Redaktør arkiv: Lars H. Olsen

Flygtninge skal bo i pavilloner

Pavillon byggeri fra ABC Pavilloner – kommende pavilloner på Fanø bliver kun i én etage.

 

FLYGTNINGEBOLIG – Fanø Kommune skal skaffe boliger til 12 flygtningefamilier.

Det er ikke muligt i det traditionelle boligmarked, hvorfor midlertidige boliger i form af moderne og tidssvarende pavilloner vil være en mulig løsning, der også vurderes at være økonomisk attraktiv for kommunen.

Økonomi- og planudvalget har på sit møde den 13. juni principgodkendt, at forvaltningen arbejder videre med en pavillonløsning og dens placering.

Op til 36 måneder

Det er forvaltningen vurdering, at der inden for kort tid skal skaffes boliger til indkvartering af 12 familiesammenførte flygtningefamilier.

Boliger der kan danne rammen om disse familiers nye tilværelse på Fanø i op til 36 måneder.

Modulbyggeri_genhusning_ABC_Pavilloner_Fuglebakken (21)

Eksempel på rumopdeling og møblering i et moderne pavillon byggeri.

For ikke at blokere for nye tilflyttere, gennem opkøb af boliger eller leje af private boliger og fordi husleje-
niveauet på Fanø også er højt i forhold til en integrationsydelse, er kommunale midlertidige boliger en løsning, så Fanø Kommune kan løse sin forpligtigelser i henhold til Integrationsloven.

Billigste løsning

Pavillonboliger er som det fremgår at illustrationerne moderne og tidssvarende boliger, der funktionelt og indretningsmæssigt ikke adskiller sig fra andre moderne boliger i Danmark. Bemærk at de viste pavillonløsninger er eksempler.

Forvaltningen vurderer, at en pavillonløsning vil være det billigste for kommunen, der fra statens side kompenseres med 50 pct. af boligudgiften pr. flygtning, dog maksimalt 2.000 kr. pr. måned.

 

54 flygtninge på Fanø p.t.

Med udgangen af april var der på Fanø 54 flygtninge eller familiesammenførte.

Der kan ved etablering af midlertidige boliger til flygtninge dispenseres fra Planlovens bestemmelser om lokalplaner.

Placeringen af pavilloner forventes politisk besluttet i august.

 

 

To kunst-‘tumper’ med KANT

Kerry Harm Nielsen og Anna Gram Sørensen i ‘filialen’ i København. Fotos: PASDesign

Hele artiklen i PDF-format

GALLERI – ’The Island Show’, som Galleri kant kalder deres sommerudstilling i galleriet i Sønderho, har til formål at vise Fanø og øens mange nationale og internationale gæster bredden i Galleri Kants samtidskunst.

Kant 4

Værker udvælges til ‘The Island Show’ i Sønderho

Galleri Kant startede på Fanø i 2004 og Anna Gram Sørensen og Kerry Harm Nielsen glæder sig altid til at vende tilbage til Sønderho og præsentere noget af det bedste som ’filialen i København’ kan præstere af samtidskunst.

”Vi nyder at være ’hjemme’ i Påsken, sommeren og i efteråret, når vi flytter udvalgte værker fra vores galleri i St. Kongensgade til Landevejen i Sønderho,” siger Kerry Harm Nielsen.

”Folk ved, at vi er her i Sønderho. Rigtig mange har en forudsætning for at se nutidskunst og dem møder vi i de perioder, vi er her,” forklarer Kerry Harm Nielsen.

Der er op til 4.000 besøgende henover sommeren i galleriet i Sønderho. Og som Kerry Harm Nielsen anfører, er der mange loyale gæster, som er interesseret i en bred vifte af gode kulturelle tilbud.

”Kant er en del af oplevelsen,” siger han.

”Vi er så markant anderledes, og derved bidrager vi sammen med musikken, Kunstmuseet og den gode mad til oplevelsen – vi gør alle vores til at gøre oplevelsen af Fanø rigere.”

Det personlige møde

Der er i Sønderho mange gode personligt drevne forretninger, påpeger Kerry og understreger vigtigheden af det personlige møde, engagementet og kvaliteten.

”Vi står bag produktet og de oplevelser, folk får gennem det personlige møde.  Det er vigtigt og godt. Hele miljøet i Sønderho har kant,” understreger han.

Kerry definerer Sønderho som et sted med særlige kræfter, og det er noget folk fornemmer påpeger han.

