Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Lokal modstand gør et bilfrit Sønderho umuligt

Nye p-pladser kræves for at bilisterne vil lade bilen stå uden for Sønderho by

Hent hele artiklen som PDF her

BILFRI BY – Det har lange udsigter med et bilfrit Sønderho. Dels skal det være frivilligt, om bilisterne vil lade bilen stå uden for bykernen, dels skal der etableres flere parkeringspladser rundt om byen, hvor man kan stille bilen.
Venstres byrådsgruppe foreslog sidste efterår at etablere en forsøgsordning med en bilfri zone i Sønderho fra 1. maj i år. Siden har der blandt andet været holdt et møde med erhvervslivet i byen i januar, hvor der var stor modstand mod at lukke bilerne ude af bykernen.

Frivillighedens vej
På den baggrund har Erhvervs-, natur- og teknikudvalget (ENT) nu besluttet, at det i givet fald skal ske ad frivillighedens vej, hvis Sønderho skal gøres bilfri. Der skal blandt andet laves oplysningskampagner om, at folk ikke skal køre ind i byen i bil. Og så skal forvaltningen undersøge, hvor der kan etableres nye p-pladser uden for byen.
Men det bliver mere end svært at finde de p-pladser, vurderer formanden for Erhvervs-, natur- og teknikudvalget, Christian Lorenzen (kons.).
”Enten skal vi selv eje noget jord, eller vi skal ud at erhverve jord til p-pladser, men der findes efter min mening ingen attraktive steder, hvor man kan etablere nye p-pladser. Så jeg har svært ved at se, at det overhovedet kan lade sig gøre,” siger Christian Lorenzen, der også bakker op om erhvervslivets modstand mod et bilfrit Sønderho.
”Borgerne og erhvervslivet er imod, og deres holdning vægter tungt for mig,” siger han.

Brugsen lukningstruet
Sønderho Borgerforening foretrækker også, at trafikken i byen bliver begrænset ved frivillighed frem for, at byen helt bliver lukket af for biler.
”Der er ingen grund til, at der bliver lavet restriktioner, som alligevel ikke kan overholdes. Vi vil godt have, at der bliver begrænset bilkørsel i Sønderho. Det er først og fremmest vigtigt, at man kan komme ned til Brugsen i bil. Ellers vil vores eneste dagligvarebutik blive nødt til at lukke,” siger Merete Engsted, der er formand for borgerforeningen og også medlem af byrådet for Fanø Lokalliste.
Hun kan i modsætning til Christian Lorenzen godt forestille sig flere steder rundt om Sønderho, hvor man kan etablere nogle nye p-pladser.

Biltrafik i Sønderho

Mange borgere og turister er glade for at kunne køre direkte til døren.

Viceborgmester Erik Nørreby fra Venstre, der oprindelig foreslog at gøre bykernen bilfri som et forsøg, betragter trods alt det nye forslag om at lempe biltrafikken som et skridt i den rigtige retning.
”Men Sønderho er en gammel, unik by, der ikke egner sig til det antal biler, der er om sommeren. Så vi havde hellere set en mere vidtgående løsning, hvor den blev helt bilfri, ligesom man har gjort på andre vadehavsøer som Norderney, hvor det har resulteret i et mere livligt bymiljø med mange flere turister,” siger han.
ENT-udvalgets beslutning skal nu behandles i økonomi- og planudvalget og derefter i byrådet.

Tekst: Keld Nissen
Foto: Finn Arne Hansen

25 procent færre med færgen i marts

Nedlukningen den 14. marts slog omgående igennem på Fanølinjens trafiktal

Hent hele artiklen som PDF her

CORONAKRISEN – Et fald i passagertallet på 24,6 procent i marts måned 2020 i forhold til marts måned 2019.
Det er den sørgelige kendsgerning for Fanølinjen, der drives af Molslinjen A/S. Forklaringen er uden tvivl, at landet blev lukket ned på grund af coronaepidemien den 14. marts.

