Fanø Taxi politianmeldt af kommunen

29. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

TAXISAG – Fanø Kommune har nu taget det drastiske skridt at politianmelde Fanø Taxi for ‘manglende overholdelse af vilkår og bestemmelser for taxidrift’, og Trafikstyrelsen er også blevet orienteret.

Anmeldelsen er kulminationen på det dårlige samarbejdsklima, som vi tidligere har beskrevet her i avisen. I et åbent brev til byrådet varsler taxavognmand Fritz Quistorff, at han vil sende juridisk skyts den anden vej henover fronten med en sag mod kommunens rådgivere.

“Fanø Kommune har i denne sag fået en dårlig og mangelfuld rådgivning. Konsekvenserne er, at borgerne nu får en dårligere service, og at Fanø Kommune i stedet for en budgetteret besparelse på en mio. kr. får en merudgift på mere end en mio. kr,” skriver Fritz Quistorff i sit brev.

Han har i forløbet arbejdet på at få konverteret sine bevillinger, så de kan bruges andre steder.

“Fanø Kommune udfører ulovlig myndighed, når man pålægger Fanø Taxi åbningstider og blokerer for konvertering af taxitilladelser i Trafikstyrelsen. Dette er ansvarspådragende,” skriver han.

Fra kommunens side henholder man sig til et skriftligt svar, der bl.a. nævner, at kommunen afgør, ‘hvad der udgør en tilfredsstillende betjening af offentligheden’.

“Fanø Kommune kan fastsatte, at tilladelserne skal udnyttes i nærmere bestemt omfang inden for bestemte perioder af året i form af kørselsomfang og dermed åbningstider,” skriver Fanø Kommune.

Det er Trafikstyrelsen, der afgør, hvilke konsekvenser anmeldelsen af Fanø Taxi måtte have, skriver kommunen.

Naturen må gå sin gang for kørsel på stranden

29. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

Nye klitdannelser mellem Fanø Bad og Rindby Strand og problemer med vand har udløst et forslag om midlertig omkørsel for biler, men politikerne stemte forslaget ned.

STRANDVEJEN – Fanø Kommunes byråd har 18. juni behandlet sagen om eventuel omdirigering af bilkørsel på stranden mellem Fanø Bad og Rindby Strand. Inderst på stranden – ved den første klitfod mellem badesti 4 og 8 – har der dannet sig nye klitter, og på grund af høj vandstand og sumpet sandbund har det – udenfor den seneste tørketid – været besværligt at bevæge sig til fods.

Det forstærkes af en defekt rørledning, der leder vandløb fra sommerhusområdet.

Det fik sidste sommer en sommerhusejer til at sende en grundig beskrivelse af problemet til kommunen, hvor han drøftede forskellige forslag til løsninger med en tekniker.

Siden har forvaltningen arbejdet videre og mener, at bilkørsel i området påvirker udviklingen negativt. Derfor foreslår man en midlertidig omdirigering, så bilerne må ud vest for den nye klitrække.

“Det er jo et dynamisk område, hvor tingene går hurtigt. For ti år siden var der ingen nye klitter på stranden, og tilbage i 2010 behandlede vi et forslag fra grundejerforeningerne om at harve eller fjerne de små nye tuer,” fortalte viceborgmester Erik Nørreby (V) i sin gennemgang af sagen.

“Dengang var der enighed om, at naturen skal gå sin gang. Det kan være, at naturen spærrer området af senere, men hvis vi gør det nu, kan man ikke køre udenom ved den yderste klitrække i den våde tid. Og selvom det hedder midlertidig afspærring, kan området gro til, og i så fald vil det være en tilstandsændring jfr. reglerne om naturbeskyttelse. Så er der ingen fortrydelsesret,” påpegede Erik Nørreby.

Det var der bred opbakning til, undtagen hos Karen Jeppesen (SF), der stemte for forslaget om afspærring.

“Hvis problemet skal løses, må området mellem klitterne gro til, og så må bilerne ud at køre vest for den nye klitrække. Naturområder skal ikke laves om til vej af en kvalitet som grusveje – man må tage naturen,
som den er,” sagde Karen Jeppesen.

Fanø Dagbog-udstilling klar til åbning 18. august

29. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

KULTURHISTORIE – Udstillingen Fanø Dagbog, der skal give en oplevelse af Vadehavsøens historie med fokus på den klassiske Fanø-dragt åbner den
18. august ved Fanø Bad.