”Kunstner og initiativtager til flisesamlingen Jørgen von Hahn har engang sagt: ’Sønderho er det ejendommeligste sted på jorden’. Og selv om han overdriver, så har han ret!

Sådan en lille flække så langt væk fra hovedvejen – og den hænger sammen. Med børnehave, museer og forskellige institutioner. Der er stærke kræfter, der genererer nye kræfter, og det trækker folk til,” understreger Kerry Harm Nielsen.

To tumper fra Fanø

Anna Gram Sørensen og Kerry Harm Nielsen flyttede til Sønderho i 1997, og de har bare kunnet se udviklingen. Set hvordan de selv og andre har bidraget til det Sønderho, der er i dag.

”I København er vi dem fra Vestkysten. Vi har ikke forandret os. Vi er stadig de to ’tumper’, der flyttede fra Fanø og åbnede et galleri tæt ved Kongens Nytorv,” smiler Kerry.

Han fortæller, at galleriet i København var og er en nødvendighed for at være en del af den internationale kunstverden.

Kant 7”Beslutningen om at flytte til København var alene begrundet i forretningen. At komme tættere på det internationale kunstmiljø,” forklarer Kerry, der understreger, at København som kunstbrand er vokset voldsomt gennem de seneste ti år.

Trine Boesen – hvis værker også kan ses hos Galleri kant denne sommer – bebor ’Malerhuset’ i Sønderho samtidig med, Galleri Kant har åbent i Sønderho. ’Malerhuset’ kan lejes af udøvende billedkunstnere og administreres af Billedkunstnerforbundet. Huset var tidligere Carl-Johan Forsbergs atelier, og flere af hans værker findes på Fanø Kunstmuseum.

”Fotografen Stig Stasig vil også være på øen denne sommer. Han arbejder på en fotografisk serie om Fanø, som vi forhåbentlig kan præsentere næste år,” fortæller Kerry Harm Nielsen.

Galleri Kant udstillingen ’The Island Show’ er en præsentation af, hvad Galleri Kant byder på her og nu, og den er åben frem til den 7. august.

 

Kan Fanø bevare sin selvstændighed?

Hele artiklen i PDF-format

SELVSTÆNDIGHED – Er der fælles træk mellem 1741 og 2016? Og kan Fanø bevare sin selvstændighed i fremtiden?

Svaret er ja til begge spørgsmål, når man spørger de politiske partier i byrådet. Der er nuancer, men der er ingen tvivl om, at den selvstændighed, Fanø fejrer ved 275 års jubilæet den 10. juli, fortsat er forankret hos politikerne.

DSC_2040 kopi

Selvstændighed, ansvarlighed, samarbejde er nogle af de ord, som politikerne benytter om Fanø i fortid, nutid og fremtid.

Kaster sig ud i det

Kristine Kaas Krog (L) udtrykker det som ’charmerende storhedsvanvid’, når hele Fanø kaster sig over udfordringerne.

Det gjorde man i 1741, hvor man i Nordby var blevet enige om, at Niels Sørensen på samtlige beboeres vegne skulle tage til auktionen i Ribe, og i Sønderho udpegede man Sonnich Jensen Møller som fælles repræsentant.

Med en delegation fra Nordby tager Niels Sørensen til Sønderho og sammen med Sonnich Jensen og en tilsvarende delegation fra Sønderho sejler de med Sonnich Jensens everts ’Karen’ til Ribe, som Per HofmanFanø folkeafstemning badges1 copyHansen beskriver det i en af sine historiske artikler om Fanø.

Og Fanø gjorde det igen i april 2005 ved den vejledende folkeafstemning om Fanøs fortsatte selvstændighed. En afstemning hvor henved 62 pct. stemte for fortsat selvstændighed.

DSC_2142 kopiGjorde det igen i 2005

”Vi havde frihedstrangen i 1741. Vi ville bestemme selv og skabe vores egne muligheder. Det ville vi dengang, og det viste vi igen ved den vejledende afstemning om fortsat at være en selvstændig kommune i april 2005”, siger borgmester Erik Nørreby (V).Fanø folkeafstemning badges2

Både i 1741 og i 2005 var det vigtigt at vise, at vi ville og kunne tage ansvar.

Tidligere borgmester Kjeld Nielsen (C) er ikke helt enig i, at man kan sammenlige 1741 og nu.

