Godtfolk Festival præsenterer stærkt program

FOLKFESTIVAL – Wolfstone fra det skotske højland var blot et af de mere end 16 koncerter, som en af hovedkræfterne bag Godtfolk festivalen Nils Thorlund præsenterede, ved Godtfolk festivalen ’program release’ på Nanas Stue lørdag den 3. juni.

”Wolfstone er et skotsk band, der med en vellykket kombination af traditionelle instrumenter, først og fremmest violin og skotsk sækkepibe, kan blæse ’Striens vægge omkuld fredag den 9. september, fortalte Nils Thorlund.

Godtfolk Festival 02Et andet band, der ifølge Nils Thorlunds også vil fylde rummet, denne gang i Sønderho Forsamlingshus lørdag, er 10-mands orkesteret ’Spöket i Köket’, der med violin, harmonika, fløjter, klaver, guitar, mandolin, fodtramp med mere og krydret med en blæsersektion vil levere musikalsk energi inden det traditionelle Sønderho Bal.

Det er 14. gang, der er Godtfolk, og programmet er igen i år spækket med spændende navne inklusive en temaaften ’Dengang i 70’erne’, hvor det er Sand på Gulvets musik og karriere, der er udgangspunktet.

”Krydret med anekdoter samt billed- og lydmateriale fra den gang,” lover Nils Thorlund.

Herudover er der koncert i Sønderho Kirke med ’tilstedeværende musikere’ og i Nordby Kirke koncerten ’Regnens Harpe’ med Alan Klitgaard Band, der fortolker Halfdan Rasmussen.

 

 

Top