Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Strikkefestival flytter til hallen

Fanø Strikkefestival afvikles for 14. gang fra den 19. til den 22. september

STRIKKEFESTIVAL –Så rykker Fanø Strikkefestival 2019 stille og roligt nærmere.
Nummer 14 af slagsen vil blive afviklet i dagene fra torsdag den 19. til søndag den 22. september.
Den flyttes fra eventpladsen ved havnen i Nordby og op til Fanøhallen og Fanø Skole. Arrangørerne Christel og Jørgen Seyfarth tør ikke stole på vejret længere efter storm og oversvømmelse i 2017 og 2018.

Godbidder til strikkere
Programmet er spækket med godbidder til alle de strikkefans, der kommer, så også i år ventes der tusindvis af gæster. Især Tyskland er der kommet mange bookinger fra i år, men der kommer også folk fra USA, Kina, Sydkorea og Israel, fortæller arrangørerne. Og gæsterne kan se frem til et omfattende program.
”Vi er heldige og har fået nogle fantastiske kulturelle arrangementer op at stå. Vi får blandt andet besøg af de norske strikkeguruer Arne og Carlos, vi får besøg af livsstilseksperten Christine Feldthaus, vi vil få indslag om Fanøs dragtkultur og historien bag, og så får vi nogle verdensklassemusikere fra Skotland, Blazin’ Fiddles, på besøg,”, fortæller Christel Seyfarth.

Mange workshops
Satsningen på mere end blot nogle udstillingsstande er helt bevidst. Når folk kommer langvejs fra, skal det være en oplevelse at komme på strikkefestival.
Så der er masser af workshops og masterclasses om emner så nørdede som skyggestrikning, brioche, strikkede dukker, monteringens ABC, opstart af sjaler, traditionel skandinavisk tvebinding og meget mere.
Der vil i år som i 2018 være 72 udstillere. Festivalen måtte skuffe 30, fortæller Christel Seyfarth.
Strikkefestivalen skaber efter arrangørernes egne beregninger 10 procent af Fanøs turismeomsætning.
Hver deltager bruger i gennemsnit 3187 kroner mod de cirka 600 kroner, en krydstogtturist bruger. Den er i øvrigt vokset til et internationalt foretagende ved navn Cold Water Knitting Festivals med strikkefestivaler i Danmark, Island, Skotland og nu også Norge.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Christoffer Donslund på 11 år fra Skørping spiller til daglig defensiv midtbane.

Børn fra nær og fjern i fodboldskole

DBUs fodboldskole på Fanø trak drenge og piger fra hele Danmark og også fra andre lande

FODBOLDSKOLE – ”Det er godt, det dér!” Peter Bech er fra Nørre Nebel, men dagene fra mandag til fredag i uge 30 tilbragte han på Fanø fodboldstadion, hvor han var træner på DBUs fodboldskole. Og han var godt tilfreds, for niveauet var højt på det hold af 11-12-årige drenge, han trænede i dribling, finter, skud, forsvar og målmand.
”De kan godt lide at brillere og afslutte ved at lave mål,” siger Peter Bech.

Der blev trænet finter og driblinger.

Der blev trænet finter og driblinger.

En af de dygtige drenge er den 11-årige Christoffer Donslund fra Skørping i Himmerland (det store billede øverst, red.). Han har spillet fodbold i seks år og er udtaget til talenthold i Hobro og i AAB.
”Det er dejligt at være her, og alle har taget godt imod mig,” siger Christoffer Donslund, der er på ferie på Rødgaard Camping sammen med sin familie.

 Janpari Alo på otte år bor på Fanø, men er fra Syrien.

Janpari Alo på otte år bor på Fanø, men er fra Syrien.

Det er fjerde år, at Fanø Boldklub arrangerer fodboldskole i samarbejde med DBU, og der er fuldt hus hver gang. Denne sommer deltager 51 børn i alderen otte-16 år fordelt på fire hold.
Flest drenge, men også piger deltager. En af dem er Janpari Alo på otte år, der kommer fra Syrien og i dag bor på Fanø.

