Der var en gang et skibsvrag, Martha. Båden blev angiveligt bygget på Kyllinggården i Sønderho og på forunderlig vis slæbt ned til havnen, der den gang kunne besejles. Senere gik den til, der var kun stævn og agterspejl tilbage. En mand fra Ribe møder så ejeren, Willy Morgenstern, i Sønderho, og han får vraget fragtet til Ribe.
En forening ved navn Skøgum dannes, og både ripensere og sønderhoninger kaster sig ind i arbejdet med at bygge en ny Martha, der skal sejle mellem Ribe og Sønderho. En oplagt turistmagnet. Men projektet drukner i forsinkelser, gæld og manglende fremdrift.
I juni bliver de to parter så enige om, at fem sønderhoninger skal overtage ledelsen af Skøgum, og at Martha med tilhørende gæld kan sejle hjem til Fanø.
Glæden var til at tage at føle på, kunne man mærke, da Martha kom til Fanø, og da der mandag den 15. juli var stiftende generalforsamling i Foreningen Martha – hjemmehørende i Sønderho.
Og netop den tilføjelse i foreningens navn er åbenbart vigtig, kunne man mærke på den stiftende generalforsamling, der var præget af højt humør
og deltagelse af interesserede borgere fra hele Fanø. Martha hører til i Sønderho.
Og så er det, den gamle redaktør klør sig i håret. For som tilflytter er det spøjst at se, at en flere hundrede år gammel skelsætningsfejde mellem Sønderho og Nordby åbenbart stadig lever. For hvad er virkeligheden: Martha ligger i lystbådehavnen i Nordby, og om et år, når sejlrenden ind til Sønderho havn er færdiguddybet, kan den også ligge der. Alle kan være medlem af foreningen, mange fra Nordby glæder sig over den nye turbåd, og hvis dens sejlads med turister og borgere på Fanø ikke bliver en succes, er der ingen retfærdighed til.
Lad den dog sejle fra begge havne, og lad den være et projekt, der samler Fanø.
Ship ohøj og fortsat god sommer!