Redaktør arkiv: Lars Düwel

“Det var et personligt nederlag på en offentlig scene”

Med hunden Harry i snor og en lydbog i ørerne går Kristine Kaas Krog en tur hver morgen.

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Lørdag 9. december 2017. Det er 18 dage efter kommunal-valget.

Lokalpolitiker og kommende borgmester Kristine Kaas Krog sidder ved spisebordet i sit hus på Niels Engers-vej i Nordby og har netop modtaget en SMS fra sin politiske kollega Sofie Valbjørn.

Hun spørger, om hun må kigge forbi.

”Dagen inden havde jeg ikke hørt fra hende, så jeg havde på fornemmelsen, at der foregik noget. Men jeg regnede med, at vi var ude i nogle forhandlingstekniske overvejelser om, at hun ikke kunne se sig selv i den nuværende aftale, og det skulle vi gøre noget ved,” siger Kristine Kaas Krog.

Men det var det ikke.
Sofie Valbjørn fortalte, at hun var blevet tilbudt borgmesterposten og havde tænkt sig at sige ja til den.

”Der blev luften slået ud af mig. Jeg havde brugt to og en halv uge på at vedligeholde en aftale, som vi havde lavet. Og i min verden er en aftale en aftale. Den løber man ikke fra.”

Kristine Kaas Krogs drøm om at blive borgmester og dermed være bannerfører for at sætte en retning for Fanøs fremtid blev på et splitsekund revet fra hinanden, hvilket sendte hende ned i et dybt hul.

Et reelt nederlag

”Jeg har brugt tid på at rejse mig. For mig var det et reelt nederlag, for når man pludselig mister det, man har brugt rigtig meget tid og rigtig mange kræfter på at opnå, og som man altid har set på som uopnåeligt, så mister man samtidig sit formål og selve meningen med det, man bruger så meget tid på. Det gjorde jeg i hvert fald,” siger Kristine Kaas Krog, mens vi sidder omkring det samme spisebord, som hun sad ved den dag i december sammen med den nuværende borgmester, Sofie Valbjørn.

”Det var et personligt nederlag på en offentlig scene. Jeg følt mig ydmyget, afklædt og sat til skue på en måde, jeg ikke selv kunne styre. Det var ubehageligt.”

Ungdomsliv i Hjørring

Men lad os starte ved begyndelsen. Lokalpolitikeren fra Fanø Lokalliste er i dag 43 år, gift og mor til en søn på otte år. Hun er født i Grenå, men har boet hele sit ungdomsliv i Hjørring.

Som 19-årig flyttede hun til Odense for at læse Cand.negot; en uddannelse i økonomi, sprog og kultur.

Efter at have arbejdet i København nogle år flyttede hun i 2006 til Fanø. I første omgang til Sønderho, men i dag altså i Nordby, hvor hun er gift med en sejler og har et barn.

”Der er ingen tvivl om, at da jeg valgte at flytte til Fanø, var det med et ønske om at komme tættere på mennesker, på naturen og på det enkle liv. Det vertikale liv frem for det horisontale forstået på den måde, at der blev mulighed for at bruge mere tid på få ting frem for lidt tid på mange,” siger politikeren.

Meget af den tid, hun har fået frigivet, bruger hun på at læse og ikke mindst lytte til bøger. For tiden er det den norske forfatterstjerne Karl Ove Knausgård, hun lytter til, når hun om morgenen klokken 8 går tur med hunden Harry.

Men også danske forfattere som Helle Helle, Thomas Korsgaard og Svend Brinkmann har fundet vej til politikerens boghylde.

“Jeg har brugt tid på at rejse mig. Når man pludselig mister det, man har brugt rigtig meget tid og mange kræfter på, så mister man samtidig sit formål og selve meningen med det”

 

”Det er enormt inspirerende og afslappende at kunne tage hørebøfferne på og lytte til en bog. Mange af de ting, Svend Brinkmann er inde på, kan jeg se i mit eget liv, når han taler om at finde frem til noget dybde frem for overflade.”

Når hun tænder fjernsynet, er valget af kanaler heller ikke tilfældigt,

”Jeg vil langt hellere se DR2 end TV2 og DRK frem for TV3. Det er jo frit for folk, hvad man er til, men jeg vil hellere høre, hvad folk reelt mener, så man selv kan slutte, hvordan tingene hænger sammen i stedet for bare lige at læse de første linjer af en anmeldelse og dermed få at vide, hvad man skal mene. siger Kristine Kaas Krog”

”Jeg sætter i det hele taget pris på folk, der har sat sig ind i tingene, før de har en holdning. Man skal passe på med at læse de første linjer af en Facebookopdatering og tro, at nu ved jeg præcis, hvordan tingene hænger sammen. Man kunne godt gøre sig den umage at læse alle ti linjer eller måske endda klikke på linket. Der skal vi passe på med ikke at blive for hurtige og tro, det hele kan fikses med et fingerknips”.

Dyr begynderfejl

Og det med at gøre tingene for hurtigt var måske lige præcis sådan en fodfejl, der i sidste ende kostede hende borgmesterkæden.

En stor del af balladen efter kommunalvalget gik nemlig på, at hun efter at have lavet en aftale med De Konservative, SF og Alternativet bød de resterende partier og lister ind til forhandlinger uden at have clearet det med dem først.

Det fik i den grad både Konservative og SF op ad deres valgstole med citater om, at den gældende aftale var blevet sprængt.

”Jeg vil nu stadig mene, at jeg havde clearet den af med dem. Vi havde snakket om, at vi ville se på muligheden for et bredere samarbejde. Men jeg fik det nok gjort på en klodset måde. Alle er ekstrem sårbare, når man står i en konstituering. Der skulle jeg have været mere tydelig om, hvad det var, jeg ville, men jeg havde ikke prøvet det før, så man laver begynderfejl,” siger Kristine Kaas Krog.