Også udlændinge med
Sven Aage Hansen fra Fanø Boldklub er trænerleder for fodboldskolen, og han glæder sig over, at så mange børn er interesserede i at være med. Og de kommer ikke bare fra Fanø og danske byer som København, Aalborg og Holstebro. I år deltager også børn fra USA, Tjekkiet, Schweitz, Holland, Tyskland og Quatar. De er på ferie på Fanø, og nogle af dem har set fodboldskolen annonceret i Danibos sommerhuskatalog. Der er rigtig god stemning, og børnene glæder sig til at komme hver eneste dag, selv når det regner. Det er fantastisk at være med til, for ud over, at børnene er her, får de også nye kammerater, som de leger med, og nogle fortsætter med at skrive sammen om vinteren. Fodbold er det samme, uanset hvor man kommer fra,” siger Sven Aage Hansen.

Ikke kun børn fra Danmark, men også udlandet var med på fodboldskolen.

Ikke kun børn fra Danmark, men også udlandet var med på fodboldskolen.

I løbet af ugen var der flere aktiviteter. Tidligere målmand og nu træner af målmandstalenter i EfB i Esbjerg Niels Aage Theilmann har trænet målspark med børnene, der også har været en tur ude at spille fodboldgolf på øen.
DBU stiller som betingelse, at de deltagende børn får tilbudt frugt to gange om dagen. Frugten er sponseret af Tempo Super Spar.

Tekst og foto: Keld Nissen

Fanø Posten den 3. august 2019

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Dansen gik i Sønderho
  • Børn fra nær og fjern i fodboldskole
  • Fanø kan tjene mere på sommerhusturister
  • Strikkefestival flytter til Fanøhallen og skolen
  • Pedaldrevet taxa på Fanø som forsøg
  • Leder: Sommercup med efterdønninger
  • Vinterbadere på Fanø klar til indvielse
  • Politiet tavst om voldtægtsanmeldelse

– og meget, meget mere!

Sommercup med efterdønninger

I journalistbranchen har der alle dage været et afslappet forhold til alkohol, også på arbejdspladsen. Det er heldigvis blevet anderledes. Alt for mange i branchen er blevet alvorligt syge og er døde for tidligt på grund af druk.
Jeg har kendt flere af dem og blev derfor som flere andre på Fanø noget rystet, da jeg så den drukkultur, der prægede Fanø Sommercup. Jeg frygtede, det ville gå som i Aarhus, Randers eller Købehavn, hvor flere unge mænd er faldet i havnen og er druknet efter alt for meget drikkeri ude i byen.
Det skæmmede også bybilledet med alt det drikkeri og larm og er vel ikke den slags turisme, øen vil kendes for?
Det endte ikke med dødsfald, men med anmeldelser for vold, voldtægt og voldtægtsforsøg. Jeg mener, som mange andre på de sociale medier, at arrangørerne må evaluere på det og tage en alvorlig snak med myndighederne om, hvorvidt det skal fortsætte på den måde.
Sport for sig og fest for sig om aftenen, sådan var det i min ungdom. Kunne man ikke finde tilbage til det? Også for de unges egen skyld. Jeg håber det for Fanøs skyld.

Syv ud af 10 vælgere ønsker et frit Fanø.

Stadig ja til selvstændighed

Syv ud af 10 vælgere ønsker stadig selvstændighed for Fanø Kommune, viser tre studerendes minianalyse

FRIT FANØ – Vælgerne på Fanø ville også i dag stemme et stort ja til selvstændighed, hvis der kom en folkeafstemning som i 2005. Syv ud af 10 vælgere ønsker selvstændighed, og der er ingen forskel mellem ældre og unge vælgeres holdning.
Det viser en spændende analyse, som de tre studerende Camilla Anine Lassen, Katrine A. Hansen og Line E. S. Nielsen har lavet som 2. semesterprojekt på Sociologi og Kulturanalyse SDU Esbjerg, og det overrasker dem. Undersøgelsen er ikke repræsentativ på grund af få besvarelser, nemlig 143, men de fik 10 for opgaven, så den fandt da nåde for censors øjne.

