NATURPLEJE – Det ligner voldsomme overgreb på naturen, når skovløber Kim Madsen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk sætter ild til lyngen, lejer en skovmaskine ind til at skabe store lysninger i plantagen og med en ’lynghøster’ fjerner små træer, buske og visne lyngtoppe.
’Ødelæggelserne’ er planlagt i et samarbejde med skovfoged Ole Knudsen, også fra Naturstyrelsen Blåvandshuk, og støttes varmt af naturvejleder Marco Brodde fra Fanø Kommune. Marco Brodde har også været med i drøftelserne om hvilke naturtyper, der vil kunne skabe de bedste betingelser for dyr og fugle på Fanø.
De tre havde inviteret Fanø Posten på skovtur en forårsdag i marts for at fortælle om alle de aktiviteter, der lige foregår i skoven og på de fredede arealer på Fanø.
Og der er en mening med galskaben. Gennem den for nogen lidt voldsomme naturpleje at skabe ny natur. Naturens mangfoldighed, af fagfolk kaldet biodiversitet, øges gennem naturplejen.
”Vi er ved at skabe en ny revitaliseret levende skov ved gennem rydning at lysåbne skoven,” fortæller skovløber Kim Madsen fra Naturstyrelsen Blåvandhuk.
”Vi fælder træerne og lader dem ligge i skovbunden. Vi ’ringer træer’, så de langsomt dør, forfalder og til sidst vælter i en storm, for langsomt at rådne op gennem måske 20 år.
Et ’ringet træ’ er guf for forskellige insekter, der igen er som fredagsslik for eksempelvis spætterne, forklarer de tre naturfolk ivrigt.
”På kommunens store hedearealer er det Skotsk Højlandskvæg, der gennem deres fourageren skaber levesteder for insekter, padder og lignende,” fortæller kommunens naturvejleder Marco Brodde.
”Ved at fjerne natur, så skaber vi natur,” siger han lidt filosofisk.
Det er de store maskiner, der ruller ind og tager fat, når der skal skabes ny natur.
”Lige nu kan det se noget dramatisk ud, men om tre år, vil ingen bemærke, at vi har været i gang,” fortæller Kim Madsen.
”Udover nye og forbedrede levesteder for de dyrearter, vi ønsker fremmet på Fanø, skabes der også helt nye oplevelsesrum for skovgæsterne,” understreger Kim Madsen.
”De nye lysåbne områder, med løvtræer og læ fra fældede stammer, vil være perfekte til en skovtur med madkurven,” smiler Kim Madsen
Maskinerne og resultaterne
Skovmaskinen griber om stammen, savklingen aktiveres, og på mindre end to sekunder er træet fældet. Løftearmen placerer det fældede træ, hvor det er ønsket.
‘Naturlige redekasser langs stierne – også cykelstierne.
For det meste er formålet med træfældningen at skabe gavntømmer i form af lige og afbarkede stammer.
”Ved naturplejen på Fanø bruges en anden type skovmaskine, der med en monteret savklinge kan skære træet helt nede i skovbunden eller et stykke oppe på stammen”, fortæller skovløber Kim Madsen fra Naturstyrelsen.
Når træet er kappet et stykke oppe, flytter insekterne ind. Derved skabes et godt levested for træløberen.
En anden stor terrængående maskine, der i øjeblikket arbejder på Fanø er en såkaldt ’hedehøster’.
Det er en slags ombygget og forstærket grønthøster, der på vådarealerne eller steder, hvor afbrændingen kan risikere at gøre anden skade, fjerner buske, små træer og vissen lyng. Ved at lade maskinen ’rydde op’ fritlægges små vandhuller og lyngen forynges. Kron- og råvildt elsker friske lyngskud. Få dage efter, at ’høstningen’ var påbegyndt i det område Fanø Posten besøgte, havde viben allerede indtaget det.
Det er skovens folk, der udpeger områderne og hvilke arbejder, der skal udføres i et givent område.
”Men vi hyrer kun de dygtigste ind,” smiler Kim Madsen, der sammen med Ole Knudsen udtrykker stor tilfredshed med det arbejde, entreprenørerne udfører.