”Vi fik i 1741 nogle rettigheder, som ellers dengang var forbeholdt købmændene i Ribe og Varde. Hvis Fanø i dag var en del af en større kommune, ville friheden være den samme for borgerne på Fanø som andre steder. Vores samfund er fortsat præget af frikøbet i 1741. Søfarten og den velstand, den bragte med sig, har formet os,” siger Kjeld Nielsen
Kulturelle rammer

”For mig er borgernes trivsel det vigtigste, og det skal ikke været styret af en bestemt kommunal organisation,” understreger Kjeld Nielsen.

”Det handler om at have friheden til at skabe de kulturelle rammer, der tiltrækker borgere og turister,” understreger Niels Heinel (M) formand for Børne- og Kulturudvalget.

”De kreative og udøvende kunstnere er tilstede på Fanø, og de tiltrækker andre kunstnere og kulturmidlerne.”

At det ’charmerende storhedsvanvid’ også er tilstede på kultursiden understreges af Niels Heinel.

”Fanø er den kommune, målt per indbygger, der modtager flest af de 300 mio. kr., der årligt uddeles, som personlige tildelinger til kunstnere.”

”Når udfordringerne eller mulighederne er der, så er det ’op på hesten’. Vi tager ansvar og er aktive sammen.”

Det er også nødvendigt for at møde fremtidens udfordringer.

DSC_0958 kopi

”Vi skal fortsat udvikle Fanø og have nye borgere. Turismen skal udvikles bæredygtigt, og hele tiden skal der arbejdes med de økonomiske forhold. Tingene bliver ikke nemmere, og der skal løses mange udfordringer,” påpeger Karen Jeppesen (F).

Styrken i det små

”Det skal vi nok også få gjort gennem samarbejde, sammenhold og ansvar. Det var nøgleordene tilbage i 1741, og det er de stadig,” understreger hun.

”Jeg tror, Fanø vil overleve som selvstændig kommune i en overskuelig fremtid,” siger Johan Brink Jensen (A), formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Fanø folkeafstemning badges3”Vi har styrken ved at være lille, og jeg forventer, at lovgivningen gør, at Fanø fortsat kan eksistere som selvstændig kommune. Jubilæumsprogrammet er også et godt billede på et stærkt kulturliv og mange frivillige, der gerne vil bidrage. Vi har en stor ressource i de mange kreative mennesker, der bor på Fanø. Vi har grundlaget til fortsat at udvikle os,” påpeger Johan Brink Jensen.

At Fanø kan og vil selv, er et udsagn, som går igen hos alle politikerne.

Selvsikre øboere

Kjeld Nielsen nævnte, at Fanø i 2005 fik et godt økonomisk grundlag at være selvstændige på. Flere nævner mangfoldigheden af ressourcer og energi, der er blandt alle, og andre peger på, at Fanø er privilegeret af den geografiske placering med Esbjerg 12 minutter væk.

”Det gør måske, at vi er nogle selvsikre øboere,” spørger Kristine Kaas Krog filosofisk.

Svaret er nok, at alle på Fanø i 2016 viser ansvarlighed og samarbejde for hele tiden at skabe de bedste rammer for ’det gode liv’ på Fanø og sikre den fremtidige selvstændighed – lige som i 1741.

 

 

Erik Nørreby

Borgmester Erik Nørreby (V)

Fanø vil fortsat være en selvstændig kommune. Ånden fra 1741 og 2005 er der stadig.

 

 

 

 

 

 

 

Kristine Kaas Krog copyKristine Kaas Krog (L)

 

Vi har et ‘charmerende storhedsvanvid’, når hele Fanø kaster sig over udfordringerne.

 

 

 

 

 

 

Johan Brink Jensen

Johan Brink Jensen (A)

 

Vi er en selvstændig kommune i en overskuelig fremtid.

At være lille er styrken.

 

 

 

 

 

Niels Heinel

Niels Heinel (M)

 

Selvstændighed er friheden til at skabe de kulturelle rammer der tiltrække nye borgere.

 

 

 

 

 

 

Kjeld Nielsen

Kjeld Nielsen (C)

 

Borgernes trivsel er vigtigst og skal ikke været styret af en
bestemt organisation.

 

 

 

 

 

Karen Jeppesen

Karen Jeppesen (F)

 

Nøgleordene for Fanø som samfund var og er samarbejde, sammenhold og ansvar.

