Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Steve Rold, Fanø Bryghus. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Prisregn over tre lækre Fanø-produkter

Steve Rold er ikke bare tårnhøj, han brygger også øl af tårnhøj kvalitet. Hans magi har skabt Danmarks bedste forårsøl, en dobbeltbock på 10 procent. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Fanø leverer den bedste forårsbryg, den bedste laks og de bedste grillpølser

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

KVALITETSMAD – Først blev Fanø Laks kåret som Danmarks bedste i Politiken den 10. februar, så kårede Danske Slagtermestre her i april Slagter Christiansens grillpølser til Danmarks bedste, og søreme om ikke Fanø Bryghus rendte med det tredje DM-medalje af guld i Morgenavisen Jyllands-Postens blindtest fredag den 5. april! Anmelder var Anders Halskov.
Den begejstrede anmelder skrev følgende om bryghusets Imperial Forår Dobbeltbock 10 %:
”Nydelig, rødgylden øl. Rund, blid og indbydende sødmefuld næse. Kraftig cremet og intens mund med stor fylde, Velafstemt bitterhed. En fremragende og stærk øl, der nok skal bringe påskehumøret frem.”
Den halvgamle redaktør suste til bryggeriet, købte en flaske til 65 kroner og sagde tillykke til brygmester Steve Rold, der har skabt den magiske dobbeltbock med fire slags malt og fire slags humle.
Den blev knappet op samme aften, og anmelderen fik adskillige anerkendende nik. Farven var selvfølgelig ravfarvet som mørkt rav, vi er jo på Fanø, og den var slet ikke så sød som frygtet. En meget afbalanceret og lækker bock, og slet ikke så sprittet som ventet.

Krydret og med masser af kød

Niels Christiansen fra Slagter Christiansen med Danmarks bedste grillpølse 2024. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Niels Christiansen fra Slagter Christiansen med Danmarks bedste grillpølse 2024. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Hos Slagter Christiansen fik Niels Christiansen æren af at blive fotomodel med et velanrettet fad af Danmarks bedste grillpølse. Den koster 16 kroner stykket. Første positive overraskelse var, at den sønderjysk-tysk-inspirerede pølse i normal wienerstørrelse god kunne tåle lidt varme uden at eksplodere under den første bruningsproces. For en sikkerheds skyld fik de to pølser lige enkelte stik med en gaffel, men det væltede ikke ud med vand under resten af processen ved svag varme.
Forklaringen kom, da kniven blev sat i arbejde under prøvesmagningen. Der var masser af godt kød og ikke en masse ulødigt fyld i den. Første pølse blev nydt uden sennep og ketchup for at få den rene smag, og det viste sig at være lidt af en ’voksen-grillpølse’ med masser af ramsløg, fast konsistens og godt med krydderi – helt anderledes og mere mættende end supermarkedspølser. Det vil nok være godt at have nogle almindelige pølser i reserve til børnene, der jo har mere utrænede og sarte smagsløg end os andre.

“Delikat” laks

Henning Rasmussen, Fanø Laks. Foto: Fanø Laks

Henning Rasmussen, Fanø Laks, udvælger nøje sine laks, og han salter og ryger dem helt perfekt, mener nu også Politiken.

Fanø Laks fik redaktionen ved julefrokosten på Fanø Krogaard i december, og den var som altid helt eminent. Nu har Politikens anmeldere Louise Beck Brønnum og Michael René så fundet ud af det samme. Superlativerne flyder fra deres penne med ”delikat” som et nøgleord.
“Stolte er vi, at vi igen bliver testvinder af en stor og anerkendt avis med dygtige madanmeldere. Vi oplevede det samme i 2019, hvor det var i Berlingske, vi blev testvinder i blindtest med seks stjerner og det var selveste Søren Frank og Søren Dam, som udnævnte os som klar vinder. At vi så fire år efter kan gøre det igen i Politikken med så flotte ord fra Louise Beck Brønnum og Michael René beviser blot og bekræfter os i, at kærlighed, passion og tid er vejen frem til at producere vores sublime koldrøget Fanø Laks. Alt her i huset er rent håndarbejde og håndværk. Det er ikke mange på 78 år, der stadig er erhvervsaktiv som Henning Rasmussen, som har formået at udvikle dette fantastiske produkt,” siger salgschef Anne Müller Rasmussen i en kommentar til Fanø Posten.

