Fanø savner en skiltepolitik

Nedkørslen ved Fanø Bad – kønt er det ikke.

En søgning på Fanø Kommunes hjemmeside med søgeordet ’skiltepolitik’ giver svaret: ’Ingen resultater’.

Ikke overraskende, når man ser ’skilteskoven’ på Fanø. Kreativiteten er stor og opmærksomhedseffekterne mangfoldige, når kommune eller erhvervsdrivende skal gøre opmærksom på sig selv.

Det gælder også de officielle færdselstavler, hvor vi på Fanø har vores ’helt egne’. En problemstilling der er beskrevet i artiklen om de manglende P-vagter på Fanø.

De mange tusinde gæster, der besøger Fanø, skal naturligvis kunne finde rSkilt 1undt på øen, finde frem til overnatningsstedet, oplevelserne, museerne, spisestederne og forretningerne. Virksomheder og forretninger ønsker selvfølgelig også at tiltrække ’strøg-kunderne’ og mange forskellige interessenter vil gerne fortælle om aktiviteter i naturen og på stranden, om mulighederne og om sikkerheden.

Det er ikke lige kønt alle steder, og man kan få den tanke, at det enkelte skilt drukner i ’skilteskoven’. Særligt ved nedkørslerne til stranden er ’skilteskoven’ stor. Fanø Bad bærer især præg af en ikke koordineret opsætning af skilte.

 

Skilte SønderhoVed indkørslen til Sønderho er ’skilteskoven’ både stor og kreativ. Her er det de private erhvervsdrivende, der ønsker opmærksomheden med vejvisning og gode tilbud.

Ifølge udvalgsformand Kristine Kaas Krog er der snart en skiltepolitik på vej sammen med en designguide.

”Det er vigtigt, at vi får en skiltepolitik og en designguide af hensyn til vores kulturmiljøer,” påpeger hun.

”Der er forskellige ønsker, blandt andet fra Sønderho om en anderledes og bedre skiltning, men der er også forskellige opfattelser af, hvad der så skal skiltes med og til.”

Hvad kan vi gøre på stranden?

” Det ser skrækkeligt ud ved Fanø Bad,” indrømmer Kristine Kaas Krog.

”Vi skal samle alle de skilte, der kan samles. Det kunne f.eks. være i forbindelse med strandmøbler og skraldespande, at vi samlede alle informationerne på nogle skilte, der passer ind,” mener hun om en mulig løsning.

”Skiltepolitik og designguide er på ønskelisten og har været det længe, men det er endnu ikke prioriteret politisk.

 

Skilt 2

Top