Færre gæster til øen
Mens der i marts 2019 var 114.584 passagerrejser frem og tilbage, svarende til 57.292 personer, som købte en returbillet, så var tallene i marts 2020 nede på 86.362 rejser frem og tilbage, svarende til 43.181 personer, som købte en returbillet.
Når vi omregner på denne måde, så skyldes det, at Molslinjens kommunikationsafdeling definerer Passagerer som antallet af rejser frem og tilbage, altså det dobbelte af antallet af solgte returbilletter, som jo angiver, hvor mange er reelt kommer til øen. Begge opgørelsesmetoder er jo teknisk set rigtige nok, men her på Fanø er det jo mest interessant, hvor mange mennesker, der rent faktisk kommer til øen.

Fanølinjens passagertal faldt hurtigt efter nedlukningen.

Fanølinjens passagertal faldt hurtigt efter nedlukningen.

Faldet i antallet af overførte biler er på knap 16 procent i samme måned.
Året 2020 startede ellers godt. I januar 2020 var der 99.848 passagerrejser frem og tilbage, hvilket var 11.344 flere end i samme måned i 2019, altså en fremgang på knap 13 procent.

Fremgang i februar
I februar 2020 var der også en fremgang i forhold til samme måned året før, nemlig en fremgang på 4,3 procent. I år blev der foretaget 108.900 passagerrejser frem og tilbage, mens tallet i 2019 var 104.442.
Molslinjen har også leveret de endelige tal for 2019. De viser, at der var 1.823.908 passagerrejser frem og tilbage. I 2018 var tallet 1.825.999. Men 2018 var jo også året med tre måneders hedebølge fra maj til august. Så det er jo tankevækkende, at tallet i 2019 ikke faldt mere. Det skyldes blandt andet flere afgange.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen
Grafik: Tina Foldager

Fanø Sparekasse

Krisen mild ved sparekassen – overskud på 7,23 mio. kr. i 2019

Coronakrisen kommer ikke til at vælte Fanø Sparekasse, fastslår direktør Henning Balle

Hent hele artiklen som PDF her

CORONA – ”Den 31. marts gennemgik vi alle kunder, og jeg kontaktede selv adskillige håndværkere og restaurationer. Vi kom frem til, at vi nok får nedskrivninger (tab, red.) i omegnen af 650.000 kroner,” siger han til Fanø Posten.
”Jeg skal jo fremvise et retvisende billede af situationen, og det gør vi så. Jeg ved godt, at flere af de store banker melder ud med kæmpestore nedskrivninger nu, som de så korrigerer sidst på året, men det gør vi ikke,” tilføjer han.
Det er sparekassens kundesammensætning, der gør de forventede nedskrivninger så små:
”Ja, det er den store mængde af privatkunder og de ret få produktionskunder, der gør det. Nogle af privatkunderne vil jo nok blive arbejdsløse, men vi forventer, at langt de fleste kommer tilbage til deres arbejde, når coronakrisen er slut,” siger han.
”Til gengæld har vi mange restaurationskunder. De havde jo et godt år i 2019, så foreløbig har mange af dem likviditet nok. Men de skulle jo gerne snart åbne igen,” slutter han.

Overskud på 7,23 millioner kroner

Henning Balle

Sparekassedirektør Henning Balle er glad for overskuddet på 7,23 millioner kroner i 2019.

PENGESAGER – Sparekassen havde et godt år i 2019. Overskud før og efter skat – skatten var 0 på grund af ’opsamlet’ underskud fra tidligere år – blev på 7,23 millioner kroner mod 1,3 året før. Det skyldtes især salg af aktier i Spar­invest. Det gav 4,5 millioner kroner.
Resultatet er det bedste i 10 år, oplyser direktør Henning Balle, der deler æren med sine hårdtarbejdende medarbejdere, blandt andre erhvervskundechef Carsten Miang, der gik alt for tidligt bort i 2019.
For året 2019 var der forventet en udlånsvækst på 5,1 procent, men den blev på hele 11,9. Basisindtjeningen halter. Den blev på -2,1 millioner kroner, dog bedre end minusset på 5,1 i 2018. I 2020 ventes en basisindtjening på 430.000 kroner.
De erhvervsdrivende, som udgør 30 procent af kunderne, har været flinke til at låne, men privatkunderne har skiftet banklån ud med realkreditlån, så der skal lånes mere ud. Indlånet er således steget fra 406 til 423 millioner kroner.
Der kom 148 nye kunder.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Ny kost og hård træning gav Stinne et nyt liv

