Hele artiklen i PDF-format
Fanøpigen lever i bedste velgående. Hun er ung. Hun er smuk. Hun er lys og latter. Hun er nygift. Hun er mild, uskyldig, fuld af lykke. Hun er mor og husmor. Hun er gammel, bøjet, rynket og slidt. Hun er mormor, farmor, oldemor og enke.
Gennem århundreder har kvinder på Fanø fortalt deres egen stilfærdige historie. De har gjort det via deres særlige klædedragt, der til alle tider har præget dem og afspejlet, hvor i livet de befandt sig. Nu bliver dragten og kvindernes uskrevne dagbøger om livet på Fanø udgangspunkt for et nyt oplevelsescenter – ’Fanø Dagbog’ – der åbner i sensommeren 2018.
Bag projektet står Fanø-parret Christel og Jørgen Seyfarth i samarbejde med flere partnere som bl.a. Fanø Kommune og Red Star fotograferne samt med tilskud fra Region Syddanmarks Kulturpulje.
Allerede nu er partnerne så langt fremme med planerne, der er forankret i en selvejende institution, at de endda tør fastlægge datoen for åbningen, som bliver 17. august næste år. Rammerne bliver den 600 kvadratmeter store tennishal ved Fanø Bad – og indholdet af centret bliver først og fremmest kæmpestore fotografier af Fanøpigen i alle hendes ’skikkelser’ og udtryk.
”Vi er i fuld gang med fotografierne, og vi er i fuld gang med at søge støtte hos forskellige fonde m.v. De første tilsagn om midler til projektet er i hus, og i takt med at der forhåbentlig bliver mere og mere at gøre godt med, vil vi løfte ambitionerne,” fortæller Christel Seyfarth.
”Fundamentet for udstillingen bliver de mange store fotografier. Vores håb er dog, at vi også kan indrette virtuelle ’rum’, hvor centrets besøgende vil opleve, at de for eksempel er ’budt med’ som gæster ved et virtuelt bryllup, hvor kopperne klirrer, og der er mumlen af stemmer i baggrunden.
”Det kan også være et ’rum’ med sand på gulvet, med mågeskrig og lyden af bølger, der løber over stranden – og alt sammen er det kapitler af ’Fanøpigens uskrevne dagbog’. Det bliver fortællingen om livet på Fanø, set gennem hendes øjne,” fortsætter Christel Seyfarth, der selv er Fanøpige med hud og hår, liv og sjæl.
”Dragten lever stadig. Den bliver båret ved særlige lejligheder. Den har betydning for Fanø.”
”Den er en del af øens DNA. Derfor mener vi, at den fortjener at få sin egen fortælling. Målet er at skabe et samspil i historien om Fanøs unikke tekstilkultur med Fanødragten og det miljø, den er blevet båret i gennem tiden, hvor vi knytter Vadehavets historie sammen med dragten.”
”Efter vores mening har Fanøs kulturarv hidtil ikke været særlig tydelig i markedsføringen af øen. Det har generet os, så med oplevelsescentret håber vi at få flere til at tænke kreativt med afsæt i netop Fanøs kulturarv. Vi håber også, det kan være med til at trække flere turister og gæster til fra både ind- og udland,” tilføjer Christel Seyfarth.
Men det er heller ikke meningen, at udstillingen skal være permanent på Fanø. Christel og Jørgen Seyfarth forestiller sig, at den skal ’på langfart’ – præcis som Fanøpigernes mænd i sin tid var det. I den forbindelse kan udstillingen besøge både Norge, Island og Skotland, ligesom det vil være helt naturligt, at den også skal gæste øer som Sild og Ameland.
”Men udgangspunktet skal være Fanø, og udstillingen skal altid vende hjem igen,” fastslår Christel Seyfarth, der sammen med ægtefællen allerede har knyttet samarbejdsbånd til en lille snes lokale, regionale og internationale samarbejdspartnere.
I bestyrelsen for den selvejende institution sidder ægteparret selv sammen med repræsentanter for ’Red Star’-fotograferne i Esbjerg og Fanøs egen Fannikkerdagene.
Den blev lavet som en helt aktuel avis under de første dage af festivalen, og de sidste fotos fra modeshowet fredag aften, kunne ses i den dampende friske avis, der lå klartil udstillere og gæster i det store bazartelt lørdag morgen.
