Redaktør arkiv: Fanø Posten

Fanø Posten 9. september 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Fanø-pigen sætter scenen i helt ny attraktion
  • Borgmester forudser svære forhandlinger om budgettet
  • Upopulær besparelse bliver trukket tilbage
  • Kjeld Nielsen siger farvel til lokalpolitik
  • Lystbådehavnen indgår i budgetforhandlingerne
  • Planen over alle planer – kommuneplanen
  • Formand lover borgermøde om kollektiv trafik
  • Maskerne er slået op til den internationale strikkefestival

Fanø Posten 19. august 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • En rejse til jordens indre
  • Historisk rekordmåned for færgen
  • De er klar til kick-start på Tour de Fanø 2017
  • Ekstraordinært byrådsmøde om kommuneplanen for Fanø
  • Høne-Thyra fik besøg af minister-Thyra
  • En container fyldt med is og udsigt
  • Regn kunne ikke skylle humøret væk på Lindevej

Fanø Posten 5. august 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Minibusser skal måske afløse de 12 meter lange rutebiler
  • Byrådets mødesal har fået en tiltrængt ansigtsløftning
  • Ny spidskandidat på plads hos de konservative
  • Minister indvier hønsehus hos Fanø Plejecenter
  • Med historiens hunde i hælene rundt i Nordby
  • Han laver TV fordi han ikke kan lade være
  • International atmosfære på fodboldskole
  • Årets sommercup kom i mål med endnu en succes

Fanø Posten 22. juli 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Vadehavslisten melder klar til efterårets kommunalvalg
  • Nyt analyseresultat: Alligevel ingen forurening i Nordby Lystbådehavn
  • Højspændingskablet snor sig fra øst til vest tværs over Fanø
  • Dokhavnsbro åbner sig til gavn for Fanø
  • Til Portugal og hjem igen i 2CV med 39 hestekræfter
  • Farverige Fanø-dage trak festglade mennesker til Nordby og Sønderho
  • Fjernvarmekunder får mulighed for at følge varmeregningen online

Fanø Posten 8. juli 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • 20 år med sjov og leg i skoven
  • Dragefestival kan få et løft med flere temaer i fremtiden
  • Ti nye lejligheder på vej ved fiskesø
  • Kun ét firma gav tilbud på affaldsindsamlingen
  • Nybyggeri får dispensation fra lokalplan
  • Massiv blyforurening i del af lystbådehavnen
  • Forfatter og tilflytter: Fanø virker så lille med rummer så meget
  • Bageri bliver til bolsjebutik

Fanø Posten 24. juni 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Ny havneliste gør sig klar til efterårets kommunalvalg
  • Børn må kun lyve når det er nødvendigt
  • Her er en duft af – nordiske pandekager
  • Da mørke skyer trak sig sammen over Fanø Sparekasse
  • Årets Godtfolk-festival klar med solidt musikprogram
  • Ændringer i planlov kan booste sommerhussalget
  • En sjov og ‘vanvittig’ dag ved havnen i Nordby

Fanø Posten 3. juni 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • 2016-regnskabet godkendt med mere end skindet på næsen
  • Fanø Sparekasse blæser med munden fuld af mel
  • Lystbådehavnen i høj sø ved informationsmøde
  • Ny mand ta’r avishatten på…
  • Festival kom flot og tørskoet i land
  • Den nye affaldsplan vedtaget

Fanø Sparekasse må blæse med munden fuld af mel

PENGE – Med et plus i regnskabet for 2016 på blot 166.000 kroner efter skat var det en alt andet end glad og tilfreds direktør for Fanø Sparekasse, Henning Balle, der kommenterede årets gang ved garantmødet for nogle uger siden i Fanøhallen.

Undervejs i sin beretning konstaterede han, at sparekassen står i en situation, hvor den både skal blæse og have mel i munden på samme tid – men han noterede dog også i samme sætning, at det faktisk går ret godt.

Udlån faldende

”I dag er det reelt sådan, at det koster os penge, når kunderne sætter penge ind hos os, mens vi til gengæld tidligere har haft en pæn indtjening ved indlån”, oplyste Henning Balle.

”Samtidig har udlånet i Fanø Sparekasse gennem flere år været faldende, og den 31. august i fjor nåede vi bunden med et udlån på 142 millioner kroner”.

”Siden er udviklingen vendt, og saldoen for vore udlån har løftet sig pænt. I perioden fra den 31. august 2016 til den 28. april 2017 er udlånet steget med 13,24 procent, og alene i 2017 med 6,5 procent til 160,5 millioner kroner.

Direktøren fortalte også, at sparekassen i 2016 havde en nettotilgang på 189 nye kunder. Alene i år har sparekassen fået 95 nye kunder.

”Det er meget glædeligt, at det går fremad for Fanø Sparekasse, men der er stadig lidt malurt i bægeret, fortsatte direktøren.

”36 procent af den samlede udlånsramme i sparekassen er baseret på udlån med svag økonomi. Det er en meget høj andel målt i forhold til andre, konkurrerende pengeinstitutter, og det kræver mange ressourcer af os at servicere disse engagementer”.

Vi gør hvad vi kan

”Vi gør, hvad vi kan, for at begrænse tabene mest muligt – og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe de mennesker, der står bag disse engagementer mest muligt. Målet er naturligvis at samarbejde med kunderne, og heldigvis viser dette samarbejde sig i flere tilfælde at bære frugt.

”Vi skal nok komme igennem den kreditkrise, vi befinder os i – det tager bare tid. I mellemtiden vil sparekassen vokse med en øget tilgang af kunder og større udlån, der baserer sig på god orden i kreditbogen,” lovede Henning Balle.

