Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Peter Madsen kom, så og tegnede

Peter Madsen tegnede figurer, da han signerede nye og gamle bøger.

Valhalla- og Troldeliv-tegner Peter Madsen signerede bøger med friske tegninger

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

TEGNEKUNST – Lige nu er der en udstilling på første sal i Fanø Kunstmuseum med Peter Madsen-tegninger. Vi dukkede sammen med rigtigt mange andre op, da han kom til Sønderho for at deltage i ferniseringen.
Museumsformand Birgit Knudsen takkede i varme vendinger Peter Madsen for straks at sige ja tak til at udstille, da hun ringede til ham på Sjælland. Og hun glædede sig over, at museet nu kan præsentere værker af Valhalla og Troldelivs skaber for publikum.
Peter Madsen entrede også den lille trækasse, der var talerstol. Og han fortalte, at han havde tegnet fra barnsben og tidligt tænkte som en serietegner.

 Peter Madsen fortalte, at han allerede som barn tegnede serier af tegninger. I gymnasiet skabte han så tegneserien Valhalla.

Peter Madsen fortalte, at han allerede som barn tegnede serier af tegninger. I gymnasiet skabte han så tegneserien Valhalla.

”Når jeg så havde tegnet én tegning, så tænkte jeg straks: Hvad skal være den næste?”
Valhalla begyndte han på i gymnasiet, og den udkom i 1979, mens han var gymnasieelev. Senere fik han lyst til at tegne H. C. Andersen-eventyr og fik som noget usædvanligt helt frie hænder af forlaget, som han krævede. Og på et tidspunkt spurgte hans norskfødte hustru Sissel Bøe, om han ikke skulle lave noget med trolde. Og det gjorde de så sammen, især baseret på svenske og nordiske fortællinger, myter og eventyr.

 Peter Madsen og hustruen Sissel Bøe har skabt Troldeliv sammen, den er især baseret på norske og svenske fortællinger.

Peter Madsen og hustruen Sissel Bøe har skabt Troldeliv sammen, den er især baseret på norske og svenske fortællinger.

De fremmødte, der havde en af hans bøger med eller købte en af hans bøger på museet, fik herefter signeret den eller dem med tegninger!

 Interessen for Peter Madsens værker var stor ved ferniseringen.

Interessen for Peter Madsens værker var stor ved ferniseringen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Fannikerdage med sus i skørterne

Mia fik lov at indvie Dronningens blomsterkrans, der er syet af flotte stoffer.

Stor indsats fra de frivillige i alderen 10 til 80 år og koncentration af festen på ét område fik Fannikerdagene
i mål

Hent artiklen som PDF

KULTURARV – I år slap deltagerne i dragter for at svede under Fannikerdagene. For det var koldt og blæsende en stor del af tiden. Men takket være en god indsats fra de frivillige og en koncentration af festen på ét område ved langtidsparkeringen på havnen i Nordby, så blev det en fin fest med en god stemning

Lille Molly var betuttet og stolt i sin fine fannikerdragt.

Lille Molly var betuttet og stolt i sin fine fannikerdragt ved kludepåsætningen i Strien.

Hele familien Brunbjerg plus et kommende familiemedlem var med til at fejre Fannikerdagene. Her ses Pernille, Anders, Frida og Louise i deres dragter ved Strien efter kludepåsætningen.

Hele familien Brunbjerg plus et kommende familiemedlem var med til at fejre Fannikerdagene. Her ses Pernille, Anders, Frida og Louise i deres dragter ved Strien efter kludepåsætningen.

Lørdagens optog startede fra rådhuset. Formand Ryon Petersen er i front.

Lørdagens optog startede fra rådhuset. Formanden for Fannikerdagene, Ryon Petersen, er i front.

 Flere hold spillemænd og -damer var med i optogene.

Flere hold spillemænd og -damer var med i optogene.

”Som helhed gik det godt, selv om vejret drillede. Vi droppede da også Sømandens ankomst ved Pakhusbanken på grund af blæsevejret, da vi så vejrmeldingen,” fortæller formanden for Fannikerdagene, Ryon Petersen, der selv skulle have sejlet Rebekka.
”Vi skylder en stor tak til de frivillige, der var mellem 10 og 80 år. Alle hjalp til, så godt de kunne, både før, under og efter festen,” tilføjer han.
Han kender endnu ikke det økonomiske resultat.
Festdagene, der går tilbage til 1954, startede for alvor med musik om fredagen.
Især orkesteret FAR med Fanø-rocklægen og byrådspolitikeren Anders Frey som forsanger gav den så meget gas med original, dansk rock, at det sent vil blive glemt.
Lørdag var der optog fra rådhuset, hvor borgmester Frank Jensen talte. Om aftenen var der både folkemusik og americana, men uf, hvor var det koldt.

Søndag

Søndag var en flot dag med festgudstjeneste først. Her blev lille Thorbjørn døbt og så var det ellers ned gennem byen med brudeparret og deres følge i spidsen.

Dannebrog bæres ud af Nordby Kirke.

Dannebrog bæres ud af Nordby Kirke.

 Brudeoptoget med brudeparret i spidsen forlader Nordby kirke efter festgudstjenesten.

Brudeoptoget med brudeparret i spidsen forlader Nordby Kirke efter festgudstjenesten.

Så er optoget på vej fra kirken mod havnen søndag.

Så er optoget på vej fra kirken mod havnen søndag.

