Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Kilkennys til strikkefestival

Christel og Jørgen Seyfarth (i midten) omgivet af de glade gutter fra det irske  band The Kilkennys, som spiller på strikkefestivalen i september.

MUSIK – Arrangørparret Christel og Jørgen Seyfarth opruster igen på musikken til Fanø International Knit Festival til efteråret med et solidt irsk folkband.

The Kilkennys er et kraftværk på den internationale folkscene og turnerer landevejene tynde i Europa og USA, og i februar spillede de i Esbjerg. Her boede de på Fanø, og til september vender de tilbage med en koncert på strikkefestivalen. Fanø Posten mødte dem i Christel Seyfarths strikkebutik til en lille snak om koncerten og den folk musik, der bliver mere og mere populær – også blandt de unge.

”Måske har mainstream musik rykket sig lidt i vores retning, og vi hører også mere folk musik i radioen. Der er også kommet en ny generation af folk musikere, og det kører lidt i cyklus. Men vi har været med så længe, at vi ikke bekymrer os om trends – vi laver bare vores egne ting,” siger forsanger Davey Cashin.

Hvordan er jeres forhold til Danmark?

”Vi er stolte af vores hjemland, men her får folk os til at føle os hjemme. Det danske folk og landet er skønt. Vi siger til publikum her, at de skal være meget stolte af deres land, og vi elsker Danmark.”

Ser I nogle ligheder mellem dansk og irsk mentalitet?

”Ja, vi er begge skøre – og afslappede! Danskerne elsker at synge med – og så klapper de rigtigt meget i takt – også efter nummeret er slut,” fortæller Robbie Campion.

Kender I noget til strikning?

”Jae – i skolen for mange, mange år siden, blev vi tvunget til sidde indendørs og strikke en dag, hvor det regnede. Men vi har strikket siden,” griner Robbie.”

Kan I håndtere en vild flok strikkekvinder, der går amok?

”Ha-ha – der har du overskriften,” griner Davey.

”Det bliver meget interessant. Vi har jo kun to hænder, men vi skal gøre vores bedste!”

 

Vadehavscenter nu udbudt uden mindstepris

UDBUD – Føles sommerhuset lidt for trangt, når det regner, eller svigermor melder sin ankomst? Var det noget med 3.167 kvadratmetre at boltre sig på?

Frister det med bl.a. storkøkken til store gastronomiske armbevægelser, egen gymnastiksal til at svede kalorierne ud igen og rigeligt med værelser til eventuelle liggende gæster?

Og kunne du tænke dig at prøve lykken nu med et frisk bud uden minimumspris? 

Så skal købstilbuddet være Fanø Kommune i hænde senest tirsdag før Påske (godt nok står der mandag den 27. marts på hjemmesiden, men mon ikke datoen tæller?), og allerede samme dag tages stilling til, om købstilbuddet accepteres. Dermed tages nu et seriøst skridt til endelig at få solgt det gamle Vadehavscenter og tidligere efterskole, som kommunen overtog for 7,9 mio. kr. i 2014.

Efter et mislykket hotelprojekt blev ejendommen i november 2016 udbudt til salg for 12,7 mio. kr., og i seneste udbud med frist 19. februar i år var der en mindste budpris på i alt 3,8 mio. kr. Formand for ENT-udvalget, Christian Lorenzen argumenterede dengang for, at centret skal bulldozes, hvis det ikke er solgt inden Jul.

Minimumsbuddet er nu væk – enten fordi, der ikke var nogen bud eller måske bud under mindstepris, så formalia skal på plads, hvis det skal accepteres.

 

Hård søsætning af ny aftale om lystbådehavnens fremtid

LYSTBÅDEHAVN – Efter længere tids seje forhandlinger mellem Fanø Kommune og Fanø Sejlklub er der nu landet en aftale om lystbådehavnens fremtid.

Sejklubben overtager driften af havnen fra Fanø Kommune, som til gengæld forpligter sig til at lave en hårdt tiltrængt oprensning, opdatere faciliteterne, etablere en vaskeplads, stille havnen gratis til rådighed og desuden yde et driftsstilskud på 100.000 kr. årligt de næste fem år.