Forfatteren Stinne Berg er lidt af en sundhedsblæksprutte med sine tilbud om alt fra yoga til massage og vitaminer

Hent hele artiklen som PDF her

Går man fra Hovedgaden mod Fanø Bryghus, kan man ikke undgå at lægge mærke til det, som mange nok vil betegne som en kulørt rodebutik ved Hovedgaden 107. Sundhedsmissionen PaleoPower kan man læse på gavlen.

 Stinne Berg ved en af de tavler, der oplister hendes mange ydelser. Smilet får man gratis med i købet.


Stinne Berg ved en af de tavler, der oplister hendes mange ydelser. Smilet får man gratis med i købet.

Man kan også på skiltene på fortovet se, at man her kan få alt fra yoga over friske æg til klipning. Er man heldig, kan man også træffe den altid smilende og travle indehaver Stinne Berg i snak med en forbipasserende.
Til sidst tog den nysgerrige redaktør mod til sig og fik en aftale for at få opklaret mysteriet. Hvem er denne Stinne Berg, der på Facebook tilsyneladende ved alt om Fanø – og om sundhed? Og som her i foråret har været helt nede at ligge med mulig Covid-19 og en nedlukket forretning uden mulighed for kompensation, fordi en fysioterapistuderende som hende ikke kan få del i støtteordningerne.
Vi bænker os i yoga- og træningslokalet, der lige har fået nyt gulv. Den gode kaffe er fra tyske kunder, der har sendt masser af gaver under coronanedlukningen. De savner at komme der.

Stinne Berg i en yogaøvelse i træningssalen.

Stinne Berg i en yogaøvelse i træningssalen.

Og hun fortæller:
”Jeg er faktisk uddannet som tøjdesigner fra Odense Fagskole i 1990. Men det første job på Langeland krævede otte timers transport hver dag. Det gad jeg ikke. Så jeg tog til New York og San Fransico i USA. Alle andre på Fanø ville til Australien som au pair. Det er nok den udlængsel, vi har her på søfartsøen Fanø, der gjorde det,” fortæller hun.
Hjemme igen tog hun en hf-eksamen i Odense.
”Jeg havde så besluttet mig for at blive damefrisør. Det fik jeg skæld ud for af min dansklærer, Kirsten. Hun løb efter studentervognen og råbte ”det gør du ikke!”. For jeg var god til dansk, jeg var den første af hendes elever, der havde fået 13 i dansk. Jeg blev heller ikke frisør. Jeg tog grundforløbet, fik en læreplads hos Stuhr i København, men det var ikke så smart med dårlig ryg og dårligt knæ”, fortæller hun.

Mistede lille Niels
Hun tog tilbage til Fanø, arbejdede i en tøjbutik i Sønderho, solgte pizza i Aages Pizza ved Rindby Strand og morgenmad på den Grimme Ælling ved Fanø Bad.
I 1995 blev hun gravid med lille Niels, der døde få uger efter fødslen af en hjertefejl. Heldigvis fik hun knap et år senere Magnus, der i dag er tømrersvend i Esbjerg.
Fra 1998 læste hun til lærer, men hun dumpede i håndarbejde.
”Det var jo absurd, når jeg var uddannet tøjdesigner. Censor må have haft en dårlig dag,” griner hun.
I stedet åbnede hun Stinne Berg Design i Nordby. Lejemålet blev opsagt i 2004 efter to år, og hun tog igen til USA, nu for at passe og undervise en pokerspillers barn i dansk i Las Vegas. Men hun måtte hjem. Og her fik hun lyst til at skrive bogen Hvad dragkisten gemte. Den blev den bedst sælgende dialektbog nogensinde med 2000 solgte eksemplarer.
Snigende slidgigt, hårtab og begyndende sklerose, som hun omkring 2009 forgæves prøvede at negligere, fik hende til at interessere sig for paleo-mad eller stenaldermad, som nogen også kalder det. Og hun fandt ud af, at dét og træning, træning og atter træning gjorde hende rask. Så det har været hendes mission siden. i dag dyrker hun yoga, windsurfer, vægttræner og cykler konstant. Og driver Sundhedsmissionen, så andre kan lære det samme.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Blå bog Stinne Berg