Tekst: Finn Arne Hansen

Foto: Morten Fog

Fanø Half overgik alle forventninger

640 løbere fra hele landet kom til Fanø for at deltage i det uhøjtidelige og gratis løb Fanø Half, der er en halvmaraton på 21 kilometer

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

LØBEN – Som så meget andet på Fanø, starter det i det små med en sjov idé. Skal vi ikke lavest det sidste bryggeri før England? Hvad med en musikfestival, hvor der også er plads til champagne og østers? Hvorfor ikke fise rundt på Suzuki FZ 50-knallerter en gang om året i flok, når vi nu har så mange af dem? Sådan startede det også med Fanø Half, der i år blev afviklet fra Lighthouse Burgers ved Rindby Strand.

Mikkel Theut og Troels Flemming Jensen fik idéen under Corona-nedlukningen i 2021, inviterede til det første Fanø Half i 2022, og siden er det gået stærkt. Først var der en forkølet flok, i år kom der 640 ivrige og forventningsfulde løbere fra hele Danmark.

Lighthouse-indehaver Karl Emil Halkjær og hans unge hold havde i dagens anledning fået lavet en særlig IPA på Fanø Bryghus, de kunne præsentere for løbefolket. Og de var top-parate til at lave deres berømte burgere til de sultne løbere og tilskuere, der tog godt imod forplejningstilbuddet.

Fanø Half, der sikkert uden tvivl kommer igen næste år, er et såkaldt ’cannonball’-løb, der er gratis og uden officiel tidtagning. Men de mere konkurrencemindede løbere havde selvfølgelig et løbeur på armen, så de kunne tjekke deres dagsform. Andre løbere, kærester og tilskuere hyggede sig bare i det småkolde vejr.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Morten Fog

Foto af elletræer. Foto: BioPix

Elletræet er en rigtig vandhund

Rødel elsker at have rødderne i vand og fugtig jordbund. Foto: BioPix

Flora og fauna

Hent den originale side fra avisen som PDF her

Fanø Natur udgår desværre denne gang. I stedet får du en artikel om elletræet af vor klummeskriver i Hjerting Posten, biolog og forfatter Carsten Mathiesen. Vi håber, den falder i smag. Hans øvrige klummer kan læses i vor e-paperudgave af Hjerting Posten, som du kan finde på hjertingposten.dk/avisarkiv.

Rød-el (elletræ) kan blive cirka 200 år gammel og er træernes vandhund. Den holder til på fugtig-våd, næringsrig jordbund, ofte ser man den ved sø-og åbredder samt i skovsumpe. Ved nedskæring skyder rød-el bare igen fra stubben (stødskud), og den var derfor et vigtigt træ inden for datidens stævningsskovdrift her i landet. Rød-el, på latin Alnus glutinosa, er det eneste af vore egentlige skovtræer i Danmark, der kan stå permanent med fødderne i vand i ellesumpene.

Stylterødder
Den kan endda danne siderødder (birødder) fra stammen, som kan vokse skråt ned i sumpen og derved udvikle sig til stylterødder (luftrødder), så det faktisk ser ud som om, den står på stylter.
Disse stylterødder stabiliserer træet.
Desuden kan luftens ilt sive ind gennem deres fine porer og herfra videretransporteres til rodsystemet nede i den iltfattige sumpjord.
Kan holde på bredden
Langs vandløb kan træets rødder holde på bredden, så den ikke styrter ned i vandløbet, herudover er de rødder der rækker ned i vandløbet gode gemmesteder for mange fisk. Gamle stubbe af for eksempel stynede elletræer, der står på sumpet jord, kan danne såkaldte elletrunter med ofte sælsomme former, og kigger man lidt efter, kan man desuden se karakteristiske, ofte knytnævestore knolde på de overfladiske rødder.
Herinde i knoldene lever en type vigtige bakterier, der forsyner træet med ekstra kvælstof. Træets næringsrige blade er guf for mange dyr. Bladene har den specialitet, at de stadig er grønne, når de ved løvfald smides i efteråret (for efterfølgende at blive sorte, når de ligger på jorden), fordi bladenes grønne farvepigment klorofyl først nedbrydes, når bladet er smidt.
Disse afkastede, kvælstofrige blade forrådner hurtigt ved kontakt med jordens organismer og bidrager derved med hurtig og god gødning til jorden. Rød-el blomstrer allerede nu i februar-marts, før træets blade springer ud. Vindbestøvningen foregår nemlig mere effektivt, når der endnu ikke er blade på træet til at stå i vejen for pollenspredningen. Og pollen dannes der i rigelige mængder i de lange, slanke, i vinden ivrigt dinglende hanrakler.

Pollen i millionvis

En elletræsstilk er sprunget ud i det tidlige forår.

En elletræsstilk er sprunget ud i det tidlige forår.

