Redaktør arkiv: Lars H. Olsen

Traditionel afslutning på en succecfuld jubilæumsuge

Mange deltog i arrangementet ved Sønderho Mølle.

PARAPLYER – Festugen i forbindelse med fejringen af 275 års jubilæet for Fanøs frikøb af Kronen i 1741 blev afsluttet med Sønderhodagen søndag den 17. juli, hvor Fonden Gamle Sønderho stod bag det traditionelle program.

Festgudstjenesten i Sønderho Kirke var med deltagelse af blandt andre dagens taler ved Møllen, kultur- og kirkeminister Bertel Haarder.

Dårligt vejr

Trods et vejr med vekslende byger blev eftermiddagens program gennemført ved Sønderho Mølle. Ifølge flere, som Fanø Posten talte med, var det ellers blevet overvejet at flytte Sønderhodagen indendørs i forsamlingshuset af hensyn til musikerne.

Sønderhodag violiner

Violinerne kan ikke tåle at blive våde, plisseringerne i forklæderne kan tage ’mange timer’ at stryge op igen, og nogle af de helt gamle dragter er meget skøre.

Brudedans

Heldigvis artede vejret sig nogenlunde, og de mange hundrede tilskuere fik beundret de flotte dragter, så det statelige optog gennem Sønderho og arrangementet ved Møllen med taler og fik dragterne præsenteret, blandt andet gennem brudedansen.

Sønderhodag brudepar

Sønderhodagen fortsatte med dans i gaderne i tørvejr og sluttede med bal i forsamlingshuset, der ifølge det oplyste varede lige til den lyse morgen.

Siden 1928 har Fonden Gammel Sønderho præget kulturen på Fanø

FORENING – Fonden Gamle Sønderho, der i dag er en forening, har beholdt navnet fra den gang fonden blev stiftet tilbage i 1928 af en gruppe sommergæster og sønderhoninger.

Formålet er stadig at medvirke aktivt til bevarelsen af Sønderho og Fanøs kultur og miljø.

”Nu er det formidling og kulturbevaring og museumsdrift,” fortæller formanden for Fonden Gamle Sønderho, Susanne Winsløw.

Susanne Winsløw, formand for Foreningen Gamle Sønderho

Susanne Winsløw, formand for Foreningen Gamle Sønderho

Fonden står derfor ikke kun bag Sønderhodagen, men driver også museerne Hannes Hus, Sønderho Mølle,
Brandmuseet og Redningsstationen i Sønderho.Flisesamlingen på Nanas Stue og et mindre antal fliser i Victorias Palace i Fanø Bad, er også stillet til rådighed af Fonden Gamle Sønderho.

Immaterielle kulturarv

Den indsamler, registrerer og formidler viden om metoder, materialer og menneskelige udtryksformer, også kaldet den immaterielle kulturarv.

Det er et område, som Susanne Winsløw fik drøftet med kulturministeren under Sønderhodagen.

Fonden har de seneste år også været mere aktive omkring at værne og bevare bygningskulturen, for eksempel i sagen vedrørende nedrivning af det bevaringsværdige hus på Nord Land 30, men også i diskussionen om tilbygningen til Kunstmuseet.

”Vi har haft traditionen med Sønderhodagen siden 1928. Det var dog først fra 1931, at det foregik ved møllen, efter at den var blevet renoveret.”

”Det er vigtigt, at vi fastholder traditionerne ellers bliver de udvandet,” siger Susanne Winsløw.

” Vi vil bevare dragterne, musikken og hele musikkulturen,” understreger hun.

Bevaring af traditionerne kom også til udtryk i forbindelse med jubilæumsugen, hvor Bertel Haarder af styregruppen var inviteret til at tale i Sønderho.

Det blev modtaget som et godt forslag, dog som festtaler ved møllen – traditionen skulle holdes.

’Ballerne på hotellet’ er et eksempel på, hvordan fonden forsøger at genopleve traditionerne og give dagens feriegæster en anderledes oplevelse.

”I tirsdags (den 19. juli, red.) var der rigtig mange gæster,” fortæller Susanne Winsløw.

Hun håber, at fonden gennem sådanne initiativer kan være med til at støtte restauranterne i Sønderho. ’Lorenzens butik’ har fået et løft, hvor varesortimentet sammen med de udstillede genstande spejler fondens formål.

”Det er fondens butik. Vi skal naturligvis byde ind med historien og gøre indholdet til en fortælling om Sønderho og om Fanø gennem det, vi formidler og sælger i butikken,” påpeger Susanne Winsløw.

En form for nepotisme

I mange år var Fonden Gamle Sønderho en fond med et repræsentantskab, hvor man udpegede medlemmerne.

”Det blev en form for nepotisme, og det lider vi måske fortsat lidt under i dag,” mener formanden for dét, der i dag er en forening med generalforsamling og valgt bestyrelse.

Et godt samarbejde

Der samarbejdes bredere i dag end tidligere, og da konkurrencen om Danmarks smukkeste landsby i 2011 førte frem til kåringen af Sønderho som vinder, var der grundlag for et tættere samarbejde mellem foreningerne i Sønderho.

”Det var en stor dag, da vi vandt titlen som Danmarks smukkeste landsby,” fortsætter Susanne Winsløw.

”Det blev starten til et godt samarbejde mellem Fonden Gamle Sønderho og Borgerforeningen. Det har betydet, at vi nu sammen kan tage mange forskellige initiativer. Vi kan jo ikke bevare Sønderho, hvis ikke der er levende mennesker, som bor her, flytter hertil og lever deres liv her.”

”Vi er i dag ca. 360 medlemmer med mange unge mennesker i medlemskredsen, og uden de unge vil vi ikke kunne bevare kulturen, musikken og dansen,” understreger Susanne Winsløw.