Syv hypoteser
De tre studerende havde forud for undersøgelsen opstillet syv hypoteser eller formodninger, som vi ikke-akademikere ville sige. Og deres hovedhypotese holdt. Den gik ud på, at Fanøs vælgere er imod sammenlægning med Esbjerg. Herefter kom en række underhypotester.
Den første var, at vælgere over 60 år ville være mere for selvstændighed end de yngre. Den holdt som nævnt ikke.
Nummer to lød, at vælgere på Fanø, der har et lønnet arbejde i Esbjerg, ville være mere for en sammenlægning end andre. Den holder heller ikke, de ønsker også et frit Fanø.

Frygt for skolen
Den tredje var, at Fanø-vælgere med hjemmeboende børn har en større tilbøjelighed til at være imod sammenlægning med Esbjerg af frygt for en nedlæggelse eller beskæring af Fanø Skole. Den teori holder fint. I de kommentarer, der også kom nogle af, blev det påpeget, at Fanø har en fantastisk skole med en anderledes normering end i Esbjerg, og at daginstitutionspriserne er lavere. Det betyder noget for børnefamilier.
Statistikken viser dog, at der ikke er den store forskel mellem klassestørrelser og priser, så på Fanø er man bare meget mere positive overfor skolerne og daginstitutionerne end i Esbjerg, konkluderer de tre studerende.
Den fjerde underhypotese er, at tilflyttere har en større tilbøjelighed end andre på Fanø til at støtte kommunal selvstændighed, idet de er flyttet til Fanø for at få oplevelsen af tæt fællesskab. Den holder dog ikke. De har de samme positive holdninger til selvstændighed som andre.
Nummer fem i rækken af formodninger var, at vælgerne i Nordby bille være mere tilbøjelige end sønderhoningerne til at sige ja til Esbjerg end borgerne i Sønderho. De tre studerende gættede på, at det ville påvirke borgerne i Nordby, at færgen i Nordby er livlinen til Esbjerg, og at den sender en tæt strøm af gode turister fra Esbjerg til Fanø. Men den formodning holder ikke. Nord og syd er ret enige om at støtte selvstændighed. Tallene fra syd er dog meget små og må tages med forbehold.
Den sidste hypotese var, at en mulig lav tillid til byrådet og borgmesteren på Fanø er med til at øge tilslutning til sammenlægning med Esbjerg. Denne teori holder faktisk. Ævl og kævl i byrådet skader.

Smådriftsfordele
Borgmester Sofie Valbjørn (Å) er glad for tilslutningen til Fanø som selvstændig kommune:
”Det synes jeg da er glædeligt! Og det er meget godt i tråd med, hvad jeg selv troede. Folk tror på de muligheder, der er i en lille kommune. Og selv om der også er ulemper, så har vi måske en tendens til at glemme de ’smådriftsfordele’, som vi har. Vi har en helt anden agilitet, og fleksibilitet end store kommuner. Vi kan rykke hurtigt uden et stort maskineri, der bremser os,” påpeger hun.
At småbørnfamilierne bedømmer skolen og daginstitutionerne så godt, er hun meget glad for:
”Det er jeg virkelig glad for at høre. Nogle gange har vi en tendens til at tale tingene ned på Fanø. Men måske er borgerne slet ikke så utilfredse, som vi nogle gange tror. Måske reagerer de bare hurtigt og højlydt, når der er noget, det ønsker at få ændret. Måske er der slet ikke en generel utilfredshed, som debatterne nogle gange kan få os til at tro,” slutter hun.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Ved ebbe ses både manden og kvinden.

