Hvordan mon sådan et Slow Down-hotel er at være på? Vi kørte sydpå
Hent originalartiklen som PDF her
HOTELTEST – Investor Sven Hollesen ejer også Slow Down-hotellet Beach Bay på halvøen Priwall ved Østersø-byen Travemünde, knap fire timers kørsel fra Esbjerg Havn. Så efter borgermødet på Fanø Skole blev den gamle redaktør nysgerrig og drog sydpå for at opleve sådan et kurhotel, som vi måske får et af i Rindby. Er det monstrøst og kun for rige mennesker, som man kunne få indtrykket af i den ophedede debat på de såkaldt sociale medier? Prisen tydede ikke på det, kun 129 euro med kurskat og parkering.
I Travemünde går en lille færge til Priwall. ”Nur cash”, lyder det fra billetsælgeren, der åbenbart ikke ved, at halvgamle danskere har haft tysk i skolen. Rundt i byen i et kvarters tid for at lede efter en automat. Men det viser sig, at der er en Volksbank kun 200 m fra færgelejet.
5,80 euro fattigere sejles der 200 meter til Priwall. Google Maps vrøvler, så tag anden vej til venstre, ikke den første. Den er spærret af en bom.
Ved hotellet, som vi ikke bringer fotos af, da det er på fem etager og nok 22 meter højt og vil afspore debatten, holder der mange helt almindelige familiebiler, men en Maserati og en Ferrari er der da henslængt der… Det ser lidt ud som reklame.
Nøglen til værelset er et gummiarmbånd med en chip i. Advarsel: Den er nem at glemme på værelset. Og den endte med at komme med hjem ved en fejl. Automaten med kolde drikke virker kun med EC-kort. Øv efter en lang køretur. Skiltet reklamerer ellers med alskens kort. Men bankerne bag EC er i den grad lykkedes med at bilde tyskerne ind, at EC er det eneste sikre i verden.
I værelse 202, der får godt med stegeos fra køkkenet nedenunder, er der ny teknologi ’en masse’. Telefonen er så indviklet, at det er nemmere at gå til receptionen. Og hvordan man styrer air condition og det private dampbad til to personer, kræver sin mand m/k. Men man kan jo også gå ned i spa-afdelingen i stueetagen og købe massage der. Der er desværre ikke badefaciliteter, så badebukserne kommer ikke i brug.
For at komme ned i gear studeres den perfekte anlagte og meget kørestolsvenlige havnekaj med dens rustfri gelændere. Det hele er meget fersk. Ordnung muss sein. Man forstår mange tyskeres glæde ved at komme til Fanø og Vesterhavet.
For at gå der, skal man medbringe et lille papkort, der viser, man har betalt kurskat. “Wenn die Kontrolle kommt….”, siger den venlige pige i receptionen med et smil. mens redaktøren prøver at kontrollere sit blodtryk.
En passagerfærge sejler over til Travemünde, hvor der er noget mere at opleve end på Priwall, pris kun 1,50 euro. Ikke dårligt. Om automaten kun tager EC-kort, blev ikke kontrolleret.
Aftensmaden var 12 tapas-retter til 24 euro. Der var ikke andet på menuen. Det var forrygende godt, serveret på den helt rigtige, glidende måde som i Spanien. På anmodning kom straks en champagnekøler med masser af is i til den varme vin.
Morgenmaden til 14 euro var med bake off-brød, men ellers var buffeten skøn med næsten alt, hjertet begærer.
Artiklen er udvidet i forhold til artiklen i avisen
Tekst og foto: Finn Arne Hansen