan vi holde seniorgudstjeneste, hvor der er plads til alle ved det efterfølgende kaffebord, eller børnegudstjeneste med spisning,” fortæller menighedsrådsformanden, der understreger, at Sognehuset er Fanøs – hele øen rundt.

Byggeriet er forløbet planmæssigt og uden de store problemer, fortæller Carl Martin Christensen, der har været ’bygherrerådgiver’ for menighedsrådet. Han har sammen med formanden for byggeudvalget Freddy Christensen været med hele vejen, fra ideen fødtes i januar 2014 til nu med indvielsen den 9. april.

”Den største udfordring var nok at få ophævet den tinglyste klausul, der var på grunden, som Sognehuset nu er bygget på,” smiler Karen Gejl Friis.

Grunden blev testamenteret til Nordby Kirke i 60’erne med den klausul, at der aldrig måtte bygges på grunden. Giveren ønskede at bevare det frie udsyn til Nordby Kirke. Ifølge Karen Gejl Friis gav det ikke længere nogen mening, nu hvor der de seneste årtier er bebygget hele vejen rundt om kirken. Klausulen blev da også ophævet.

”Det er ikke bare at bygge,” siger Karen Gejl Friis.

”Det kræver tålmodighed at være bygherre, når det drejer sig bygninger tilhørende kirken. Ud over lokalplanen, så skal både provsti og stift involveres”, påpeger hun og glæder sig til at både personalet ved kirken og kirkegængerne nu får moderne og funktionelle faciliteter.

Formand for Nordby-Sønderho Sognes menighedsråd Karen Gejl Friis byder alle velkommen til Festgudstjenesten og den efterfølgende indvielse af Sognehuset Palmesøndag, hvor der vil være ’stående taffel’ til de fremmødte.

dsc_5564-kopi-2

Carl Martin Christensen og Kaen Gejl Friis, ser frem til, at de nye lokaler bliver fyldt med aktiviteter.

Påsken byder på åbne kunstateliérer – også hos Kristen og Anna Marie

På Fanø kan de to kunstnere Kristen og Anna Marie Sørensen besøges på Saltværksvej 3 i Nordby.

 I år har to lokale kunstnere fundet vej gennem censuren til Kunstrunden 2017, hvor der er åbne atelier i påskedagene den 14. – 16. april mellem 11 og 17.

Det er billedmager Kristen Sørensen og smykkedesigner Anna Marie Fredslund Sørensen, der kan besøges i deres atelier og private hjem på Saltværksvej 3 i Nordby.

”Det er første år, jeg er med,” fortæller Anna Marie Fredslund Sørensen, der udstiller sine smykkedesign lavet af skår fra Fanø fliser og andre materialer hun har fundet på stranden nord for færgelejet i Nordby.

ska%cc%8ar-og-smykke

”Før smykkerne lavede jeg mosaikker af flisestykkerne, men blev inspireret af det daværende Galleri Vadehavet til at forsøge med smykkerne,” fortæller Anna Marie Fredslund Sørensen, der glæder sig til at åbne dørene til privat boligen fredag den 14. april.

”Sidste år var der mere end 300 besøgende,” fortæller Kristen, der deltager for anden gang og næsten frygter dobbelt så mange gæster, nu hvor fruen også deltager i Kunstrunden.

Kristen Sørensen har altid malet. Igennem de sidste 15 år har han udviklet sin kunst, hvor det er naturens egne materialer eller genbrug, der indgår i hans mange værker.

Kristen Sørensens ’SandArt’, hvor Fanøs otte forskellige slags sand skaber værkerne, er nu suppleret med ’PianoArt’, hvor det er alle dele fra de gamle pianoer, der får nyt liv i form af installationer eller kunsthåndværk.

pianoart

”Det kræver en international anerkendt tilladelse at lave pianokunst,” påpeger Kristen Sørensen smilende.

”Jeg har en skriftlig tilladelse fra Miljø- og fødevareministeriet til at videresælge elfenben,” fortæller Kristen Sørensen, der fremviser det såkaldte ’CITES-certifikat’, der tillader salg af elfenben fra elefant. Elfenben udgjorde i datidens pianoer de hvide tangenter.

To af Kunstrundens 94 kunstnere bor på Fanø

  • 94 gallerier, kunsthåndværkere og ateliérer deltager i Kunstrunden 2017.
  • For at sikre et højt niveau er der i Kunstrunden Sydvestjylland indlagt censur.
  • Censorerne til årets Kunstrunde har været Lise Tuxen fra Sønderborg, Hanne Ida Helstrup fra Sønderborg og Astrid Liebing Brunø fra Aabenraa.
  • Kunstrunden støttes i 2017 af Destination Sydvestjylland samt af flere almennyttige fonde, virksomheder og kommuner.

Kommunens 2016-regnskab ender alligevel i fint plus

Der jongleres med kroner, inden der aflægges kommunalt regnskab for 2016.

Dommedagsprofetierne, der fulgte i kølvandet på halvårsregnskabet for første halvår 2016 holdt ikke stik.

Tillægsbevillingen til social- og sundhedsudvalget, afskedigelsen af en økonomichef og en skattestigning argumenteret i de stigende sociale omkostninger, havde måske ikke været nødvendige i helt samme omfang.

”I efteråret var finansieringen ikke på plads og derfor den mindre skattestigning, som byrådet besluttede i november,” siger borgmester Erik Nørreby i forbindelse med at regnskabet for 2016 nu foreligger.