Fonden Gamle Sønderho har gang i flere nye initiativer. Blandt andet et samarbejde med Fanø Kommunes natur- og kulturvejleder Marco Brodde, der udvikler et undervisningsforløb til fondens museer samt kunstmuseet, og den første klasse fra Fanø Skole har allerede besøgt Sønderho.

Et projekt som formanden finder utroligt interessant, hvor fonden kan være med til at bygge bro til nye generationer.

”Det er en investering i fremtiden,” understreger Susanne Winsløw.

Festtale og regndans ved Sønderho Mølle

KULTURMINISTER – Sønderhodagens festtaler var kultur- og kirkeminister Bertel Haarder.

Susanne Vindsløv, formand fra Fonden Gamle Sønderho, bød velkommen til den traditionelle eftermiddag ved Møllen, hvor programmet desværre måtte forkortes lidt på grund af regnbygerne.

”Jeg er stolt over, at vores kulturminister Bertel Haarder har sagt ja til at holde årets festtale,” sagde Susanne Vindsløv og overlod talerstolen til kultur- og kirkeministeren.

”Som kirkeminister beklager jeg vejret”, indledte Bertel Haarder, mens regnen silede ned og udsigten fra talerstolen var ’et hav af paraplyer’.

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder holder festtalen vedmøllen

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder holder festtalen vedmøllen

Når jeg viser rundt på Christiansborg, så udpeger jeg de utallige malerier med køer og med skibe – fordi de begge var kilder til Danmarks rigdom. De gav på den ene side en jordbundenhed i folkekarakteren, men også et udsyn, som vi har bevaret til denne dag,” fastslog ministeren.

”Vi rejser i dag længere, hurtigere og billigere end nogen sinde før, men til gengæld bliver de steder, vi besøger, mere og mere ens. Men sådan er det ikke her i Sønderho,” konstaterede han.

Bertel Haarder trak trådene tilbage til, ’50 år før stavnsbåndets ophævelse’, hvor Fanø havde købt sig fri af Kronen i 1741.

Stolte traditioner

”Vi kan glæde os over sammenhængen med historien, og at de stolte traditioner bliver fastholdt her i  Sønderho. Det skyldes, at der er nogen, der bor her og holder fast i dem,” sagde han.

Han roste endvidere Fonden Gamle Sønderho for sin indsats for at bevare bygninger og kulturtraditioner siden 1928.

”Vi holder fest i dag. Vi glæder os over traditionerne, dragterne, festdansene og den dejlige by Sønderho, der står næsten som for 100 år siden”, rundede kulturministeren sin tale af og konstaterede (i rollen som kirkeminister, red.), at han nu havde fået regnen til at stoppe.

”Tak til alle jer, til Susanne Vindsløv og alle dem, der hjælper hende med at holde fast i den gode tradition her i Sønderho,” sluttede Bertel Haarder.

Efter prologen oplæst af Christiane Rohde blev der danset brudedans. Måske lidt mere forsigtigt end vanligt på grund af det regnvåde gulv.

Fanø festede for frihed, fremtid og fællesskab

‘Be Free’ teatervandringen bød på smukke og overraskende stemningsbilleder.

Hele artiklen i PDF-format

FESTUGE – Jubilæumsugens program og indhold har til fulde levet op til de ord, som Niels Heinel, formand for børne- og kulturudvalget sagde ved åbningen af Fannikerdagene.

”Et program der som altid både afspejler en værdifuld stolt fortid – men samtidig også giver aktiviteter, som rammer nutiden.”

Gode røverhistorier

’Be Free’ teatervandringen i Sønderho. Smukt, stemningsfyldt og overraskende oplevelsesteater.

Anekdoter og virkelighed fra 1741 og frem til i dag. Om det var manden bag jubilæumstidsskriftet Per Hofman Hansen eller et par af ’de gamle drenge’ fra Sand på Gulvet, der blandede virkelig med den gode historie, var begge dele en stor oplevelse.

1741-øllet fra Fanø Bryghus og jubi-tørklæde fra Gitte Foldberg er blevet skabt til anledningen. Det sidste holder nok længere end det første.

Samlede kræfter

Dragterne er blevet båret smukt. Sømanden vendte igen hjem, og musikken har spillet – helt som den plejer.

Koncerterne er fortsat ugen igennem sammen med byvandringer og fortællinger.

Starten af jubilæumsfestugen har været både sprudlende, engagerende og oplevelsesrig.

”Kulturarven skal ikke kun være statisk og bagudskuende. Den skal udvikle sig og tage nye former og dermed skabe nye muligheder og mødesteder på tværs af generationer og interesseskel”, udtrykte Niels Heinel det.

”Fanø er et sted, hvor vi på tværs af foreninger, erhvervsliv og offentlige institutioner formår at samle kræfterne til glæde for både fastboende og turister,” sagde borgmester Erik Nørreby lørdag foran Rådhuset.

Begge udsagn har også været oplevelsen – hele øen rundt!

DSC_6923

Et åbent og frit samfund

OPTOG – Friheden i 1741 lagde ikke bare grunden til opblomstring og velstand – den betød også, at Fanø udviklede sig til et åbent og frit samfund.

DSC_7294Borgmester Erik Nørreby trak trådene til både fortid og fremtid i sin tale på Fannikker-dagene forud for optoget til festpladsen. Og i år var det med fokus på frihed og åbenhed i anledning af 275 års jubilæet.

“Efter 1741 fulgte søfartstiden og grunden til de senere så stolte traditioner begyndte. Øboerne kom rundt på hele kloden, hvad der den gang, var de få forundt. De lærte fremmede kulturer at kende og på denne måde blev Fanø et åbent samfund,” påpegede Erik Nørreby bl.a. i sin tale.

Han trak også tråde til nutidens aktuelle ‘Brexit’ og englændernes beslutning om at stå alene trods advarsler om Dommedag.

