Peter Madsen kom, så og tegnede

Peter Madsen tegnede figurer, da han signerede nye og gamle bøger.

Valhalla- og Troldeliv-tegner Peter Madsen signerede bøger med friske tegninger

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

TEGNEKUNST – Lige nu er der en udstilling på første sal i Fanø Kunstmuseum med Peter Madsen-tegninger. Vi dukkede sammen med rigtigt mange andre op, da han kom til Sønderho for at deltage i ferniseringen.
Museumsformand Birgit Knudsen takkede i varme vendinger Peter Madsen for straks at sige ja tak til at udstille, da hun ringede til ham på Sjælland. Og hun glædede sig over, at museet nu kan præsentere værker af Valhalla og Troldelivs skaber for publikum.
Peter Madsen entrede også den lille trækasse, der var talerstol. Og han fortalte, at han havde tegnet fra barnsben og tidligt tænkte som en serietegner.

 Peter Madsen fortalte, at han allerede som barn tegnede serier af tegninger. I gymnasiet skabte han så tegneserien Valhalla.

Peter Madsen fortalte, at han allerede som barn tegnede serier af tegninger. I gymnasiet skabte han så tegneserien Valhalla.

”Når jeg så havde tegnet én tegning, så tænkte jeg straks: Hvad skal være den næste?”
Valhalla begyndte han på i gymnasiet, og den udkom i 1979, mens han var gymnasieelev. Senere fik han lyst til at tegne H. C. Andersen-eventyr og fik som noget usædvanligt helt frie hænder af forlaget, som han krævede. Og på et tidspunkt spurgte hans norskfødte hustru Sissel Bøe, om han ikke skulle lave noget med trolde. Og det gjorde de så sammen, især baseret på svenske og nordiske fortællinger, myter og eventyr.

 Peter Madsen og hustruen Sissel Bøe har skabt Troldeliv sammen, den er især baseret på norske og svenske fortællinger.

Peter Madsen og hustruen Sissel Bøe har skabt Troldeliv sammen, den er især baseret på norske og svenske fortællinger.

De fremmødte, der havde en af hans bøger med eller købte en af hans bøger på museet, fik herefter signeret den eller dem med tegninger!

 Interessen for Peter Madsens værker var stor ved ferniseringen.

Interessen for Peter Madsens værker var stor ved ferniseringen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Relaterede artikler

Top