Landbetjent Chris Gade er efterhånden erfaren, når det gælder optog.

Landbetjent Chris Gade er efterhånden erfaren, når det gælder optog.

Mange deltog i dragter i år, ikke kun 'gengangere'.

Mange deltog i dragter i år, ikke kun ‘gengangere’.

Så er optoget ved at passere Hjørnekroen og Slagter Christiansen.

Så er optoget ved at passere Hjørnekroen og Slagter Christiansen.

På festpladsen var der en overraskelse, idet den veloplagte konferencier Kis Sharasuvana kunne byde velkommen til dragtklædte naboer fra Mandø og Rømø. Det var et indslag, der blev taget godt imod. Deres dragter var helt anderledes end vores.

Besøg fra Mandø og Rømø. Bemærk, hvor forskellige dragterne er fra Fanøs.

Besøg fra Mandø og Rømø. Bemærk, hvor forskellige dragterne er fra Fanøs.

 Det kræver fuld koncentration at danse Sønderhoning.

Det kræver fuld koncentration at danse Sønderhoning.

Hun fortalte også, at ’bruden’ Mia bar den ny brudekrans, som dronning Margrethe overrakte i Nordby under sit besøg den 1. september 2021.

'Bruden' Mia indviede den krans, som Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond har doneret, og som blev præsenteret under Dronningens besøg 1. september 2021.

‘Bruden’ Mia indviede den krans, som Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond har doneret, og som blev præsenteret under Dronningens besøg 1. september 2021.

”Men som I kan se, der brudepigernes meget slidte, så der skal laves to nye her til vinter,” bebudede hun.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Fuglekøjerne er oaser på heden

Fuglekøjerne på Fanø er en enestående oplevelse og udflugtsmål, når du vil væk fra stranden

Hent den originale artikel som PDF her

LOKALHISTORIE – Har du for en stund fået nok af den brede strands sol, blæst, sand og vand, byder Fanø heldigvis på mange andre enestående oplevelser og udflugtsmål. Blandt dem adskiller Fanø sig fra alle andre danske øer. Efter nederlandsk og frisisk forbillede anlagde fanøboerne i anden halvdel af 1800-tallet mindst fire såkaldte fuglekøjer, som var et anlæg beregnet til fangst af vildænder. Fanø var ligesom de andre frisiske øer langs Vadehavet et oplagt sted at anlægge fuglekøjer, for hvert efterår trak – og trækker stadig – store flokke med tusindvis af ænder fra det kolde nord hen over Fanø. Vadehavet var deres store raste- og spiseplads – nøjagtig som vor tids rastepladser ved motorvejene – hvor de kunne fouragere på vaden ved lavvande og i vandhuller med ferskvand inde på land både kunne vaske sig og få noget at drikke inden turen gik videre mod det varme syden.

 Den idylliske dam i Sønderho Gamle Fuglekøje med ænder og redehuse.

Den idylliske dam i Sønderho Gamle Fuglekøje med ænder og redehuse.

Det havde snedige mennesker i Nederlandene fundet ud af at benytte helt tilbage i 1400-tallet. Kunne man fange nogle af vildænderne, ville det været et kærkomment tilskud til husholdningen, og kunne man fange rigtig mange, kunne man endda tjene penge på dem ved at sælge fangsten til storbyerne. Den idé bredte sig nordpå og i 1860’erne blev de to ældste fuglekøjer anlagt på Fanø.

Men hvad er en fuglekøje?
Som sagt er en fuglekøje en fælde anlagt med det formål at fange vildænder. Sønderho Gamle Fuglekøje, der blev anlagt i 1866, består af en kunstig anlagt sekskantet dam på omkring 50 x 50 meter. I hvert hjørne er den forsynet med en krum kanal. Kanalerne, der fungerer som fangarme, er åbne ind mod dammen, men overdækket med et net. Langs kanalernes ene side er der opsat kulisseagtige skærme af tagrør, der er høje nok til at til at skjule fangemesteren. I dammen havde han en flok tæmmede ænder, der ved lavvande fløj ud på vaden for at søge føde. Her sluttede nogle af de vilde ænder på efterårstræk sig til dem, og når højvandet meldte sig, vendte de tamme ænder tilbage til dammen, og nogle af de vilde ænder fulgte med. I læ af skærmene og bestemt af vindretningen, så ænderne ikke kunne lugte fangemesteren, kastede han nu foder ud i den valgte kanal. Ved at bevæge sig lydløst fra den ene skærm til den næste fik han de vilde ænder til at følge med de tamme ind mod kanalens snævre ende.
Bag ænderne stak han nu hånden frem mellem skærmene, hvilket fik vildænderne til at flygte ind i rusen for enden af kanalen. Der var ingen vej tilbage, og straks efter blev halsen drejet om på de vilde ænder, hvorimod de tamme blev sluppet fri, klar til næste fangst!

Mange af ænderne endte hos hos vildtforhandlere i København.

Mange af ænderne endte hos hos vildthandlere som Christian Rasmussen her  i København.

Hver dag blev de aflivede ænder fragtet til en købmand i Nordby, der sørgede for den videre transport med tog til blandt andet København og Hamborg, hvor de som en eksklusiv spise blev solgt fra slagtere og vildtforretninger.

