Leder – Det er noget af en hvepserede, Fanø Posten har stukket hånden i med et behjertet forsøg på
at fortælle mere om fremtiden for Fanø Sparekasse.
Øens eneste pengeinstitut er en central brik for både lokalsamfundet og selvforståelsen, og der er mange både saglige og subjektive grunde til at være stolte over sin helt egen, uafhængige sparekasse.
Det naturlige spørgsmål er selvfølgelig, om det kan blive ved efter snart 150 år og et elendigt regnskab for 2017. Den interne ballade er én ting, men ligesom i
fodbold afhænger resultaterne ikke af én person, men et helt hold. Her har det knebet med holdfølelsen under en direktør, som får skyld for meget i sin ledelsesstil,
og en ny formand, som ærligt erkender, at der er noget om snakken og selv tager et ansvar for at rette op.
2017-regnskabets ledelsesberetning understreger dog omhyggeligt, at de tabsgivende lån alene skyldes tidligere ansatte, læs den tidligere direktør. Gennem en hel del år som erhvervsjournalist på Børsen mindes Deres udsendte ikke en lignende formulering – den slags ligger normalt mellem linjerne, men fair nok at spytte rent ud med sin holdning.
Ifølge formanden skrives der sådan for at foregribe eventuel kritik på Finanstilsynets næste rutinebesøg,
og det er jo noget kvalificeret sludder. Hvis det nu
virkelig virkede, ville beretninger være fyldt af den slags – og meget mere underholdende at læse.
Ledelsen kan skrive, hvad den vil, men tilsynet drager
sine egne konklusioner på basis af egen gennemgang – herunder også eventuel placering af ansvar.
Når røgen er lettet fra al den interne fnidder og
eksterne ballade, står tallene nøgne tilbage. Det er foreløbig ikke noget kønt syn. Store nedskrivninger gav et underskud på 12,6 mio. kr. før skat sidste år
– en formue for et lille institut som Fanø Sparekasse, selvom den bogførte egenkapital er på nu 82 mio. kr.
Hvis vi renser for ekstra omkostninger sidste år til opsagte medarbejdere, måske ekstra kundetab midt i stormen og måske nogle ekstra hårde nedskrivninger for at have lidt at pynte med i år, så er spørgsmålet, hvad der står på bundlinjen? Kan der skabes indtjening til at overleve på længere sigt? Vi får en pejling i år.
I nutidens finansverden med stadig strammere krav og regulering, er det ikke blevet nemmere at drive en lille pengebutik med 14 ansatte, der ikke kan sende det tunge administrative arbejde til et hovedsæde.
Overlevelse i fremtiden kræver både en solid, lokal opbakning og de rette kompetencer i ledelsen samt ikke mindst bestyrelsen, hvor den hyppige udskiftning de senere år – med al respekt for dem, der melder sig til arbejdet – har lignet noget fra en idrætsforening.
Men Fanø Sparekasse er jo ikke nogen kroketklub. Det kræver mere end et velmenende og varmt, lokalt hjerte at sende kuglerne afsted i den rigtige retning – og tilbage i kassen.