“Advarsler var der ligeledes forud for Fanøs folkeafstemning tilbage i 2005. De holdt, heller ikke, i den virkelige verden. Vi har som alle andre i perioder nogle udfordringer. De skal selvfølgelig løses, og det bliver de. Så der er grund til at feste den kommende uge,” lød det fra borgmesteren.

“Vi er i løbet af det sidste år blevet mere end fem pct. flere indbyggere på Fanø, og indkomsten per indbygger er de højeste vest for Storebælt.”

DSC_7271

Røverhistorierne og virkeligheden

JUBILÆUMSSKRIFT – Per Hofman Hansen, der sammen med Hans Jørn Kristensen og med illustrationer af Bernd Hobohm er manden bag jubilæumsskriftet, fortalte underholdende om, hvad der er historier, og hvad der er historie i forbindelse med frikøbet af Fanø i 1741.

Han fortalte levende ’røverhistorierne’ om frikøbet og om de historiske fakta, der findes. Om at fanøboerne i enighed købte Fanø, men også, at enigheden ikke varede længe, da der måtte indgås retslig forlig om sogneskellets placering.

”Illustrationerne er tegnet af Bernd Hobohm. Bernd han kan altså trylle og genfortælle med sin streg og sine farver og få røverhistorierne til at stå lyst levende – også for børn,” sagde Per Hofman Hansen.

”Det er mit håb, at bogen kan bruges til at fortælle godnat historier for børnene ved at kigge på Bernds tegninger. Men også, at den kan bruges i skoleklasserne. Tak for, at Fanø Kommune tiltroede mig opgaven og tak for kampene undervejs,” sluttede Per Hofman Hansen.

Per Hofman Hansen er sammen med Hans Jørn Kristensen og Bernd Hobohm lykkedes med at lave et tidsskrift, der både fortæller myterne og lader de historiske fakta fortælle ’hvad der virkelig skete’, så man får lyst til at vide mere.

DSC_7383

Frihed og rigdom

FESTTALE – Tidligere kulturminister Per Stig Møller holdt festtalen på Pakhusbanken. Vittigt og med et glimt i øjet fortalte han om Fanøboerne snarrådighed ved frikøbet i 1741 og udviklingen op til i dag.

”Med jysk snarrådighed blev øen erhvervet. Med erhvervelsen fulgte også retten til sejlads og til at drive handel sammen med retten til forstranden,” sagde han.

”Kun en tåbe undlader at bruge havet,” påpegede Per Stig Møller og understregede de værdier og den rigdom, havet havde ført med sig ved, at Fanø dengang forstod at udnytte de muligheder havet gav øen.

Per Stig Møller rundede også turismens betydning både i dag og i slutningen af det 19. århundrede. Dengang var der frygt for, hvad der dog kunne ske ved, at kvinder og mænd badede i det samme hav. ”Der må i det store og hele konstateres en vis sømmelighed”, var der blevet rapporteret til rette myndighed, fortalte Per Stig Møller.

”Færgedrift og kønsdrift talte man også om dengang,” konstaterede han og bemærkede, at han selv havde ventet mere end to timer i færgekøen lørdag.

”I dag er vadehavskulturen, nationalparken og verdensarven nye veje til rigdom. Og I er fortsat fremsynede. I ville ikke være en del af Esbjerg, og I vil ikke have en bro. For så mistes selvstændigheden,” påpegede han.

”Evnen til at se nye muligheder, samarbejde mod fælles mål og vove at tage springet ud i det ukendte, vil bevare friheden.”

På vegne af foreningen Fannikerdagene overrakte Bente Marckmann et eksemplar af bogen ’Fanø Mosaik’ som tak.

DSC_7089

‘Be Free’ satte tankerne fri

TEATER – Teatervandringen ’Be Free’ satte smukke, tankevækkende og overraskende stemningsbilleder på følelsen af Fanø – og følelsen af frihed.

Gertrud Exner havde betinget sig frie hænder til at skabe forestillingen, og også den frihed forvaltede hun flot sammen med medinstruktør Catherine Sombstny og musikeren Claus Carlsen.

Teatervandringen lader sig vanskeligt beskrive, for publikum blev budt på en fortryllende blanding af bl.a. tale, musik, sang, dans, eksperimenterende performance art, installationskunst og andet udefinerbart, mens man bevægede sig rundt i Sønderho.

”Det giver næsten sig selv, for jeg skulle lave noget, der mindede om Fanø, så vi skulle jo placere os rundt omkring. Det kunne ikke nytte noget bare at gå ind ét sted,” fortalte Gertrud Exner om idéen og inspirationen til forestillingen lige før premieren.

”Vi ville jo i virkeligheden helst have været på hele øen, men så skulle vi jo til at fragt folk rundt i busser. Her i Sønderho var et passende sted, for det var jo her, man sejlede over til auktionen i Ribe i sin tid.”

Enormt inspirerende

Skaberne af forestillingen har brugt megen tid på research for at gå ind i historien, kulturen og musikken.

”Det er alle realiteterne, der er udgangspunkt for vores kunst. Så har vi digtet videre på det, men hele tiden på basis af noget, vi har hørt eller læst. Det er jo enormt inspirerende det hele – ikke kun det fra 1741 – vi prøver at favne mere af historien, så der er også andet med,” sagde Gertrud Exner.

Er der et bestemt budskab, du gerne vil af med?

”Det er jo nok, at der ikke er ét svar på Fanøs historie. Det er en udvikling, en lang historie, som aldrig bliver færdig. Vi kan slå ned et sted og sige, at sådan så det ud, men der er aldrig noget entydigt svar, for tingene har hele tiden været i bevægelse og udvikling,” lød det fra instruktøren.

DSC_7182”Det er egentlig også det, som titlen favner – altså friheden, som selvfølgelig handler om, at vi blev en fri ø. Men det handler også om, at man på en eller anden måde er fri i sin oplevelse af kulturen, og hvordan man vil være med til at udvikle den i stedet for at fastfryse den.

