Med hunden Harry i snor og en lydbog i ørerne går Kristine Kaas Krog en tur hver morgen.
PROFILEN – Lørdag 9. december 2017. Det er 18 dage efter kommunal-valget.
Lokalpolitiker og kommende borgmester Kristine Kaas Krog sidder ved spisebordet i sit hus på Niels Engers-vej i Nordby og har netop modtaget en SMS fra sin politiske kollega Sofie Valbjørn.
Hun spørger, om hun må kigge forbi.
”Dagen inden havde jeg ikke hørt fra hende, så jeg havde på fornemmelsen, at der foregik noget. Men jeg regnede med, at vi var ude i nogle forhandlingstekniske overvejelser om, at hun ikke kunne se sig selv i den nuværende aftale, og det skulle vi gøre noget ved,” siger Kristine Kaas Krog.
Men det var det ikke.
Sofie Valbjørn fortalte, at hun var blevet tilbudt borgmesterposten og havde tænkt sig at sige ja til den.
”Der blev luften slået ud af mig. Jeg havde brugt to og en halv uge på at vedligeholde en aftale, som vi havde lavet. Og i min verden er en aftale en aftale. Den løber man ikke fra.”
Kristine Kaas Krogs drøm om at blive borgmester og dermed være bannerfører for at sætte en retning for Fanøs fremtid blev på et splitsekund revet fra hinanden, hvilket sendte hende ned i et dybt hul.
Et reelt nederlag
”Jeg har brugt tid på at rejse mig. For mig var det et reelt nederlag, for når man pludselig mister det, man har brugt rigtig meget tid og rigtig mange kræfter på at opnå, og som man altid har set på som uopnåeligt, så mister man samtidig sit formål og selve meningen med det, man bruger så meget tid på. Det gjorde jeg i hvert fald,” siger Kristine Kaas Krog, mens vi sidder omkring det samme spisebord, som hun sad ved den dag i december sammen med den nuværende borgmester, Sofie Valbjørn.
”Det var et personligt nederlag på en offentlig scene. Jeg følt mig ydmyget, afklædt og sat til skue på en måde, jeg ikke selv kunne styre. Det var ubehageligt.”
Ungdomsliv i Hjørring
Men lad os starte ved begyndelsen. Lokalpolitikeren fra Fanø Lokalliste er i dag 43 år, gift og mor til en søn på otte år. Hun er født i Grenå, men har boet hele sit ungdomsliv i Hjørring.
Som 19-årig flyttede hun til Odense for at læse Cand.negot; en uddannelse i økonomi, sprog og kultur.
Efter at have arbejdet i København nogle år flyttede hun i 2006 til Fanø. I første omgang til Sønderho, men i dag altså i Nordby, hvor hun er gift med en sejler og har et barn.
”Der er ingen tvivl om, at da jeg valgte at flytte til Fanø, var det med et ønske om at komme tættere på mennesker, på naturen og på det enkle liv. Det vertikale liv frem for det horisontale forstået på den måde, at der blev mulighed for at bruge mere tid på få ting frem for lidt tid på mange,” siger politikeren.
Meget af den tid, hun har fået frigivet, bruger hun på at læse og ikke mindst lytte til bøger. For tiden er det den norske forfatterstjerne Karl Ove Knausgård, hun lytter til, når hun om morgenen klokken 8 går tur med hunden Harry.
Men også danske forfattere som Helle Helle, Thomas Korsgaard og Svend Brinkmann har fundet vej til politikerens boghylde.
”Det er enormt inspirerende og afslappende at kunne tage hørebøfferne på og lytte til en bog. Mange af de ting, Svend Brinkmann er inde på, kan jeg se i mit eget liv, når han taler om at finde frem til noget dybde frem for overflade.”
Når hun tænder fjernsynet, er valget af kanaler heller ikke tilfældigt,
”Jeg vil langt hellere se DR2 end TV2 og DRK frem for TV3. Det er jo frit for folk, hvad man er til, men jeg vil hellere høre, hvad folk reelt mener, så man selv kan slutte, hvordan tingene hænger sammen i stedet for bare lige at læse de første linjer af en anmeldelse og dermed få at vide, hvad man skal mene. siger Kristine Kaas Krog”
”Jeg sætter i det hele taget pris på folk, der har sat sig ind i tingene, før de har en holdning. Man skal passe på med at læse de første linjer af en Facebookopdatering og tro, at nu ved jeg præcis, hvordan tingene hænger sammen. Man kunne godt gøre sig den umage at læse alle ti linjer eller måske endda klikke på linket. Der skal vi passe på med ikke at blive for hurtige og tro, det hele kan fikses med et fingerknips”.
Dyr begynderfejl
Og det med at gøre tingene for hurtigt var måske lige præcis sådan en fodfejl, der i sidste ende kostede hende borgmesterkæden.
En stor del af balladen efter kommunalvalget gik nemlig på, at hun efter at have lavet en aftale med De Konservative, SF og Alternativet bød de resterende partier og lister ind til forhandlinger uden at have clearet det med dem først.
Det fik i den grad både Konservative og SF op ad deres valgstole med citater om, at den gældende aftale var blevet sprængt.
”Jeg vil nu stadig mene, at jeg havde clearet den af med dem. Vi havde snakket om, at vi ville se på muligheden for et bredere samarbejde. Men jeg fik det nok gjort på en klodset måde. Alle er ekstrem sårbare, når man står i en konstituering. Der skulle jeg have været mere tydelig om, hvad det var, jeg ville, men jeg havde ikke prøvet det før, så man laver begynderfejl,” siger Kristine Kaas Krog.
Følte du, at de overreagerede?