 

 

 

 

Badeland får sidste chance

BADELAND – Ejerforeningen og bestyrelsen bag det gamle Hotel Fanø Bad på Strandvejen 52 forsøger nu for sidste gang at få gang i dét, der engang var et aktivt badeland. Samtidig er der planer om et mindre wellness område.

”Vi har planer om et lille bassin under bygningen mod Strandvejen. Vi håber at kunne åbne det som et wellness bassin i 2017,” fortæller Jonna Backer, der er formand for ejerforeningen.

”Det er desværre endnu ikke lykkedes os, at få det gamle badeland aktiveret igen,” supplerer medlem af bestyrelsen Magne Lundgaard.

Ejerforeningen og bestyrelsen vil forsøge at få genskabt badelandet på en eller anden facon – én gang mere. Drømmen om et ’badeland’ som i gamle dage lever stadig med wellness og saltvandsbade.

Fanø Badeland 02

For en ikke-fagmand ser badelandet ud til kun at mangle vand og glade gæster.

”Vi håber, det lykkes, ligesom det nu er lykkedes at forpagte restauranten ud,” understreger Jonna Backer.

Lykkes det ikke, vil man forsøge at finde alternativ brug af området. Siden ejerforeningen for Ferielejlighederne Fanø Bad overtog ejerandelen fra Bjarne Bøeg Jensen, Dayz Resorts i 2014, er gardinerne ikke længere trukket for. Der er sket mange ting, og der er planer for flere, fortæller Jonna Backer og Magne Lundgaard.

Frygter nyt forfald

”Facaderenovering af de bagerste bygninger, vedligeholdelse af vinduespartier, maling af tennishallen og en ny reception,” nævner Jonna Backer.

”Legeplads og solterrasse ved grillhuset er der også kommet til.”

Den største udfordring for det gamle Hotel Fanø Bad er dog de 66 lejligheders status som hotellejligheder. Ejerforeningen frygter et nyt forfald, da lejlighederne i princippet er usælgelige, fordi de ikke kan belånes med status som hotellejligheder.

”Hvis ikke generationsskiftet i ejerkredsen lykkes de kommende år, så vil det hele forfalde stille og roligt,” påpeger Jonna Backer.

”En enig generalforsamling besluttede derfor i 2014 igen at søge Fanø Kommune om ændret status, så lejlighederne fik status som sommerhuse,” siger Magen Lundgaard.

”Selvom alle andre lejligheder i Fanø Bad området har sommerhusstatus, fik vi igen afslag.”

Af 2014 udvalgs- og byråds referaterne, begrundes afslaget med, at Hotel Fanø Bad er det eneste tilbageværende hotel i Fanø Bad og med henvisning til områdets historiske karakter.

”Vi kæmpede videre og påklagede byrådets afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet, som behandler den slags sager. De gav kommunen medhold, men vi mener, at deres afgørelse bygger på forkerte oplysninger og fører nu retssag med Natur- og Miljøklagenævnet,” slutter Magne Lundgaard.

De eneste bygninger i Fanø Bad, der fortsat har status som hotel er Hotel Fanø Bad, bedre kendt som ’badeland’.

Ønsket om ændret status er ikke af ny dato. Af de politiske referater fra juni 2010 fremgår, at ‘Fanø Kommune er sindet at behandle en generalforsamlingsbestemt anmodning positivt (om statusændring, red.), hvis anmodningen foreligger inden udgangen af 2011’.

Det skal understreges, at det nuværende byråd ikke er bundet af en sådan tidligere tilkendegivelse, og at ’udløbsdatoen’ også er overskredet med mere end fire år.

 

Perfekt vejr til dragefestival

DRAGENDE – Mere end 5.000 drage entusiaster fyldte stranden fra Fanø Bad og så langt sydover, øjet kunne række. Et imponerende og dragende syn hele ugen og de fleste af dagene med perfekt drageflyvnings vejr. Traditionen tro blev den årlige fest i Fanø Rideklubs ridehal et tilløbsstykke.

DSC_6375

DSC_6385For 32. gang var der organiseret dragefestival på Fanø. Wolfgang Schimmelpfennig fra Hamborg kom i 1985 til Fanø sammen med nogle venner for at flyve med drager. Han besluttede at vende tilbage de følgende år, og inviterede nogle venner med. Siden er antallet af deltagere bare vokset og vokset til dét, der i dag betegne som ’Verdens største dragefestival’.