Hvordan ser du personligt Fanøs fremtid?

”Lys. Jeg tror, at vi står på skuldrene af en fri kultur og en meget stærk ressource, både med mennesker, musik og kulturhistorie. Det tror jeg på en eller anden måde bærer videre.”

 

 

 

Positiv VVM-rapport for Sønderho Havn

Slagters Lo og Dybet set fra nord. Foto: Per Hofman Hansen

Hele artiklen i PDF-format

MILJØRAPPORT – Projektet med at gøre Sønderho Havn sejlbar for småbåde er kommet et stort skridt nærmere en realisering. Vurderingen af virkninger på miljøet (VVM redegørelse) er netop sendt i høring, og den tegner et entydigt positivt billede af projektet – både i forhold til naturen og til de samfundsøkonomiske effekter.

”Projektet kan gennemføres uden negative påvirkninger på de naturtyper, fugle og havpattedyr, der forekommer i området, og som er nævnt i udpegningsgrundlaget,” konkluderer rapporten.

 

Print

Langt tilløb

Sønderho Havn Støtteforening, der blev stiftet i 2008, står bag ideen om at genskabe sejladsen til Sønderho Havn. Sammen med Fanø Kommune, der politisk og administrativt har støttet initiativet fra første dag, har der været arbejdet på at skabe de nødvendige godkendelser lige siden.

Med miljørapporten og den positive vurdering af virkninger på miljøet (VVM) er man nået et stort skridt nærmere en realisering af ideen fra 2008.

Alle forhold, der kan påvirke miljøet ved anlægsfasen og i driftsfasen, er undersøgt og beskrevet i rapportens 99 sider eksklusive bilag.

Naturtyperne og deres dynamiske udvikling, fuglelivet og Natura 2000 fuglebeskyttelsesområder, havpattedyr, kulturhistoriske interesser og marinarkæologi.

Der er indgår data om bestande, flugtafstande, aflejringer og tilsanding.

Rapporten er suppleret med turistmæssige og erhvervsmæssige forhold, naturformidling i Vadehavet og en samfundsøkonomisk analyse.

Rapporten konkluderer, at der ikke vil være negative effekter for områdets plante- og dyreliv ved uddybningen under forudsætning af, at de allerede gældende påbud om sejlads og forbud mod adgang til yngleområderne fastholdes.

En sidegevinst for fuglelivet vil være en begrænsning af rævens adgang til yngleområderne på Keldsand.

God økonomisk effekt

Der forventes en økonomisk effekt af uddybningen på 825.000 kr. årligt, hvor de 500.000 kr. genereres af øget adgang til naturoplevelser i et 250 ha stort område gennem uddybningen af Slagters Lo og Dybet. Tursejlads og andre aktiviteter i og omkring Sønderho Havn forventes at bidrage med en effekt på 325.000 kr. årligt. Der er naturligvis tale om en række teoretiske beregninger af den økonomiske effekt ved et rekreativt område.

Både Fanø i sig selv og placeringen midt i Nationalpark Vadehavet med Slagters Lo og Dybet som en del af Unescos Verdensarv kan betyde, at den økonomiske effekt og dermed tilbagebetalingstiden kan være væsentlig kortere end de beregnede otte år.

Sønderho-Ribe sejlads kan blive et stort aktiv

TURISTRUTE – Tursejlads mellem Sønderho og Ribe forventes at blive et stort aktiv i nationalparken, for Fanø og for Sønderho.

Print

Potential sejlrute Ribe Sønderho

En oplevelsesrig sejlads sammen med formidlingen af den unikke natur og maritime kultur vil forventeligt kunne tiltrække mange turister fra ind- og udland.

’Det store ’spejl’, der skal holdes op for at se de historiske og geografiske sammenhænge, er helt klart reetablering af den oprindelige naturhavn med dens sejl- og tidevandsrende, en uddybning af Slagters Lo og Dybet,’ konkluderer rapporten.

’Det er det formål, som Fanø Kommune og Sønderho Havns Støtteforening med sine projekter har i sigte, og som de gennem projekterne omkring det Maritime Sønderho og genetablering af Sønderho Havn ønsker at realisere.’

Borgermøde og godkendelse

PROCES – Når høringsfasen er gennemført med udgangen af august er næste skridt, at Kystdirektoratet giver tilladelse til uddybningen og den nødvendige finansiering kan findes, primært gennem fonde.

Der vil blive afholdt et borgermøde om projektet i Sønderho Forsamlingshus torsdag den 18. august kl. 19.30.

Kystdirektoratet på forhånd have godkendt, at rapportens indhold er et tilstrækkeligt grundlag til at tage endelig stilling til projektet på baggrund af de indkomne høringssvar.

Anders Bjerrum, formand for Sønderho Havns Støtteforening, udtrykker sin optimisme og forventer at få finansieringen på plads i 2017.

Uddybningen af Sønderho Havn forventes dermed at finde sted i vinteren 2017/2018.

Fugleperspektiv

FUGLELIV – De vigtigste lokaliteter for rastefugle i området er Keldsand, Trinden, Pender Sand, Peter Meyers Sand og i nogen grad Fuglsand. Disse højsande udgør vigtige højvandsrastepladser, hvor vade- og andefugle samles ved højvande for at afvente ebbe, hvor de igen kan komme ud på vadefladerne og de lavvandede områder for at fouragere.

Citat fra rapporten: Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet. 

Forening i fremgang

MILEPÆL – På en velbesøgt generalforsamling i Sønderho Støtteforening lørdag den 9. juli kunne en stolt formand Anders Bjerrum byde velkommen til henved 20 medlemmer.

Sønderho Havn generalforsamling

Anders Bjerrum udpeger uddybningsplanerne.