Fangst blev forbudt
Sådan foregik det hvert efterår indtil 1931, da en ny jagtlov forbød fangst i fuglekøjer. Nu hviler roen over fuglekøjen, som i flere perioder til gengæld har været benyttet til mere fredelige og videnskabelige formål. Fangstmetoden har været den samme, kun(!) fik ænderne ikke drejet halsen om, men med henblik på at undersøge ”fugletrækkets gåder” har ornitologer ved flere lejligheder ringmærket tusindvis af ænder.
Da der ikke længere var økonomi i fuglekøjen, forfaldt den og groede helt til som en anden urskov. Men efter et stort renoveringsarbejde kunne Sønderho Gamle Fuglekøje genindvies i 2006, så den nu fremstår som et levende museum i sin originale udformning.

Storslået udsigt
Har du parkeret bilen på P-pladsen ved Landevejen mellem Nordby og Sønderho eller er du stået af rutebilen, der har stop samme sted, mødes du af en storslået udsigt over den fredede hede, hvor du afhængig af årstiden på en gåtur vil blive mødt af et lilla blomstrende lyngtæppe og være heldig at finde interessante og ikke helt almindelige blomster som benbræk og den smukke ensianblåklokke.
På den ca. 1300 meter lange gåtur ad den flisbelagte sti vil du snart opleve, at vegetationen skifter fra hede til løvskov bestående af høje tætstående træer, og inden du får set dig om, står du foran den store port til fuglekøjen. Den er heldigvis aldrig låst, og der er gratis adgang.

Den sekskantede fuglekøje, fotograferet fra en drage af Mathias Grimm.

Den sekskantede fuglekøje, fotograferet fra en drage af Mathias Grimm. Gengivet i Fanø Posten med særlig tilladelse fra Matthias Grimm.

Herinde under det tætte løvhang åbenbarer sig lidt af en eventyrlig have, ikke en blomstrende have, men netop en frodig oase, hvor alt det grønne omkranser dammen og fangarmene. Om foråret og hen over sommeren vil du i buskene og højt oppe i trækronerne kunne se og høre et fugleliv uden lige. Bevæger du dig nu stille og roligt langs en af fangarmene, ser du snart tagrørsskærmene stå som kulisser i et teater.

I disse stråtækte redehuse skulle ænderne føle sig mere trygge og lægge æg til nye kuld.

I disse stråtækte redehuse skulle ænderne føle sig mere trygge og lægge æg til nye kuld.

Foran dig vælder lyset snart ned over den fritliggende dam, hvor fuglekøjens frivillige folk har anbragt indbydende redekasser i håb om, at udsatte og tilflyvende ænder skulle føles sig fristet til at lægge æg og udruge nye kuld af ællinger.

Udsætter nye kuld
Hvert forår udsætter fuglekøjens forening i øvrigt et stort kuld ællinger i det lille ’ællingebo’ for enden af en af fangarmene. Her fodres de dagligt til de bliver så store, at de kan slippes fri og klare sig selv.
Du skal naturligvis gå en tur rundt om køjen, og snart vil du blive mødt af et udsigtstårn, fra hvis platform du vil have en storslået udsigt over Albuebugten og det vidtstrakte vadehav. I klart vejr vil du kunne se Ribe Domkirke og Mandø i det fjerne.

 Fra Sønderho Gamle Fuglekøjes udsigtstårn er der en storslået udsigt til både Esbjerg, Ribe Domkirke og Mandø.


Fra Sønderho Gamle Fuglekøjes udsigtstårn er der en storslået udsigt til både Esbjerg, Ribe Domkirke og Mandø.

På din rundtur finder du til slut i det sortmalede køjehus en flot plancheudstilling, der i mange historiske og nutidige billeder og korte tekster fortæller om fuglekøjerne, ænderne, ringmærkning og naturen omkring fuglekøjen.

Sønderho Gamle Fuglekøje

  • P-pladsen med sti til fuglekøjen er ved Landevejen ca. 8 km fra Nordby og 4,5 km fra Sønderho
  • Fuglekøjens hjemmeside: soenderho-gl-fuglekoje.dk
  • Fuglekøje på flere sprog:
  • Dansk: Fuglekøje, sjældnere: andekøje
  • Tysk: Vogelkoje
  • Nederlandsk: Eendeenkooi
  • Engelsk: Decoy

Tekst og foto: Per Hofman Hansen

Dronefoton gengivet i FanøPosten med særlig tilladelse fra Matthias Grimm.

Den islandske ryle er kræsen og kræver ro og fred

Den islandske ryle er et smukt syn i sin rustorange sommerdragt.