En kunstnerisk tidevandssøjle

Kunstneren Suste Bonnén vil forære Fanø en havskulptur, der udnytter tidevandet

VADEHAVSKUNST – En tre en halv meter høj bronzeskulptur af en nøgen mand bærer en vandret liggende nøgen kvinde på hænderne, som han løfter højt i vejret. Skulpturen skal hedde Tidevandssøjlen og stå i vandet i havnen i Nordby øst for lystbådehavnen. Ideen er skabt af billedkunstneren Suste Bonnén, som vil forære kunstværket til Fanø.
Suste Bonnén henvendte sig i april til Fanø Kommune og tilbød skulpturen som en gave, der i givet fald skal finansieres af midler fra blandt andet Statens Kunstfond. Kommunens børne- og kulturudvalg besluttede på sit møde den 22. maj at bede forvaltningen om at undersøge nogle praktiske og økonomiske aspekter af projektet, inden politikerne kan gå videre med det.
Ideen med Tidevandssøjlen er, at man helt konkret skal kunne aflæse havets stigen og falden ved høj- og lavvande ved at betragte det kunstnerisk udformede pejlemærke. Når det er lavvande, kan man se mandens krop fra knæene og op, mens han ved højvande er helt oversvømmet. Da kan man kun kan se kvinden, der flyder eller svæver på vandet.

Poetisk forventning
”Ved lavvande vil de tilsammen ses som både en poetisk forventning – og en sejrssøjle,” skriver Suste Bonnén i oplægget til kunstprojektet.
Hun forestiller sig, at skulpturen bliver placeret med ryggen mod Fanø og med front mod havnen i Esbjerg.
Suste Bonnén skabte i 1992 skulpturen Agnete og Havmanden, der er placeret under vandet i Frederiksholms Kanal i København. Da fik Københavns Kommune skulpturen på prøve i ti år, hvorefter den overgik i kommunens eje. Hun vil forære Tidevandssøjlen til Fanø Kommune på de samme betingelser.
Suste Bonnén har præsenteret ideen for kommunen ved et møde med borgmester Sofie Valbjørn (Alternativet) og formanden for Børne- og kulturudvalget, Niels Heinel (Miljølisten), som umiddelbart var positivt stemte over for tanken om tidevandsskulpturen.
”Det er et meget flot kunstprojekt, som passer fint til Vadehavet og til naturen, og som der også er politisk interesse for. Men der er også meget lang vej, til at det kan blive til noget,” siger Niels Heinel.
Her tænker han først og fremmest på økonomien. For selv om Suste Bonnén vil forære skulpturen til Fanø, er det ikke givet, at Statens Kunstfond eller andre fonde vil finansiere projektet fuldt ud. Og Niels Heinel ser ikke umiddelbart nogen mulighed for, at kommunen kan være med til at betale for skulpturen, som han regner med kan komme til at koste tre-fem millioner kroner.
Forvaltningen skal nu i første omgang undersøge, om man kan søge om finansiering hos Statens Kunstfond, uden at kommunen skal medfinansiere projektet. Forvaltningen skal også hjælpe med at ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til i givet fald at placere skulpturen i havnen. Det arbejde vil først gå i gang efter sommerferien.

Borgere skal inddrages
Belært af erfaringen med kunstværket Den hvide løber i Sønderho, der for et år siden måtte opgives på grund af modstand fra borgernes side, er politikerne denne gang meget opmærksomme på, at borgerne skal inddrages på et tidligt tidspunkt i forløbet.
”Det er vigtigt at inddrage borgerne helt fra bunden,” siger Niels Heinel.
Hvis det ikke lykkes at få skulpturprojektet realiseret på Fanø, vil Suste Bonnén forsøge, om hun kan få det placeret et andet sted.
Suste Bonnén, der både er billedkunstner, forfatter og fotograf, har i den senere tid også beskæftiget sig med Fanø på anden vis. I juni i år udgav hun sammen med forfatteren Louise Svanholm bogen ”Elskede huse”, som Suste Bonnén har fotograferet til. Bogen handler om fredede huse og de mennesker, der ejer og passer dem. Og seks af de portrætterede huse er huse i Sønderho.

Ved flod ses kun kvinden.

Suste Bonnén har udført en række skitser, som viser,
hvordan skulpturen vil se ud. Her ses manden forsvinde ved flod.