Det var en stolt formand, fordi foreningen med VVM redegørelsen i høring havde nået en milepæl i projektet og stolt, fordi medlemstallet er øget med 30 nye støtter, så foreningen nu har 176 medlemmer.

En kvart mio. i formue

Anders Bjerrum ridsede forløb og fremtid op for uddybningen af Slagters Lo og Dybet i sin

beretning, der blev godkendt.

Godkendt blev også regnskabet aflagt af Stella H. Krogager.

Det viste et yderst beskedent resultat på 136 kr., dog med en formue på den rigtige side af 250.000 kr. Kontingent er uændret 150 kr. årligt. Der var genvalg på alle poster til bestyrelsen.

Gave til tovholderne

Generalforsamlingen blev afsluttet med, at Anders Bjerrum overrakte en kopi af ’Kysten og den østlige Del af Byen Sønderho på Fanø’, tegnet af skibsbygmester Emil Petersen i 1868 til alle tovholderne omkring projektet Sønderho Havn.

Fanø Vadehav Center konkurs efter håbløst regnskab

Ann Kopp medejer af det nu lukkede Fanø Vadehav Center

Hele artiklen i PDF-format

KONKURSBEGÆRING – Fanø Vadehav Center lukkede pludseligt den 8. juli efter at stifterne af ’Fanø Vadehav Center Aps’, Per Møller-Pedersen og Ann Kopp, havde indgivet konkursbegæring.

Forinden havde revisionen udtrykt kraftige forbehold for selskabets overlevelse og realismen i de udarbejdede budgetter.

Konkursen blev uløst af et krav fra Fanø Kommune om indbetaling af 570.000 kr. inden tre dage, som man ikke kunne honorere, og derfor står den tidligere søfartsskole og efterskole nu atter tom.

DSC_1205Fanø Vadehav Center blev åbnet i foråret 2015, og der var store ambitioner for virksomheden. Hovedproduktet var innovations-workshops, virksomhedsudvikling og teambuilding gennem tilrettelagte forløb på centeret suppleret med hoteldrift og planer om en socialøkonomisk virksomhed.

Den samlede gæld i selskabet er ikke endeligt opgjort af kurator, men må nok forventes at være større end de 4,1 mio. kr. som var gælden ultimo 2015 i henhold til det nyligt indleverede regnskab.

Regnskabet viser for 2015 et driftsresultat på minus 2,6 mio. kr., og der er i regnskabet anført gældsforpligtigelser på 4,1 mio. kr.

Deloitte, der er Fanø Vadehav Centers revisorer, har da også udtalt en række markante forbehold til regnskabet.

Det anføres blandt andet, at selskabet har misligholdt sine låneaftaler, at budgetterne ikke er realistiske og revisionen samlet set ikke anser, at Fanø Vadehav Center vil være i stand til løbende at indfri dets forpligtigelser.

4,1 mio. kr. i gæld

Vækstfonden udlånte to mio. kr. i forbindelse med etableringen, hvor også Fanø Sparekasse stillede midler til rådighed.

Fanø Kommune har som nævnt et krav på 570.000 kr. og det må antages, at SKAT også vil have et krav i konkursboet.

Ifølge ovennævnte regnskab er der stillet sikkerhed for 2,0 mio. kr. i driftsmidler, inventar, debitorer og varelager. Disse er i regnskabet opgjort til en samlet værdi på 1,2 mio. kr.

For en del af gælden hæfter Per Møller-Pedersen og Ann Kopp personligt, oplyser de selv.

Fanø Vadehav Center havde ved konkursen fire medarbejdere, og Fanø Kommune ejer bygningerne, der nu enten sælges eller udlejes igen.

I alt står 5.500 kvm. med 50 værelser, undervisningslokaler, køkken med mere nu tomme på Vangled.

 

Aftaler blev ikke overholdt

GÆLDSAFVIKLING – ”Vi havde i april indgået en aftale med Fanø Vadehav Center om at ’parkere’ deres opsparede gæld på 350.000 kr. mod, at de fremover skulle overholde betalingsforpligtigelserne,” fortæller borgmester Erik Nørreby.

”Efterfølgende var der opstået en ny gæld på 193.000 kr., der heller ikke er blevet betalt.”

Ifølge borgmesteren er det svært at se, hvordan Vadehavs Centeret på noget tidspunkt skal blive i stand il at betale regningerne til Fanø Kommune.

”Når der blev regnet på tallene på baggrund af centerets egne oplysninger om bookninger, reservationer, indtægter og øvrige udgifter, så det ikke så positivt ud, som centeret ellers udtrykte,” fortæller han.

”De sad huslejefri i henhold til lejeaftalen, og der var ikke betalt forbrugsafgifter  i de forløbne 15 måneder. Alligevel var der ikke balance i tingene,” konstaterer borgmesteren undrende.

Samlet set havde kommunen ifølge borgmester Erik Nørreby ikke andet valg end at fastholde betalingskravet i henhold til erhvervslejekontraktens paragraffer om misligholdelse.

”Der er en frist på tre dage, ellers ophæves erhvervslejemålet,” oplyste borgmesteren, der nu ser frem til en hurtig behandling af konkursboet.

Sparekassen undrer sig

TIMING – Fanø Sparekasses direktør Henning Balle er overrasket over timingen i Fanø Kommune lukning af centret.

”Jeg må indrømme, at det er en underlig situation. Med et varsel på tre dage er der rigtig mange, der kommer i klemme,” siger Henning Balle.

”Det er et dårligt valgt tidspunkt med blandt andet fuldt hus til Strikkefestivalen,” konstaterer han.

Henning Balle kan ikke for nærværende oplyse om Fanø Sparekasses mulige tab som følge af konkursen, men afventer kurators behandling af konkursboet.

