Tekst: Lars H. Olsen efter tilladelse fra Sven B. Anthonisen og Per Hofman Hansen på baggrund af artikel
FAMILIEHISTORIER – “En eventyrlig nimbus (udstråling, red.) omgav Peder Hansen Brinchs person.
Sønnen Store Peter Brinch yndede selv at fortælle om sin far, hvorledes han i sin tid hjalp nogle raske munke, som havde lidt skibbrud. Til gengæld indfandt munkene sig ved hans død om natten, bar hans kiste ud i haven, hvor den stod i måneskinnet, mens de holdt vagt ved den.
Og hvert år på hans dødsdag, den 9. maj, kan man ifølge Store Peter Brinch se både kiste og munke i haven deromme ved havnen. Hvis man tør gå derom!”
Per Hofman Hansen fandt historien om sørøveren, der går igen i Hans Brinchs bog ‘De kom til verden, levede og døde.
Huset, der omtales, er dobbelthuset på Østerland 1-3 i Sønderho, som Peder Hansen Brinch byggede i 1800.
Og der er sikkert mange, der har hørt om Sørøveren, men når det kommer til stykket, ved de færreste ret meget om Peder Hansen Brinch.
Ifølge Per Hofman Hansen findes der heller ingen skriftlige kilder, der bekræfter, at Peder Hansen Brinch var sørøver eller kaper, men familiehistorierne fortæller om en driftig kaptajn fra Sønderho.
Disse familiehistorier og med baggrund i en række spredte kilder har Sven B. Anthonisen sammenskrevet i et portræt af Peder Hansen Brinch.
Et portræt som Fanø Posten redaktionelt har bearbejdet efter tilladelse fra Sven B. Anthonisen og Per Hofman Hansen.
Sørøveren fra Sønderho
CAPITAINE – Peder Hansen Brinch kommer vidt omkring i verden.
På den tid – omkring 1800 – var der ret mange skibe hjemmehørende i Sønderho, og de sejlede primært i nærområdet. Men enkelte gik også til Hamburg, Holland og Norge. Peder Hansen Brinch sejlede også i Biscayen og i Middelhavet.
En mulig årsag til, at han fik sørøverbegrebet hæftet på sig, kan være, at han har fået udstedt et kaperbrev fra den danske konge, som gav ham mulighed for at angribe og erobre fjendtlige skibe. De opbragte skibe og deres last kunne så sælges med god fortjeneste.
Om han rent faktisk havde fået kaperbrev vides ikke. Der er heller ikke noget, der tyder på, at han skulle have opbragt skibe i danske farvande.
Tilnavnet kan også stamme fra hans aktiviteter i Middelhavet. Familietraditionen fortæller her, at han med sin lille galease ’Andreas’ skulle have opbragt engelske skibe og bragt dem ind til Marseille.
Menneskesmugler
En anden af historierne fortæller, at han skulle ’have specialiseret sig i udsmugling af aristokrater til England og tjent mange penge på denne fragt af ’hvidt elfenben’.
En tredje beretning fortæller, at Peder Hansen Brinch under krigen mellem Frankrig og England ’skulle have hjulpet adskillige adelsmænd bort fra Frankrig til Italien.
Noget tyder på, at en del af Peder Hansen Brinchs formue var skabt gennem menneskesmugling.
På hans gravsten på Sønderho Kirkegård nævnes, at han har været i Middelhavet. Et billede af hans skib ’Andreas’ er malet i Marseille i 1804.
Capitaine i Frankrig
Det fortælles også, at Peder Hansen Brinch ved slaget ved Abukir frelste en højtstående officer og bragte ham tilbage til Marseille. Udover en større belønning for sin redningsdåd, blev Peder Hansen Brinch udnævt til ’capitaine’ i den franske flåde.
Det er sikkert også rigtigt, at Peder Hansen Brinch reddede en flok skibsbrudne munke. Og måske ser du en kiste omgivet af taknemmelige munke om natten den 9. maj – hvis du tør gå forbi haven på Østerland 1-3 på Peder Hansen Brinchs dødsdag?
Huset Østerland 1-3
TVÆRHUS – Peder Hansen Brinch (Sørøveren) fik i 1800 bygget et hus ved stranden i Sønderho.