Han så gerne, at udsvingene var mindre.

På plussiden bidrager social- og sundhedsudvalget (SSU) med 5,7 mio. kr., erhvervs-, natur- og teknikudvalget (ENT) med 1,6 mio. kr. Ikke afholdte anlægsudgifter fra økonomi- og planudvalget bidrager med 1,2 mio. kr.

Faktisk er det kun øgede udgifter til renter og afdrag i forhold til budgettet inklusive tillægsbevillinger, der bidrager med negative tal.

Overskuddet på driften i ENT-udvalget skyldes hovedsageligt et mindre forbrug på naturpleje og det forpligtende samarbejde med Esbjerg kommune. Overskuddet på affaldshåndtering på 3,4 mio. anvendes til nedbringelse af gælden til Fanø Kommune.

Social- og sundhedsudvalget (SSU) udviser et samlet overskud i forhold til det bevilgede budget på 5,8 mio. kr.

SSU fik i efteråret tilført midler til tre områder. Tilbud til ældre og handicappede, voksne med særlige behov samt børn og unge med særlige behov. Set under ét skabte det balance for de tre delområder, selvom der i regnskabet fortsat er store afvigelser mellem de bevilgede og de forbrugte midler.

Til gengæld er der nu andre områder indenfor SSU, der udviser udsving i de budgetterede omkostninger eller har haft indtægter, der blev større end ventet.

Det gælder sundhedsområdet, hvor Fanø Kommune skal medfinansiere regionens omkostninger har haft et merforbrug på 1,2 mio. kr.

Kommunen har haft en større indtægt end forventet på særligt dyre enkeltsager, hvor refusioner først kan beregnes, når udgifterne er afholdt.

Indtægterne fra andre kommuner, der har borgere boende på Fanø, f.eks. som følge af frit plejehjemsvalg bidrager med 3,7 mio. kr. mere ned forventet. I 2016 er der tre borgere fra Fanø, der har modtaget pleje i andre kommuner. I december var der otte beboere fra andre kommuner på Fanø Plejecenter.

Både sundhedsområdet og indtægter fra andre kommuner er eksempler på budgettal, der kan være svære at skønne rigtigt på, og derfor ofte vil vise store udsving mellem budget og regnskab.

Der er også kommet færre flygtninge til Fanø end forventet, hvilket har minimeret omkostninger med 1,2 mio. kr. på området.

At beskæftigelsen udvikler sig positivt kan også ses i regnskabet, hvor der er brugt 3,6 mio. kr. mindre på sygedagpenge og dagpenge til forsikrede ledige.

En efterregulering fra 2015 og en merudgift som følge af beskæftigelsesreformen påvirker regnskabet med ca. 1 mio. kr. for social- og sundhedsudvalget.

Der er, som det fremgår ovenfor, mange områder, hvor der ofte vil være budgetudsving.

For et lille kommunalt regnskab som Fanøs ‘husholdning’, kan disse udsving ikke samles op på samme måde som i eksempelvis en stor kommune som Esbjerg, hvor de fylder relativt mindre. De ’små og store tals lov’ er gældende.

Kommunen skal drive busselskab fra nytår

Fanø Byråd har tidligere besluttet at ville udtræde af Sydtrafik for selv at være ansvarlig for den offentlige transport på Fanø fra 1. januar 2018.

På den ene side er det en simpel øvelse at opsige et samarbejde. På den anden side er der en række økonomiske, juridiske og praktiske forhold, der skal forhandles på plads og godkendes af byrådet og Sydtrafiks bestyrelse for til sidst at blive endeligt godkendt af Transportministeriet.

Repræsentanter fra rådhuset, COWI og Sydtrafik har på et møde den 2. marts forhandlet de forskellige forhold på plads.

På ét område fortsætter betjeningen af borgerne på Fanø dog uændret. Det gælder Regional patientbefordring, hvor det er Regionen, der afholder udgifterne til Flextrafik.

På andre områder vil der den 1. januar 2018 ske større eller mindre ændringer. Ud over ansvaret for buskørslen har Fanø Kommune også ansvaret for handicapkørslen.

Rejsekortet og de fordele, det giver, vil ikke længere kunne benyttes på Fanø. Kommunen ønsker det ikke og vil, gerne i samarbejde med Færgen, finde et nyt billetsystem.

Et område der ofte giver udfordringer, når samarbejdsparter skal skilles er de økonomiske forhold.

Her har forhandlerne være yderst pragmatiske, og der er enighed om, at Fanø og Sydtrafik skilles, uden at der er et økonomisk mellemværende mellem parterne, der skal udregnes og afregnes.

Skulle Fanø Kommune, nu eller senere, få behov for at købe ydelser hos Sydtrafik kan det aftales – også efter 2017.

Aftalegrundlaget i form af et referat fra mødet skal behandles af byrådet den 18. april. Sydtrafik forventer at kunne fremlægge aftalen til godkendelse i Sydtrafiks bestyrelse den 28. april.

Går alt efter planerne, så kører Sydtrafik og Arriva deres sidste tur på Fanø den 31. december 2017.

Hvordan Fanø Kommune vil organisere den offentlig transport på øen, hvordan og af hvem transportopgaverne skal varetages, har byrådet nu otte måneder til at få på plads.

Top