En enkelt hanrakle kan nemlig snildt bære på 300 blomster, der tilsammen kan afsende imponerende otte millioner gule pollenkorn op i luften. Blomsterne tiltrækker forårsfriske insekter, der her kan mæske sig i pollen på en årstid, hvor der ellers ikke er meget mad at finde. Hunraklerne er korte, buttede og hårde og kommer derved til at ligne små, sorte kogler (’ellekogler’).
Deres frø er meget små, lette og luftfyldte (der går cirka en halv million frø pr. kilo frø) og kan derfor spredes med vind og vand over store afstande. Frøene er velkommen vinterføde for mange forskellige fugle, såsom bogfinker og grønsiskener.

Elverfolkets træ
Elverfolk (ellefolk) er navngivet efter elletræet, og elverfolket boede jo i elletræerne, det var ganske vist. Der var i det hele taget meget mystik forbundet med elletræerne, der stående med tæerne i vand og med deres spøgelsesagtige elletrunte og underlige stylterødder samt deres levested i moser med mosebryg og andre trolddomskunster nærede folks fantasi. Og inden man vovede at skære en gren af eller endog fælde træet, var det klogt lige at bede elverfolket om lov, for man kunne aldrig vide.
I folkemedicin brugtes den mod opkast samt som blodkarsammentrækkende og smertestillende middel. Førhen lagde man friske elleblade i sengen, det skulle nemlig kunne holde mus og væggelus og andet utøj på behørig afstand. Barken er rig på garvesyre og kan derfor bruges til garvning, og veddet har været anvendt til bundgarnspæle, vandrør, trædrejningsarbejder, møb-ler, legetøj, køkkenredskaber, trækul og træsko samt som brændetræ til bl.a. silderøgerier på Bornholm.

Brugtes til stammebåde
Tilbage i bondestenalderen udhulede man stammebåde af elletræ, og trækul lavet af elletræ er såmænd velegnet til fabrikation af krudt. Nedhamrede ellestammer danner, i lighed med ege- og fyrstammer, ofte fundament for bygninger i vådområder, store dele af Venedig hviler på sådanne piloteringspæle af elletræ. Blade, rakler og bark kan bruges til at farve garn og stof blandt andet gult, rødt og sort, men pollenet er ikke i så høj kurs, det kan nemlig være allergifremkaldende.

Tekst: Carsten Mathiesen

NB!

Vores læserklub, Klub Vadehavet, sælger hans storværk Floraen i Marbæk – En naturperle ved Vadehavet og Varde Å lige her

Det sker på Fanø fra 13/4 til 5/5 2024 – udvalgte begivenheder

  • Alle dage: Albue Fuglekøje og Sønderho gl. Fuglekøje er åbne’
  • Lør. 13/4 og tir. til søn. kl. 11: Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho: Agnete Brinch-udstillingen Tænk på alt, hvad du har kært – at male er at håbe. Udstillingen vises indtil 26. maj. Retrospektiv udstilling med værker af Finn Hjortskov Jensen. Udstillingen vises til 23. juni. Dertil museets faste udstilling. Entré. Se øvrige åbningstider på fanoekunstmuseum.dk
  • Pause til 6/5: Fanø Museum, Skolevej 2, Nordby. Se mere på fanoemuseum.dk
  • Lør. 13/4 kl. 19.30: Fanø Biograf, Lodsvej 3, Nordby: Birthday Girl – Alt for min datter. Entré. Se øvrigt program på fanoebiograf.com
  • Lør. 13/4 kl. 20, adgang kl. 18.30: Realen – Fanøs Kulturhjerte, Niels Engersvej 5a, Nordby: Koncert med Rasmus Nøhr. Entré. Billetkøb via realen.dk
  • Lør. 13/4 kl. 14-17.30: Fanø Strandgalleri, Kirkevejen 39, Rindby Strand: Åbent, gratis adgang. Se øvrige åbningstider på fanostrandgalleri.dk
    Man. til lør. kl. 11-16: Fanø Skibsfarts- og Dragtmuseum, Hovedgaden 28: Åbent. Entré. Se mere på fanoeskibs-dragt.dk
  • Tir. 16/4 kl. 18.30: Torvet, Fanø Skole: Genstart – nyt hotel og Slow Down Resort på Rindby Strand. Arr.: Slow Down Fanø Resort og Planet Gruppe. Alle er velkomne, fri entré
  • Tor. 18/4 kl. 11-13: Nordby havn, ’svenskerbroen’: Cruise i Esbjerg havn. Entré. Arr.: Foreningen Martha. Entré. Se øvrige sejladser på marthasoenderho.dk
  • Lør. 20/4 kl. 14-16: Fanøhallen: Gymnastikopvisning. Arr.: Fanø Gymnastik & Idræt. Fri entré
  • Søn. 21/4 kl. 14-16: Strien, Lindevej 5-7: Jubilæumsreception i anledning af foreningen Fanø i Atlantvoldens 25-års jubilæum. Den ny bog Fanø Krigssejlere præsenteres. Fri entré. Se mere her: fia.dk
  • Søn. 21/4 kl. 15-17: Rindby Forsamlinghus, Postvejen 14: Sang-Søndag v/ Grethe Laumand. Fri entré. Se mere her: rindybf.dk
  • Man. 22/4 kl. 15-17: Hotel Fanø, Vangled 32C: Generalforsamling i Destination Vadehavskysten
  • Tir. 23/4 kl. 19.30: Fanøhallen: Generalforsamling i Nordby Fjernvarme a.m.b.a. Se mere: nordbyvarme.dk
  • Tor. 25/5 kl. 19.30: Fanø Krogaard: Generalforsamling i FanøNet / Nordby Antenneforening. Alle Fanø-Net-forbrugere er medlemmer og har stemmeret.
  • Fre. 26/4 kl. 20, adgang fra kl. 18.30: Realen – Fanøs Kulturhjerte, Niels Engersvej 5a, Nordby: Ivan Pedersen & Danmarks Næstbedste Trio. Entré. Book via realen.dk
  • Tir. 30/4 kl. 19: Rindby Forsamlingshus’ generalforsamling, med mad og drikke. Alle er velkomne, fri entré. Se mere her: rindybf.dk
  • Lør. 4/5 kl. 14-20: Sønderho Havn: Havnens dag. Se mere på soenderho.dk/event/havnens-dag. Fri entré
  • Lør. 4/5 kl. 16: Indvielse af solcellerne på Fanø Hallen, med taler og traktement. Alle er velkomne, fri entré
  • Gudstjenester i Nordby og Sønderho kirker: Se kirkernepaafano.dk
  • Begivenheder i Ribe og Esbjerg: Se vadehavskysten.dk/ribe-esbjerg-fano/diverse/events