Hent artiklen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE– I disse dage starter efterårstrækket mod syd. På Fanø Fuglestation overvåger, tæller og monitorerer vi fugletrækket, da vi her i den nordlige del af Nationalpark Vadehavet har den mest trækintensive del med Blåvand og Fanø som to centrale lokaliteter. To yderpynter, der faciliterer det sydvestligt orienterede træk i efteråret og det nordgående forårstræk, der både går mod vest og øst.
Det er trækket af vadefugle, der har den fantastiske dobbelthed, at næsten samtidig med at trækket nordpå slutter, så begynder sydtrækket mod vinterkvartererne.
Lige nu er det helt aktuelt arter som lille kobbersneppe, islandsk ryle og hvidklire. Jeg vil her zoome ind på islandsk ryle, der er en både smuk og spændende fugl.
Dens sommerdragt er rustorange, mens ungfuglene og de gamle i vinterdragt er mere grå og spraglede. Fuglen vejer 125-215 gram, og forskellen skyldes både de kønsspecifikke størrelsesforskelle og så det spændende faktum, at de med ynglecyklussen og trækket mister op mod 40 procent af deres kropsvægt. Vingefanget ligger på 47-54 centimeter og med en længde på 23-25 centimeter er den islandske ryle den største ryle i Europa. Arten optræder i flokke i vores del af Vadehavet på op til 40.000-50.000 individer. Der optræder to populationer – den vestlige bestand fra Grønland og Canada og den østlige bestand fra Sibirien.
Fuglene, der yngler i Grønland og Canada, ankommer på returtrækket i juli-august i Vadehavet, hvor de raster, inden de fortsætter til vinterkvartererne i blandt andet Frankrig og den tyske del af Vadehavet. I marts-april er de igen i Danmark, og sent juni flyver de mod nordvest til yngleområderne.
Bestanden, der yngler i Sibirien, ankommer i juli og trækker i august videre til Sydafrika for at overvintre. I maj gør de igen et kort ophold i Vadehavet, inden de fortsætter til Sibirien.
De islandske ryler har i Danmark sit foretrukne rasteområde i Vadehavet, men fuglene fra den sibiriske ynglebestand kan også ses langs kysterne på Fyn og Sjælland – omend i mindre antal. Den islandske ryle er meget kræsen, og tolererer ikke forstyrrelser. Et område er således kun egnet som rasteplads for flokkene, hvis der er ro omkring både højvandsrastepladser og fourageringsområder. Det er derfor, Nationalpark Vadehavet er deres foretrukne rasteplads – naturligvis er et uendeligt stort og altid åbent køleskab også vigtigt. Rylen lever af små hjertemuslinger og slikkrebs, som de finder på vadefladerne ved lavvande. Afslutningsvist er navnet islandsk ryle noget af en tilsnigelse, da arten alene overflyver og raster på Island på vej til de arktiske ynglepladser.

Tekst og foto: Søren Brinch
Redaktion: Finn Arne Hansen

Christian Lorenzen er nu folketingskandidat

Byrådsmedlem Christian Lorenzen er blevet valgt til folketingskandidat

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

POLITIK – Byrådsmedlem og gruppeformand Christian Lorenzen, der var med til at sikre Det Konservative Folkeparti tre mandater i Fanø Byråd, er blevet valgt til folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds. Dermed er der en fair chance for at Fanø får sit eget folketingsmedlem med de fordele, det har. Partiet står jo godt i meningsmålingerne.
”Jeg er de seneste godt seks år med jævne mellemrum blevet prikket til af folk i det sydjyske område, som kender mig politisk, og som synes, jeg skulle stille op. Så det er altså ikke en beslutning, der er truffet ’over natten’ – den har været længe undervejs, den har skullet modnes, for det er en ressourcekrævende opgave i sig selv at skulle føre en folketingsvalgkamp, og jeg er enormt ydmyg overfor det store ansvar, der ligger i det, hvis man skulle blive betroet hvervet at repræsentere borgerne i Sydvestjylland på tinge”, siger Christian Lorenzen.
Stor interesse i politik
”Jeg har altid haft en stor interesse i politik, ikke bare lokalt, men også nationalt og internationalt. Og de arenaer hænger i virkeligheden for mig uløseligt sammen – man kan ikke skille dem ad. Jeg har gennem de sidste godt otte år opbygget en viden og erfaring i det kommunale regi, som jeg naturligvis vil tage mig med ind i den nationale politik, og jeg har bestemt heller ikke tænkt mig at kvitte kommunalpolitikken, hvis jeg skulle opnå valg til Folketinget. For jeg ser det helt klart som en styrke, at der er en direkte kobling fra Christiansborg ud til virkeligheden, som den ser ud i Sydvestjylland. Jeg er født og opvokset her, jeg bor her, og det bliver jeg ved med – for jeg synes jo, at vores region, hele Vadehavsområdet, er et af de mest unikke områder i hele landet,” tilføjer han.

Christian Lorenzens politiske mærkesager

• Bedre muligheder for grøn omstilling, klimatilpasning og kystsikring.
Folketinget skal ændre den lovgivning, der i dag spænder ben for kommuner og regioner, når de gerne vil drive den grønne omstilling, og Staten skal påtage sig et langt større ansvar for at finansiere den nødvendige klimatilpasning. Det handler bl.a. om de urimeligt store udfordringer, man har oplevet i Vadehavsområdet i forbindelse med helt nødvendige digeudvidelser – dem skal der gøres noget ved fra Christiansborg, og det vil jeg være garant for.
• Frisættelse af folkeskolen.
Alt for mange elever forlader folkeskolen med alt for mange nederlag i bagagen, og det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt! De gode løsninger findes og udtænkes lokalt – detailstyringen og regeltyranniet fra Christiansborg må stoppe.
• Værdigheden og det frie valg tilbage i ældreplejen.
Vi må og skal kunne lykkes med at levere en tryg pleje til de af vores ældre medborgere, der har brug for det – det skylder vi ganske enkelt de generationer, der har bygget vores samfund! Også her er vi nødt til at sætte fri og tænke nyt – og så skal vi yde en massiv indsats for at højne og sikre rekruttering til SOSU-faget.
• En styrket sundhedsindsats.
Der skal sikres ordentlige forhold i det offentlige sundhedsvæsen – og den tagen sundhedspersonalet for givent, som vi har set fra allerhøjeste sted, må stoppe. Derudover tror jeg meget på, at hvis vi skal lykkes med at løfte folkesundheden, så kommer civilsamfundet til at spille en stor rolle – den opgave kan ganske enkelt ikke løftes eller løses af den offentlige sektor alene. Ved at støtte bedre op om det frivillige idræts- og foreningsliv, kan vi sikre bedre sundhed, forebyggelse og livskvalitet for borgerne, og derigennem aflaste et presset sundhedsvæsen.
-fina