Stinne Højrup Berg-Jensen eller Stinne Berg, som hun blot kalder sig, er 47 år, født den 8. juni 1972. Hun er indfødt fannik fra Nordby.
Hendes mor Ida Højrup har haft rideskole, og hendes selvvalgte far er honningavler Helmuth Otto Valentin Riegler.
Hun er fysioterapeutstuderende og indehaver af Sundhedsmissionen PaleoPower i Nordby, er uddannet tøjdesigner og massør, har en hf-eksamen, en kort karriere som frisørelev, har haft tøjbutik og er forfatter af flere bøger om Fanø og sundhed.

Else Reiffenstein viser her et af Eli Christiansens fantasifulde og sjove værker frem.

Strandgalleriet er åbnet

Receptionen måtte opgives, men nu er galleriet ved Rindby Strand åbent

Hent hele artiklen som PDF her

KUNST – Foreningen bag Fanø Strandgalleri ved Rindby Strand valgte ikke at åbne til påske, da åbningsreceptionen ikke kunne holdes. Der plejer nemlig at komme betydeligt flere end de 10 personer, som tillades efter coronareglerne, i det tidligere pizzeria.
Men da andre gallerier som Galleri Kant i Sønderho og Galleri Enggaard i Nordby holder åbent, har foreningen fået rådgivning og har fundet en udvej, så galleriet kan holdes åbent: Der lukkes kun fire personer ind ad gangen, så sammen med den frivillige, der har vagten, er der kun fem personer i lokalet. Så nu skulle der ikke være problemer med at overholde afstandsreglerne. Galleriet åbnede derfor fredag den 1. maj. Ravværkstedet ved Karen Schønfeldt er dog lukket indtil videre.

Blomstermaleri

Blomsterbillede fra udstillingen.

Som de foregående år er medlemmerne af foreningen faste udstillere. I år er Eli Christiansen med igen. Hun udstiller nogle lidt anderledes undervandsagtige gople-malerier. Ny er også Else Kirstein, der udstiller akvareller.
Andre udstillere er Jonny Broch, keramikeren Annegrethe Nyland, Ingvard Bjørn, Lise Holm, Else Reiffen­stein, Hanne Calundan, Karen Schønfeldt, Jette Ewald og Bente
Bruun.
Gæsteudstillere i år vil være Tina Kolding, Leif T, Hanne Ernst, Martin Lichtmann, Birthe Hefmann og Henrik Vedel. Det vil løbende blive annonceret, når de skal udstille.
Der er åbent i Fanø Strandgalleri ved siden af Feldberg Familiecamping fra onsdag til søndag fra klokken 14 til 17.30 frem til og med søndag den 18. oktober 2020.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Fanø Posten den 9. maj 2020

Læs avisen som E-paper her

Læs bl.a. om:

  • Fanøs sundhedsblæksprutte
  • Bilfrit Sønderho ser ud som en umulighed
  • Fanølinjens trafik styrtdykkede i marts
  • Sparekasse fik flot overskud efter aktiesalg
  • Rift om Fanø-sommerhusene her i sommer
  • Salget af sommerhuse på Fanø går godt
  • Ny snaps på hylden hos Lorenzen i Sønderho
  • Strandtudsen med rygstriben
  • Strandgalleriet er åbnet
  • Bygma rendt over ende
  • Leder: Det lysner for Fanø

…. og lidt mere! Men der er masser af gode tilbud i annoncerne.