Idemagerne er Christel og Jørgen Seyfarth fra Fanø Strikkefestival, Kis Sharashuvana fra Fannikerdagene og fotograf Ole Joern fra Red Star fotograferne, der har lavet stor og betagende fotokunst gennem halvandet år.

Billederne bruges til en række store fotostater i en ‘fotografisk dagsbogsfortælling’ om kvinder, hvis liv var præget af hårdt arbejde og angsten for at miste deres elskede til havet.

Der udgives også en smuk coffee table bog med udvalgte fotos samt plakater og kunsttryk.

Molslinjen ønsker at overtage Færgen

25. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

FUSION – ‘Kombardo’ vil det måske lyde i fremtiden, når man kører ombord på Fanøfærgen, hvor ejerselskabet Danske Færger A/S nu er på vej til at blive overtaget af Molslinjen A/S.

Det kræver dog først en godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har modtaget en anmeldelse af handlen fra Molslinjen, og nu skal i gang med at behandle eventuelle konsekvenser for konkurrencen.

Danske Færger A/S ejes i dag 50-50 af rederiet Clipper Group og Bornholmstrafikken Holding A/S, der ejes af staten. Selskabet driver i dag færgeruterne Esbjerg-Fanø, Ballen-Kalundborg, Spodsbjerg-Tårs, Bøjden-Fynshav samt Rønne-Køge, Rønne-Ystad og Rønne-Sassnitz. Rederiet Færgen har sin historiske oprindelse i Bornholmstrafikken, men ruterne til solskinsøen blev efter et udbud i 2016 mistet til netop Molslinjen, der overtager sejladsen 1. september i år under navnet Bornholmslinjen.

Molslinjens overtagelse af bl.a. Fanøfærgen skal nu behandles med en klagefrist frem til 4. juli, og det har ikke været muligt at høre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om tidshorisonten for godkendelse af handlen.

Molslinjens kommunikationschef kommunikationschef Jesper Maack siger til Fanø Posten, at man endnu ikke har nogen kommentarer.

Sparekasseformand: Vi har alle ansvar for, at tingene kørte af sporet

8. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

PENGESAGER – Fanø Sparekasse kan næste år fejre 150 års fødselsdag, og står det til bestyrelsesformanden, skal lysene på lagkagen rykke tæt sammen mange år ud i fremtiden. Øens pengeinstitut skal forblive på egne ben, selvom de har vaklet noget gennem et omtumlet 2017.

I denne uge har bestyrelse og direktion søsat en ny strategi sammen med personalet, og nu skal der ses fremad – forhåbentlig over et mere roligt hav i horisonten.

Strategi født i stormen

”Den nye strategi blev jo født i stormvejr. Både personalet og bestyrelsen havde et stærkt behov for at se nogle mål og en kurs. Derfor satte vi os ned og brainstormede på, hvad der skulle ske. Stille og roligt fik vi defineret vores mission på øen og vores vision og værdier,” fortæller Jeppe Valbjørn, bestyrelsesformand for Fanø Sparekasse.

Et par konsulenter fra Finanssektorens Uddannelsescenter deltog i arbejdsmøderne på Pandekagehuset og Kellers Badehotel, og bestyrelsen arbejdede videre med de forskellige input.

Tæt på kunderne

Selve strategipapiret, som Fanø Posten har haft lejlighed til at se, er holdt i runde formuleringer, som ingen kan være uenige i. Formanden foregøgler da heller ikke, at det er atomfysik.

”Vi er jo en konservativ sparekasse, og det viser sig også i vores strategi, som ikke er så forskellig fra tidligere. Det går meget på, at vi er her for øens borgere, og det er vores hovedmission. Vi har en værdi om at være tæt på – tæt på folk, tæt på vores kunder og til at komme ind til,” understreger Jeppe Valbjørn.

”Åbenhed er også et nøgleord, for der har været så meget fnidder, sladder og historier. Jeg bliver glad, når jeg hører gode ting, og jeg bliver glad, når jeg får meldinger – også om dårlige ting – så jeg kan gøre noget ved det”.

Jeppe Valbjørn blev valgt til formand sidste år og trådte ind i bestyrelsen i 2015, hvilket var samme år som Henning Balle afløste Freddy Christensen i direktørstolen.

”Jeg kom til et pengeinstitut, som netop havde sagt farvel til en direktør, der havde siddet der i 33 år. Der kom en ny mand ind, som tog fat på en lidt anderledes måde. Det skabte en del konflikter og en del udskiftning i personalet, så det har selvfølgelig været en meget udfordrende tid. Det har været hårdt og meget, meget tidskrævende,” erkender den nye formand.