Fanø Posten 16. juli 2022

Læs avisen som e-paper her

Læs bl.a. om:

  • Dronningens blomsterkrans indviet
  • Sommerhusejerne i Rindby ønsker helhedsplan før hotelplan
  • Fannikerdage med sus i skørterne
  • Vadehavsrevy på vej til Fanø
  • Den 17. juli er der igen Sønderhodag
  • Kunstmuseet fik besøg af Valhalla-tegner Peter Madsen
  • Sommer auf Fanø: Der Bussgeldblock liegt im Streifenwagen, Die Vogelkojen auf Fanø sind Oasen in der Heide, Fanø-Karte mit Aktivitäten
  • Pas på med ferieudlejning via portaler
  • ANNONCE: SuperBrugsens vinfestival er på trapperne!
  • ANNONCE: Fanø Night & Stay tilbyder dejlig hverdagsmad
  • ANNONCE: Nybolig: Vi holder ikke sommerferielukket
  • ANNONCE: Rindby Supermarked: Joe & the Juice er kommet til Fanø
  • ANNONCE: EDC har fem nyheder og én ny pris
  • ANNONCE: Spar: Frisches Morgenbrot jeden Tag ab 7 Uhr
  • ANNONCE: Tag på sælsafari og fuglekik med Søren Brinch
  • ANNONCE: Kammermusikfestival på Fanø
  • ANNONCE: Danbolig har to nyheder og én ny pris – med mere
  • Valhalla-tegner Peter Madsen udstiller på Fanø Kunstmuseum
  • Vadehavets fugle: Islandske ryler er kræsne og forlanger fred og ro
  • Det sker på Fanø: Fanø Sommerliv har startet sine koncerter, sejlture med Martha, kammermusikfestival med meget mere
  • Fanø Natur: En anderledes gåtur med vejrandøje
  • Leder: Tilbage på sporet

– og lidt mere!

Værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten. Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 150 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Hotelprojekt i Rindby til 500 millioner kroner

Rindby trænger til fornyelse

Morten Halkjær ønsker at efterlade Rindby i en bedre tilstand end nu.

Morten Halkjær ønsker at efterlade Rindby i en bedre tilstand end nu.

Morten Halkjær, den ene halvdel af købmandsparret bag Rindby Supermarked, ser mange fordele ved hotelbyggeriet

Hent artiklen som PDF her

HOTELPROJEKT – Morten Halkjær fra Rindby Supermarked, Dennis Feldberg, Feldberg Strandcamping og Hanne Thyssen, der ejer af et stykke jord op til campingpladsen, bekendtgjorde for et år siden, at de ønskede at afhænde deres jord og ejendomme til at hotelprojekt af høj kvalitet.
Morten Halkjær er ked af den negative reaktion, der er kommet. Han forklarer først om baggrunden:
”Vi vil gerne finde en aftager om området herude, når vi ikke skal være her længere. Dennis og jeg har i hvert fald en alder, hvor ’udløbstiden’ nærmer sig. Og for os har det været vigtigt at finde det rigtige projekt for, hvad der skulle ske med området herude.”
Men hvorfor et projekt? Hvorfor sælger I ikke bare supermarkedet?
”Fordi vi ikke er sådan som mennesker, længere er den ikke! Vi vil gerne efterlade det her i en bedre stand, end vi modtog det. Vi kunne jo plastre det her til med grimme sommerhuse, barakker eller et badeland, men det vil vi ikke. Vi har brugt rigtigt mange timer og penge på at få udviklet det rigtige projekt for Fanø. Det er det, vi vil.”
Hvad er visionen?
”At finde et projekt, hvor vi kan sige, at nu fik vi en stafet, vi kan give rigtigt godt videre. Vi drømmer om at komme tilbage til det, Fanø startede med: Med kurhotellerne ude ved Fanø Bad. Det kan ikke lade sig gøre derude, fordi der et hav af enkeltejere. Men lige her ved Rindby Strand har vi tre en helt unik mulighed for at samle 23.000 kvadratmeter jord, som en udvikler kan forme til et nutidigt kur- og badested, vi alle kan være stolte af. Og nu har vi fundet løsningen.”
”Vi får sat Fanø på et landkort, hvor vi ikke har været siden 1892. Vi får et helt unikt område med en opdateret turismeform, som ikke er inspireret så meget af os selv, men af udefrakommende personer. Vi får nyt blod, og det er en ny måde at have turister på. Og der er fuld og fri adgang til øens beboere, blandt andet til spabadet, konferencefaciliteterne og festlokalerne. Det ville vi have med, og det er lykkedes. Og husk, der er ikke sat én eneste streg af arkitekten endnu. Der er nogle idéer og nogle håb.”
Hvad siger du til den hårde debat om det her?
”Vi vidste jo godt, den ville komme, men jeg har læst alle kommentarer og kan konstatere, at 80 procent ikke kommer fra øen. Resten er de forventelige debattører, der har deres dagsorden. Men Facebook er desværre efterhånden blevet sådan, at erhvervsdrivende, jeg kender, ikke skal have klinket noget, for de bliver jagtet. Det er tarveligt og udemokratisk. Og der bliver brugt mange enstavelsesord om noget, der ikke en gang er tegnet endnu. Og der er politikere, der ryster på hånden nu, men vi må tage det skridt for skridt. Det her har vi været i gang med i fire år, og heldigvis er politikerne gået med til idéhøringen, og så tager vi den derfra. Når vi står med et færdigt projekt, vil 80 procent kunne se sig selv i det. Vi står med nogle mennesker, der vil investere over 500 millioner kroner. Dem skal vi have respekt for. Men de skal selvfølgelig også have respekt for vores arv.”
Han tilføjer, at han ikke har de millioner, der skal til for at erstatte det alt for store og nedslidte supermarked. Og at der i projektet er indtænkt en moderne dagligvarebutik.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hotelprojekt i Rindby mødt med voldsom kritik