Husk: Du kan også sende kryds og tværsløsningen som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Det lysner for Fanø

Det kan godt ske, Fanø Kommunes økonomi er kørt i sænk af flere forskellige grunde, at vi skal af med mere i udligning, og det kan godt ske, at børneindberetningssagerne kommer til at trække lange spor og få nogle børnefamilier til at flytte.
Det er også tydeligt, at restauranterne har haft et rædselsfuldt forår på grund af coronakrisen.
For eksempel nåede det nyt forpagterpar på Nørby Kro kun at holde åbent i seks dage, før ned­lukningen kom. Støt dem, når I kan.
Men efter en vandring på en af øens smukke kirkegårde, er redaktøren af nærværende avis blevet mindet om, at Fanøs borgere har klaret værre modgang end det. Rigtigt mange søfolk, der ligger på kirke­gårdene, blev ikke ret gamle. Enkerne måtte bide tænderne sammen, flytte ind hos familie, hjælpe hinanden, få børnene til at arbejde hårdere og sætte tæring efter næring. Stormfloder har også kostet adskillige tab, både af menneskeliv og værdier.
I dag er vi et andet sted. Vi har et rigt samfund, der er kompensationsordninger, og på Fanø er sammenholdet blevet styrket. Der har været Coronabanko, der gav 50.000 kroner til de handlende, folk handler ind for de isolerede, og nu varsles der genåbning af restauranterne i et vist omfang.
Desuden strømmer det til med danske turister til sommer. Grænsen åbnes måske også. Og vores sparekasse regner ikke med de store tab.
Det lysner med andre ord. Lad os krydse fingre for en god maj – med god, høflig afstand.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Sommerhusområde ved Slunden i Rindby

Et hårdt slag for turismen på Fanø

Hundredvis af afbestillinger fra tyske turister har ramt sommerhusbranchen hårdt

Hent hele artiklen som PDF her

TURISME – Hundredvis af tyske familier afbestilt deres sommerhus i påsken. Og antallet af danske book­inger kan ikke opveje de tyske, siger direktør Hanne Thyssen, der driver Danibo med søsteren Lene:
”I grænselukningsperioden frem til 13. april, som vi kender den nu, er der tale om, at Danibo måtte annullere 830 tyske bookinger, heraf 400 tyske bookinger til påskeugerne, svarende til 3000 tyske gæster eller 30.000 overnatninger over perioden. Hertil kommer sidste-øjeblikssalget som vi ikke kunne gennemføre,” fortæller hun.

Lidt flere danskere
”Vi har 60 danske ankomster til påskeugerne. Det er lidt flere end planlagt, de skal holdes op mod de planlagte 400 tyske. Der kommer enkelte bookinger til sommer fra danskere, men selv danskerne er tilbageholdende på grund af den store usikkerhed, vi alle oplever. Man skal også huske, at der er 15 gange så mange tyskere som der er danskere,”, siger hun og tilføjer, at priserne er sænket op til 25 procent.
”Men også efter påsken i maj og juni er vi hårdt ramt af mange annulleringer. Sommerhusejerne og bureauerne er hårdt ramt, men det er butikker, restauranter, supermarkeder, færgen og alle, der lever af turismen også. 90 procent af omsætningen er væk fra 14. marts til 13. april. Der er ingen chance for, at det bliver erstattet, hverken helt eller delvist af danske bookinger. Vi er glade, hvis vi kan hente 10-15 procent. Vi håber, at der på den anden side af dette mareridt, når coronaen er kommet under kontrol, vil komme mange tyske gæster, men det, der er tabt, er tabt, påsken 2020 kan kun sælges en gang,” tilføjer hun.
”Og politikerne skal også huske sommerhusejerne. De er afhængige af denne indtjening nu, hvor pensions­opsparing er presset af faldende kurser og lønnen måske også er i fare,” slutter hun.