253 garanter, eller godt hver fjerde af det samlede antal, var mødt op til mødet, der sluttede med et indlæg af B.S. Christiansen, som fortalte om fundamentet for det gode liv.

 

 

En skål for fællesskabet i den lokale sparekasse

Formanden for sparekassens bestyrelse, Jeppe Valbjørn, flankerer her to af de foreninger, der har fået en økonomisk håndsrækning, nemlig – i midten – Lene Kirkegaard fra Fanø Sommerkoncerter og Mette Pettit fra Fanø Gadeteaterfestival.

FERNISERING – 28 lokale projekter fik i 2016 en økonomisk håndsrækning af Fanø Sparekasse. Det  samlede støttebeløb løb op i 293.061 kroner, og så er der jo god grund til både at kippe med flaget og invitere på en kølig drink.

Og det gjorde sparekassens bestyrelse, da den en lun maj-eftermiddag inviterede repræsentanter for de forskellige foreninger, museer og andre, der har fået del i de rare penge, til ’fernisering’ oppe under loftet i lokalerne på Tinghustorvet 55 i Nordby.

Her fortalte sparekassedirektør Henning Balle, at udbetalingen af støttebeløb fortsætter for fuld kraft i 2017. I første kvartal er der udbetalt 72.573,65 kroner, og direktøren forventer, at det samlede beløb i år vil nå op på godt 300.000 kroner.

”For os spiller foreningslivet og fællesskabet på Fanø en stor rolle. Derfor vil vi gerne bakke op om de mange gode tiltag og spændende projekter, der skyder op rundt om på øen, og i dag vil vi altså gerne markere fællesskabet med denne ’fernisering’ for projekterne”, oplyste Henning Balle.

Billeder, malerier, litografier eller andre kunstværker var der dog ingen af ved ’ferniseringen’, der i stedet var tænkt som en hyggestund, hvor giver og modtagere af sponsorpenge kunne mødes og tale sammen om de forskellige projekter.

Ikke alle støtteprojekter blev nævnt ved arrangementet. Men det blev bl.a. nævnt, at der i 2016 er ydet støtte til Fanø Mountainbike, TV Fanø, Rindby Forsamlingshus, tilskud til spinning, Sønderho Erhvervsforening, Ren Ø, Ungdomsskolens skitur, Fanø Badmintonklub, Fanø Vesterland, Fanø Kunstfestival, Fanø Gadeteaterfestival, Fanø Sommerkoncert samt Fanø Skibs- og Dragtsamling.

 

2016-regnskabet godkendt – med mere end skindet på næsen

 

ØKONOMI – De 11 medlemmer af Fanø Byråd har taget endelig, økonomisk afsked med 2016, og det blev ikke så slemt, som nogen måske havde frygtet. Det kommunale regnskab, der blev præsenteret på byrådets møde i maj, viser et overskud på små tre millioner kroner, lidt mindre end det forventede overskud, der var budgetteret til ca. 4,2 millioner kroner

I 2015 var den kommunale økonomi ellers tæt på at blive sendt til tælling. Det blev nødvendigt med både besparelser og en stigning i skatteprocenten, men – ifølge borgmester Erik Nørreby, V – er der udsigt til en stabil økonomi, endda med en stigende kassebeholdning i de kommende år.

”Vi kunne have frygtet nogle kommentarer og løftede øjenbryn fra revisionens side, men ’slipper’ med en opfordring til at fortsætte med en stram økonomistyring, og i det hele taget holde et vågent øje med udgifter contra indtægter i tiden, der kommer,” fortalte borgmesteren ved regnskabets fremlæggelse.

I 2016 har Fanø Kommune arbejdet målrettet med områderne erhverv, turisme og bosætning. Indsatsen har ført til en stigning i antallet af turister og en markant vækst i indbyggertallet, ikke mindst når det handler om børnefamilier.

”Det har især afspejlet sig i salget af byggegrunde samt i interessen for at leje boliger på Fanø,” oplyser borgmesteren, der kunne fortælle, at der i 2016 blev solgt fem byggegrunde.

Desuden er der sat gang i byggemodning og etablering af tilkørselsforhold til udstykningsområdet ved Vesternasen.

”Også udstykningsområdet ved Storetoft er ved at blive byggemodnet, mens det til gengæld ikke har været muligt at imødekomme behovet for lejeboliger.”

På byrådsmødet kom det også frem, at specialområdet for børn og voksne er presset, ikke bare på Fanø, men i landet som helhed. I 2016 blev det derfor nødvendigt med en tillægsbevilling. De penge er dog stort set hentet hjem igen via et mindre forbrug på andre områder. Eksempelvis har der været færre udgifter til flygtninge end forventet – fordi der generelt er kommet færre flygtninge end ventet til Danmark.

På byrådsmødet var der ros til regnskabet fra blandt andre Venstres Dennis Feldberg, der slog til lyd for, at der bliver satset endnu mere på tilflytning og turisme i de kommende år. Til gengæld ønsker han, at det sociale område bliver styret med hård hånd.

Også Miljølistens Niels Heimel roste regnskabet, mens der var mere knubbede ord fra konservative Christian Lorenzen. Han fandt ingen særlig grund til at være stolt af regnskabet, og pegede blandt andet på, at afdrag på en stor lånebyrde har ’låst’ anlægsbudgettet, så det kniber med penge til nye anlæg og investeringer.

Men bortset fra den bemærkning var det et enigt byråd, der kunne godkende regnskabet.

 

 

Top