Fannikerdagene fortalte levende historie

Brudedans på banken

Interessen for de gamle fanøtraditioner har aldrig været større på øen, og nu skal resten af verden også kende til dem

FANNIKERDAGENE – I de tre fannikerdage fra 12. til 14. juli var Nordbys gader fyldt med kvinder, børn og mænd i fanødragter fra morgen til aften. Interessen for de gamle traditioner har aldrig været større end i år, og nu vil fannikerne og sønderhoningerne også have deres fælles kulturarv anerkendt internationalt.

Det festlige optog gennem Nordby.

Det festlige optog gennem Nordby.

Formanden for Foreningen Fannikerdagen, Ryon Petersen, kan fortælle, at der i år er udlånt 325 dragter, hvoraf de 108 er foreningens egne, mens de øvrige er private.
”Det er det største antal nogensinde, og dertil kommer alle dem, som folk selv har syet,” siger han.

Syede egne dragter
Mange har i løbet af vinteren siddet og syet deres egne dragter, og der er også blevet undervist i dragtsyning.  Som indledning til optoget fra rådhuset til havnen lørdag eftermiddag holdt borgmester Sofie Valbjørn (Alternativet) festtalen, hvor hun glædede sig over at se så mange kvinder, mænd og børn i dragter.
”Det er udtryk for, at interessen for de fine fanøtraditioner er eksploderet,” sagde hun og nævnte også, at flere børn er begyndt at interessere sig for folkemusikken, og at flere både børn og voksne opdager fornøjelsen ved dansen.

Borgmester Sofie Valbjørn holdt for første gang tale iført fannikerdragt og var stolt og ydmyg over det.

Borgmester Sofie Valbjørn holdt for første gang tale iført fannikerdragt og var stolt og ydmyg over det.

Borgmesteren holdt sin tale iklædt den traditionelle fanødragt.
”Det er første gang, jeg er i dragt, og jeg er stolt og ydmyg over at være med til at repræsentere de stærke og selvstændige kvinder på Fanø, der har holdt øen kørende, når manden var på havet og nogle gange ikke kom hjem igen,” sagde Sofie Valbjørn, der havde lånt sin dragt af Fannikerdagens dragtsamling.Det var ikke kun de, der have dragter på, der var glade. Det var tydeligt, at det flotte skue med optog, musik og dans også fik smilet frem hos alle, der stod og så på.Blandt dem, der fulgte festlighederne i løbet af de tre dage var også den franske teaterinstruktør Catherine Sombsthay og den hollandske grafiske designer Bart Kootstra, der på Fanø dog arbejdede som et fælles filmhold. De er af Fannikerdagen og Fonden Gamle Sønderho blevet hyret til at lave en filmisk dokumentation af den kulturelle arv, som dansene, musikken og dragterne udgør, og som kommer til udtryk ved såvel fannikerdagene som Sønderhodagen den 21. juli. Den filmiske dokumentation af de gamle traditioner skal vedlægges en ansøgning om at få dansene, dragterne og musikken optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

Levende kulturarv

Som en af de få fanøpiger bar Amalie Nørreby strude.

Som en af de få fanøpiger bar Amalie Nørreby strude.

Tidligere kulturminister Mette Bock (LA) har i år for første gang indsendt to danske normeringer til FN-listen. Det er dels den fredelige sameksistens i det dansk-tyske grænseland, dels grønlandsk trommedans. Næste gang, der bliver mulighed for at indsende forslag til listen, er i efteråret 2021, og det er det, foreningerne på Fanø arbejder på at gøre. Et af kravene til ansøgningen er, at den skal vedlægges filmisk dokumentation, og det er den dokumentation, som det fransk-hollandske makkerpar, der begge bor i Strasbourg i Frankrig, er i gang med at skabe.
De kender i forvejen Fanø godt og er kommet her gennem mange år. Catherine Sombsthay har blandt andet tidligere arbejdet sammen med teaterinstruktør Gertrud Exner i Sønderho om teaterforestillingen Be free i 2016.
”Og vi er bare helt vilde med Fanø,” siger Catherine Sombsthay i et øjebliks pause i filmoptagelserne under fannikerdagene sidste weekend.

Familien modtager sømanden i havnen.

Familien modtager sømanden i havnen.

Tekst og foto: Keld Nissen

 

Relaterede artikler

Top