Hent den originale side fra avisen som PDF her

Fanø Posten den 13. april 2024

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Historie fra havbunden – ny formand for Fanø i Atlantvolden vil revitalisere foreningen
  • Fanø Krigssejlere – ny bog om 2. Verdenskrig
  • Fanø Half i Rindby blev et trækplaster uden lige
  • Borgermøde om hotelprojekt i Rindby
  • Boganmeldelse: Ny bog om dansk-tysk flyver med et broget liv
  • Steve har brygget Danmarks bedste forårsøl, Slagter Christiansens grillpølser er landets bedste, det samme er Fanø Laks
  • Nordmand er på jagt efter forlist skib ved Fanø, der måske rummer en skat
  • Stinne Berg skriver og skriver. Nyt bind om den tidsrejsende Jens er på vej
  • Fanøkluden i nye lokaler i Hovedgaden
  • Fanø Museums beretning
  • Martha har været til motordoktor
  • Rindby Forsamlingshus i kampagne for at få flere medlemmer
  • Ny formand for Nordby Handelsstandsforening
  • En del af sejlrende til Sønderho Havn er oprenset
  • Spar-penge til Strien
  • Sogneudflugt til Løgumkloster
  • Sønderho Borgerforenings bestyrelse er på plads
  • Byrådsmøder kan nu genses på TV Fanø
  • Ny bog om vinterlærerinde på Fanø i 1930erne
  • To demensven-instruktører i Nordby
  • Det sker på Fanø – udvalgte begivenheder i påsken og frem til 4. maj
  • Vadehavets fugle: Sandløberen spæner mange kilometer hver eneste dag
  • Naturklummen: Elverfolkets træ
  • Leder: Udsigt til et godt år, men Fanø Posten er i modvind
  • ANNONCE: Nybolig: Skal dit hus have nye ejere?
  • ANNONCE: EDC Fanø: Der sælges flest boliger lige nu. Skal vi også sælge dit?
  • ANNONCE: Investorerne bag strandhotellet i Rindby inviterer på borgermøde 16. april på skolen
  • ANNONCE: Spar-kæden fylder 70 år – det fejres med gode tilbud
  • ANNONCE: Sælsafari
  • ANNONCE: Esmark – feriehusudlejning uden bøvl
  • ANNONCE: Garant sørger for tæpper. gulve og gardiner på Fanø
  • ANNONCE; Nordby Fjernvarme indkalder til generalforsamling
  • ANNONCE: Fanø i Atlantvolden holder reception
  • ANNONCE: Kultureftermiddag på Mødestedet for demensramte og deres kære
  • ANNONCE: Frits Brinch & Sønner klarer entreprenørarbejdet
  • ANNONCE: Dan-el klarer det elektriske
  • ANNONCE: Vestklima har varmepumpen til dit sommerhus
  • ANNONCE: Louis Lund i Ribe har den rigtige Toyota til dig

– og meget mere!