Følte du, at de overreagerede?

”Ja, det gjorde jeg. Og det har vi også talt om. Men i kampens hede tænker man nok ikke helt klart.”

Borgmester Sofie Valbjørn har senere udtalt, at den proces viste hende, at ’gruppen bag Kristine Kaas Krog ikke var tilstrækkelig stærk til at konstituere sig mod en erfaren opposition’.

Er det ikke okay at bryde en aftale, hvis det handler om Fanøs bedste?

”Jo, hvis hun synes, at hun er Fanøs bedste. Men jeg synes, at hvis man skal sætte sig i den tungeste stol, så forventer jeg, at man har en vis form for erfaring.”

Kristine Kaas Krog blev spurgt, om hun ville indgå i en konstituering med Sofie Valbjørn. Et tilbud hun takkede nej til.

”Jeg er ked af at sige det, men jeg er kun et menneske, og politik består af mennesker. Når der er nogen, der har dolket dig i ryggen, så er jeg ikke et stort nok menneske til at kunne stå i baggrunden nogle timer efter og klappe i hænderne. Og indholdsmæssigt kunne vi få lige så meget indflydelse ved at stå uden for konstitueringen.”

Tiden efter borgmesterkuppet har været svær for Kristine Kaas Krog.

Men den har ikke knækket hende.

Hvor stor en ambition er det for dig at blive borgmester nu?

”Den  har jeg stadig. Jeg er kommet styrket ud af det hul, jeg har været i. Jeg lægger en anderledes distance til tingene.
Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, så havde jeg sagt nej. Men når du spørger nu, så har jeg stadig den ambition at blive borgmester.”

 

“Stemningen i byrådet er smadret”

Kristine Kaas Krog sidder nu i byrådet for anden periode i træk. Men der er en verden til forskel på de to perioder.

”Min opfattelse af at være i byrådet nu kontra at være i byrådet før kommunalvalget sidste år er, at stemningen er smadret. Der er noget, der er ødelagt,” siger Kristine Kaas Krog.

”Politik er meningsudveksling, det er at møde op, diskutere, stemme og gå hjem igen. Men politik er også at være sammen med andre mennesker og være en del af en gruppe, der i vores tilfælde består af 11 individer. Man er på tur sammen eller spiser sammen. Der er det min opfattelse, at sammenholdet har lidt et knæk.”

Hvorfor det?

”Der er blevet gravet nogle gevaldige kløfter. Der er blevet sagt og gjort ting, der for mit vedkommende vanskeliggør sammenværet. For politik består af mennesker, og jeg kan gå på kompromis med mange ting, men ikke mine værdier.

“De handler om respekt og tillid. Og sammen med tid er det de tre ting, der skal til, for at det kan blive bedre i byrådet.”

 

I fritiden holder Kristine Kaas Krog meget af at læse og lytte til lydbøger.

Identitetskrise og gammeldags kjoler

IDENTITET – Ved kommunalvalget 2013 blev hun stemt ind for Fanø Lokalliste. Indtil da havde Kristine Kaas Krog arbejdet med marketing og kommunikation i Esbjerg.

Hurtigt efter valget gik det dog op for hende, at hun ikke kunne jonglere med både et fuldtidsjob, et liv som lokalpolitiker og familiemor.

”Jeg er ikke typen, der gør noget halvt. Så vi blev enige om, at jeg dedikerede mig selv til det lokalpolitiske. Det var en nødvendig prioritering, og der er ingen tvivl om, at jeg havde en identitetskrise, da jeg sagde mit job op,” siger Kristine Kaas Krog.

Er man menneske?

”Det første, du spurgte om, var, hvad laver du så? Du spørger ikke, hvem er du, eller hvad er du optaget af? Man spørger altid, hvad hedder du, og hvad laver du? Så det er klart, at når man siger sit hvad-laver-du op, er man så overhovedet noget? Har man noget at bidrage med, er man overhovedet menneske og borger med en selvstændig identitet. Det bruger jeg stadig tid på at forholde mig til, om man stadig er noget værd, når man ikke har et fast arbejde,” siger Kristine Kaas Krog og bruger selv et ord, som langt de fleste kvinder i dag nok for længst har lagt bag sig.

Lidt gammeldags

”Du må gerne kalde mig hjemmegående, det gør ikke noget. På den måde er jeg nok lidt gammeldags og traditionsbunden. Jeg kan lide klassisk litteratur og design. Jeg klæder mig nogle gange i gammeldags kjoler, og det er både fordi, det er pænt, men også fordi det repræsenterer nogle værdier for mig, som er vigtige.”

Hvilke værdier er det?

”De handler om det nære og det enkle. Det sætter jeg stor pris på. At man har tid til hinanden og sig selv i en tid, hvor man hurtigt kan forfalde til det modsatte og tit har travlt med de uvæsentlige ting,” siger Kristine Kaas Krog.
”Man skynder sig at tjene en masse penge for eksempel. Det lyder måske fortærsket, men jeg tror aldrig, at der er nogen, der på deres dødsleje har tænkt: Gid jeg dog havde arbejdet lidt mere. Det handler mere om, at gid jeg havde brugt mere tid på familien og fik oplevet det eller det.”

”Der er mange, der arbejder meget, fordi de rigtig godt kan lide det, de laver, og al ære og respekt for det. Men jeg synes i bund og grund, at man skal forsøge at bruge sin tid på noget meningsfyldt.”

Gøre en forskel

Hvad giver dig mening?