200 personer deltog i borgermødet om hotellet i Rindby. Ingen, der roste hotelprojektet, tværtimod.

Omkring 200 personer deltog i borgermødet. Stemningen var meget negativ. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Sven Hollesen Planet Group

Investor Sven Hollesen fortalte om hotelprojektet på borgermødet på Fanø Skole. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Hvis stemningen på borgermødet og kommentarerne på Facebook er et spejlbillede på Fanø-borgernes holdning til hotelprojektet i Rindby, kan politikerne vente hård modstand fra borgerne

Hent artiklen som PDF her

HOTELPROJEKT – Med fremkomsten af det store hotelprojekt i Rindby fra tysk-danskeren Sven Hollesen, Planet Group og Slow Down Hotels står Fanø nu overfor et skæbnevalg: At sige ja, så øen får op imod 170.000 flere overnatninger oven i de 789.415 i 2021. Det er en stigning på 21 procent, dog fordelt over hele året. Det samlede antal turister afhænger også af, om de 30.000-40.000 gæster på Feldberg Strandcamping vil fordele sig på andre pladser eller blive væk.
Vi kan også sige nej tak, hvorefter investor enten vil trække sig eller måske tilbyde et mindre hotelprojekt. På borgermødet den 21, januar der stemningen meget negativ, og det samme er den på Facebook. Der er næsten udelukkende hård kritik og mange advarsler.
Vi har først spurgt ’naturens vogter’, Danmarks Naturfredningsforening Fanø, om deres holdning:
”Et meget stort hotelbyggeri i Rindby betyder en voldsom ændring af de planmæssige forhold i området. Det er Danmarks Naturfredningsforening Fanø meget bekymret for. Det bliver en belastning for det lokale sommerhusområde, men også for hele Fanø befolkning og Fanøs natur. 170.000 overnatninger vil blandt andet øge biltrafikken og øge forbruget af vores begrænsede drikkevandsressourcer. En belastning, som skal lægges oven på den, vi har i forvejen. Pool-, spa- og saunahotel målrettet par og konferenceturister året rundt vil sætte en væsentligt større økologisk fodaftryk på Fanø end familier på campingferie i sommerhalvåret,” siger formand Britt Schak Hansen.

De politiske ordførere er ikke meget for at sige deres mening. To partierne er da også splittede, erfarer Fanø Posten. Vi tager en runde:

Christian Lorenzen, C:

“Konservative anerkender et stort behov for udvikling af det nedslidte område ved Rindby Strand. Derudover peger alle analyser på et behov for et mere varieret overnatningstilbud på Fanø, herunder mangel på hotelkapacitet. Derfor har vi været med til at vedtage den nugældende kommuneplan. Vi har derudover stemt for at igangsætte en idéhøring i forhold til et muligt hotelprojekt i Rindby. Vi synes, det er uheldigt, at der på baggrund af en pressemeddelelse er opstået tvivl om, hvorvidt byrådet allerede skulle have godkendt det konkrete projekt. Det har vi ikke. Konservative afventer resultatet af idéhøringen og vil tage stilling til det konkrete projekt på baggrund heraf.”

Johan Brink Jensen, S :
”I og med at Byrådet har sendt hotelplanerne for Rindby Strand i forhøring, er en proces der skal afklare hvor vidt og hvorledes planerne kan eller skal realiseres, skudt i gang.
På dette tidspunkt i afklaringsarbejdet, ser vi det i Socialdemokratiet som helt centralt at lytte. Senere skal der drages politiske konklusioner. Punktet er sat på dagsordenen til bestyrelsens møde i august. Her vil vi afklare vores eventuelle høringssvar i idéfasen. Jeg forventer, at vi vil pege på at hotelplanerne og den konkrete udformning af projektet skal ses i forhold til Fanøs udvikling som helhed, og at vi i høringsfasen vil understrege, hvilke forudsætninger, vi finder afgørende for en realisering af hotelplanerne.”

