LEDER – Den 1. november 2005 besøgte Fanø Postens redaktør første gang dét, der på det tidspunkt var en lukket søfartsskole.

Det var en underlig oplevelse sammen med daværende borgmester Kjeld Nielsen at gå igennem de tomme, men alligevel levende bygninger. Det var som om, lærere og elever bare var smuttet for en kort bemærkning.

De kom også tilbage, dog ikke som søfartselever, men som efterskoleelever. Bygningerne fik nyt liv – desværre et meget turbulent liv, og efterskolen gik konkurs. I foråret 2015 åbnede så ’Fanø Vadehav Center – hotel og konferencecenter.’ª

Visionerne var tilstede hos lejerne, og forretningskonceptet passede til markedet, mente man. Vækstfonden behandlede kritisk ansøgningen om et iværksætterlån på to mio. kr., Fanø Kommune investerede i varmesystemet og en rimelig erhvervslejekontrakt blev indgået. Fanø Sparekasse støttede op om ideen med de nødvendige kreditter.

Her 15 måneder senere kan kurator for konkursboet så gå igennem de tomme, men alligevel levende bygninger.

Hvad gik galt og hvorfor? Som det fremgår af interviewene med Per Møller-Pedersen og Ann Kopp, der stod bag Fanø Vadehav Center, med borgmester Erik Nørreby og med direktør Henning Balle fra Fanø Sparekasse, så er der ikke kun én forklaring, ikke kun én årsag.

Faktum er dog, at Fanø Kommune igen står med de tomme bygninger på Vangled. Bygninger, der skal aktiveres og på et tidspunkt igen bidrage positivt til øens udvikling.

Det er nu Byrådet skal have ’is i maven’. Inden en køber eller en ny lejer får ’blæk på papir’, så lad eksterne eksperter analysere forretningsplanen, historien og kreditværdigheden.

Kig måske til udlandet for at finde den rigtige samarbejdspartner. En partner, der vil investere på Fanø fordi ’vi’ passer ind i en forretningsmodel – og ikke fordi det er ’varme følelser’ for Fanø, der driver interessen.

‘Svenskeren’ og Facebook

Der er igen fred og  fordragelighed på Fanø og den danske ’forenings-model’ virker. Foreningen ’Bevar Svenskeren’ blev hurtigt dannet.  Protesten mod at fjerne ’Svenskeren’ lykkedes, og Facebook spillede en væsentlig rolle i at skabe viden, stemning og i at samle demonstranterne.

Det kan Fanø Kommune lærer af. Det er på Facebook (næsten) alle er – altså bortset fra Fanø Kommune, der er den eneste kommune i Danmark ikke har en Facebook profil.

Kommunikér de politiske beslutninger på Facebook. Det vil give indsigt og reaktioner,

Husk, at kommunikation er en svær ting.