”Men jeg synes, vi er kommet godt ud igennem det. Det er en helt anderledes oplevelse at komme til bestyrelsesmøde nu – tonen er anderledes, og det er meget mere positivt at møde personalet.”

Ville af med direktøren

Balladen kulminerede sidste sommer. En kritisk gruppe i repræsentantskabet forsøgte at skille sig af med Henning Balle på et ekstraordinært møde 6. juni efter hård kritik af hans ledelsesstil, der ifølge kritikerne havde udløst en stribe opsigelser og sygemeldinger. I december fulgte så en påtale fra Finanstilsynet, fordi direktionen i 2016 havde overskredet sine beføjelser i ’en række tilfælde’, og 22. marts måtte sparekassen præsentere et elendigt regnskab med et underskud på 12,6 mio. kr. før skat.

”Vi har alle sammen skyld i, at tingene kørte af sporet og har derfor også ansvaret for at rette op igen – både bestyrelse, direktion og medarbejdere,” understreger Jeppe Valbjørn.

Bestyrelsesformand Jeppe Valbjørn vil gernese fremad efter en turbulent tid, men han ser også et stort potentiale i Fanø Sparekasse som et uafhængigt og meget lokalt pengeinstitut, der er tær på sine kunder.

Har I været for hårde ’med kosten’ i de store nedskrivninger på kunder, der præger regnskabet?

”Det kunne man foranledes til at tro, og derfor har vi bedt revisoren kigge det efter en ekstra gang sammen med direktionen. De var helt enige i de nedskrivninger, der har været – og de fandt endda et par ekstra. Så nej – Henning har ikke taget for hårdt fat, men taget de nedskrivninger, der har været,” lyder det fra Jeppe Valbjørn.

2,2 mio. hjem i kassen

”Og én ting er vores eget regnskab – bag de her sager er der jo også nogle kunder, som skal have noget hjælp. Allerede i år har vi kunnet tilbageføre 2,2 mio. kr. i nedskrivninger – det er jo penge, der ryger direkte ind på bundlinjen hos os, Så jeg føler, der er en helt anderledes positiv stemning nu.”

Generelt oplever pengeinstitutter et stort pres på den basale bankforretning med et lavt rentemiljø og nye aktører indenfor f.eks. betalingsoverførsler og investering.

Den traditionelle indtjening er under kraftigt pres, så spørgsmålet er, hvad
en mikroput som Fanø Sparekasse skal leve af i fremtiden?

”Det er jo igen her, hvor vores strategi bliver så vigtig, for her snakker vi nærhed. Vi skal leve af at kunne yde en service, som de store ikke kan. Det er noget med lokalkendskab, at være lige om hjørnet og være meget tilgængelige. Der må ikke stilles om nede i sparekassen – ikke noget med at trykke et tal,” lyder buddet.

Jeppe Valbjørn mener, at sparekassen kan konkurrere på nærhed, men også er godt med, når det gælder prisen på de fleste låneprodukter.

”Jeg tror, vi har fået netto 70 nye kunder siden nytår, men vi har faktisk også trådt lidt på bremsen den sidste tid for ikke at underminere vores produkt.”

Fundament før vækst

Bliver I så mere offensive nu for at vinde kunder tilbage?

”Nej, det tror jeg ikke, vi vil se. Vi skal hele tiden have baglandet med og fundamentet på plads.

Hvis vi skal kunne overleve i det lange løb, skal vi have styrket vores markedsandel herovre – og så kan vi bygge ovenpå. Vi skal noget længer ned i nedskrivninger, inden vi er tilfredse med kreditbogen, men det er da væsentligt sjovere at sidde til møder nu. Jeg glæder mig til, at vi kan træde lidt mere på speederen igen, for der er så meget potentiale i den her sparekasse.”

Hvorfor er det overhovedet vigtigt, om Fanø har sit eget pengeinstitut?

”Vi har jo det her kendskab til folk og går lidt ekstra stykke for de lokale virksomheder. Hvis man fjerner sparekassen er det ikke så slemt som skolen, men det er tilsvarende. Det er jo en livsnerve for samfundet, og jeg kan jo se, at vi gør en forskel for nogle mennesker herovre, hvor andre måske bare ville have vendt tommefingeren nedad.”