I Klub Vadehavet har vi lige nu:

Pragtværket Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiesen fra Esbjerg er på tilbud til 200 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt og meget interessant kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus evt. levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel. Men den er svær at få fat i.

Vi har også en stribe gode bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum, blandt andet en ny krimi! Se tilbuddene her

Husk: Spar Fanø-kryds og tværsløsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men der er også en postkasse ved gaveindpakningsbordet i Spar, Landevejen 27, Nordby. Der må indsendes én løsning pr. husstand. Det bliver kontrolleret.

Rebel købte hotel og høstede storm

Major Steen Christensen, der har købt Nørbygaard Kro, vil lægge vægt på hoteldriften. Og så åbner han skærtorsdag en café, som han håber at se mange lokale i

Download den originale artikel som PDF fra avisen her

TURISME – Mange på Fanø rystede på hovedet og for i facebookblækhuset, da køberen af Nørbygaard Kro, major Steen Hjort Christensen. bekendtgjorde, at det ny navn på stedet bliver Hotel Fanø Bad. Vi er taget på interviewbesøg for at hilse på ’den skøre mand’.
Den noget langhårede køber, der godt ved, at han langtfra ligner en mand med en lang militær karriere bag sig, fortæller:
”Da jeg var i Afghanistan, gloede de karseklippede, amerikanske soldater da også noget på mig. De kunne simpelthen ikke tro på, at jeg var major. De kaldte mig ’the rebel’,” griner han.
”Og ja, jeg er nok lidt af en rebel. Og da shitstormen kom, tænkte jeg: Nej, jeg er soldat, jeg lægger mig s’gu ikke ned. Så jeg blev stående,” siger han.
”Det var i øvrigt forbløffende så mange, der skrev, at de var født på kroen,” tilføjer han med et skævt smil.
Og hvad er så meningen med det navn, hotellet ligger jo i Nordby ikke ved Fanø Bad?
”Der er flere grunde til det. Men det handler om søgeord, og at jeg vil drive hotel, ikke en restaurant. Ingen i København, for eksempel, vil søge på hotel plus Nordby eller på hotel plus Nørreby. De vil søge på hotel plus Fanø. Og så er vi jo kun 200 meter fra det område, som kommunen selv kalder Fanø Bad-området,” forklarer han.

Handel fald i hak
Vi springer herefter nogle måneder tilbage i tiden og spørger til, hvad der dog fik ham til at købe den tidligere kro.
”Jeg kommer fra et område nord for København, men jeg er kommet på Fanø siden barnsben. Jeg elsker Fanø i al slag vejr, og har haft flere sommerhuse her. Og under Corona-nedlukningen arbejdede jeg her på Fanø. Da Rudbeck’s kom til salg, lurede jeg lidt på det, da jeg er vild med den café. Men så var jeg på nettet og opdagede så, at Nørbygaard Kro var sat ned. Det satte tankerne i gang. Jeg lagde en plan og talte med banken, og da sælgerne så gik med til at tage et sommerhus i delvis bytte, så slog jeg til,” fortæller Steen Christensen.

Steen Hjort Christensen, Hotel Fanø Bad. Foto: Finn Arne Hansen.

Steen H. Christensen for indgangen til receptionen.

Gerne events
Der er ingen aktuelle planer om at åbne restauranten om aftenen, men han vil meget gerne åbne dørene for arrangementer, events, koncerter, singlefester og hvad folk ellers har foreslået. Men kerneforretningen er og bliver udlejning af værelser og bespisning af frokostgæster, der kommer i busser, kursusgæster fra den gamle søfartsskole med flere.
I skrivende stund har 23 busselskaber allerede booket plads. Familefesterne fortsætter også.
Desuden kommer der skærtorsdag en ny café med adgang direkte fra parkeringsområdet.

Den lyse spisesal ud mod Strandvejen er nu en café, som Steen H. Christensen har hyret Conni Ipsen til at stå for.


Den lyse spisesal ud mod Strandvejen er nu en café, som Steen H. Christensen har hyret Conni Ipsen til at stå for.

”I Nyhavn er mange steder begyndt at invitere naboerne i lokalområdet indenfor. Det vil jeg også gøre. Jeg vil meget gerne have, at det bliver et sted, hvor man lige dumper ind og hygger sig med kaffe og kage eller noget tredje,” fortæller han.
Der vil blive lagt vægt på kvalitet. Der sælges kun italiensk kvalitetskaffe, isen er fra Kastberg, chokoladen kommer fra Fanø Chokolade og så videre. Men priserne bliver ikke ’københavnske’¨. Caféen har han hyret Conni Ipsen til at lede.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Nu orker Werner ikke tage skraldet længere

Werner ’Skrald’ nyder sit job i førerhuset. Men han føler, det er nu, han skal stoppe.