Erik Nørreby, V:
”Venstre bakker op om idéen med et rigtigt hotel ved Rindby Strand, hvor arkitektur, størrelse og drift er tilpasset de krav, Fanø Kommune stiller. Kravene og den deraf følgende lokalplanlægning skal udarbejdes efter idéhøringsfasen. I den har alle borgere, faste beboere og sommerhusejere samt andre med interesse for Fanø mulighed for at komme med deres bemærkninger til idéen om et hotelprojekt ved Rindby Strand. Når høringen er gennemført, og bemærkningerne er bearbejdet, tager byrådet stilling til, hvordan der skal arbejdes videre og på hvilke vilkår. Fanø mangler et rigtigt hotel og Venstre vil arbejde for, at der skabes mulighed for, at der kan etableres et nyt, rigtigt hotel ved Rindby Strand. Det vil give hele området et kvalitetsløft. Det vil tiltrække flere turister uden for den traditionelle sæson og vil være med til at øge omsætningen for Fanøs erhvervsdrivende under ét. Samtidig er idéen med et nyt hotel helt i overensstemmelse med vores turistpolitiske intentioner.”

Olav Husted Nielsen, R og Lasse Harder Schousboe, Ø:
”Fanøs politikere har enstemmigt igangsat en idéhøring, fordi vi gerne vil høre borgernes input og inddrage denne viden i en samlet konklusion. Der er sat gang i en høringsperiode på otte uger, hvor borgerne kan komme med deres input. Af respekt for processen ønsker vi ikke at debattere sagen i me­dierne, så længe høringen pågår. Vi er rigtig spændt på, hvad der kommer af forslag og reaktioner. Efter 1. september vil forvaltningen lave en opsamling og redegørelse, hvorefter vi vil gå i gang med en diskussion af projektet.”
Mille Renée Larsen (R) oplyser, at hun ikke bakker ovenstående udtalelse op.

Tekst: Finn Arne Hansen

Fakta

Ifølge investor er der er 3400 indbyggere og 1100 arbejdspladser på Fanø. Det største erhverv i kommunen er turisme, og der findes syv campingpladser, tre kroer, tre hoteller, 3100 feriehuse/lejligheder og seks feriehusudlejningsbureauer. I 2021 fordelte gæsterne sig således på nationaliteter: Tyskland 64 procent, Danmark 34 procent og andre 2 procent.
Ifølge tal, som Fanø Posten har hentet hos Visit Denmark, var der 789.415 overnatninger på Fanø i 2021. Tallet var 838.687 i ’normal­året’ 2019 før Corona.

Man kan se alt materiale vedrørende idéhøringen på fanoe.dk

På oversigtsbilledet ses hele det berørte område. Illustration fra projektmaterialet

På oversigtsbilledet ses hele det berørte område. Illustration fra projektmaterialet

 

På kurhotel i Travemünde

Hvordan mon sådan et Slow Down-hotel er at være på? Vi kørte sydpå

Hent originalartiklen som PDF her

HOTELTEST – Investor Sven Hollesen ejer også Slow Down-hotellet Beach Bay på halvøen Priwall ved Østersø-byen Travemünde, knap fire timers kørsel fra Esbjerg Havn. Så efter borgermødet på Fanø Skole blev den gamle redaktør nysgerrig og drog sydpå for at opleve sådan et kurhotel, som vi måske får et af i Rindby. Er det monstrøst og kun for rige mennesker, som man kunne få indtrykket af i den ophedede debat på de såkaldt sociale medier? Prisen tydede ikke på det, kun 129 euro med kurskat og parkering.

Farvandet mellem Travemünde og Priwall. Betydningen er Traves mund.

Farvandet mellem Travemünde og Priwall. Betydningen af Travemünde er Traves mund.

I Travemünde går en lille færge til Priwall. ”Nur cash”, lyder det fra billetsælgeren, der åbenbart ikke ved, at halvgamle danskere har haft tysk i skolen. Rundt i byen i et kvarters tid for at lede efter en automat. Men det viser sig, at der er en Volksbank kun 200 m fra færgelejet.

Færgen til Priwall skal kun sejle 200 meter og er langt billigere end Fanølinjen. Men meget hjemligt.

Færgen til Priwall skal kun sejle 200 meter og er langt billigere end Fanølinjen. Men meget hjemligt.

5,80 euro fattigere sejles der 200 meter til Priwall. Google Maps vrøvler, så tag anden vej til venstre, ikke den første. Den er spærret af en bom.
Ved hotellet, som vi ikke bringer fotos af, da det er på fem etager og nok 22 meter højt og vil afspore debatten, holder der mange helt almindelige familiebiler, men en Maserati og en Ferrari er der da henslængt der… Det ser lidt ud som reklame.
Nøglen til værelset er et gummiarmbånd med en chip i. Advarsel: Den er nem at glemme på værelset. Og den endte med at komme med hjem ved en fejl. Automaten med kolde drikke virker kun med EC-kort. Øv efter en lang køretur. Skiltet reklamerer ellers med alskens kort. Men bankerne bag EC er i den grad lykkedes med at bilde tyskerne ind, at EC er det eneste sikre i verden.

Hoteltelefon
I værelse 202, der får godt med stegeos fra køkkenet nedenunder, er der ny teknologi ’en masse’. Telefonen er så indviklet, at det er nemmere at gå til receptionen. Og hvordan man styrer air condition og det private dampbad til to personer, kræver sin mand m/k. Men man kan jo også gå ned i spa-afdelingen i stueetagen og købe massage der. Der er desværre ikke badefaciliteter, så badebukserne kommer ikke i brug.

Hvert værelse har et dampbad til to personer.

Hvert værelse har et kombineret badeværelse / dampbad til to personer.

Spaafdelingen i stueetagen.

Spaafdelingen i stueetagen.