Aftenfest lørdag

Udover at tilbringe dagene på stranden, samledes mange af drageflyverne lørdag aften til den traditionelle fest. En fest hvor der blandt andet bortauktioneres drager, og beløbet går ubeskåret til velgørende formål.

DSC_2470Viceborgmester Marius Nielsen bød velkommen og glædede sig over de mange deltagere samt de mange endagsgæster, som dragefestivalen også tiltrak til Fanø.

Festaftenen bruges også til at takke mange af de involverede parter for deres indsats.

”Traditionen tro vil vi også i år give en æresgave til en person, som har gjort en særlig stor indsats. Juryen har udpeget Reinar Kregovski, der har været med alle årene,” rundede Marius Nielsen sin tale af.

”Fra Danibo, Fanø Kommune og VisitFanø vil vi gerne udtrykke en stor tak for de mange år, hvor du har været en af de bærende kræfter bag ’Kite Fliers Meeting’ på Fanø,” fortsatte Hanne Thyssen, Danibo rettet til Reinar Kregovski.

Et Mekka for drager

”Du har din store andel i, at Fanø er kommet på verdenskortet som et Mekka for drageflyvere og gjort, at øen er blevet et spændende og interessant sted at besøge i juni.”

Blandt festdeltagerne var også Fredhelm og Marlies Timmermann fra Eckernförde.

”Vi kom her første gang til dragefestival i 1993 og har med hvert år lige siden.

Vi sætter pris på roen! Her er ingen larm og ballade, og vi kommer gerne til Fanø flere gange om året, hvor vi altid bor på Larses Toft,” fortæller Hr. og Fru Timmermann.

 

 

Fanø naturbad kan blive en helt ny attraktion

Foto: Polyplan GmbH./Junckerhaven

Hele artiklen i PDF-format

BÆREDYGTIGT – Siden badelandet i Fanø Bad lukkede for flere år siden, har det været et ønske fra de mange brugergrupper, herunder turisterne, at få bygget en svømmehal på Fanø.

Nu kan det ønske måske realiseres – på en helt anden måde end tidligere tænkt, viser et nyt projektforslag, som nu skal behandles politisk.

Friluftsbadet i tyske Zeven. Filter med vandplanter er en del af svømmeoplevelsen.

Friluftsbadet i tyske Zeven. Filter med vandplanter er en del af svømmeoplevelsen.

I stedet for en traditionel svømmehal kan der anlægges et bæredygtigt naturbad, der både kan tilbyde motionisten de ønskede faciliteter og samtidig blive en ny attraktion på Fanø. Naturbadet kan etableres i flere faser og overdækkes helt eller delvist, alt efter ønsker, behov og økonomi.

Med den rette placering og udformning kan et naturbad på Fanø også markedsføre øen – både overfor tilflyttere og turisterne, viser erfaringer fra lignende anlæg i udlandet.

Positive politikere

På et orienteringsmøde for byrådet i maj præsenterede Lars Juncker fra virksomheden Junckerhaven ApS konceptet og økonomien bag et biologisk renset naturbad på Fanø.

SAMSUNG CSC

Ruds Vedby Friluftsbad på Sjælland, indviet i 2015, er det første danske eksempel på et bæredygtigt, offentligt friluftsbad. Motionsbassin i forgrunden og børnebassin bagest adskilt af badebro af FSC-mærket træ. Foto: Junckerhaven Aps./Polyplan.

Det skete bl.a. på basis af tal og erfaringer fra Friluftsbadet i Ruds Vedby på Sjælland, der blev indviet i maj 2015. Badet i Ruds Vedby er det første danske eksempel på et bæredygtigt offentligt svømmebad, der er dimensioneret til 400 daglige gæster.

Bæredygtigt fordi energiforbruget sammen med vandforbruget er reduceret væsentligt. Og bæredygtigt fordi der ikke tilsættes kemikalier i form af klor, syre og salte til det recirkulerede badevand.

 

Bæredygtigt bad

Anlægsøkonomien er attraktiv og badets biologiske vandrensning koster omkring 50 kr. om dagen i drift. Foreløbig har ideen fået en positiv modtagelse hos flertalsgruppen i byrådet, erfarer Fanø Posten.

hallenberg_pano_4987

Natur-Bad Zeven i Tyskland. Eksempel på landskabsarkitektur tilpasset lokale forhold.