Fortidens synder får skylden i usædvanlig beretning

Fanø Sparekasse har i sin ledelsesberetning for 2017-regnskabet valgt en formulering, som man ikke ser hver dag – eller hvert årti – i dansk erhvervsliv. Det store underskud forklares med store nedskrivninger på lån, der er taget i bøgerne før 1. juni 2015 – datoen for nuværende direktør Henning Balles tiltræden.

’Der er ingen af sparekassens nuværende ansatte, som kan pålægges ansvar for de store nedskrivninger,’ lyder det direkte i den usædvanlige formulering.

”Det er simpelthen noget, vi blev rådgivet til af vores revisor i forhold til Finanstilsynet. Det er ikke for at pege fingre, men vi skal ikke have nogen, der skal stå til ansvar for det her. Formuleringen skal ses i lyset af det med kommende besøg fra tilsynet,” lyder forklaringen fra formand Jeppe Valbjørn.

”I sidste ende er det jo bestyrelsens ansvar, og det er jo derfor, at vi nu bruger rigtig, rigtig lang tid på bestyrelsesmøderne nu. Tingene bliver jo mere og mere indviklede, og proceduren bliver mere og mere grundig. Derfor har vi også nu fået Dennis Thiesen (som er revisor, red.) ind for at skærpe vores kompetencer, for vi manglede nogle talfolk i bestyrelsen. Jeg synes, vi har de rigtige kompetencer i bestyrelsen nu, men vi har stadig fokus på, hvordan vi får rekrutteret via repræsentantskabet. Det gælder jo om hele tiden at tænke tre skridt fremad.”

Er Henning Balle den rette direktør for sparekassen?

”Bestemt!”

Er du den rette formand?

”Det må jeg lade andre vurdere. Jeg gør det så længe, der er brug for mig. Der er helt sikkert folk, der er bedre kvalificeret end mig, men jeg blev spurgt og så trådte jeg til,” siger Jeppe Valbjørn, som er lærer og arbejder på Fanø Skole.

”Men den dag, hvor andre stepper op med opbakning og de rette kvalifikationer, så vil min kone være glad i hvert fald.

Formandsposten har aldrig været en ambition for mig – det kom ud af det blå, og så måtte jeg jo bare træde til.”

Eks-direktør: Jeg afleverede Danmarks
mest sikre bank

Den usædvanlige formulering i ledelsesberetningen (se modsatte side) sender ansvaret for de store nedskrivninger i regnskabet direkte til den tidligere ledelse. Så Fanø Posten har tilbudt Fanø Sparekasses tidligere direktør Freddy Christensen at kommentere det.

I første omgang afviser han at gå ind i sagen, men ved nærmere eftertanke giver han en kort kommentar:

”Jeg vil ikke forholde mig til de forskellige forklaringer, der løbende er blevet kommunikeret, siden jeg stoppede for tre år siden. Men jeg vil påpege, at jeg afleverede Danmarks sikreste pengeinstitut, og som jævnligt rapporteret i diverse medier er den finansielle sektor inde i en gunstig periode på trods af de lave renter,” siger Freddy Christensen.

”Vores opskrift på succes var dengang dygtige, engagerede medarbejdere samt en klar forståelse af kundernes behov og den unikke rolle i det nære ø-samfund.”

Har du givet for lang snor til dårlige kunder i din tid?

”Her vil jeg bare nøjes med at henvise til svaret ovenfor,” slutter Freddy Christensen.

I maj 2015 – kort før han gik på pension – blev Fanø Sparekasse kåret til Danmarks sikreste pengeinstitut i den årlige, anerkendte analyse fra Niro Invest, der nu hedder BankResearch.

Dette års udgave af analysen blev offentliggjort for et par uger siden, og her er Fanø Sparekasse dumpet ned på en 48. plads ud af 62 analyserede institutter med 452,5 point, målt på 21 nøglefaktorer.

BankResearch angiver 500 point som grænsen for krisetegn.

Hård kritik af Fanø Sparekasse for både tal og tale i beretning

8. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

KASSEKAMP – En sparekasse og en ledelse, der ikke evner at tjene penge og har en tvivlsom fremtid. Et repræsentantskab og en bestyrelse, der ikke nærlæser regnskabet og ikke har de rigtige kompetencer. En lokal presse, der ikke dækker sagen, og en ledelsesberetning, der forsøger at ’besudle gode, loyale og samvittighedsfulde tidligere medarbejdere’.

Det er nogle af ingredienserne i en brevbombe, der netop er kastet i form af et notat til repræsentantskab, bestyrelse og direktion i Fanø Sparekasse.