Tekst: Keld Nissen
Illustration: Suste Bonnén

 

Badestierne ved Rindby Strand skal have ny belægning af flis, da det gamle flis-lag næsten er slidt helt af.

Sommerhusejere alene om badestierne

Ingen offentlige myndigheder vil være med til at vedligeholde nedgangene til stranden

BADESTIER – Sommerhusejerne ved Rindby Strand hænger alene på udgifterne til vedligeholdelse af badestierne i området. Hverken Naturstyrelsen eller kommunen vil være med til at betale. Det kom frem på Rindby Strand Grundejerforenings generalforsamling søndag den 14. juli på Cafe Axel.
Tidligere betalte Naturstyrelsen halvdelen af udgiften, men det holdt de op med for nogle år siden, fordi de skulle spare.
Grundejerne har så spurgt Fanø Kommune, om de vil være med til at betale.
”Men de har foreløbig sagt nej til at give halvdelen til vedligeholdelsen, selv om det jo ellers ville være godt for turist- og erhvervspolitikken,” sagde grundejerforeningens afgående formand, Jørgen Elsted Hansen i sin beretning.

Dyrt for grundejerne
Det vil i år koste grundejerne 40.000 kroner at vedligeholde stierne med først og fremmest flis, men enkelte steder også med hø. Udgiften udgør en væsentlig post i grundejerforeningens budget. Fanøs borgmester, Sofie Valbjørn (Alternativet), var med til generalforsamlingen som gæst, men trods flere kritiske bemærkninger om problemet fra både bestyrelsen og nogle af de deltagende sommerhusejere undlod hun at kommentere spørgsmålet.
Jørgen Elsted Hansen nævnte flere andre muligheder for, at andre parter kunne bidrage til udgiften, eksempelvis campingpladserne, da alle jo har glæde af at benytte badestierne ned til stranden.
Ved generalforsamlingen valgte Jørgen Elsted Hansen at gå af som formand efter 13 år på posten og også at trække sig ud af bestyrelsen, som han har siddet i i 18 år. Ny formand blev den hidtidige næstformand Hans Kjær. Han er 66 år og gik tidligere i år på pension efter at have været direktør for Teknik og miljø i Esbjerg Kommune.

Nye navne i bestyrelsen
Ny næstformand blev Marianne Keldorff. Det nyvalgte bestyrelsesmedlem Heidi Maimburg blev sekretær, mens Carsten Schlein blev ny suppleant i stedet for Jan Dorner, der rykkede op som ordinært bestyrelsesmedlem. Annette Nicolaisen fortsætter som kasserer. Ud over formanden trådte også Hans Peter Jepsen ud af bestyrelsen.

Tekst og foto:
Keld Nissen

Brudedans på banken

Fannikerdagene fortalte levende historie

Interessen for de gamle fanøtraditioner har aldrig været større på øen, og nu skal resten af verden også kende til dem

FANNIKERDAGENE – I de tre fannikerdage fra 12. til 14. juli var Nordbys gader fyldt med kvinder, børn og mænd i fanødragter fra morgen til aften. Interessen for de gamle traditioner har aldrig været større end i år, og nu vil fannikerne og sønderhoningerne også have deres fælles kulturarv anerkendt internationalt.

Det festlige optog gennem Nordby.

Det festlige optog gennem Nordby.

Formanden for Foreningen Fannikerdagen, Ryon Petersen, kan fortælle, at der i år er udlånt 325 dragter, hvoraf de 108 er foreningens egne, mens de øvrige er private.
”Det er det største antal nogensinde, og dertil kommer alle dem, som folk selv har syet,” siger han.

Syede egne dragter
Mange har i løbet af vinteren siddet og syet deres egne dragter, og der er også blevet undervist i dragtsyning.  Som indledning til optoget fra rådhuset til havnen lørdag eftermiddag holdt borgmester Sofie Valbjørn (Alternativet) festtalen, hvor hun glædede sig over at se så mange kvinder, mænd og børn i dragter.
”Det er udtryk for, at interessen for de fine fanøtraditioner er eksploderet,” sagde hun og nævnte også, at flere børn er begyndt at interessere sig for folkemusikken, og at flere både børn og voksne opdager fornøjelsen ved dansen.