Ejerne: Vi havde ikke noget valg

KONKURS – Efter modtagelse af Fanø Kommunes anbefalede brev med betalingskrav og frist henvendte Per Møller-Pedersen og Ann Kopp sig til deres advokat. En konkursbegæring var Fanø Vadehav Centers eneste mulige reaktion på kravet.

”Vi havde intet valg,” siger Per Møller-Pedersen.

”Jeg er forundret over Fanø Kommunes reaktion. Vi havde løbende informeret kommunen om situationen og havde fået en ordning, men måske er der misforståelser,” spørger Per Møller-Pedersen, der også undrer sig over manglende svar fra Fanø Kommune på hans henvendelser efter modtagelsen af kravet.

”At tage et så drastisk skridt lige nu, hvor pengene skulle tjenes. Det forstår jeg ikke,” siger Per Møller-Pedersen undrende.

Ifølge både ham og Ann Kopp er der flere årsager til, at den forventede omsætning og likviditet ikke er nået.

”I forarbejdet op til etableringen af centeret havde vi fået den klare opfattelse, at der var et opstemt behov for hotelkapacitet på Fanø,” siger begge og har konstateret, at det var der ikke.

Fanø Vadehav Center”Vores satsningsområde var virksomheder og grupper. Det krævede, at vi etablerede overnatningsfaciliteterne først, hvilket var en større investering end først antaget,” forklarer Per Møller-Pedersen videre.

”I oktober blev vi også ramt af krisen i olieindustrien, ligesom i Esbjerg, i Norge og andre steder.”

”Vi har også konstateret, at helårs-hotelgæsters forventninger til serviceudbuddet i Nordby og på Fanø – adgang til butikker, restauranter m.m. – er anderledes end sommerhusgæsternes,” fastslår Per Møller-Pedersen.

”Vi finder kun lukkede butikker,” har gæsterne ofte udtrykt ifølge Ann Kopp.

Begge er kede af udviklingen.

”Vi har et godt koncept, men desværre fik vi ikke muligheden for at realisere planer og strategi, som vi netop har drøftet på bestyrelsesmødet få dage før kommunens brev,” slutter Per Møller-Pedersen.

Borgmester udelukker flygtningecenter

OVERTAGELSE – Bygningerne der tidligere har huset sømandsskole, efterskole og nu senest Fanø Vadehav Center skal sælges eller udlejes.

Og det skal ske så snart konkursboet er lukket, og Fanø Kommune igen kan råde over bygningerne.

”Der skal ikke installeres flygtninge i værelsesfløjene. Det er familieboliger og ikke enkeltværelser, vi har brug for til flygtninge” understreger borgmester Erik Nørreby.

”Der er en etableret lejlighed i en af fagfløjene, og den vil vi naturligvis benytte som midlertidig bolig til en flygtningefamilie, så snart det kan lade sig gøre,” siger borgmester Erik Nørreby.

”Det er sund fornuft af flytte familien fra et lejet sommerhus til lejligheden, når den nu er der.”

Ifølge borgmesteren har der allerede været henvendelser om bygningerne. Han er derfor optimistisk med hensyn til et salg eller udlejning indenfor relativ kort tid.

”Jeg vil indstille til byrådet, at bygningerne sættes til salg, alternativt udlejes,” slutter Erik Nørreby.

 

Ny forening bag ’Svenskeren’

FORENING – Bådebroen ’Svenskeren’ har nu fået en forening til bevarelse af de i dag faldefærdige rester af den tidligere mole. Før lystbådehavnens etablering var det ’her man lærte at sejle’, og navnet kommer fra den første bådebro, der blev bygget af træ fra et strandet svensk skib.

Fanø Kommune havde i april besluttet at fjerne ’Svenskeren’ af hensyn til sikkerheden for senere at genopføre den igen. Det kom først fannikerne rigtig til kendskab, da entreprenøren var klar den 4. juli. En fredelig demonstration blev hurtigt arrangeret, og nu er demonstranterne og andre med interesse for Fanøs maritime kultur samlet i den nystiftede forening ’Bevar Svenskeren’.

49 tegnede medlemmer og en bestyrelse på syv blev resultatet af mødet på Galleri Enggaard den 11. juli.

Blandt initiativtagerne er Ole Huus, der sidst stod for renoveringen tilbage i ’70erne. Før da havde hans far også vedligeholdt ’Svenskeren’. Næste gang kan det blive tredje generation Christian Huus Stephansen, der var med til den stiftende møde.

Foreningen går mu i gang med at rejse de nødvendige midler på ca. 400.000 kr., som en renovering anslås at koste. Der vil blive taget kontakt til kommunen og søgt etableret et tæt samarbejde.

Foreningen kan kontaktes vis deres facebook profil ‘Bevar Svenskeren’ eller ved at kontakte et medlem af bestyrelsen.

Herdis Enggaard Poulsen, formand

Else Reiffenstein, kasserer

Stinne Berg, sekretær

Peer Hus

Chistian Huus Stephansen

Margit Enggaard Poulsen

Niels Brinch

Ole Huus (suppleant)

Ny ‘lufthavn’ i Sønderho

FLY-IN – Kommer du fra Sønderho og kigger til højre lige efter ’Farmen’, ser du en 400 m lang græsstribe. Det er Poul Pedersen fra Thisted, der har anlagt en landingsbane ved sin ejendom, så han kan lande og starte med sit lille privatfly.

”Man må have op til 50 starter og 50 landinger om måneden på en privat mark,” siger Poul Pedersen.

”Med orienteringen øst-vest og ingen huse at passere ved indflyvningen ligger landingsbanen perfekt med de vindforhold, vi oftest har på Fanø,” fortæller Poul Pedersen.

Hvordan med naturbeskyttede områder?

”Med undtagelse af start og landing er flyvehøjden over beskyttede områder mindst 1.000 fod (330 m, red.),” siger Poul Pedersen, der aldrig har ramt en fugl.