”Det har givet mig rigtig meget mening at engagere mig i lokalpolitik. Jeg har forsøgt at gøre noget for lokalsamfundet og lave nogle ting, som gør en forskel for de folk, der bor lige her. For mig handler politik ikke om magt, det handler om indflydelse. Det er dér, formålet og meningen ligger.”

 

Realen skal stå på egne ben

Hele artiklen i PDF-format

HUSSALG – Som en del af Fanø Kommunes budgetforlig ønsker byrådet at sælge den bygning, der i dag huser spille- og kulturstedet Realen. Der har i lang tid været stor diskussion og mange meninger omkring kommunens rolle og engagement i Realen, der har en huslejefritagelse på 175.000 kroner om året.

Byrådet ønsker at give Realen to år til at rejse de 2,1 millioner kroner, som er bygningens vurderingspris. Hvis den ikke er solgt til den tid, ryger bygningen ud i et offentligt udbud.

Delvist tilskud i 2020

”De får et år mere i 2019 med en husleje på nul kroner og i 2020 får de et delvist tilskud fra kommunen. Tanken er at hjælpe den selvejende institution med at stå på egne ben. Alle anerkender, at Realen har skabt noget godt for Fanø, men det skaber også en masse polemik, hvordan Realen er støttet af kommunen,” siger borgmester Sofie Valbjørn.

Realens formand, Kent Nymark, blev glad, da han først hørte om planerne.

”Jeg ser det som en anerkendelse af det enorme arbejde, som vores kreative direktør (Jeanett Exner, red.) sammen med de frivillige har lavet. Det er et skulderklap i min optik,” siger Kent Nymark.

Det var den lokale kulturildsjæl Jeanett Exner, der i 2012 startede Realen sammen med Jesper Møller Pedersen. Efter et par år med fuld fart og store koncertnavne, men med røde tal på bundlinjen, trådte Jesper Møller Pedersen ud af Realen. I november 2016 blev Realen til en selvejende institution, og siden da har den kreative direktør sammen med en hær af frivillige drevet Realen fremad. For nylig kom Realen med årets regnskab, der viste et overskud på 137.000 kroner. Nu får Realen muligheden for at blive herre i eget hus – og det er realistisk, mener formanden.

”Det er noget, vi skal have drøftet i bestyrelsen nu, men jeg ser det da som en absolut realistisk mulighed at finde pengene,” siger Kent Nymark.

Kan I forrente et lån I den størrelse, eller skal I satse på fonde og måske endda folkeaktier?

”Det er noget, vi skal have talt om først. Det er ikke noget, jeg har en færdig opskrift på lige nu.”

Jeanett Exner var i sommers ude med noget af en skideballe til øens politikere, som hun anklagede for ikke at arbejde med kærlighed til Fanø, men med ’hensigter fedtet ind i bagved liggende motiver om magt og personfnidder’. Byrådsmedlem Niels Heinel, der er byrådets udpegede medlem af Realens bestyrelse, mener dog ikke, at salgsoplægget skyldes et horn i siden på Realen.

Kort og kontant svar

”Der er selvfølgelig forskellige meninger og uenigheder, men jeg fornemmer, at der er opbakning til at gøre det på den her måde,” siger Niels Heinel.

Christian Lorenzen fra Konservative kaldte i sommers Jeanett Exners beskyldninger for både ’groft, over stregen og grænsende til injurierende’. Adspurgt i dag om salget af bygningen har noget med sagen at gøre er svaret kort og kontant:

”Intet. Det har intet med den sag at gøre,” siger Christian Lorenzen.

Strikkefestival flygter fra eventplads

Hele artiklen i PDF-format

STRIKKEFESTIVAL – Efter endnu en Strikkefestival med vind i teltene og en vandstand, der tvang gæsterne til at smide sko og strømper, har arrangørerne Jørgen og Christel Seyfarth fået nok. Næste år kommer Strikkefestivalen ikke til at blive gennemført på den såkaldte eventplads; p-pladsen ved siden af lystbådehavnen på Fanø.

”Vi kommer til at stå for Strikkefestivalen i 2019 og nok også i 2020. Men det kommer til at foregå et andet sted, for det er for risikabelt for os nede på den plads. Vi er meget udsatte over for vejret,” siger Jørgen Seyfarth.

Strikkefestivalen 2018, der blev afholdt 20.-23. september, blev igen i år en kamp mod både vind og vand. Værst stod det til om fredagen, hvor Postvejen omkring middagstid og ud på eftermiddagen blev oversvømmet. Tre boder inde i festivalsteltet måtte rykkes, fordi vandet løb ind i teltet.

”Vandet steg ind over kajen, og det er vi vant til. Men at det pludselig steg så meget og så hurtigt havde vi slet ikke taget højde for,” siger Jørgen Seyfarth.

Fri for katastrofer

Han forklarer, at man havde taget sine forholdsregler ved blandt andet at sikre festivalsteltet med stormpløkker og ekstra stropper. I det store helhedsbillede slap Christel og Jørgen Seyfarth med skrækken, og festivalen blev gennemført uden større katastrofer. Strikketøj, scene og alt det tekniske udstyr gik fri for skader, og gæsterne holdt humøret højt på trods af vejret.

”Men vi tør altså ikke håbe på, at tredje gang er lykkes gang,” siger Jørgen Seyfarth.

I 2017, hvor Strikkefestivalen for første gang blev afholdt ved eventpladsen, kæmpede arrangørerne ligeledes med hård vind og forhøjet vandstand.

Kommunen har ellers postet en del penge i at gøre pladsen attraktiv for arrangører som Christel og Jørgen Seyfarth. El-ledninger er blevet trukket under jorden hen til pladsen, og der er blevet udgravet kloakforsyning. I foråret blev der fjernet en stor del af den muld og fugtige sandjord, der lå på pladsen, og i stedet blev der lagt knust asfalt ud for at stabilisere overfladen, så området uden problemer kan bruges til parkeringsplads.