Fremover står sejlklubben nu selv for hele vedligeholdelsen, inklusive fremtidig oprensning, og aftalen er uopsigelig fra begge parter frem til udgangen af 2027. Efter fem år skal aftalen om driftstilskud dog genforhandles, og hvis ikke parterne kan blive enige, kan hver part opsige aftalen med tre måneders varsel.

”Jeg mener så afgjort, at lystbådehavnen er et berettiget anlæg at have på Fanø, og borgmesteren og jeg har haft grundige forhandlinger med sejlklubben,” uddybede formand for ENT-udvalget, Christian Lorenzen om aftalen, da den blev besluttet på byrådsmødet 12. marts.

Ikke en nem løsning

”Man skal se det her som de bedst mulige vilkår ud fra de betingelser, der blev sat af byrådet. Hvis jeg skulle vægte, hvad der har størst værdi på Fanø, ville jeg vægte havnen højt, og det bedste, der kan ske for en havn, er maritimt liv. Det er ikke nogen nem løsning det her – der er arbejdet meget med det,” fortalte han om processen.

Et enigt byråd bakkede om den nye aftale – dog med undtagelse af Marius Nielsen fra Venstre. Han bad om at få sin kraftige modstand ført til protokols og mener, at kommunen er alt for rundhåndet.

Skeptisk Venstre-mand

”Tillykke til sejlklubben med forhandlingsresultatet – godt gået! Men for kommunen er det her ikke en kerneydelse som f.eks. plejehjem, skoler og veje, og jeg stemte imod forslaget i ENT-udvalget. Sejlklubben er gået fra 75 til 48 medlemmer på tre år, det er en af Fanøs mindste foreninger, og den ret formuende med en formue på over en mio. kroner,” påpegede Marius Nielsen.

”Foreningen har handlet sig til mange goder i aftalen – der er vist ikke mange foreninger, der f.eks. får slået græs. Udover alt dette stilles havnen gratis til rådighed. Men er det forsvarligt at bruge så mange penge på så lille en forening – og hvad siger de andre foreninger?”

Johan Brink Jensen fra Socialdemokratiet påpegede, at kommunen efter hans mening har en pligt til at rette op på fortidens synder mod sejlklubben.

”Det vil tværtimod være uforsvarligt ikke at hjælpe dem videre. Vi har været ærlige i byrådet og sagt, at vi ikke har levet op til vores forpligtelser i den gamle kontrakt. Det skylder vi at rette op på,” understregede Johan Brink Jensen.

”I løbet af fem år er vi ude af det, og så skal det køre af sig selv. Men selvom sejlklubben skal køre det fremover, er det stadigt et aktiv for Fanø, som kommunen har stor interesse i.”

 

Bred kritik af ny affaldsordning

Jes Jensen er ikke imponeret af de nye spande.

AFFALD – De nye affaldsspande er kørt ud til borgerne, og det har udløst en ny runde af bred kritik. Den lyder bl.a. fra Jes Jensen, der bor fast i hans og fruens sommerhus på Nålevej, og forleden havde et læserbrev i Fanø Ugeblad.

”Først og fremmest synes jeg, at konstruktionen af de nye beholdere ikke er særlig brugervenlig. Jeg kan godt se, at det skal være nemt for renovationsarbejderne, men som forbruger skal man jo henover spanden for at få fat i låget og åbne det. Det er ikke noget problem for mig, for jeg har lavet en åben afskærmning, men min nabo har f.eks. en meget smal én,” forklarer Jes Jensen.

Mærke på forkert side

”Og så synes jeg, det er lidt pudsigt, at mærkningen med ’Bioaffald’ er trykt på den side, der vender indad, når spanden står som den skal med håndtaget udad. Vi finder nok ud af det, for vi bor her jo fast, men for turister i et lejet sommerhus kan det give noget forvirring. I øvrigt har den grønne spand de fleste andre steder grønt låg, men her på Fanø skal den så åbenbart være brun.”

Jes Jensen er også bekymret for, om der kommer endnu flere spande på længere sigt, så arbejdet med at bygge nye afskærmninger er spildt.

Sommerhusudlejerne var helst helt fri for skraldespande i sommerhusområderne, som de også gjorde kraftigt opmærksom på i høringsprocessen.