Erfaren bankdirektør

Eigil Starup fra Nordby har forfattet notatet, og han har en faglig ballast som bl.a. tidligere regionsdirektør i Sydbank og er nu pensioneret efter mange års arbejde i bankverdenen. Det hører også med i billedet, at hans hustru er tidligere ansat i Fanø Sparekasse, hvor hun sidste år sagde op – angiveligt på grund af dårlige arbejdsforhold, der kostede en længere sygemelding.

Hidtil har han selv holdt sig på sidelinjen. Men nu tager han bladet fra munden i en gennemgang af sparekassens årsrapport for 2017 og oplyser, at det sker uafhængigt af Fanø Postens interview med formanden og den tidligere direktør inde i avisen.

”Jeg har gået med det i lang tid, siden jeg så regnskabet. Både min kone og jeg havde egentlig lagt det bag os, men da jeg så ledelsesberetningen og gav mig til at nærlæse regnskabet, begyndte jeg at undre mig. Jeg undrer mig over, at ingen skriver om det, og at bestyrelse og repræsentantskab ikke orienterer om det,” fortæller Eigil Starup.

”I min tid i bankverdenen har jeg aldrig set, at omkostningerne til personale og administration overstiger basisindtægterne – de er jo ved at dø! Når de basale indtægter og udgifter er i så stor disharmoni, så er man da på vej væk fra at drive pengeinstitut.”

Rente- og gebyrindtægter lå i 2017 på 14,7 mio. kr., mens omkostninger til personale og administration løb op i 19,8 mio. kr. – altså en manko på 5,1 mio. kr. – og posten er steget knap 43 pct. siden 2013.

Lønudgifterne steg sidste år med 1,2 mio. kr. bl.a. på grund af ekstraordinære omkostninger til fratrædelse, ekstra overtidsbetaling og overlap med nyansatte medarbejdere.

Men Eigil Starup raser i sit notat også mod, at formuleringen i ledelsesberetningen sender skylden for de store nedskrivninger på dårlige lån direkte til den tidligere ledelse.

”Der er med garanti aldrig i et pengeinstituts ledelsesberetning beskrevet sådan en ansvarsfraskrivelse – der står intet om bestyrelsens ansvar,” skriver han bl.a. i sit notat og uddyber:

”Jeg har siddet med Finanstilsynet i mange år, og jeg kan sige med sikkerhed, at de tænker ikke i medarbejdere – de tænker i bestyrelsesansvar,” siger Eigil Starup, som også kritiserer, at bestyrelsen ikke har de rigtige kompetencer.

Kan ikke forsvare sig

”Det er jeg helt 100 pct. sikker på, at den ikke har. Det er en direktørledet sparekasse den her.”

Er du nu ikke bare ude i et privat forsvar for din kone?

”Jo – det kan godt være. Men de tidligere medarbejdere er en gruppe, som jo ikke har en chance for at forsvare sig, og det kan jeg ikke acceptere. Når jeg skriver notatet, er det også fordi, jeg er blevet opfordret til det af nogle medlemmer fra repræsentantskabet.”

Leder: Fortidens fejl i fremtidens spejl

8. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

Leder – Det er noget af en hvepserede, Fanø Posten har stukket hånden i med et behjertet forsøg på
at fortælle mere om fremtiden for Fanø Sparekasse.

Øens eneste pengeinstitut er en central brik for både lokalsamfundet og selvforståelsen, og der er mange både saglige og subjektive grunde til at være stolte over sin helt egen, uafhængige sparekasse.

Det naturlige spørgsmål er selvfølgelig, om det kan blive ved efter snart 150 år og et elendigt regnskab for 2017. Den interne ballade er én ting, men ligesom i
fodbold afhænger resultaterne ikke af én person, men et helt hold. Her har det knebet med holdfølelsen under en direktør, som får skyld for meget i sin ledelsesstil,
og en ny formand, som ærligt erkender, at der er noget om snakken og selv tager et ansvar for at rette op.

2017-regnskabets ledelsesberetning understreger dog omhyggeligt, at de tabsgivende lån alene skyldes tidligere ansatte, læs den tidligere direktør. Gennem en hel del år som erhvervsjournalist på Børsen mindes Deres udsendte ikke en lignende formulering – den slags ligger normalt mellem linjerne, men fair nok at spytte rent ud med sin holdning.

Ifølge formanden skrives der sådan for at foregribe eventuel kritik på Finanstilsynets næste rutinebesøg,
og det er jo noget kvalificeret sludder. Hvis det nu
virkelig virkede, ville beretninger være fyldt af den slags – og meget mere underholdende at læse.

