Foto: Polyplan GmbH./Junckerhaven
BÆREDYGTIGT – Siden badelandet i Fanø Bad lukkede for flere år siden, har det været et ønske fra de mange brugergrupper, herunder turisterne, at få bygget en svømmehal på Fanø.
Nu kan det ønske måske realiseres – på en helt anden måde end tidligere tænkt, viser et nyt projektforslag, som nu skal behandles politisk.
Friluftsbadet i tyske Zeven. Filter med vandplanter er en del af svømmeoplevelsen.
I stedet for en traditionel svømmehal kan der anlægges et bæredygtigt naturbad, der både kan tilbyde motionisten de ønskede faciliteter og samtidig blive en ny attraktion på Fanø. Naturbadet kan etableres i flere faser og overdækkes helt eller delvist, alt efter ønsker, behov og økonomi.
Med den rette placering og udformning kan et naturbad på Fanø også markedsføre øen – både overfor tilflyttere og turisterne, viser erfaringer fra lignende anlæg i udlandet.
Positive politikere
På et orienteringsmøde for byrådet i maj præsenterede Lars Juncker fra virksomheden Junckerhaven ApS konceptet og økonomien bag et biologisk renset naturbad på Fanø.
Ruds Vedby Friluftsbad på Sjælland, indviet i 2015, er det første danske eksempel på et bæredygtigt, offentligt friluftsbad. Motionsbassin i forgrunden og børnebassin bagest adskilt af badebro af FSC-mærket træ. Foto: Junckerhaven Aps./Polyplan.
Det skete bl.a. på basis af tal og erfaringer fra Friluftsbadet i Ruds Vedby på Sjælland, der blev indviet i maj 2015. Badet i Ruds Vedby er det første danske eksempel på et bæredygtigt offentligt svømmebad, der er dimensioneret til 400 daglige gæster.
Bæredygtigt fordi energiforbruget sammen med vandforbruget er reduceret væsentligt. Og bæredygtigt fordi der ikke tilsættes kemikalier i form af klor, syre og salte til det recirkulerede badevand.
Bæredygtigt bad
Anlægsøkonomien er attraktiv og badets biologiske vandrensning koster omkring 50 kr. om dagen i drift. Foreløbig har ideen fået en positiv modtagelse hos flertalsgruppen i byrådet, erfarer Fanø Posten.
Natur-Bad Zeven i Tyskland. Eksempel på landskabsarkitektur tilpasset lokale forhold.
”Jeg er glad for, at der nu findes muligheder for svømmebade, hvor bæredygtigheden også passer til Fanøs placering i Nationalparken,” siger Kristine Kaas Krog formand for Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget, der var initiativtager til mødet.
”Jeg forventer, at byrådet bevilger økonomien til, at vi kan få lavet en forundersøgelse, der belyser mulighederne og den samlede økonomi for et biologisk renset naturbad på Fanø.”
”Når forundersøgelsen er på plads, skal den være basis for inddragelsen af borgere og sommerhusejere i det videre forløb,” understreger Kristine Kaas Krog.
Søren Borup, byggesagkyndig og projektleder Sorø Kommune – der siden ideen blev født i Ruds Vedby har været involveret i projektet – er vildt begejstret for løsningen.
”Folk elsker at komme i badet. Det er en god fornemmelse for kroppen at hoppe i. Ingen klor og ingen salt,” fortæller Søren Borup begejstret.
”De største udfordringer har været andre myndigheder, der har stillet mængder af krav – som alle er opfyldt!
”Det er det første offentlige anlæg i Danmark, så derfor følger både Naturstyrelsen og Sundhedsstyrelsen det nøje. Vi har fået en to-årig tilladelse til at drive svømmeanlægget med biologisk rensning. Vi er et år inde i perioden og forventer næste år at få en ny to-årig tilladelse, før vi kan gøre badet permanent,” fortæller Søren Borup.
27-30 mio. kr.
Spurgt til de økonomiske forhold oplyser projektlederen, at det koster 50 kr. i døgnet at drive svømmeanlægget. Kommunens anlægsudgift i Ruds Vedby var begrænset til cirka fem mio. kr., hvilket bl.a. skyldes et stort økonomisk tilskud som følge af den store energibesparelse, der kunne opnås i forhold til det tidligere traditionelle friluftsbad.
Ifølge Junckerhaven kan et tilsvarende nøglefærdigt biologisk renset anlæg til 400 daglige gæster på Fanø – alt afhængig af placeringen – etableres for anslået 27-30 mio. kr. inklusive overdækning.
I Østrig, Schweiz og Tyskland er der etableret omkring 220 større friluftsbade efter samme princip med op til 5000 daglige besøgende.
Biologiske filtre i Ruds Vedby Friluftsbad. Foto: Junckerhaven Aps./Polyplan GmbH.
Tid, tilladelser og megen teknik
DISPENSATIONER – Bade med biologiske rensning – også kaldet svømmesøer – er et relativt nyt fænomen i Danmark.
Det specielle ved bade med biologisk rensning er, at badevandet ikke desinficeres med klor eller lignende, da rensningen af vandet kun foregår med mekaniske og biologiske filtre.
Men det kræver Naturstyrelsens dispensation fra kravet om konstant desinfektion.
Søren Borup fra Sorø Kommune oplyser, at kommunen i 2014 fik dispensation til at opføre friluftsbadet i Ruds Vedby med biologisk rensning.
Badet er det første friluftsbad i Danmark dimensioneret efter tyske retningslinjer – da der ikke p.t. findes danske regler på området.
Filteranlægget består af tre filtre; et overrislet bundfilter, et nedsænket filter og et filter med vandplanter.
På fotoet af filteranlægget i Ruds Vedby herover ses vandplantefilteret forrest, i midten det nedsænkede filter og bagerst det overrislede bundfilter. Fotoet er fra indvielsen, hvor planterne endnu ikke var vokset op.
Naturbad Froschloch i tyske Dortmund – flot anlagt i storby park.
I et anlæg med biologisk rensning indeholder badevandet ikke desinfektionsmidler. Derfor skal der være større fokus på hygiejnen i forbindelse med brugen af anlægget.
- Det maksimale antal badegæster må ikke overskrides
- Vandtemperaturen må ikke overstige 23 grader
- Der skal foreligge en beredskabsplan for opkast og fækale uheld
- Ved evt. forurening af badevandet skal badet lukkes i en-to dage
I Ruds Vedby er der krav om en ugentlig kontrol af badevandet og udgifterne løb op i ca. 150.000 kr. for indkøringen og den første sæson.
”Det tog næsten to år og mange drøftelser med Naturstyrelsen at få alle tilladelser og dispensationer i hus,” fortæller Søren Borup.
”Vi har i Sorø gjort forarbejdet, så mon ikke det bliver nemmere og hurtigere, at få tilladelserne på plads ved det næste anlæg et sted i Danmark?”
Det er Fanø og Esbjerg kommuner, der er myndigheder på området, og de skal udarbejde dispensationen til anlægget i henhold til svømmebadsbekendtgørelsen. Dispensationen vil indeholde en lang række krav til brugen og driften af anlægget og skal fornys efter to år.
Læs også vores leder: “Svøm hele vejen – i enighed!”