”Vi foreslog en ordning med fælles miljøstationer, ligesom på Rømø. Det er med til at udligne kapacitetsproblemer, når der er udsving i gæstetallet fra uge til uge i hvert hus. Og så har man ikke mindst fået fjernet alle de grimme skraldespande fra Rømø,” påpeger Hanne Thyssen.

”Bare se, hvordan de ligger hulter til bulter her efter stormvejret. Det bliver en gang Klondyke, og det er ikke det, vi har behov for i forhold til naturen.
Kommunen har hørt på os, men jeg tvivler på, om de også har lyttet.”

 

Store nedskrivninger og stort underskud i Fanø Sparekasse

REGNSKAB – Efter en stor stigning i nedskrivninger må Fanø Sparekasse rapportere et underskud på 13,8 mio. kr. for 2017 mod et lille overskud i form af ‘et sort nul’ i 2016.

“Underskuddet skyldes væsentligst øgede nedskrivninger på engagementer, som Fanø Sparekasse har taget i sine bøger før 1. juni 2015, hvor engagementerne siden har udvist en meget ugunstig udvikling,” hedder det således i regnskabets ledelsesberetningen.

“Der er ingen af sparekassens nuværende ansatte, som kan pålægges ansvar for de store nedskrivninger,” lyder det videre i beretningen, og dermed spilles ansvaret direkte videre til den tidligere ledelse.

Det røde regnskab blev præsenteret på et repræsentantskabsmøde torsdag den 22. marts, hvor en kritisk gruppering i repræsentantskabet igen forholdt sig meget kritisk til sparekassens nuværende ledelse. Kritikerne forsøgte også sidste sommer at få afskediget direktør Henning Balle efter længere tids uro.

Næppe megen ros

Forud for mødet i torsdags erkendte bestyrelsesformand Jeppe Valbjørn overfor Fanø Posten, at regnskabet næppe ville høste megen ros.

“Vi kunne da godt have været foruden de her tal, men der er også gode ting i min beretning – vi har nettotilgang af kunder, og sparekassen har stadig en stor egenkapital. Men vi har også nogle store nedskrivninger, og det har vi folk til at sidde og arbejde meget målrettet med,” understreger Jeppe Valbjørn.

Er selvstændigheden truet for Fanø Sparekasse?

“Nej-nej. I 2012 stod vi faktisk i samme situation, så det er ikke noget vi går i panik over,” siger formanden, der også bakker op om sin direktør.

“Jeg har også haft en dialog med nogle af de kritiske røster, og de har ikke talt for et skifte. Ledelsen har bestyrelsens opbakning, og til sidste repræsentantskabsmøde havde vi også repræsentantskabets opbakning,” påpeger Jeppe Valbjørn.

“Der er selvfølgelig kritik – det skal der til med sådan et regnskab – men når vi får lov at forklare tallene, regner jeg også med forståelse.”

 

Fanøs nye borgmester: “Unikke muligheder for at tænke nyt i det her lille og tætte samfund”

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Det er sjældent, at en kommune ikke har et billede på lager af sin nye borgmester. Men også på dette lille punkt, er Sofie Valbjørn et ubeskrevet blad.

Først forleden kom hendes foto på kommunens hjemmeside, og Fanøs nye førstedame er nu også selv ved at finde sig til rette i borgmesterstolen.

Her sidder Alternativets kandidat efter en kaotisk proces, der ikke bare gik over de landsdækkende medier, men også vil gå over i selv Fanøs farverige, politiske historie.

Efter en indledende konstituering med Kristine Kaas Krog som borgmester – støttet af Sofie Valbjørn i starten – stod hun pludselig selv med et alternativt flertal og borgmesterkæden – og greb muligheden.

Nu er Fanøs første kvindelige borgmester kommet i arbejdstøjet. Og vi møder hende morgenen efter det første byrådsmøde, hvor hun skulle styre klokken.

”Det var en blanding af, at det var fedt og dejligt, men samtidig også en lille smule… – ærefrygtindgydende bliver så højtravende – men jeg føler mig meget ydmyg i rollen,” fortæller Sofie Valbjørn om sin officielle debut som borgmester.