Færre turister betyder også færre kunder hos de handlende.

Færre turister betyder også færre kunder hos de handlende.

Mister 80 påskeuger
Bureauchef hos Sol og Strand Fanø, Kent Nymark, følger trop.
”Vi anslår, at vi mister et antal tyske bookinger, der svarer til omkring 80 uger i påskeugen,” siger han.
”Påsken ligger på næsten samme niveau som sidste år. Danskerne er lige nu meget usikre og tilbageholdende med bookinger. Mange vil gerne se, hvor lang tid krisen varer, og om der kommer yderligere begrænsninger. Vi ser derfor kun en mindre fremgang i danske bookinger til afvikling i højsæsonen på Fanø.”
”Vores håb er dog, at når coronakrisen er ved at ebbe ud, så vil danskerne i højere grad end tidligere vende blikket mod de danske feriedestinationer. Samtidigt venter vi, at vi igen vil se en vækst i tyske bookinger, så snart krisen bliver mindre, og grænserne igen åbnes. Det er utroligt vigtigt for alle, at der til den tid igen kommer gang i hjulene overalt,” tilføjer bureauchefen, der også som Danibo har flere sommerhuse med påskerabat på sin hjemmeside. Bureauet har 280 sommerhuse til udlejning på Fanø.

En del ombookinger
Hos Dancenter Danland, Fanø Bad, mærker man også krisen.
”Vi bløder lige så meget som alle andre,” fortæller afdelingsleder Anne-Grethe Madsen.
”Vi har dog heldigvis mange danskere som gæster, og der kommer da nye til. Men vi kunne godt have undværet den debat, der har været på de sociale medier,” tilføjer hun.
Der sker en del ombookinger, fordi badeland med videre er lukket.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Bent er nu både brugsuddeler og coronageneral

Bent Kruse Madsen er chef for øens største private arbejdsplads og har været i ilden, siden coronakrisen startede

Hent hele artilen som pdf her

HANDELSLIV – SuperBrugsen i Nordby har 65 ansatte om vinteren og 90 om sommeren og er dermed øens største private arbejdsplads. Når den samtidig er øens største supermarked midt i en coronakrise, skulle man tro, at chefen for det hele, brugsuddeler Bent Kruse Madsen, ville være en kende stresset. Men det er en smilende og rolig mand, vi møder til interview på havebænken udenfor butikken.

Bent Kruse Madsen tager situationen med ro og overblik.

Bent Kruse Madsen tager situationen med ro og overblik.

”Nej, jeg har ikke haft flere arbejdstimer, end jeg plejer. Om sommeren har jeg mere travlt. Men det fylder da enormt meget på det psykiske plan,” fortæller han.
Det gælder også for de ansatte. Nogle af dem har bedt om nye arbejdsopgaver for ikke at have så meget direkte kontakt med kunderne, men sygefraværet har ikke været anderledes, end det plejer. Og ingen har bedt om at blive sendt hjem.

Nye regler og lovkrav
”Og så kommer der hele tiden mails fra myndighederne og Coop om nye regler og lovkrav. Nyhederne skal man jo også følge med i, og jeg skal følge med i, hvad kollegerne gør af smarte ting,” fortæller han.
I SuperBrugsen har krisen betydet, at flere kasselinjer er blevet åbnet. For ellers ville køerne blive for lange. Det har stillet krav om flere ansatte ved kasserne. Den har også gjort, at nøglepersonerne nu arbejder på skift. For eksempel arbejder uddeleren og hans souschef forskudt. Der er også kommet mere pres på hjemmeleveringerne mandag, onsdag og fredag. Men her må butikken skuffe nogle kunder. De gamle kunder og de ældre prioriteres højest.
”Der har også været et ønske om, at vi skulle pakke poser for folk, som de så selv kunne hente, men det har vi simpelthen ikke ressourcer til. Og så har der jo været en masse forventninger lige fra starten af, for eksempel om håndsprit ved indgangen. Men vi kunne simpelthen ikke skaffe det, heller ikke på nettet.”
Medarbejderne holdes orienteret på en enkel måde: Via daglige opslag på døren til frokoststuen. Desuden har arbejdspladsen en lukket facebruggruppe, hvor de kan stille spørgsmål og komme med gode forslag. Dem er der mange af.