Borgmester Sofie Valbjørn finder det uheldigt, hvis parret ikke ønsker at blive – men henviser til at forvaltningen har inviteret dem til et møde.

“Vi må se, om vi kan finde en løsning. Der findes jo mange forskellige måder at komme den slags til livs på, men det skal selvfølgelig være inden for rimelighedsens grænser,” siger borgmesteren.

Men hvis du står og ser på pladsen, ser du så en parkeringsplads eller en eventplads?

“Jeg vil rigtig gerne, at det bliver begge dele. Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis det bare er en trist parkeringsplads.”  

Jørgen Seyfarth gør sig allerede tanker om, hvor næste års festival kommer til at udfolde sig, og hvordan det kommer til at se ud.

Samarbejde med hallen

”Vi tænker at indgå et samarbejde med Fanø Hallen, hvor der er en parkeringsplads ved siden af. Hvis vi kan rejse et telt dér, så ligger det dog mere beskyttet. Det telt skal så ligge i forlængelse af hallen, og der kan vi skabe en illusion af at være ved stranden,” siger Jørgen Seyfarth.

”Hele væggen rundt i hallen kan dekoreres med billeder med motiver af strand- og klitmiljø. I loftet laver vi en himmel, hvor vi trækker gardiner hen over med blåt lys bagved, som så skal illustrere himlen og solen. Det er de spæde tanker, vi har gjort os.”

 

Fanø Vesterland: Hvad vil man med pladsen?

AMBITIONER – En anden arrangør, der hvert år må sætte sin lid til vejrguderne, er Jesper Møller Pedersen. Én gang om året står han for musikfestivalen Fanø Vesterland, der også afholdes på eventpladsen. Han savner en plan fra kommunens side om, hvad  man vil med pladsen ved lystbådehavnen.

”Vi har en kommune og en ø, der brander sig på Vadehavet og på vores unikke natur. Så er vi så privilegerede, at vi har en fantastisk plads på en tange, der ligger lige ud i alt det, som vi brander os på. Så jeg savner, at man finder ud af, hvad det helt præcist er, man vil med den plads,” siger Jesper Møller Pedersen, der mener, at udfordringerne må kunne løses.

“Det må krible i fingrene på kommunens arkitekter for at finde på nogle løsninger, der gør, at pladsen kan modstå vind og vejr. Hvis det indebærer at bygge en betonmur på en halv meter rundt om pladsen, så må det være sådan, det er.”

Fanø Vesterland arrangeres i maj måned og havde i år et fantastisk vejr. Fri for klager gik festivalen dog ikke, og de handlede især om én ting.

”Folk synes, belægningen er for dårlig. Det er hårdt at gå rundt på knust asfalt i to dage,” siger Jesper Møller Pedersen, der dog ikke har i sinde at tage sit gode tøj og forlade pladsen.

”Det er en del af Fanø Vesterlands DNA, og det ville ikke give mening for os at lave festival på en græsplæne, der lige så godt kunne ligge i Tjæreborg. Så vi bliver, men det er ærgerligt, at man ikke har større ambitioner for pladsen.”

ENT-formand Christian Lorenzen vil gerne høre om ønskerne fra Jesper Møller Pedersen – og andre interesserede.

”Det vil vi rigtig gerne tage en dialog med de store arrangører om – både med de nuværende og potentielle nye om, hvad de forestiller sig med pladsen,” siger Christian Lorenzen.

Han understreger, at der er sat 750.000 kroner af næste år til at gøre pladsen færdig, hvilket blandt andet indebærer rekreative områder.

 

Fannikerdagene bliver på havnen

FANNIKERDAGENE – Alt tyder på, at Fannikerdagene alligevel får lov til at holde deres årlige fest på parkeringspladsen ved færgeoverfarten.

På et ENT-udvalgsmøde den 30. september indstillede udvalget nemlig til Esbjerg Kommune, der har myndigheden på området, at ’forskriften for udendørs støjende kultur- og musikaktiviteter tilbageføres til den tidligere forskrifts bestemmelser’.

Det betyder, at Fannikerdagene igen kan få bevilling til at spille musik indtil kl. 02.

”Det er vi selvfølgelig glade for. Vi går ud fra, at den endelige godkendelse er en formalitet, og så bliver det godt at få noget arbejdsro,” siger Trine Buhl, frontkvinde i Fannikerdagene på Fanø.

For udsat for vejret

Alternativet havde været, at Fannikerdagene skulle holdes på eventpladsen, hvilket har været en prioritet for kommunen ifølge Trine Buhls oplevelse.

Men det har foreningen kæmpet med næb og kløer for at undgå, da store dele af indtægterne falder de sidste timer indtil klokken 2 primært oppe i baren og fordi, eventpladsen er for udsat for vejret.

”Vores arrangement er ikke egnet til at komme hen på eventpladsen. Det er blandt andet på grund af de samme risikoelementer som blæst og vand, som Strikkefestivalen også har kæmpet med,” siger Trine Buhl.

Telebus har overtaget taxakørslen – restauratører raser

TELEBUSORDNING – Kommunen har skrottet planerne om, at det er økonomisk holdbart at lade en taxa køre rundt på Fanø.

Derfor har den indgået en aftale med Esbjerg Taxa, hvor der i stedet indsættes en såkaldt telebus, der kan bestilles til at køre fra stoppested til stoppested med en bestillingstid på to timer. Telebussen er udstyret med lift, da den samtidig skal fungere som visitationsbus for borgere på Fanø med det behov.