For at komme ned i gear studeres den perfekte anlagte og meget kørestolsvenlige havnekaj med dens rustfri gelændere. Det hele er meget fersk. Ordnung muss sein. Man forstår mange tyskeres glæde ved at komme til Fanø og Vesterhavet.

Havnekajen på Priwall.
For at gå der, skal man medbringe et lille papkort, der viser, man har betalt kurskat. “Wenn die Kontrolle kommt….”, siger den venlige pige i receptionen med et smil. mens redaktøren prøver at kontrollere sit blodtryk.
En passagerfærge sejler over til Travemünde, hvor der er noget mere at opleve end på Priwall, pris kun 1,50 euro. Ikke dårligt. Om automaten kun tager EC-kort, blev ikke kontrolleret.

Færge fra Priwall til Travemünde

Færgen til Travemünde by vil kunne redde en kedelig weekend på Priwall-siden.

Tordenvejr

Et gedigent tordenvejr gav lidt underholdning før middagen.

Aftensmaden var 12 tapas-retter til 24 euro. Der var ikke andet på menuen. Det var forrygende godt, serveret på den helt rigtige, glidende måde som i Spanien. På anmodning kom straks en champagnekøler med masser af is i til den varme vin.

Tapas

Tapas-anretningen lige i begyndelsen. Senere fløj de små retter ind i en lind strøm. Lækkert.

Morgenmaden til 14 euro var med bake off-brød, men ellers var buffeten skøn med næsten alt, hjertet begærer.

Morgenbuffet

En ganske udmærket morgenbuffet, alle 14 euro værd.

Parkeringshus

Sådan løser vi parkeringsproblemerne på Esbjerg Havn for en rum tid.

Artiklen er udvidet i forhold til artiklen i avisen

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Fannikerdage i Nordby med musik og dans i lange baner

I år er der udlånt 100 dragter. Ea Tønder Hansen her var til dragtprøvning i den gamle søfartsskoles lokaler ved Night and Stay tidligere i juni. Hun får her hjælp af Kis Sharasuvana. 

Rebecca Thornton kommer og vælter Fanø igen

Hent artiklen som PDF her

FESTIVITAS – Man bliver ganske forpustet, når man havner på Fannikerdagens hjemmeside. Det er jo et overflødighedshorn af aktiviteter og især musik, der er på programmet i år. Alle sejl er virkelig sat for at gøre festdagene fra fredag den 8. til søndag den 10. juli til en uforglemmelig oplevelse, både for fastboende og gæster udefra.

 

Theodor Bay

Theodor Bay på 8 år kalder til samling. Nu kommer Fannikerdagene 2022.

Jannie Rahbæk og syerske/påklæder (i pink) Birte Andersen

Jannie Rahbæk og syerske/påklæder (i pink) Birte Andersen.

Se bare musikprogrammet: Rebecca Thornton, som væltede Fanø Kro-gaard og Godtfolk Festival for et par år siden med sit fantastiske nordic-indie-americana-band er hyret som hovednavn i år og optræder lørdag den 9. juli klokken 20-22 i et nyt festtelt, der supplerer kaffeteltet. Og det er uden entré! Det er vist med at komme meget tidligt.
Andre navne: Fynske Martin Lorenzen fra Mads Hansens Kapel, som i øvrigt også spiller op til bal, Gammel Jass, Mouritzen, Mouritzen og de Fries, Martin Majgaard og de Fortabte Sjæle, Futtes Futtog, ULC, Far, Habadekuk, Emil Bror & Astronauterne, Fanø Spillemandsorkster, Svendsen Kvartet, Flower Power Band, Stork Ejlænder Shantykor, Fanø Fidlers, Buhl, Brinch & Holst, Mojo Hands, Spillefolket, Hennings Klub, Christoffer Thorhauge, Jæ’ Sweevers, Det Yderste Hav samt Sonnich Lydom og Kristian Bugge.
De store optog er fra rådhuset lørdag klokken 14 og fra Nordby Kirke klokken 14 søndag.
Det omfattende program findes på fannikerdagen.dk/program-2022.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Tatjana S. Johnsson.

 

En smuk forbandelse er endelig på vej til Fanø

Filmholdet på optagelse i det store snedkerværksted ved havnen i Sønderho: Filmfotograf Philippe Kress (tv.), filmens hovedrolle Mark Strepan og skuespiller Christian Diaz. Foto: Presse.

Filmen har indtil videre været vist i USA, Canada, Frankrig, England og Spanien. Og den har fået en stribe flotte priser

Hent artiklen som PDF her

PREMIERE – Spillefilmen En smuk forbandelse (A Beautifull Curse) kommer, efter en lang rejse til 19 filmfestivaler og med 11 vundne priser i bagagen, nu ’hjem’ og får premiere i Fanø Biograf til efteråret.
”Vi er glade for, at vi nu kan vise filmen på Fanø, og vi vil endnu en gang rette en kæmpe tak til alle på øen, der har hjulpet. Det gælder Fanø Kommune, der har støttet økonomisk, de mange lokale, der har ageret statister og de øboer, der har lukkes os ind i deres hjem,” lyder det fra filmens producer, Rikke Katborg.
Ud over de britiske skuespillere Mark Strepan og Olivia Vinall, er danske Iben Hjejle og Ulrik Wivel at finde på rollelisten. Filmen er skrevet og instrueret af Martin Garde Abildgaard, der er kommet på Fanø siden barnsben.
-jeby

 

 

 

Top