Ledelsen kan skrive, hvad den vil, men tilsynet drager
sine egne konklusioner på basis af egen gennemgang – herunder også eventuel placering af ansvar.

Når røgen er lettet fra al den interne fnidder og
eksterne ballade, står tallene nøgne tilbage. Det er foreløbig ikke noget kønt syn. Store nedskrivninger gav et underskud på 12,6 mio. kr. før skat sidste år
– en formue for et lille institut som Fanø Sparekasse, selvom den bogførte egenkapital er på nu 82 mio. kr.

Hvis vi renser for ekstra omkostninger sidste år til opsagte medarbejdere, måske ekstra kundetab midt i stormen og måske nogle ekstra hårde nedskrivninger for at have lidt at pynte med i år, så er spørgsmålet, hvad der står på bundlinjen? Kan der skabes indtjening til at overleve på længere sigt? Vi får en pejling i år.

I nutidens finansverden med stadig strammere krav og regulering, er det ikke blevet nemmere at drive en lille pengebutik med 14 ansatte, der ikke kan sende det tunge administrative arbejde til et hovedsæde.

Overlevelse i fremtiden kræver både en solid, lokal opbakning og de rette kompetencer i ledelsen samt ikke mindst bestyrelsen, hvor den hyppige udskiftning de senere år – med al respekt for dem, der melder sig til arbejdet – har lignet noget fra en idrætsforening.

Men Fanø Sparekasse er jo ikke nogen kroketklub. Det kræver mere end et velmenende og varmt, lokalt hjerte at sende kuglerne afsted i den rigtige retning – og tilbage i kassen.

Store kommunale budgetbesparelser på vej

8. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

KOMMUNALBUDGET – Kort før denne avis gik i trykken, oplyste borgmester Sofie Valbjørn (AL), at borgerne på Fanø må forberede sig på strammere tider i næste års kommunale budget.

”Vi står overfor nogle store besparelser, og jeg er meget bekymret for vores budget. Men vi kan ikke sætte beløb på endnu og begynde at lave nogle egentlige forhandlinger, før vi har de endelige tal fra regeringen,” siger Sofie Valbjørn.

Dermed sigter hun bl.a. til sparekrav fra den ny udligningsreform og forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, som endnu ikke er afsluttet. Oven i det ligger der besparelser fra tidligere, som også skal regnes ind i budgettet.

”Foreløbig har vi været nødt til at bede forvaltningen om at lave et sparekatalog. Vi tager det indledende skridt med et første budgetmøde 14. juni for byrådet, og udvalgene byder ind med, hvad de synes, vi skal prioritere.”

Efter sommer er det planen at holde budgetseminar for byrådet 14. og 27. august og sende budgettet til førstebehandling i byrådssalen 10. september. Derefter bliver der borgerorientering og mulighed for høring inden anden-
behandlingen 8. oktober.

Esbjerg Havn: Langsigtede planer – uden politisk taktik

8. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

“Havneudvikling foregår med så lange tidsperspektiver, at et kommunalvalg slet ikke betyder noget,” påpeger havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn. “Prøv at se Østhavnen, hvor jeg lagde planen frem i 2004. Jeg kan ikke engang tælle til, hvor mange kommunalvalg, der har været siden!”

Hele artiklen i PDF-format

HAVNEUDVIDELSE –
Han vil egentlig helst bare passe sit job og sin havn uden at involvere sig offentligt i debatten. Selvom den gamle sømand blandt venner og fjender er henholdsvis berømt og berygtet for at sige tingene ligeud, så kræver det overtalelse.

Men havnedirektør Ole Ingrisch fra Esbjerg Havn indvilger i at fortælle mere om det behov og den havneudvidelse, han ser i horisonten – hvis den vel at mærke besluttes.

”Om vi skal have Etape 5 eller 6 er jo ikke en beslutning der er taget – det gøres tidligst i 2020. Det er selvfølgelig fordi, vi kigger ind i nogle udviklinger især i Nordsøen indenfor offshore vind, olie/gas og mange andre forretningsområder som f.eks. ro-ro transport og dekommissionering (skrotning, red.)”, pointerer Ole Ingrisch.

”Frem mod 2030 ser vi et billede af, at der vil være en rigtig god efterspørgsel efter havnekapacitet i Esbjerg. Og det er sådan, at vi er ved at være færdige med den masterplan, vi lancerede i 2004, og det meste af havnearealet er udlejet. Derfor kigger vi nu på mulighederne for at udvide havnen, hvis det skulle blive nødvendigt.”