”Jeg er glad for, at der nu findes muligheder for svømmebade, hvor bæredygtigheden også passer til Fanøs placering i Nationalparken,” siger Kristine Kaas Krog formand for Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget, der var initiativtager til mødet.

”Jeg forventer, at byrådet bevilger økonomien til, at vi kan få lavet en forundersøgelse, der belyser mulighederne og den samlede økonomi for et biologisk renset naturbad på Fanø.”

”Når forundersøgelsen er på plads, skal den være basis for inddragelsen af borgere og sommerhusejere i det videre forløb,” understreger Kristine Kaas Krog.

Søren Borup, byggesagkyndig og projektleder Sorø Kommune – der siden ideen blev født i Ruds Vedby har været involveret i projektet – er vildt begejstret for løsningen.

”Folk elsker at komme i badet. Det er en god fornemmelse for kroppen at hoppe i. Ingen klor og ingen salt,” fortæller Søren Borup begejstret.

”De største udfordringer har været andre myndigheder, der har stillet mængder af krav – som alle er opfyldt!

”Det er det første offentlige anlæg i Danmark, så derfor følger både Naturstyrelsen og Sundhedsstyrelsen det nøje. Vi har fået en to-årig tilladelse til at drive svømmeanlægget med biologisk rensning. Vi er et år inde i perioden og forventer næste år at få en ny to-årig tilladelse, før vi kan gøre badet permanent,” fortæller Søren Borup.

 

27-30 mio. kr.

Spurgt til de økonomiske forhold oplyser projektlederen, at det koster 50 kr. i døgnet at drive svømmeanlægget. Kommunens anlægsudgift i Ruds Vedby var begrænset til cirka fem mio. kr., hvilket bl.a. skyldes et stort økonomisk tilskud som følge af den store energibesparelse, der kunne opnås i forhold til det tidligere traditionelle friluftsbad.

Ifølge Junckerhaven kan et tilsvarende nøglefærdigt biologisk renset anlæg til 400 daglige gæster på Fanø – alt afhængig af placeringen – etableres for anslået 27-30 mio. kr. inklusive overdækning.

I Østrig, Schweiz og Tyskland er der etableret omkring 220 større friluftsbade efter samme princip med op til 5000 daglige besøgende.

 

Vandrensning principskitse

Biologiske filtre i Ruds Vedby Friluftsbad. Foto: Junckerhaven Aps./Polyplan GmbH.

Tid, tilladelser og megen teknik

DISPENSATIONER – Bade med biologiske rensning – også kaldet svømmesøer – er et relativt nyt fænomen i Danmark.

Det specielle ved bade med biologisk rensning er, at badevandet ikke desinficeres med klor eller lignende, da rensningen af vandet kun foregår med mekaniske og biologiske filtre.

Men det kræver Naturstyrelsens dispensation fra kravet om konstant desinfektion.

Søren Borup fra Sorø Kommune oplyser, at kommunen i 2014 fik dispensation til at opføre friluftsbadet i Ruds Vedby med biologisk rensning.

Badet er det første friluftsbad i Danmark dimensioneret efter tyske retningslinjer – da der ikke p.t. findes danske regler på området.

Filteranlægget består af tre filtre; et overrislet bundfilter, et nedsænket filter og et filter med vandplanter.

På fotoet af filteranlægget i Ruds Vedby herover ses vandplantefilteret forrest, i midten det nedsænkede filter og bagerst det overrislede bundfilter. Fotoet er fra indvielsen, hvor planterne endnu ikke var vokset op.

SAM_1029

Naturbad Froschloch i tyske Dortmund – flot anlagt i storby park.

I et anlæg med biologisk rensning indeholder badevandet ikke desinfektionsmidler. Derfor skal der være større fokus på hygiejnen i forbindelse med brugen af anlægget.

  • Det maksimale antal badegæster må ikke overskrides
  • Vandtemperaturen må ikke overstige 23 grader
  • Der skal foreligge en beredskabsplan for opkast og fækale uheld
  • Ved evt. forurening af badevandet skal badet lukkes i en-to dage

I Ruds Vedby er der krav om en ugentlig kontrol af badevandet og udgifterne løb op i ca. 150.000 kr. for indkøringen og den første sæson.

”Det tog næsten to år og mange drøftelser med Naturstyrelsen at få alle tilladelser og dispensationer i hus,” fortæller Søren Borup.