Nu er det slut. Det har været hårdt, men det har også været et frit og godt liv at være skraldemand, mener Werner ’Skrald’ Iversen

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

PENSION – En af Nordby Renovations mest erfarne og trofaste skraldemænd, 64-årige Werner Iversen fra Præstevænget i Nordby, af de fleste kendt som Werner ’Skrald’ stiller nu lastbilen i garagen for sidste gang. Det markeres med åbent hus, bajere og pølsevogn i firmaets hal torsdag den 28. marts klokken 13-17. Sådan ville han have det, og sådan bliver det.
Det fortæller han, da Deres udsendte er kravlet op i den store Volvo for at lave et kørende interview på hans 64-års fødselsdag. Vi skal ud på hans faste rute, som kun samler skrald hos supermarkeder, kroer og andre virksomheder.
Vi kører sydpå mod Sønderho, og han fortæller om dengang, han gik i skole, blev kaldt Tykke og var dårlig til det med bøger. Om befrielsen ved at forlade skolen og finde et arbejde, hvor han blev herre i eget førerhus, kunne køre Europa rundt og om kammeratskabet i branchen. Der er anekdoter til mange mørke vinteraftener.

En pligt at hjælpe
”Hvis man så en kollega, der var punkteret på en motorvej, så stoppede man og hjalp med at skifte hjul. Det er jo umuligt at gøre selv. Sådan et hjul kan veje 200 kilo. Stoppede man ikke, skulle man ikke regne med nogensinde at få hjælp af andre,” fortæller han.
”Det var jo også på de tider, da mobilen ikke var opfundet. Man havde mere frihed. Og hvis man strandede med en flok andre kolleger ved en grænseovergang på grund af et eller andet dokument, der manglede, så havde man måske ’en lille fest’ der i nogle dage,” smiler han.
Da han var ung skraldemand på Fanø var det lidt det samme med stor frihed. Og man hjalp hinanden. Det gør man stadig. Hvis man er færdig på sin egen rute klokken 13, giver man lige en kollega, der har travlt, en hjælpende hånd.

Det skvulpede nod over ryggen
Han idylliserer dog ikke den tid.
”Vi skulle gå med store zinkspande på ryggen. Vi havde læder til beskyttelse af ryggen, men det var ikke lækkert, når de skvulpede over. Senere fik vi plastikposer. Her var risikoen, at knust glas eller kanyler kunne skade dig,” fortæller han.

Werner Iversen, pensioneret skraldemand på Fanø.  Foto: Finn Arne Hansen

I dag er det ikke nær så hårdt at være skraldemand som før i tiden.

I dag går det lettere. Vi triller ind til Dagli’brugsen i Sønderho, og inden kameraet har sagt klik fem gange, er affaldsbeholderen tømt op i komprimatoren, og vi kan køre videre til for eksempel

Werner Iversen og Poul Sonnichsen, Fanø. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Undervejs besøger vo tækkemand Poul ’Tæk’ Sonnichsen, der står klar til en lille snak.

”I dag er det let, men i turistsæsonen er der meget mere arbejde. Og mange mennesker i gaderne. Så tager vi tidligt afsted,” fortæller han.
Nu, hvor lønchecken erstattes af en Arne-pension, er det tid til at spille golf igen.
”Jeg har allerede taget mit golfsæt ned fra loftet. Jeg måtte lidt bruge lidt cola for at få rusten pudset af,” smågriner han.
Fodbold holdt han meget af tidligere, men nu er kroppen vist for slidt. Men at tage til stranden ved midnatstide på hans Suzuki FZ 50, det vil han ikke undvære.
”Det er en fantastisk oplevelse, når der er fuldmåne og klar himmel,” slutter han.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Blå bog Werner Iversen

  • Er født i Esbjerg, har boet i Nordby i 33 år
  • 64 år, går nu på Arne-pension
  • Har arbejdet som eksportchauffør og skraldemand
  • Er gift med Pia, de har en voksen søn og en voksen datter i henholdsvis København og Brørup
  • Fritidsinteresserne er golf og fotografering

Vadehavets bådeklubber savner plan for Vadehavet

De to talsmænd, John Nielsen (tv.) og Torben Korsgaard, synes, at Nationalparken glemmer selve havet.