”Det er meget sjældent, jeg er nervøs, men det var jeg faktisk i går. Jeg er vant til at stå foran store forsamlinger og lede et møde, så det kom også lidt bag på mig selv. Men selvfølgelig er det også noget med, at jeg har et byråd lige nu som er skrøbeligt, så jeg skal navigere i et rum, som er svært lige nu.”

 

Hvordan vil du klinke skårene efter det kaotiske forløb?

”Jeg forsøger hele tiden virkelig at række ud og har haft nogle møder med den anden fløj, hvor de også tilkendegiver, at nu skal vi videre. Min fornemmelse er egentlig, at der er god gensidig forståelse for, at vi skal i arbejdstøjet,” lyder vurderingen.

”Og så er der noget, der handler om tid – tid til at finde hinanden stille og roligt og ikke tage skridtene for hurtigt. Jeg har også signaleret, at jeg vil lægge mig virkelig meget i selen for, at vi kan gøre det i en form, hvor alle kan føle sig tilpas, men vi skal også i gang. Det politiske arbejde skal ikke stå på standby – der skal vi være professionelle, og det vil jeg insistere på.”

Profesionelt forhold

Skal I så have jer en ’strategi-weekend’ for hele byrådet for at få tøet tingene lidt op
– med masser af rødvin og ingen referat…?

”Nej, det skal vi ikke – ikke lige nu. Vi giver det tid og holder os til de professionelle processer. Men vi har jo tradition for at sætte os med et glas rødvin efter mødet, og det gjorde vi også i går.”

Hvordan er dit forhold til Kristine Kaas Krog?

”Kristine og jeg har ikke kendt hinanden før, så vi har heller ikke et fundament at bygge på. Det er klart, at nu er det en relation, som er stækket, så jeg tænker, at den er professionel, som det er nu. Kristine har meget tydeligt tilkendegivet, at hun gerne vil være professionel, og det er hun også,” påpeger Sofie Valbjørn.

Har I haft en god snak – kvinde til kvinde?

”Nej, det har vi ikke.”

Skal I have det?

”Det ved jeg ikke – jeg tror, vi starter med en professionel relation, og hvis der er andet, der skal vokse, så må det vokse derfra. Kristine er jo også et meget professionelt menneske, og jeg tror ingen os behøver at skulle ’hygge-hygge’ for at kunne arbejde sammen. Det er ikke nødvendigt. Selvom hun helt sikkert er såret og skuffet, går hun professionelt ind i det, og det har jeg stor respekt for.”

Antropologisk studie

Som bachelor i antropologi og kandidat i socialvidenskab, kultur- og sprogmødestudier fra Københavns og Roskilde Universitet har Sofie Valbjørn måske også rent professionelt lidt at fordybe sig i fra den lokalpolitiske case.

Men også på det personlige plan beskriver hun sig selv som ’et relationsmenneske’.

”Jeg synes, det er helt vildt fascinerende og spændende, hvordan mennesker sammen skaber virkeligheder. Det er noget af det der kendetegner og driver mig som menneske og den måde, jeg møder mennesker på – både professionelt og privat,” siger den 42-årige borgmester, der senest har arbejdet hos Esbjerg Kommune.

Her har hun bl.a. været med til at rydde op efter ’Esbjerg-sagen’ på børneområdet og arbejdet  med strategiudvikling og borgerinvolvering. Så hun kender den store nabo indefra, men ser også klare fordele ved en lille kommune.

Et varieret samfund

”Noget af det fascinerende ved at bo på Fanø er i virkeligheden, at vi er sammen med mennesker fra alle mulige erhverv og samfundslag. Der er ikke de her segmenter som i de større byer – f.eks. hvis man bor i Hjerting eller Kvaglund, og har et segment, der ligner én selv. Min omgangskreds her på Fanø er f.eks. meget blandet og består af alle slags mennesker, som jeg er meget forskellig fra både aldersmæssigt, politisk og erhvervsmæssigt. Den blanding er fantastisk – det er godt for os som mennesker, og det er godt for os som samfund. Og jeg tror, at det i virkeligheden er med til at skabe det DNA, der gør, at Fanø er Fanø.”

Hun er født på Grønland, men flyttede med familien til Fanø som femårig, og på en meget nutidig måde har hun også fået det udsyn mod verden, der historisk har præget folk på øen. Barndomshjemmet havde mange udvekslingsstudenter boende fra hele verden, og det har præget hende som menneske.