Borgmester Sofie Valbjørn holdt for første gang tale iført fannikerdragt og var stolt og ydmyg over det.

Borgmester Sofie Valbjørn holdt for første gang tale iført fannikerdragt og var stolt og ydmyg over det.

Borgmesteren holdt sin tale iklædt den traditionelle fanødragt.
”Det er første gang, jeg er i dragt, og jeg er stolt og ydmyg over at være med til at repræsentere de stærke og selvstændige kvinder på Fanø, der har holdt øen kørende, når manden var på havet og nogle gange ikke kom hjem igen,” sagde Sofie Valbjørn, der havde lånt sin dragt af Fannikerdagens dragtsamling.Det var ikke kun de, der have dragter på, der var glade. Det var tydeligt, at det flotte skue med optog, musik og dans også fik smilet frem hos alle, der stod og så på.Blandt dem, der fulgte festlighederne i løbet af de tre dage var også den franske teaterinstruktør Catherine Sombsthay og den hollandske grafiske designer Bart Kootstra, der på Fanø dog arbejdede som et fælles filmhold. De er af Fannikerdagen og Fonden Gamle Sønderho blevet hyret til at lave en filmisk dokumentation af den kulturelle arv, som dansene, musikken og dragterne udgør, og som kommer til udtryk ved såvel fannikerdagene som Sønderhodagen den 21. juli. Den filmiske dokumentation af de gamle traditioner skal vedlægges en ansøgning om at få dansene, dragterne og musikken optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

Levende kulturarv

Som en af de få fanøpiger bar Amalie Nørreby strude.

Som en af de få fanøpiger bar Amalie Nørreby strude.

Tidligere kulturminister Mette Bock (LA) har i år for første gang indsendt to danske normeringer til FN-listen. Det er dels den fredelige sameksistens i det dansk-tyske grænseland, dels grønlandsk trommedans. Næste gang, der bliver mulighed for at indsende forslag til listen, er i efteråret 2021, og det er det, foreningerne på Fanø arbejder på at gøre. Et af kravene til ansøgningen er, at den skal vedlægges filmisk dokumentation, og det er den dokumentation, som det fransk-hollandske makkerpar, der begge bor i Strasbourg i Frankrig, er i gang med at skabe.
De kender i forvejen Fanø godt og er kommet her gennem mange år. Catherine Sombsthay har blandt andet tidligere arbejdet sammen med teaterinstruktør Gertrud Exner i Sønderho om teaterforestillingen Be free i 2016.
”Og vi er bare helt vilde med Fanø,” siger Catherine Sombsthay i et øjebliks pause i filmoptagelserne under fannikerdagene sidste weekend.

Familien modtager sømanden i havnen.

Familien modtager sømanden i havnen.

Tekst og foto: Keld Nissen

 

Formanden for Fonden Gamle Sønderho, Susanne Winsløw, hjælper Ronja Thomsen Østerlund med tørklædet. Ronja er 11 år og bor i Hadsten. Hun kommer i Sønderho, fordi hendes mormor har sommerhus i byen.

Klar til Sønderhodag

 

Kludene er sat og programmet lagt til rette

Lodseddelpigerne har været i fuld gang i hele ugen op til Sønderhodagen i morgen, den 21. juli. En af dem er den ti-årige Asta-Marie Friborg Rudloff, der bor i Vanløse og er kommet i Sønderho, siden hun var lille.
”Det er hyggeligt at gå rundt sammen med andre. Det er en tradition og rart at hjælpe fonden,” siger Asta-Marie Friborg Rudloft, der også var ude med lodsedler sidste år.
30 piger i alderen fem-12 år har i år meldt sig som lodseddelsælgere.
”Hele ugen op til Sønderhodagen møder de klokken ti i forsamlingshuset og får sat tørklæder. Dragterne har de lånt af Fonden Gamle Sønderhos dragtsamling,” siger Lise Borregaard, der er medlem af fondens dragtudvalg.