To talsmænd, Torben Korsgaard fra Foreningen Martha og John Nielsen fra Fanø Sejlklub, er ikke tilfreds med udspil fra Nationalparken. Den er ikke maritim nok

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVET – En ny 2025-2030-plan for Nationalpark Vadehavet blev i januar sendt i offentlig høring. Der står kun fem linjer om det maritime fritidsliv i udkastet, og det er slet ikke nok, mener Vadehavets Bådeklubber, der har eksisteret i et halvt århundrede, har 2000 medlemmer og et bagland på 10.000 personer.
”Det virker helt forkert med kun fem linjer, når nu havet udgør langt det største areal i Nationalparken, nemlig 85 procent ved højvande,” siger Torben Korsgaard fra Foreningen Martha af Sønderho, den ene af de to talsmænd, vi har sat stævne ved Fanø Sejlklub.
Han og John Nielsen, formand for Fanø Sejklub, vil på de maritime foreningers vegne derfor sende et ændringsforslag, så havet og det maritime fritidsliv kommer til at fylde meget mere i planen.

Færre steder at sejle
”Det virker efterhånden til, at sejlerne og bådfolket år færre og færre steder, de må sejle. Og færre og færre steder med sejl,” tilføjer John Nielsen.
Han ved godt, det i store træk styres af bekendtgørelser fra Christiansborg og kommunernes budgetter, men han føler ikke, Nationalparken gør noget for at trække i den anden retning.
John erindrer, da Nationalparken skulle etableres:
” Den 23. november 1981 var vi 30 mand til møde i Bramming og fik at vide, der ikke ville komme indskrænkninger for lokalbefolkningen. Met løfte er ikke blevet holdt,” pointerer han.
”Vi vil have lov til at bruge Vadehavet og at passe på det,” tilføjer han.

Foreningen Martha i  arbejde ved svenskeren i Nordby Havn

Vadehavets skal sejles i, ikke kun ses på, mener de. Foto: Foreningen Martha.

”De blå stier, kalder vi det. Vadehavet er noget, vi sejler i. Vi ser ikke kun på det. Vi ønsker flere penge til vager og mere oprensning, Det burde på Finansloven, så det ikke hele tiden er afhængigt af de enkelte kommuners økonomi,” tilføjer Torben Korsgaard.
”Hver gang, der er besparelser, så er der sejlrender, der lukkes,” bemærker John,
En ny bekendtgørelse er ved at blive lavet. Den vil Vadehavets Bådeklubber også holde nøje øje med.

Tekst: Finn Arne Hansen

 

Orkan lagde grunden for Jensen & Jensen

Lars-Ole M. Dahl elsker at arbejde med træ, men han er i dag mest den, der får alt til at glide i olie i firmaet.

Da Lars-Ole Møller Dahl satte nøglen i døren til Jensen & Jensen Fanø for 25 år siden, væltede ordrerne ind de første to år på grund af orkanen 3. december 1999

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

ERHVERVSLIV – Lars-Ole Møller Dahl, der snart runder de 62 år, elsker sit virke som tømrermester. Men fredag den 5. april klokken 13 skal der stoppes lidt op. Firmaet og han har nemlig 25-års jubilæum, og det skal fejres ved en reception på Fanø Krogaard med dem, der har lyst til at være med.
”Da jeg startede, var jeg lidt nervøs. Men på grund af orkanen i december 1999, der havde givet mange skader på sommerhusene på Fanø, så væltede det ind med ordrer de første næsten to år. Det lagde et kæmpefundament under firmaet. Vi fik mange kunder, og mange har holdt fast i os,” fortæller han.
Den dag i dag er der stadig masser af arbejde ude i sommerhusområderne, selv om det er stilnet en smule af. Men ordrebogen er fyldt frem til september. Små opgaver kan dog altid klares.

Lars-Ole Møller Dahl, Jensen & Jensen Fanø. Foto: Finn Arne Hansen

Jensen & Jensen Fanø holder til på Nybyvej mellem Nordby og Rindby.

I dag er der 12 ansatte inklusive lærlinge. Og generationsskiftet er på plads. To svende, Troels Brynå og Kim Andersen, har købt sig ind i ejerkredsen og skal købe Lars-Ole helt ud, måske om to år.
”Det er godt at have på plads, og det er to dygtige fyre jeg har fuld tillid til,” siger han.
Jensen & Jensen arbejder med alt, der har med træ og gøre, men efter mange år i marken er Lars-Ole rolle i dag at have kundekontakten, koordinere, indkøbe materialer samt lede og fordele.
”Det er dejligt alsidigt, hvad jeg laver,” konstaterer han.