Han viser Fanø Posten de første sider i en markedsanalyse, som er bestilt hos et konsulentfirma, men holdes tæt ind til kroppen af hensyn til konkurrenterne.

Vækst i det hele

”Alle vores omkring 20 forretningsområder er analyseret med vækstmuligheder og markedsudvikling frem mod 2030. Og på alle de områder – med undtagen af kulimport (som stopper helt i 2022, red.) – går det frem. Til gengæld kigger vi også ind i, at vi skal lave noget andet energi på havnen – f.eks. indenfor biobrændsel, bioraffinaderi og andre ting – så behovet for havnekapacitet frem mod 2030 vil være stigende,” fastslår havnedirektøren.

Og det er du helt sikker på?

”Der er jo ikke nogen forretningsområder, der er risikofri her i verden. Men set ud fra et perspektiv, hvor vi følger den normale konjunkturudvikling og udviklingen mod mere grøn energi, så lægger jeg hovedet på blokken”.

Mere af det samme

Hvad skal det nye havneområde bruges til?

”Etape 5 og 6 er udlagt til er havnedrift. Det er mere af det samme. Skibe ind og ud, store lager- og samlehaller, diverse energiproduktion. Alt dét, som vi ser i et eller andet omfang allerede – det kommer vi også til at se derude.

Kommer der ophug på det nye areal?

”Det er da noget, vi kigger ind i, men vi har ikke på den måde placeret brikkerne det ene eller det andet sted. Hvis noget af f.eks. Thyra-feltet skal dekommissioneres her, regner vi med, at det skal foregå på den eksisterende Østhavn,” oplyser Ole Ingrisch.

”Men vi kigger også ind i et meget, meget stort marked for dekommissionering og renovering af havvindmøller – f.eks. vinger der skal renoveres og coates om i en vindmøllepark, der er 15 år gammel. Vi ser også helt anderledes på ophug – vi ser det ikke som noget, der er beskidt eller dårligt. Vi ser cirkulær økonomi, som er både vigtigt, godt og meningsfuldt for samfundet.”

Hvor håndfaste højdeangivelserne for bygninger og gods
i jeres projektbeskrivelse?

”Det er det, vi tror på, der er nødvendigt. Vi har jo masser af bygninger på 40 meter og en skorsten på 250 meter. Men vi mener,
40 meter kunne være et godt bud, for vi skal kunne håndtere store enheder.”

Ikke kæmpeplatforme

Højden på nogle af de mølledele, der udskibes lodret, er nu på omkring 100 meter, oplyser Ingrisch.

”Men hvis der kommer en kunde og siger, at de gerne vil håndtere noget gods, der er 200 meter højt, så tager vi den derfra. Jeg kan dog ikke lige forestille mig, hvad det skulle være – måske afmontering af et ben på en borerig f.eks. Men de helt store dele fra f.eks. Thyra-feltet kommer ikke herind – vi har slet ikke plads til så store skibe. Man skal bare forstå, at Esbjerg Havn er en lille havn. Tag ud til Singapore hvor man bygger syv borerigge ad gangen – så kan man se store ting!”

I opdeler udvidelsesplanen i to etaper – er der noget ’at handle med’, f.eks. Etape 6?

”På den måde er vi ikke krejlere. Vi har heller ikke sådan en strategi om at lave et overbud, og så får vi måske den luns, vi har brug for. Sådan tænker vi ikke. Men ligesom med Etape 4 har vi delt det op i seks-syv forskellige underetaper som i Østhavnen, og så tager vi lidt ad gangen i takt med efterspørgslen.”

Hvis vi lige glemmer alt om Natura-grænser: Kunne Etape 6 ligge inde ved kysten?

”Rent teknisk kan vi bygge havn helt til Ribe. Men med havneøen får vi også bedre gennemstrømning, og oprensningen kommer til at foregå af sig selv. Vi får fart i strømmen, og derfor tror jeg faktisk også, det vil være godt for havmiljøet at få iltet vandet.”

Ingen skjult dagsorden

Hvad siger du til kritikken af, at I har forsinket processen i forhold til ny kommuneplan?

”Ha-ha – hvis jeg havde haft de evner… Vi spekulerer altså ikke i, hvornår der er valg eller andet politisk.”

Viceborgmester Erik Nørreby og flere andre undrer sig?