”På Læsø, Anholdt, Bjarnø, Drejø og mange andre af vores små øer, er der en tilsvarende landingsbaner. Her møder vi ofte tyske flyvere, der flyver ind. De spiser på den lokale restaurant og flyver hjem igen. De kan også flyve til Fanø og spise i Sønderho,” slutter Poul Pedersen, der forventer at flyve fra Thisted til Sønderho i denne weekend og lande i Sønderhos nye ‘lufthavn’ – hvis vejret tillader det.

Leder: Historien gentager sig

LEDER – Den 1. november 2005 besøgte Fanø Postens redaktør første gang dét, der på det tidspunkt var en lukket søfartsskole.

Det var en underlig oplevelse sammen med daværende borgmester Kjeld Nielsen at gå igennem de tomme, men alligevel levende bygninger. Det var som om, lærere og elever bare var smuttet for en kort bemærkning.

De kom også tilbage, dog ikke som søfartselever, men som efterskoleelever. Bygningerne fik nyt liv – desværre et meget turbulent liv, og efterskolen gik konkurs. I foråret 2015 åbnede så ’Fanø Vadehav Center – hotel og konferencecenter.’ª

Visionerne var tilstede hos lejerne, og forretningskonceptet passede til markedet, mente man. Vækstfonden behandlede kritisk ansøgningen om et iværksætterlån på to mio. kr., Fanø Kommune investerede i varmesystemet og en rimelig erhvervslejekontrakt blev indgået. Fanø Sparekasse støttede op om ideen med de nødvendige kreditter.

Her 15 måneder senere kan kurator for konkursboet så gå igennem de tomme, men alligevel levende bygninger.

Hvad gik galt og hvorfor? Som det fremgår af interviewene med Per Møller-Pedersen og Ann Kopp, der stod bag Fanø Vadehav Center, med borgmester Erik Nørreby og med direktør Henning Balle fra Fanø Sparekasse, så er der ikke kun én forklaring, ikke kun én årsag.

Faktum er dog, at Fanø Kommune igen står med de tomme bygninger på Vangled. Bygninger, der skal aktiveres og på et tidspunkt igen bidrage positivt til øens udvikling.

Det er nu Byrådet skal have ’is i maven’. Inden en køber eller en ny lejer får ’blæk på papir’, så lad eksterne eksperter analysere forretningsplanen, historien og kreditværdigheden.

Kig måske til udlandet for at finde den rigtige samarbejdspartner. En partner, der vil investere på Fanø fordi ’vi’ passer ind i en forretningsmodel – og ikke fordi det er ’varme følelser’ for Fanø, der driver interessen.

‘Svenskeren’ og Facebook

Der er igen fred og  fordragelighed på Fanø og den danske ’forenings-model’ virker. Foreningen ’Bevar Svenskeren’ blev hurtigt dannet.  Protesten mod at fjerne ’Svenskeren’ lykkedes, og Facebook spillede en væsentlig rolle i at skabe viden, stemning og i at samle demonstranterne.

Det kan Fanø Kommune lærer af. Det er på Facebook (næsten) alle er – altså bortset fra Fanø Kommune, der er den eneste kommune i Danmark ikke har en Facebook profil.

Kommunikér de politiske beslutninger på Facebook. Det vil give indsigt og reaktioner,

Husk, at kommunikation er en svær ting.

Fortsat taxi på Fanø

TAXIBEVILLING – Ved fristens udløb tirsdag den 12. juli havde Fanø Kommune havde ikke modtaget nogen ansøgninger til de fire ledige taxibevillinger.

Aftale på plads

Det var måske ventet, hvorfor der fra forvaltningens side har været arbejdet med alternative muligheder efter Fanø Taxi’s annoncerede lukning den 31. juli.

”Der vil fortsat være taxi på Fanø også efter den 1. august,” kunne en glad kommunaldirektør Vibeke Kinch fortælle Fanø Posten efter hendes møde med Fritz Quistorff fra Fanø Taxi den 13. juli. Her blev en ny aftale mellem Fanø Kommune og Fanø Taxi indgået.

”Aftalen starter nu, så vi også har taxi på Fanø i august,” fortalte Vibeke Kinch.

”I løbet af august måned vil aftalen også blive politisk behandlet.”

”Med aftalen holder jeg liv i Fanø Taxi frem til sidst i 2017. Jeg er glad for, at vi sammen kunne finde en samarbejdsmodel, så det økonomisk kan hænge sammen,” siger Fritz Quistorff.

Aftalen indebærer en række takstændringer, fortsat varetagelse af Fanø Kommunes kørselsopgaver dog på ændrede vilkår og fortsat taxa-bus i vinterhalvåret.

Få konsekvenser

Ændringerne i taxi betjeningen som følge af aftalen, vil ikke have de store konsekvenser for borgerne. Der vil måske blive en lidt længere ventetid i weekenderne, hvor der kun vil være en vogn på gaden.

”Vi regulerer også prisen, der ikke har været reguleret de sidste seks år,” siger Vibeke Kinch.

”Det betyder, at det bliver ca. 5 pct. dyrere, at køre i taxi samt at starttaksterne hæves om aften og i weekenderne med 10 kr.”

Begge parter er glade for aftalen og særligt, at taxa-bussen kan fortsætte i vinterhalvåret. I den forbindelse opfordrer Frits Quistorff folk til at benytte taxa-bussen fremfor at rekvirere en taxa, hvilket vil effektivere servicen yderligere.

”Jeg har indgået aftalen med Fanø taxi, da det var det eneste alternativ og vi fortsat kan sikre taxi kørslen fra 1. august. Tilbuddet fra Sydtrafik var væsentligt dyrere,” slutter Vibeke Kinch.