Firmatradition: Frokosten klokken 9
En af firmatraditionerne, den fælles frokost klokken 9, en vigtig brik i det daglige arbejde.
”Dels er det godt for det sociale sammenhold, og dels kan vi hen over bordet få snakket om det, der skal laves, diverse udfordringer og det, der skal bestilles hjem. Jeg sidder stille og roligt og noterer det hele ned,“ siger jubilaren, der elsker at se, hvordan god planlægning får tingene til at glide i hverdagen.
”Hvis der er nogle svende, der bliver tidligt færdig med en opgave, måske klokken 13, så ved jeg lige, hvad jeg kan sætte dem i gang med.”
At firmaet fik en Gazellepris i 2023 for stor vækst er da også en anerkendelse, han er glad for.
Esbjergenseren Lars-Ole M. Dahl blev tømrerlærling som 16-årig hos Tage Tonnesen i Guldager-Kirkeby, og han har også altid to-tre lærlinge selv. Og de må gerne have lavet andet end at gå i folkeskole. Der er de færreste modne nok, mener han. At starte som 19- eller 20-årig er fint, mener han.
Han er gift for anden gang. Parret har fem sammenbragte børn og fire børnebørn.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Kongen af rørskoven vender tilbage

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Nu er vi kommet temmelig koldt ind i årets første forårsmåned marts, men det afholder ikke en af forårets første rovfugletrækkere rørhøgen i at indfinde sig i Nationalpark Vadehavet igen med vanlig præcision fra vinterkvarterene i Sydeuropa og Afrika. Viber og sanglærker er i dag fejlcastet som forårsbebudere, da de kan ses i Nationalpark Vadehavet alle årets 12 måneder. Men rørhøgen er i hvert fald for deres udsendte en meget personlig forårsbebuder. I de seneste dage er dagligt observeret fem til otte individer fouragerende i det langstrakte rørskovsbælte fra nord til syd, og det skaber indre varme i denne kolde tid.

Mellemstor rovfugl

Rørhøg over Fanø. Foto: Søren Brinch

En gammel han fouragerer over Vadehavets udstrakte rørskove.

Rørhøgen (Circus aeruginosus) er en mellemstor rovfugl med et vingefang på 115-139 centimeter, og med en længde fra næb til halespids på 43-53 centimeter er den større end en musvåge og den største i gruppen af kærhøge. Som hos alle andre rovfugle er hunnen større end hannen. Den er udbredt i det meste af Europa samt en del af Nordafrika og Asien. I Danmark er den som navnet siger er tæt knyttet til områder med udbredt rørskovsbevoksning, hvilket vi har rigtigt meget af her i det sydvestlige hjørne.
I Danmark yngler arten talrigest på øerne og i Øst- og Vestjylland, og den danske bestand er i løbet af de seneste årtier vokset markant, både i antal og udbredelse. Rørhøgen yngler i store dele af Europa, og de største europæiske bestande findes i Mellem- og Østeuropa (BirdLife International 2004).
Fuglene fra Middelhavsområdet overvintrer nær yngleområderne, mens fuglene fra de nord- og mellemeuropæiske bestande i store træk forlader yngleområderne i løbet af efteråret. Rørhøgene fra Nationalpark Vadehavet og det øvrige sydvestjyske er en trækfugl med vinterkvarter i det vestlige Afrika. De ankommer til Danmark i marts-april og forlader landet i august-september.

Tydelig tendens
Fanø Fuglestation har gennem fast trækovervågning af efterårstrækket siden 2017 påvist en meget tydelig tendens.
Når både de gamle og unge rørhøge i slutningen af august og september forlader Fanø trækker de mod sydvest fra Fanøs sydspids mod Sild – ikke mod Mandø og Rømø. Tilsvarende observeres fra Blåvand og fra Rømøs sydspids en sydvestlig trækretning. Trækket videre sydpå gennem Europa for de danske bestande går helt vestpå, og Middelhavet krydses fortrinsvist ved Gibraltar, og fortsætter mod Mali og Senegal. andre finder deres vinterkvarterer i det sydligste Europa eller det nordvestligste Afrika. Denne trækrute benyttes af danske, tyske, engelske og hollandske ynglefugle, hvorimod de finske, østtyske, og i mindre omfang de svenske, benytter en mere østlig rute gennem det centrale Europa, og forlader Europa over Bosporusstrædet eller Malta. Forårstrækket er bare den omvendte tur.
At se rørhøge i alle aldre og dragter forlade Vadehavet på varme augustdage er en oplevelse vi på Fanø Fuglestation nyder at vise vores medlemmer og gæster. Tilsvarende når de kommer tilbage, hvilket vil blive formidlet på vores næste månedstur søndag den 7. april klokken 7. Så følg med her facebook.com/groups/224889424358221

Tekst og foto: Søren Brinch

Top