”Vi har i Sorø gjort forarbejdet, så mon ikke det bliver nemmere og hurtigere, at få tilladelserne på plads ved det næste anlæg et sted i Danmark?”

Det er Fanø og Esbjerg kommuner, der er myndigheder på området, og de skal udarbejde dispensationen til anlægget i henhold til svømmebadsbekendtgørelsen. Dispensationen vil indeholde en lang række krav til brugen og driften af anlægget og skal fornys efter to år.

Læs også vores leder: “Svøm hele vejen – i enighed!” 

 

Leder: Svøm hele vejen – i enighed!

LEDER – Der tegner sig spændende muligheder for et ’win-win-win-win’ projekt, med et biologisk renset svømmebad/naturbad på Fanø.

Win – fordi vi savner svømmefaciliteter ’på land’ på Fanø.

Win – fordi et 100 pct. bærerdygtigt anlæg passer til Fanøs beliggenhed midt i en nationalpark og som nabo til UNESCO’s verdensarv.

Win – fordi Fanøs attraktionsværdi vil øges for både borgere, sommerhusejere og turister.

Win – fordi økonomien er mere attraktiv end en traditionel svømmehal.

Sagen er nu på byrådets dagsorden. Der søges bevilget midler fra byrådets såkaldte ’udviklingspulje’ til de indledende undersøgelser og økonomiske beregninger. Det er nødvendigt med et godt grundlag at arbejde videre fra.

Men – der bør ikke gå politik i denne sag!

Et naturbad er en helt oplagt mulighed for Fanø.

En mulighed for at skabe et bæredygtigt, attraktivt tilbud til alle, der bor på eller besøger Fanø.

Byrådet skal sætte retningen og alle gode kræfter – hele øen rundt og også udenfor – skal støtte op om projektet.

Vi skal ikke forvente, at der står en række fonde klar, men vi skal selvfølgelig afsøge mulighederne.

Til gengæld bør vi forvente, at f.eks. Nationalpark Vadehavet, SE (Syd Energi), Region Syddanmark og Dansk Kyst- og Naturturisme vil støtte op med midler til et naturbad på Fanø sammen med potentielle EU-programmer. Projektet er oplagt, for der kan skabes noget helt særligt midt i Nationalpark Vadehavet.

Og sammen skal vi lykkes med at forene alle de mange forskellige interesser!

Fra sommerhusejerens ønske om at gøre sit sommerhus mere attraktivt. Nationalparkens interesse i at bidrage til bæredygtige løsninger midt i naturen. Syd Energis interesse i at deltage i energirigtige løsninger og ikke mindst alle vi Fanøboeres interesse i at øge livskvaliteten.

Erfaringerne fra Ruds Vedby i Sorø Kommune er yderst positive, men det tager også sin tid at få alle de nødvendige godkendelser og tilladelser på plads. Her har Sorø Kommune gjort sig mange erfaringer, som Fanø kan drage fordel af.

Så hvorfor ikke besøge det biologisk rensede friluftsbad i Ruds Vedby? Få syn for sagn og skabe relationerne, så vi ’hurtigt’ kan komme videre med et projekt, der på alle måder vil være af stor værdi for Fanø!

Det bør lykkes denne gang at være enige om at ’svømme hele vejen – sammen.’

Hvad der er godt for borgerne, bør også være godt for turisterne og omvendt – hele øen rundt!

Læs også artiklen: “Fanø naturbad kan blive en helt ny attraktion”

Dragefestival har givet turismen et kæmpe løft

Foto: VisitFanø

TURISME – Verdens største dragetræf letter igen denne uge og giver både et smukt syn på himlen og flotte tal for turismen. Festivalen startede i det små ved en tilfældighed, men betydningen har haft stor effekt for Fanø – hele øen rundt.

”Hvis ikke Wolfgang Schimmelpfennig fra Hamborg var kommet til Fanø sammen med nogle venner for at flyve med drager i 1985, havde vi slet ikke de mange turister på Fanø, som vi har i dag,” påpeger borgmester Erik Nørreby.

Wolfgang Schimmelpfennig besluttede at vende tilbage de følgende år og invitere da nogle venner med. Siden er antallet af deltagere bare vokset og vokset.

146_4653 (2) uden rød plet

Wolfgang Schimmelpfennig og hans ven Rainer Kregovski, er fortsat med i organiseringen af festivalen sammen med amerikanske Scott Skinner.