Den nye telebusordning og afskeden med taxaen vil ifølge Iver Cenholt, ejer af Nørby Kro, få store konsekvenser for hans forretning.

”Man skulle jo tro, at kommunen bevidst var ude på at slå os ihjel. Jeg tænker umiddelbart, at de må have slået hovedet hele bundtet,” siger Iver Cenholt.

Han giver et eksempel: Den 19. oktober har kroen et arrangement med James Rasmussen Trio.

”Der har vi nogle gæster fra Esbjerg, og det er nogle af de tunge drenge. Der kommer 16 mand ved ét bord, og de lægger virkelig nogle penge. De ringede her for to timer siden og ville snakke om at annullere deres bestilling, for hvordan skulle de komme herud og tilbage igen. Så skulle jeg tilbyde at køre dem selv, men så skal jeg køre frem og tilbage for at redde kommunen. Det kommer ikke til at ske i ret lang tid,” siger Iver Cenholt.

”De trækker gulvtæppet væk under os. Det bliver meget mærkbart det her. Hvis vi har et guldbryllup, så vil folk jo ikke hjem allerede klokken 23.”

Ikke fleksibel nok

Hos Kellers Badehotel ved Fanø Bad er man overbevist om, at den nye ordning vil betyde færre kunder.

”Jeg synes ikke, ordningen er fleksibel nok. Den gør, at mange af vores lokale gæster, som vi jo lever af, ikke kan være lige så spontane og tage ud at spise, fordi de skal være bekymrede for, hvordan de kommer hjem,” siger Sanne Juul Jensen, der sammen med sin mand, Lars, forpagter stedet.

”Vi er jo ikke ligefrem i gåafstand fra færgen, så vi kommer uden tvivl til at miste gæster på det her hen­over vinteren.”

Kommunen har fået en række tal fra Esbjerg Taxa, der viser, at der i gennemsnit har været ti taxature om dagen på Fanø det sidste stykke tid. Men Sanne Juul Jensen mener ikke, at det er retvisende for brugen af taxa.

”Man skal tænke på, at de tal stammer fra en periode, hvor vejret har været godt, og hvor folk derfor har kunne tage cyklerne. Det er klart, at der vil være større efterspørgsel efter en taxa om efteråret og vinteren.

Men er det i sidste ende kommunens ansvar at sørge for, at jeres gæster kommer frem og tilbage?

”Jeg må jo ikke transportere gæster, for det har jeg ikke bevilling til. Det er måske ikke kommunens ansvar, men hvad skal vi så gøre? Så skal lovgivningen laves om, så det bliver Uber på Fanø, så skal jeg dælme nok få mine gæster frem og tilbage, men jeg er selvfølgelig heller ikke interesseret i at tage brødet ud af munden på taxavognmand,” siger Sanne Juul Jensen.

En svær sag 

”Jeg vil gerne medgive over for kommunen, at det er en kompleks sag, for de skal jo også drive en forretning, ligesom jeg skal. Men der er jo også den risiko ved det her, at folk sætter sig bag rattet med alkohol i blodet, fordi de ikke kan få en taxa eller en telebus.”

Telebusordningen startede den 8. oktober, mens der kommer en ændret køreplan for bussen den 22. oktober.

”Det er et stykke vigtigt kultur, der er ved at uddø”

DONATION – For at undgå at et helt unikt stykke kulturhistorie dør ud, har kunstneren Jørgen von Hahn valgt at donere et Beiderwandtæppe til kirken i Sønderho. Tæppet, hvis navn bedst kan oversættes til ’begge vægge’, udmærker sig ved, at det ikke har en vrang side. Broderiet har nemlig et mønster på både for- og bagside, hvilket skyldes en speciel vævningsteknik.

”Det er helt unikt, og det er et stykke vigtigt kultur, der er ved at uddø. Det er sidste øjeblik, for der er meget få mennesker, der kender til tæppet,” siger Jørgen von Hahn med passion i stemmen.

For den lokale kunstner, der har tegnet og malet størstedelen af sit liv og siden 1959 er kommet i Sønderho, er det vigtigt, at historien omkring Beiderwandtæppet ikke går tabt.

Tæppet har sin oprindelse på De Frisiske Øer, hvilket er den række af øer, der ligger langs Nordsøen og dermed også tæller Fanø som et af de nordligste punkter.

Tæpperne stammer helt tilbage fra 1100-tallet og blev i mange år brugt som isolering i alkover, en lille lukket sengeniche i væggen eller et skab. Men da man i slutningen af 1800-tallet begyndte at bruge mere moderne former for isolering, gik Beiderwandtæppet stille og roligt i glemmebogen.

Og nu er det altså ved at dø helt ud.

 

”Der er meget få mennesker i dag, der er klar over, at sådan et stykke unik kultur findes. Historien er ved at dø ud. Det synes jeg er synd. Jeg er af den overbevisning, at hvis man vil frem, så må man først se tilbage. Beiderwandtæppet fortæller en historie om en tid, hvor analfabeter måtte ty til billedsproget for at fortælle historien,” siger Jørgen von Hahn, der i 1990 stiftede Fanø Flisemuseum.

Det tæppe, som Jørgen von Hahn ønsker at donere til menighedsrådet, er cirka 200 år gammelt og fortæller blandt andet historien om Adam og Eva, hvor de spiser af den forbudte frugt.

Forbindelse til Fanø

Den 77-årige kunstner er ikke sikker på, hvor tæppet præcis stammer fra. Men det er sandsynligt, at det er fra Fanø, da det ikke er lige så højt, som nogle af de tæpper, man ved stammer fra de tyske øer. Men at der har hængt Beiderwandtæpper på Fanø har Jørgen von Hahn set med egne øjne.