Guider foran butikken
Hans store skræk er mandefald ved sygdom.
”Det tør jeg slet ikke tænke på,” siger han.
Påsken står for døren, om som noget nyt vil der være nyansatte guider foran butikken, der skal fortælle folk, hvordan de bedst handler. Man ser for eksempel helst ikke gruppeindkøb.
Og omsætningsforventningerne?
”Vores succeskriterium er 80 procent af det normale i påsken,” slutter Bent Kruse Madsen.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Et helt nyt liv for den lille familie

”Mange af dagene føles det lidt som om, at vi er den eneste familie tilbage i verden…

Coronakrisen vendte op og ned på livet for kernefamilien Frey i Nordby på Fanø

Hent hele artiklen som PDF her

CORONAKRISE – Torsdag morgen efter det første pressemøde fra statsministeriet henter vi børnenes bøger på den næsten tomme skole. Her er en zombie-apokalyptisk-agtig stemning. Vi spritter hænder ved indgangen og igen ved klyngerne. Vi låner en stak bøger på biblioteket og skynder os ud. Det hele lugter lidt af dommedag.
Står op som vi plejer
Min mand Anders er læge og arbejder i Esbjerg. Jeg arbejder selv hjemmefra og har masser af deadlines, så vi står op klokken halv syv på hverdage, som vi plejer. Hjemmeskole står i første omgang på live-udsendelser fra Randers Regnskov, Sofaskolen og fri leg i timevis. Hvor er jeg glad for, at børnene har hinanden.
”Hva’ så, unger, hvad får I tiden til at gå med?” spørger jeg Max og Mille.
”Vi laver bamse-bungyjump fra hemsen,” siger de og hapser en banan fra køkkenbordet. De har mindst 150 bamser.
”Har I vasket hænder!?”
”JA!” svarer de, tydeligt irriterede over, at jeg spørger tyve gange om dagen. Sådan er livet nu.
Jeg har børnene så meget omkring mig, at jeg ikke bare kigger på dem, men jeg ser dem. Den ekstra tid sammen betyder, at jeg nærmest helt barselsagtigt forelsker mig i dem på ny.

Far og børn i en gang corona-bold.

Hver eftermiddag går vi lange ture på den mennesketomme ø eller tager på skolens boldbaner og spiller ’Corona-bold’, for ”det er jo bare noget, vi gør, mens der er corona”, siger den mindste.
Der er læring i det hele
”Moar, moar… moaaaar?!” er der meget af den første uges tid. Det er bare en lille smule irriterende, og jeg spørger min lægemand, om det da virkelig ikke er muligt, at han er hjemme bare én dag om ugen, så jeg kan nå mine deadlines. Det er det ikke.
”Men jeg kan da tage noget beroligende med hjem fra arbejde,” siger han grinende.
Vi når nu det hele alligevel. Jeg når også at kramme mine børn cirka 20 gange mere, end vi plejer.
Vi går i haven og nyder solen og vasker flagstang, mens ungerne tæsker løs på stangtennisbolden indtil den blå plastikdims, der holder snoren fast på stangen, knækker. Vi vasker havemøbler, slår græs og planter pelargoniestiklinger om. Der er læring i det hele, siger mange kloge opslag på Facebook.

 ... især da vi kører til Havside Bjerge og går tur – der er ikke et øje ud over os. Men det er også vildt dejligt at være sammen, bare os.”


… især da vi kører til Havside Bjerge og går tur – der er ikke et øje ud over os. Men det er også vildt dejligt at være sammen, bare os.”

Tekst og foto: Julie Frey

Top