”Ja, det gjorde jeg. Og det har vi også talt om. Men i kampens hede tænker man nok ikke helt klart.”
Borgmester Sofie Valbjørn har senere udtalt, at den proces viste hende, at ’gruppen bag Kristine Kaas Krog ikke var tilstrækkelig stærk til at konstituere sig mod en erfaren opposition’.
Er det ikke okay at bryde en aftale, hvis det handler om Fanøs bedste?
”Jo, hvis hun synes, at hun er Fanøs bedste. Men jeg synes, at hvis man skal sætte sig i den tungeste stol, så forventer jeg, at man har en vis form for erfaring.”
Kristine Kaas Krog blev spurgt, om hun ville indgå i en konstituering med Sofie Valbjørn. Et tilbud hun takkede nej til.
”Jeg er ked af at sige det, men jeg er kun et menneske, og politik består af mennesker. Når der er nogen, der har dolket dig i ryggen, så er jeg ikke et stort nok menneske til at kunne stå i baggrunden nogle timer efter og klappe i hænderne. Og indholdsmæssigt kunne vi få lige så meget indflydelse ved at stå uden for konstitueringen.”
Tiden efter borgmesterkuppet har været svær for Kristine Kaas Krog.
Men den har ikke knækket hende.
Hvor stor en ambition er det for dig at blive borgmester nu?
”Den har jeg stadig. Jeg er kommet styrket ud af det hul, jeg har været i. Jeg lægger en anderledes distance til tingene.
Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, så havde jeg sagt nej. Men når du spørger nu, så har jeg stadig den ambition at blive borgmester.”
“Stemningen i byrådet er smadret”
Kristine Kaas Krog sidder nu i byrådet for anden periode i træk. Men der er en verden til forskel på de to perioder.
”Min opfattelse af at være i byrådet nu kontra at være i byrådet før kommunalvalget sidste år er, at stemningen er smadret. Der er noget, der er ødelagt,” siger Kristine Kaas Krog.
”Politik er meningsudveksling, det er at møde op, diskutere, stemme og gå hjem igen. Men politik er også at være sammen med andre mennesker og være en del af en gruppe, der i vores tilfælde består af 11 individer. Man er på tur sammen eller spiser sammen. Der er det min opfattelse, at sammenholdet har lidt et knæk.”
Hvorfor det?
”Der er blevet gravet nogle gevaldige kløfter. Der er blevet sagt og gjort ting, der for mit vedkommende vanskeliggør sammenværet. For politik består af mennesker, og jeg kan gå på kompromis med mange ting, men ikke mine værdier.
“De handler om respekt og tillid. Og sammen med tid er det de tre ting, der skal til, for at det kan blive bedre i byrådet.”
Identitetskrise og gammeldags kjoler
IDENTITET – Ved kommunalvalget 2013 blev hun stemt ind for Fanø Lokalliste. Indtil da havde Kristine Kaas Krog arbejdet med marketing og kommunikation i Esbjerg.
Hurtigt efter valget gik det dog op for hende, at hun ikke kunne jonglere med både et fuldtidsjob, et liv som lokalpolitiker og familiemor.
”Jeg er ikke typen, der gør noget halvt. Så vi blev enige om, at jeg dedikerede mig selv til det lokalpolitiske. Det var en nødvendig prioritering, og der er ingen tvivl om, at jeg havde en identitetskrise, da jeg sagde mit job op,” siger Kristine Kaas Krog.
Er man menneske?
”Det første, du spurgte om, var, hvad laver du så? Du spørger ikke, hvem er du, eller hvad er du optaget af? Man spørger altid, hvad hedder du, og hvad laver du? Så det er klart, at når man siger sit hvad-laver-du op, er man så overhovedet noget? Har man noget at bidrage med, er man overhovedet menneske og borger med en selvstændig identitet. Det bruger jeg stadig tid på at forholde mig til, om man stadig er noget værd, når man ikke har et fast arbejde,” siger Kristine Kaas Krog og bruger selv et ord, som langt de fleste kvinder i dag nok for længst har lagt bag sig.
Lidt gammeldags
”Du må gerne kalde mig hjemmegående, det gør ikke noget. På den måde er jeg nok lidt gammeldags og traditionsbunden. Jeg kan lide klassisk litteratur og design. Jeg klæder mig nogle gange i gammeldags kjoler, og det er både fordi, det er pænt, men også fordi det repræsenterer nogle værdier for mig, som er vigtige.”
Hvilke værdier er det?
”De handler om det nære og det enkle. Det sætter jeg stor pris på. At man har tid til hinanden og sig selv i en tid, hvor man hurtigt kan forfalde til det modsatte og tit har travlt med de uvæsentlige ting,” siger Kristine Kaas Krog.
”Man skynder sig at tjene en masse penge for eksempel. Det lyder måske fortærsket, men jeg tror aldrig, at der er nogen, der på deres dødsleje har tænkt: Gid jeg dog havde arbejdet lidt mere. Det handler mere om, at gid jeg havde brugt mere tid på familien og fik oplevet det eller det.”
”Der er mange, der arbejder meget, fordi de rigtig godt kan lide det, de laver, og al ære og respekt for det. Men jeg synes i bund og grund, at man skal forsøge at bruge sin tid på noget meningsfyldt.”
Gøre en forskel
Hvad giver dig mening?
”Det har givet mig rigtig meget mening at engagere mig i lokalpolitik. Jeg har forsøgt at gøre noget for lokalsamfundet og lave nogle ting, som gør en forskel for de folk, der bor lige her. For mig handler politik ikke om magt, det handler om indflydelse. Det er dér, formålet og meningen ligger.”