Gertrud Nærø, der bor i Sønderho, sætter klude på Asta-Marie Friborg Rudloff, mens hun synger: ”Det er en ære fanødragt at bære”. Hun var været kludebinderske i flere år.

Gertrud Nærø, der bor i Sønderho, sætter klude på Asta-Marie Friborg Rudloff, mens hun synger: ”Det er en ære fanødragt at bære”. Hun var været kludebinderske i flere år.

Pigerne bliver delt op i grupper, så store og små går sammen. De har 4.000 lodsedler til salg, og der er mange gevinster i år.
Vinderne bliver allerede udtrukket om aftenen på selve Sønderhodagen. Den indledes om formiddagen med festgudstjeneste i Sønderho Kirke. Klokken 14 går det flotte og festlige brudeoptog fra Børsen til Møllebanken, hvor det i år er den lokale sognepræst Miriam Florez, der holder festtalen. Og så går det løs med opvisning af brudedanse, fremvisning af dragter og sønderhoning-dans. Spillemænd og brudefolk fortsætter derefter festlighederne ude i gaderne.

Ronja Thomsen Østerlund har tidligere været brudepige til Sønderhodagen.

Ronja Thomsen Østerlund har tidligere været brudepige til Sønderhodagen. Hendes klude sættes af formanden for Fonden Gamle Sønderho, Susanne Winsløw.

Sønderhodagen slutter traditionen tro i forsamlingshuset med bal, der måske bliver ved til den lyse morgen. Ofte går de unge ned til Børsen og deler i løbet af natten en kasse øl.
Det er Peter Uhrbrand, Kirstine Uhrbrand og Ole Mouritzen, der står for musikken.

Tekst: Dorte Remar og Keld Nissen.
Foto: Keld Nissen.

Det var en flok stolte og glade frivillige, der sejlede Martha hjem til Fanø. Han anduver hun Nordby Havn.

Martha samler Fanøs borgere

Der var en gang et skibsvrag, Martha. Båden blev angiveligt bygget på Kyllinggården i Sønderho og på forunderlig vis slæbt ned til havnen, der den gang kunne besejles. Senere gik den til, der var kun stævn og agterspejl tilbage. En mand fra Ribe møder så ejeren, Willy Morgenstern, i Sønderho, og han får vraget fragtet til Ribe.
En forening ved navn Skøgum dannes, og både ripensere og sønderhoninger kaster sig ind i arbejdet med at bygge en ny Martha, der skal sejle mellem Ribe og Sønderho. En oplagt turistmagnet. Men projektet drukner i forsinkelser, gæld og manglende fremdrift.
I juni bliver de to parter så enige om, at fem sønderhoninger skal overtage ledelsen af Skøgum, og at Martha med tilhørende gæld kan sejle hjem til Fanø.
Glæden var til at tage at føle på, kunne man mærke, da Martha kom til Fanø, og da der mandag den 15. juli var stiftende generalforsamling i Foreningen Martha – hjemmehørende i Sønderho.
Og netop den tilføjelse i foreningens navn er åbenbart vigtig, kunne man mærke på den stiftende generalforsamling, der var præget af højt humør
og deltagelse af interesserede borgere fra hele Fanø. Martha hører til i Sønderho.
Og så er det, den gamle redaktør klør sig i håret. For som tilflytter er det spøjst at se, at en flere hundrede år gammel skelsætningsfejde mellem Sønderho og Nordby åbenbart stadig lever. For hvad er virkeligheden: Martha ligger i lystbådehavnen i Nordby, og om et år, når sejlrenden ind til Sønderho havn er færdiguddybet, kan den også ligge der. Alle kan være medlem af foreningen, mange fra Nordby glæder sig over den nye turbåd, og hvis dens sejlads med turister og borgere på Fanø ikke bliver en succes, er der ingen retfærdighed til.
Lad den dog sejle fra begge havne, og lad den være et projekt, der samler Fanø.
Ship ohøj og fortsat god sommer!

 

Top