”Da jeg kommer til Sønderho i ’59, ser jeg dem hænge både i Oldemors Hus og i Nøbbes Hus. Så tæpperne har en historisk forbindelse til Fanø,” siger Jørgen von Hahn.

Han har en samling på i alt ni tæpper, og han kan forestille sig med tiden at udlåne nogle af tæpperne til andre steder.

Menighedsrådsformand Karen Gejl Friis ønsker ikke at kommentere donationen, før den har været vendt på næste menighedsrådsmøde den 30. oktober.

Molslinjen får godkendelse til fusion med Danske Færger A/S

FUSION – Et stort skridt i Molslinjens ønske om at overtage Danske Færger A/S er blevet taget: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har nu godkendt den ønskede fusion, hvilket betyder, at Molslinjen kan få enekontrol over Danske Færger.

”På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at den anmeldte fusion ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Fusionen skal derfor godkendes,” konkluderer KFST.

Ikke helt på plads

Meddelelsen vækker naturligvis glæde hos Molslinjens direktør Carsten Hansen.

”Vi er selvfølgelig glade for, at vi har fået afgørelsen fra Konkurrencestyrelsen, og nu glæder vi os til at komme videre i processen,” siger Carsten Hansen.

Han gør opmærksom på, at den endelige aftale mellem de to færgeselskaber endnu mangler at falde på plads, hvilket man regner med vil ske i slutningen af oktober.

Konkurrencestyrelsen meldte jo ud over for os før sommeren, at der sandsynligvis ville ligge en afgørelse relativt hurtigt. Nåede I at blive nervøse?

”Jeg ved ikke, om vi nåede at blive nervøse. Jeg synes, det er vigtigt, at det er et ordentligt arbejde, der bliver lavet, og det er jo det, som Konkurrencestyrelsen er sat i verden for. Så det har jeg ikke nogen holdning til,” siger Carsten Hansen.

Kan du løfte noget af sløret for, hvad der kommer til at ske, når og hvis I overtager Danske Færger?

”Det kan jeg simpelthen ikke. Det er for tidligt, i og med handlen ikke er afsluttet.”

Østersfestival vil sætte ny standard

FESTIVAL – Der bliver østers i lange baner, når Foreningen Fanø Østersfestival i efterårsferien for tredje år i træk afholder Østersfestival. Festivalen har udviklet sig til lidt af et trækplaster for øen, og i år er det meningen, at alle rammer skal sprænges.

”Det bliver helt vildt i år. Vi har den traditionelle kokkekonkurrence, men på et endnu højere niveau. I år vil man både kunne opleve østerskonkurrence i det salte og søde køkken,” siger Lindy Kjøller, formand for festivalen, og nævner, at man især er stolt af at kunne præsentere tv-kokken Mette Blomsterberg som dommer i det søde køkken.

10.000 østers åbnes

I år regner festivalen med at åbne omkring 10.000 østers – og hvis man ikke er så vild med østers, så bør man alligevel lægge turen forbi festivalen.

”Der vil være champagne- og vinbar og smagsprøver af rigtig mange andre ting,” siger Lindy Kjøller.

Lige nu sponserer Færgen cirka 75 pct. af festivalen. Det har gennem årene været med til at lære festivalen at kravle – nu er det dog snart tid for festivalen at stå på egne ben.

”Vores ambition er, at det bliver lokalforankret, og at festivalen kan overleve uden Færgen. Vi opfordrer derfor til, at folk melder sig ind i foreningen og være med til at sikre, at festivalen overlever i mange år endnu,” siger Lindy Kjøller.

Leder: En strikkepind i øjet på byrådet

LEDER – Jørgen og Christel Seyfarth tør ikke tro på den gode, gamle talemåde ’tredje gang er lykkens gang’.

For når vand og vind for andet år i træk arbejder imod en, så afholdelsen af Strikkefestivalen – med flere tusind gæster – i sidste ende afhænger af en vejrprognose, så kan det hurtigt komme til at forstyrre nattesøvnen.

Og i Jørgen Seyfarths tilfælde også stemmen der på grund af stress var forsvundet i flere dage efter Strikkefestivalen 2018.

De slap med skrækken og med strikkegarnet nogenlunde tørt, men som man kan læse her i avisen, tør de ikke tage chancen til næste år. Arrangørerne trækker sig i sikkerhed ved Fanø Hallen, hvor de sikkert får stablet en lige så fantastisk  festival på benene.

Men vejrgudernes uvilje mod Strikkefestivalen er ikke kun uheldigt for det vedholdende og myreflittige arrangørpar – det er i særdeleshed også uheldigt for politikerne i byrådet.

Det er ingen hemmelighed, at de gør alt, hvad de kan for at lokke flere arrangører hen på eventpladsen. Men det er altså bare mere udfordrende at stå for arrangementer på Fanø, end det er på fastlandet.

Det har Fannikerdagene også måtte sande, hvorfor de har kæmpet en indædt kamp for at få lov til at blive på deres fortrukne placering på p-pladsen ved færgeoverfarten, hvilket nu ser ud til at lykkes.

Men som festivalarrangør Jesper Møller Pedersen fra Fanø Vesterland påpeger her i avisen, så er eventpladsen en tange ud i alt det, Fanø brander sig på.

Derfor bør man overveje at tage en chance, lytte til de mange ihærdige ildsjæles ønske og få skabt nogle forhold på eventpladsen, der kan være med til at gøre pladsen til et trækplaster for Fanø.

Uden arrangørerne behøver være afhængige af vejrgudernes lune.