”Jeg forstår simpelthen ikke argumentet. Det er spekulativ politikertænkning. Sådan arbejder vi ikke her. Havneudvikling foregår over så lange tidsperspektiver, at et kommunalvalg slet ikke betyder noget. Prøv at se Østhavnen, hvor jeg lagde planen frem i 2004. Jeg kan ikke engang tælle til, hvor mange kommunalvalg, der har været siden!”

Mange ‘kaffemøder’

En embedsmand siger til os, at han ’aldrig har været til så mange kaffemøder uden dagsorden’ hos jer?

”Der er ikke én, der har holdt møder med mig, men der er selvfølgelig teknikermøder. Og hvis man ikke synes, det her er konkret nok, så er det jo rigtigt. Men de skal jo ikke forholde sig til det – de skal køre processen. Det er den store misforståelse, for det er jo ikke en havneudvidelse, vi skal tage stilling til nu. Vi skal køre en proces, som er den almindelige demokratiske måde at køre sådan nogle store projekter på.”

Har I bevidst trukket ansøgningen ud af taktiske grunde?

”Aldrig nogensinde,” fnyser Ole Ingrisch.

”Fannikerne er velkomne til at mene hvad som helst, de vil om Esbjerg Havn og vores planer. Jeg synes bare, at det ville have klædt dem at involvere sig i VVM-processen, så deres spørgsmål kunne adresseres.”

Erfaren viceborgmester undrer sig over timing i Esbjergs planproces

8. juni 2018 by Kurt Henriksen with comment off

Viceborgmester Erik Nørreby, der har medvirket til syv kommuneplaner, undrer sig meget over processen hos Esbjerg Kommune.

KOMMUNEPLAN – De store planer om udvidelse af Esbjerg Havn blev første gang offentliggjort i juni 2017, og både borgmester og oppositionsleder sidder i havnens bestyrelse.

Alligevel står der ikke ét ord om planerne i Esbjergs nye kommuneplan, som blev endelig vedtaget i december sidste år.

I stedet skal der laves et tillæg, som traditionelt får meget mindre opmærksomhed i debatten, og forløbet undrer Fanøs mest erfarne politiker.

”Jeg synes, det er mærkeligt, når planerne allerede var fremme ved Skt. Hans sidste år og har været på tegnebrættet længe, for kommuneplanen blev jo først færdig sidst på året. I min optik er det meget underligt, at man ikke har taget det med i processen,” siger Fanøs viceborgmester Erik Nørreby (V).

Op til sidste valg sad han selv som borgmester gennem 12 år, og har før det siddet 16 år i byrådet.

”Jeg har været med til at lave kommuneplan syv gange, så jeg kender altså lidt til processen. Og det her er enten en bevidst handling for at skyde det ud, eller også er det simpelthen bare dårlig planlægning og dårligt forvaltningsarbejde.”

Men kommunen fik jo først en formel ansøgning fra havnen sidst på året?

”Vi har før – og det har mange andre kommuner også – selv lagt ting ind i kommuneplansrammerne, selvom der ikke forelå en konkret ansøgning endnu. Det kunne f.eks. være, at man tog en halv mio. kvm jord langs motorvejen og sagde, at her kunne være tung industri, for på den måde at være forberedt på fremtiden. Selvfølgelig kan der altid komme noget, man ikke havde planlagt – f.eks. det store datacenter i Esbjerg. Der kunne man godt have haft den strategi, at man ikke offentliggjorde noget. Sådan en proces er naturlig nok – man kan jo ikke vide alt,” medgiver Erik Nørreby.

”Men min pointe med Esbjerg Havn er, at man i lang tid har vidst, at man ville lave udvidelsen. Der kunne man godt have lagt nogle rammer ind. Så laver man rammerne, og så får man senere konkrete ansøgninger ind, der skal udfylde rammerne.”

Generelt undrer Erik Nørreby sig over processen i lyset af sin lange erfaring.

”Hvis det er os på Fanø, der ser spøgelser, så er det måske bare almindelig forvaltningsmæssig sjusk. Men det er i hvert fald ikke en normal, optimal kommuneplanlægning.”

Borgmester Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg har tidligere her i avisen afvist, at der er ’fejet noget ind under gulvtæppet’, så der er ’ingen grund til at lede efter konspirationsteorier’, som han sagde.

Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Fortidens synder får skylden i usædvanlig beretning

Eks-direktør: Jeg afleverede Danmarks mest sikre bank

Eks-direktør: Jeg afleverede Danmarks
mest sikre bank