Flot jagtdag med magert udbytte

Carsten Høgsbjerg fra Thisted fik ram på dagens eneste bytte, en såkaldt ulige 12-ender.

På dagens parade på Skovlegepladsen lå kun en enkelt hjort.

Jagtleder Jan Holm var skuffet over udbyttet på en ellers fin tilrettelagt jagt, der startede ved den nybyggede skovløberbolig med parolen kl. 8.45 og sluttede med parade og pølser ved Skovlegepladsen kl. 14.30.

BILLEDGALLERI: 

(Foto: Kurt Henriksen)

Jagtleder Jan Holm bød om morgenen velkommen til omkring 35 jægere og tilsvarende hundeførere og drivere.

DSC_0888

Jagtleder Jan Holm indskærpede reglerne for jagten og sikkerheden.

Reglerne for dagens jagt blev gennemgået og det blev understreget, at der kun måtte skydes snepper og krondyr og kun én stor kronhjort.

Sikkerheden for jægerne, driverne, gæster i skoven og for hundene blev understreget inden jægerne blev kørt ud til de anviste poster.

Og det lykkedes da også at få ram på en enkelt stor kronhjort, som blev nedlagt af Carsten Høgsbjerg fra Thisted.

Han går normalt på jagt på hjemmebanen i Thy, men var inviteret af nogle lokale jægere til Fanø, hvor han fik ram på en såkaldt ulige 12-ender, der blev anslået til ca. 150 kilo og en alder på fem-syv år.

Selvom vejret var lidt for flot til det store jagtudbytte, var humøret højt, da dagen blev afrundet med grillmad i skovlegepladsens bålhytte.

Læs mere i Fanø Posten 13. februar !

Relaterede artikler

Top