Forfatterpar vender hjem til Sønderho

Hele artiklen i PDF-format

PORTRÆT – Grønland, Tenerife og Hellerup. Det er blot et lille udsnit af de steder, forfatterparret Palle Petersen og Lena Eilstrup har boet. I det sidste halve års tid har de til gengæld været i gang med at renovere Galionsgården i Sønderho og nu har de slået sig ned i det charmerende hus. Permanent denne gang.

”Vi har boet nogle af de smukkeste steder i verden. Især vores hus i Saqqaq i Grønland hvor vi boede lige ud til isfjorden og havde udsigt til et hav af isbjerge. Men vi har fundet ud af, at vi ikke kan leve af en udsigt. Der skal være det sociale indover. Det var derfor, vi besluttede os for Sønderho,” siger Palle Petersen fra sin lænestol i stuen i Galionsgården.

I sofaen ved siden af Fanø Postens udsendte sidder hans kone, Lena Eilstrup.

Til sammen har de udgivet omkring 150 bøger om alt – lige fra en børnebog om en krølhåret pige ved navn Yrsa til bøger om slædehunde og hele kulturen omkring den traditionsbundne transportform i Grønland.

”Vi har været så privilegerede, at vi langt hen ad vejen har kunne leve af vores bøger. Det har givet os en stor frihed i forhold til at kunne rejse rundt og se verden,” siger Palle Petersen, der udgav sin første bog i 1971.

Bofællesskaber

Den store rejselyst har naturligt nok medført, at forfatterparret har prøvet at bo i mange forskellige konstellationer.

”Vi har gennem tiden boet i en del bofællesskaber. Senest i et oldekolle i Hellerup, hvor vi til gengæld hurtigt fandt ud af, at der var altså ikke liv nok. Men når det kommer til bofællesskaber, så oplever vi faktisk Sønderho som ét stort bofællesskab. Det har altid været varmt og festligt at komme her i byen, og det har vi været meget glade for,” siger Lena Eilstrup.

Lena og Palle sidder ofte på terrassen foran huset, hvor de kan nyde udsigten til det hav af turister fra nær og fjern, der hver sommer besøger Sønderho.

Det er nemlig ikke første gang, forfatterparret bor i Sønderho. Faktisk endte de i byen ved lidt af et tilfælde tilbage i 1990. Her ledte de efter et sted, hvor de kunne få ro til at skrive. De havde egentlig indstillet sig på, at de skulle til Grønland, men så fik de pludselig en mulighed for at flytte ind i den legatbolig, der dengang hed Bomholts Hus. Et hjem, der i dag går under navnet Digterhjemmet, og som nu er deres nabo.

”Når man får et ophold i Digterhjemmet i dag, så lyder det på tre måneder, men dengang var et ophold på ét år. Og det fik vi faktisk forlænget, så vi endte med at bo der i to år. Det var vi så glade for, at vi endte med at købe et hus på Øster Land, hvor vi boede i 12 år,” fortæller Palle Petersen.

Da parret kom til Sønderho i 1990 havde de kendt hinanden i fire år, og de kendte stort set ikke en eneste i byen. Det blev der dog hurtigt ændret på, da de året efter besluttede sig for at blive gift i Sønderho Kirke.

”Efter brylluppet lavede vi så Åbent Hus derhjemme, og der væltede det ind med gæster. Det åbnede hele byen op for os,” siger Lena Eilstrup, der sekundet efter bliver afbrudt af en banken på døren.

Det er en ven af huset, Peter, der er kommet forbi til et glas rødvin og en snak.

”Det er jo sådan det fungerer her. Man keder sig i hvert fald sjældent,” griner Palle Petersen, mens han hilser på den nyankomne gæst.

Galionsgården

Huset, som parret er flyttet ind i, er svært ikke at lægge mærke til, når man går gennem Sønderho. Galionsgården har sit navn efter den galionsfigur, der hænger som en indgang til husets have. Parret købte huset som et dødsbo tilbage i november sidste år, og straks gik de i gang med en større renovering af huset, Arbejdet var dog mere omfattende, end de havde forventet.

”Det var noget af en mundfuld. Vi boede i vores sommerhus ude ved Lodne Bjerge (en gade lidt uden for Sønderho, red.) og der var faktisk håndværkere her i huset helt frem til sommeren. Så det var noget af en omgang,” siger Palle Petersen.

Resultatet er til gengæld imponerende. På væggene i stuen har parret beholdt nogle af de guldpaneler, der stammer helt tilbage fra dengang, hvor bygningen husede en bank. De har fået bugseret en 400 kg tung brændeovn ind fra Christiansfeld, som står og troner ovre i det ene hjørne af stuen, og flere af dørene er tilbage fra husets opførsel.

”Man kan jo hurtigt få det indtryk, at hele byen er et frilandsmuseum. Men jeg vil jo kalde det for et levende frilandsmuseum, og det er der, vi bokser lidt med Fredningsstyrelsen, for husene er jo ikke museer. Dem skal vi kunne leve i. Så selvom de gerne vil have, at det skal se helt rigtigt ud, så skal vi jo også kunne være her,” siger Palle Petersen og kommer i tanke om en scene i deres tidligere hus på Øster Land.

”Ligesom her havde vi også på Øster Land tit døren stående åben, og pludselig kom der en hel flok japanske turister vadende ind i dagligstuen med kameraer og det hele. Så måtte vi jo forklare dem, at det altså ikke var et museum det her,” fortæller Palle Petersen.

Men på trods af de mange turister, der også i dag stopper op for at tage et billede af Galionsgården, så var det aldrig en mulighed for parret at bosætte sig et andet sted på øen.

”Slet ikke. Vi opfatter Sønderho som en ø på en ø. Vi er jo afskåret, for det er en rimelig lang tur til Nordby eller Esbjerg,” siger Palle Petersen, inden han bliver afbrudt af sin kone.