 

 

Plastik i havet – Hrimfare Ekpeditionen besøger Fanø

PLASTIK – Forurening med plastik i verdens have er et alvorligt og stigende problem ikke kun langs vestkysten, men globalt.

Besøg i Nordby Havn

Det er temaet for den svenske kampagnesejlads Hrimfare Ekspeditionen, der på sin tur rundt langs Jyllands kyst lægger til i Nordby havn den 25. juli. Ombord er mennesker, der alle er engagerede i den globale kamp mod plastik i havet.

Den 24. juli begynder Hrimfare sin sejlads Jylland rundt i Esbjerg. Kampagnens navn, ”Don’t tell the children”, opstod, da en 11-årig dreng havde set en film om udfordringen med plastik i havet og med tårer i øjnene erklærede, at det faktisk ikke var noget, man burde vise til børn.

KIMO

Ikke desto mindre er netop oplysning en af de vigtigste metoder, når man som Hrimfare Ekspeditionen arbejder på at vende udviklingen. Derfor bakker Fanø Kommune og Kommunernes Internationale Miljøorganisation KIMO op om at sprede det gode budskab.

Vestkysten besøges

Ifølge pressemeddelelsen er Hrimfare Ekspeditionen er mødested for mennesker, der engagerer sig i kampen mod plastik i verdens have, og med ombord er blandt andre forskere, politikere, søfolk og kunstnere. Inden skibet stævner ud igen, er alle interesserede velkomne ombord for at få mere information eller stille spørgsmål om den store udfordring med plastik i verdenshavene.

Når Hrimfare Ekspeditionen sejler fra Nordby, går turen videre videre til Thorsminde, Thyborøn og Sæby, hvor kampagnesejladsen slutter.

KIMO har haft fhv. borgmester Kjeld Nielsen som formand i en periode.

Livredderne vil helst holde sommer på land

Nicolaj Gamborg tilbereder frokost til Nikolaj Kirketerp-Møller og Alexander Jørgensen.

 

ARBEJDSFERIE – Nicolaj Gamborg (25), Nikolaj Kirketerp Møller (24) og Alexander Jørgensen (22) var i uge 27 på arbejde som livreddere på Rindby Strand. Den bedste sommer for dem vil være, at de ikke skal i vandet for at redde liv.

De nyder hinandens selskab, de nyder at være på Fanø, og de vil gerne have besøg i tårnet.

”Vi har verdens bedste sommerferie job,” siger Nikolaj Gamborg, der som de to andre er studerende på fuldtid, henholdsvis international business, human biologi og ingeniørstuderende.

Trygfondens kystlivredning har 36 poster langs de danske kyster. De er bemandet alle ugens dage mellem kl. 11 og 18 hele sommeren (uge 25-32).

DSC_2891 kopi

 

De tre livreddere fortæller, at de har ca. 200 uddannede kollegaer. Det første år som livredder får man opgaver i havnebassiner for at opbygge erfaringen. Det andet år og efter de obligatoriske prøver er bestået bliver livredderne udstationeret langs kysterne.

”Udover at være klar, hvis nogen kommer i nød, så bruger vi megen tid på at informere om badeforholdene. Hvorfor er fralandsvind farlig, og hvordan opstår revlehuller,” fortæller Alexander Jørgensen.

På en varm sommerdag kan der være rigtig mange badende inden for det område, der med flag og bøjer markerer livreddernes arbejdsområde på stranden ved Rindby.

DSC_2877 kopi

Nicolaj Gamborg tjekker redningsbåden.

”Vi holder øje med ’risikogrupperne’ og alt, der er anderledes. Er der pludselig én, der løber? Nogen der vinker? Er der et barn, der er alene? Vi kigger efter de reaktioner, en badende i panik viser. Står personen lodret i vandet med hovedet tilbage og armene kører, så er vi på vej for at hjælpe,” fortæller de tre livreddere., der nyder ugen på Fanø.

”Her er ro og vores tårn kan få lov til at stå i fred. Det er ikke som ved Køge Bugt, hvor alt brækkes op,” konstaterer Nikolaj Kirketerp Møller.

”Når vi har fri, mødes vi med de andre poster langs Vestkysten for at surfe og hygge,” fortæller Alexander, der er på sin anden sæson som livredder.

”Vi skifter på søndag, og så skal jeg til Marielyst på Falster.”

DSC_2878 kopi

Der føres logbog over dagens hændelser.

Livredderne er kun en uge ad gangen på hver post, og de nyder at opleve ’hele Danmark’ i løbet af sommeren.

Der er også mulighed for at komme på udveksling i Australien i december og januar.

”Kystlivredderne samarbejder med en tilsvarende australsk organisation. I øjeblikket er der tre australske livreddere på udveksling i Danmark, og det kunne da være spændende at få mulighed for at arbejde et par måneder i Australien til vinter,” fortæller Alexander.

Bare kom og kig

Hvis man besøger livredderne ved Rindby Strand, kan man få en god snak, masser af nyttig information og en malebog til børnene med vigtige baderåd.

Søndag den 24. juli mellem kl. 10 og 14 får Rindby Strand besøg af livredderpatruljen. De viser livreddernes færdigheder med et opvisningsshow og inviterer til at deltage i en redningsøvelse, stifte bekendtskab med førstehjælp og meget mere.

”Det er en fornøjelse, at være her på Fanø. Fint sommerhus, vi har fået stillet til rådighed, og kun glade badegæster. Nu håber vi bare, at det snart bliver rigtig sommer,” siger de tre samstemmende.

”Og vi vil allerhelst undgå, at blive våde,” understreger Nicolaj Gamborg.

Opvisning den 24. juli

Trygfondens kystlivredning har 36 poster langs de danske kyster og i byer med havnebassin.

Der er 200 livreddere ansat, og alle skal bestå en række prøver hvert år.

Livredderpatruljen laver opvisning på Rindby Strand søndag den 24. juli kl. 10-14.

Top