Det ligger på Østerland 1-3 og var dengang et ret anseligt hus på 11 fag, hvoraf de to endda er i to etager. På den tid meget usædvanligt i Sønderho.
Fra vinduerne mod øst var der udsigt over Vadehavet og havnen.
Og ikke mindst fra vinduerne på 1. sal var der en storslået udsigt. Huset er i dag meget ombygget og opdelt i to boliger.
Peder Brinch valgte ikke at bygge som stort set alle andre i Sønderho: Øst-vest.
Hvad baggrunden er for, at Sørøveren vælger at bygge på tværs, ved vi ikke, men måske har han villet have udsigt over havet og solopgangen.
En anden mulighed er selvfølgelig, at han har villet vise, at han kunne og ville gøre, som han selv fandt bedst.
‘Sørøveren’ i Sønderho behøvede ikke underlægge sig de lokale traditioner.
Forsvaret af Sønderho under Englandskrigene
MILITS – Peder Hansen Brinch blev i 1807 øverstkommanderende for militsen i Sønderho, med Peder Thomsen som næstkommanderende.
De havde geværer og kanoner, og de fik lovning på patroner til geværerne samt krudt og kugler til kanonerne, men de fik også at vide, at der skulle spares på skuddene.
Der var tre batterier (jordvolde) ved indsejlingen til Sønderho, og hvert batteri havde to eller tre kanoner.
Den 28. juni 1809 var et engelsk krigsskib ankret op syd for hønen og sendte barkasser (robåde, red.) ind mod Sønderho.
Da bådene rundede sydspidsen, skulle Peder Hansen Brinch have sagt:
”I Guds og Kongens navn og på min regning – FYR!”
Kuglerne ramte ikke bådene, men det var nok til at forskrække englænderne så meget, at de vendte om.
I en anden version af historien var det den velhavende Peder Thomsen, der skar en af sine sølvknapper af og lagde den i den kanon, der først skulle fyres af.
Skud for egen regning
Man troede, at et skud med sølv i altid var en træffer. Da så kanonen var bragt i stilling klar til affyring, kommanderede Peder Thomsen:
”Klar! A sejer i Guds og Kongens Navn, lad jen go o mi Regning, a betaler æ Skaad!”
Kuglen slog ned i den første barkasse, og fartøjerne vendte øjeblikkelig om. At der blev skudt ’for egen regning’, skyldtes at militsen havde fået lovning på patroner til geværerne samt krudt og kugler til kanonerne, men de fik også at vide, at der skulle spares på skuddene.
Spar på krudtet
Admiralitetet havde givet korpset ordre til, at der skulle spares og kun afgives skud, når der virkelig var fare på færde.
Det har sikkert ikke altid været let for øverstbefalende Peder Hansen Brinch at holde styr på Sønderho-folkene. De var godt trætte af at skulle eksercere og holde vagt evig og altid.
Flere fik bøder for ikke at møde op, og kirkeværgen Lars Mortensen blev stærkt bebrejdet, at han havde låst kirkenøglerne inde, så kommandanten ikke kunne få adgang til ’den kongelige ammunition’, der lå på kirkeloftet.
Men vagterne havde trods alt været på plads også den nat, hvor et skib passerede forbi
Sønderho og ikke svarede tilbage, da vagten anråbte det. Der blev affyret varselsskud fra Krobanken. Det viste sig dog, at det var en fiskerbåd fra Nordby!
Da krigen mod englænderne sluttede i 1815, blev det fejret i Sønderho.
Der omtales i Ribe Stiftstidende, at der var festmiddag og bal hos kaptajn P. H. Brinch på kongens fødselsdag.
“Lørdag den 23. januar hilstes kongens fødselsdag på Sønderho med 28 kanonskud. Om aftenen var øvrigheden med flere af øens agtværdige familier forsamlet hos kaptajn P. H. Brinch, hvor kongens og dronningens og det kongelige huses skåler udbragtes under kanonernes brag og tredobbelt hurra. Efter bordet deltog såvel oldinge som ynglinge i øens nationaldanse indtil kl. 4 om morgenen”.