Lena og Palles åbne dør bliver ofte benyttet af byens borgere. For år tilbage benyttede en flok japanske turister den åbne dør og vadede ind i stuen. Her er det en ven af huset, der er på besøg.

”Det er charmen ved Sønderho. Der er rigeligt med socialt liv her til, at vi kan klare os. Selvom vi begge er fra København, så trives vi ikke rigtig der. Der var kedeligt, der skete ikke noget. Ikke noget for os i hvert fald. Der sker mere her i Sønderho. Og så har vi jo også en børnehave, hvor der går over ti børn. Og det er jo virkelig vigtigt for sådan en by som Sønderho, at den også kan tiltrække børnefamilier,” siger Lena Eilstrup.

I august fyldte Palle Petersen 75 år. En dag der – naturligvis – blev fejret med åbent hus i Galionsgården. For tiden arbejder han på en ny bog – en bog om en grønlandsk mand, der efter et ophold i Danmark vender hjem og bliver beskyldt for at være en stor løgner. En bog der er baseret på en virkelig historie.

I det hele taget virker det som om, Palle og Lena har fundet sig til rette i livet. Med de tyske og japanske turister gående forbi stuevinduet og med gæster fra byen, der benytter sig af den næsten altid åbne dør. Helt færdige er de dog ikke med at rejse.

”Vi vil blive ved med at rejse, for vinteren er jo alligevel mørk. Vi rejser bare ikke længere med rygsæk, kan man sige, det er vi blevet for gamle til. Så på den måde er det jo rart at have en base og ethjem, som man kan vende tilbage til,” siger Palle Petersen.

Ny direktør for Fanø Bryghus

Hele artiklen i PDF-format

DIREKTØRSKIFTE – De nye ejere hos Fanø Bryghus har været ude at finde en ny direktør til det lokale øltempel. Det er Sofie Jansen (45) fra Esbjerg, der fra og med september er ny direktør ved Fanø Bryghus.

”Det er jeg selvfølgelig helt vildt glad for. Det er jo stadig meget nyt det hele, så jeg skal lige lære folk at kende. Men jeg glæder mig til at komme i gang med at optimere det rigtig flotte arbejde, som Claus har sat i værk,” siger Sofie Jansen og nævner dermed bryghusets afgåede direktør Claus Winther.

For Sofie Jansen er det langt fra ukendt at skulle lede en virksomhed. I 17 år var hun ejer af cafeen Industrien i Skolegade i Esbjerg. I 2015 solgte hun Industrien til den lokale Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen og hans kone, og siden da har Sofie Jansen stået for den daglige ledelse ved vin- og tobakforretningen Lysholdt Skjold Burne i Fiskebrogade i Esbjerg. Nu skal Sofie Jansen bruge det næste stykke tid på at lande i sin nye stilling, før hun begynder at sætte en masse ting i gang.

”Eftersom jeg kun lige er startet, så jeg kan endnu ikke sidde her og sige, hvad der præcist kommer til at ske. Men jeg har da nogle idéer. Først og fremmest handler det for mig om at holde fast i det, vi har, og så med tiden gøre det endnu mere lækkert,” siger Sofie Jansen, da Fanø Posten møder hende dagen før hendes første officielle arbejdsdag.

Handler om af finde et fodfæste

Industrien i Esbjerg har gennem mange år ikke kun været kendt for god mad og et velassorteret ølkort. Ofte er der koncerter og andre arrangementer på stedet, og det er bestemt også noget, Sofie Jansen kan forestille sig, ville kunne lade sig gøre ved Fanø Bryghus.

”Jeg er åben over for, at man kunne lave nogle aktiviteter. For mig handler det lige nu om at finde et fodfæste og finde ud af, hvilken retning alle her på stedet synes, vi skal gå,” siger Sofie Jansen og rammer dermed et af de ledelsesaspekter, som man hurtigt får en fornemmelse af, at hun er optaget af.

”Jeg går meget ind for, at der hersker et fællesskab, hvor vi er sammen om at beslutte ting. Jeg kan komme med en masse idéer, og så kan vi snakke om, hvad de synes, der er relevant. De har om nogen masser af idéer, som jeg kan lytte til, så jeg kommer ikke til at være sådan en direktør, der render rundt og tror, jeg kan det hele selv. Men vi vil gerne gøre meget ved matriklen her,” siger Sofie Jansen.

Og hvad ligger der helt præcist i det?

”Vi vil gerne opgradere arealerne rundt om bryghuset, så det får lidt bedre belægning. Vi har også snakket om, om det var muligt at åbne op til boligen inde ved siden af og udvide den vej til smagninger og den slags aktiviteter,” siger den nye direktør, der også ser en masse muligheder over for et af de segmenter, der ofte bruger bryghuset.

”Fanø er jo et helt fantastisk sted. Der et stort leben, der kommer mange folk udefra, der er meget afveksling og gæsterne kommer med et humør, hvor de er på ferie og er åbne for det nye, der sker. Det skal vi prøve at indfange,” siger Sofie Jansen, der dog slutter af med at slå fast, at der er tale om justeringer frem for revolutioner.

”Vi skal slet ikke være Industrien overhovedet. Vi skal være Fanø Bryghus og bygge videre på det, der er skabt her på stedet,” siger Sofie Jansen.

Hun afløser Claus Winther på direktørposten, som inden det nylige ejerskifte havde besluttet at gå ind i salg af produkter til byggebranchen. Direktørskiftet kommer i forbindelse med, at Fanø Posten kunne fortælle, at Erik Bank Lauridsen Holding A/S fra Esbjerg og den lokale forretningsmand Henrik Styrup fra Nordby overtog driften af Fanø Bryghus med virkning fra 1. august.

Top