Lokalt er det primært Hanne Thyssen fra Danibo feriehusudlejning og Poul Therkelsen fra VisitFanø, der står bag festivalen.

”At de – måske lidt tilfældigt – lagde deres besøg på Fanø i uge 25, har betydet, at sæsonen generelt er forlænget med to til tre uger,” fastslår borgmesteren.

Ifølge Hanne Thyssen fra Danibo er weekenden i uge 25 den weekend på hele året med flest ankomster.

”Dragefestivalen slår alle andre uger og mange af drageflyverne bliver i 14 dage,” fortæller Hanne Thyssen.

 

5000 drager

Fanø er kendt blandt drageentusiaster i hele verden, som et af de bedste steder at flyve med drager. Ifølge VisitFanø afholdes verdens største dragetræf ’Fanø International Kite Fliers Meeting’ på Fanø, hvor henved 5000 drageflyvere mødes og skaber en fest, der ikke findes mange til andre steder i verden.

Fra denne weekend (11-12. juni) og 14 dage frem, er der masser af drager i luften over Fanø, hvor den officielle 32. Fanø International Kite Fliers Meeting festival kulminerer i dagene 16-19. juni.

IMG_3692

Fantasifigurer

Det er et helt fantastisk syn at se så mange drager på én gang. Fra traditionelle drager til store fantasidyr, og mange af dragerne er hjemmelavede.

Fanø er for drageflyvere, hvad Klitmøller er for surferne – det er ’stedet’, man bare skal besøge. Det gælder også de professionelle drageflyvere, hvor mange møder op for at deltage i dragefesten sammen med alle amatørerne.

 

‘Saloonen’ genåbnet i Sønderho

RECEPTION – ”Når man kommer til Sønderho, kunne man godt nogle gange, godt føle sig hensat til en støvet western by, med øde gader og mørke vinduer. En døende by uden fremtid. En døende by, hvor selv saloonen har skænket sin sidste whisky, den sidste cigar er røget og den sidste stamgæst lagt i graven,” sådan indledte borgmester Erik Nørreby sin tale ved (gen)åbningen af Nanas Stue i Sønderho. den 1. juni.

 

”I dag er ikke en god dag at dø, nej, det er en god dag for Sønderho. Saloonen åbner igen. Nanas Stue, et bevis på byens levedygtighed. Et stort skridt i den rigtige retning for byens liv, byens kultur, byens musikliv, et samlingssted for lokale, et samlingssted for øens turister og ikke mindst – et savnet samlingssted for alle.”

Det blev understreget af de mere end 200 gæster, der i løbet af eftermiddagen nød det gode vejr, de gode vine og den kolde fadøl. Køkkenet med Edel Palle i spidsen serverede små spændende retter.

Tove de Fries og Malene Beck sørgede for de musikalske toner.

 

 

Godtfolk Festival præsenterer stærkt program

FOLKFESTIVAL – Wolfstone fra det skotske højland var blot et af de mere end 16 koncerter, som en af hovedkræfterne bag Godtfolk festivalen Nils Thorlund præsenterede, ved Godtfolk festivalen ’program release’ på Nanas Stue lørdag den 3. juni.

”Wolfstone er et skotsk band, der med en vellykket kombination af traditionelle instrumenter, først og fremmest violin og skotsk sækkepibe, kan blæse ’Striens vægge omkuld fredag den 9. september, fortalte Nils Thorlund.

Godtfolk Festival 02Et andet band, der ifølge Nils Thorlunds også vil fylde rummet, denne gang i Sønderho Forsamlingshus lørdag, er 10-mands orkesteret ’Spöket i Köket’, der med violin, harmonika, fløjter, klaver, guitar, mandolin, fodtramp med mere og krydret med en blæsersektion vil levere musikalsk energi inden det traditionelle Sønderho Bal.

Det er 14. gang, der er Godtfolk, og programmet er igen i år spækket med spændende navne inklusive en temaaften ’Dengang i 70’erne’, hvor det er Sand på Gulvets musik og karriere, der er udgangspunktet.

”Krydret med anekdoter samt billed- og lydmateriale fra den gang,” lover Nils Thorlund.

Herudover er der koncert i Sønderho Kirke med ’tilstedeværende musikere’ og i Nordby Kirke koncerten ’Regnens Harpe’ med Alan Klitgaard Band, der fortolker Halfdan Rasmussen.

 

 

Top