Nysgerrig på verden

”I kombination med, at vi var her i vores lille trygge andedam har det nok gjort mig nysgerrig på verden – jeg var meget tidligt helt hooket på, at jeg selv ville af sted på udveksling,” husker Sofie Valbjørn om sin barndom.
Og sådan blev det.

”En skelsættende periode i mit liv var det år, jeg var i Mexico som udvekslingsstudent. Jeg var kun 16 år og det kulturmøde og det at blive sat ind i en kulturel kontekst, der var SÅ forskellig fra det, jeg var vokset op i, har gjort et meget stort indtryk på mig.”

Opholdet i Mexico førte også til nogle internationale veninder, som hun stadig holder tæt kontakt med. En af dem førte hende til byen Hasselt i Belgien. Her arbejdede hun på en italiensk restaurant, og det samme gjorde belgieren Olivier, der nu er hendes mand og far til deres tre børn på 6, 12 og 15 år.

De flyttede sammen til Gentofte og siden til Helsingør gennem 12 år, inden familien rykkede tilbage til Fanø i 2013.

Naturen trak på Fanø

Både hendes søster og bror var flyttet samme vej fra København, og vestkysten trak i både Sofie og Olivier, der begge er naturmennesker. Et nykogt gevir på køkkenbordet vidner om, at manden ramte plet på krondyrjagten forleden, og det samme gjorde beslutningen om Fanø.

Lejeboligen blev hurtigt skiftet ud med huset på Dagmarsvej i Nordby, som blev sat i stand, og fremtidsplanerne fik også en finpudsning.

”Olivier er uddannet kok og tjener og har arbejdet på Michelin-restauranter i mange år. Så vi drømte egentlig om, at vi skulle starte noget sammen herovre, men ret hurtigt fik han job på Sønderho Kro som restaurantchef og blev afklaret med, at den slags restaurant, han drømte om, ville blive svær at realisere herovre. Det skulle ikke nødvendigvis være en Michelin, men her er man nok nødt til at være lidt mere fleksibel og bred.”

Manden læser master

Så Olivier skiftede spor til den akademiske verden og begyndte at studere. Nu er han i gang med en Master of Science – der svarer til kandidat – i biologi indenfor naturforvaltning og lige for tiden af sted 12 uger til Oxford.

 

Familien hjælper til, når der skal passes børn under de mange gøremål for den nye borgmester, hvis fritidsinteresser tæller bl.a. haven, yoga og naturligt nok god mad og vin, hvor Olivier naturligt nok er god til at forkæle hende.

Men lige nu er det nok at sætte sig ind i som borgmester – den allerførste af slagsen for Alternativet.

Hvordan har du det med, at mange mennesker betragter det som et ’spøg og skæmt-parti’ for ’storbytosser’?

”Det synes jeg faktisk er rigtig ærgerligt. Jeg kan jo godt se, hvad det kommer af, og der har jo også været nogle trælse sager, som alle er megatrætte af. Men jeg synes, Alternativet egentlig indeholder så meget politisk seriøsitet, så det er ærgerlig, når formen står i vejen for det politiske indhold,” lyder forsvaret fra Valbjørn, der kom ind i politik via den lokale Miljøforeningen, der opstiller kandidater til Miljølisten.

Sofie Valbjørn afviser at tale om den kaotiske konstituering, men uddyber gerne sine ambitioner for Fanø i fremtiden.

”Det ligger mig på sinde, at vi bliver endnu skarpere til at sikre vores naturværdier herovre. Vi skal blive meget dygtigere til at udlede mindre CO2 og genanvende meget mere,” siger hun, velvidende, at hun sidder på kun ét mandat og ingen pladser i udvalgene.

Flere eksperimenter

Det nye § 17 stk. 4-udvalg skal arbejde med en ny energiplan i en større sammenhæng. Og så har hun talt om Fanø som ’det perfekte sted at eksperimentere med Alternativets visioner’.

Hvad er det for nogle eksperimenter, Fanø skal opleve?

”Det er jo ikke andre eksperimenter, end når andre laver projekter – det er ikke noget farligt, men bl.a. noget med borgerinvolvering. På Fanø har vi den bedst uddannede befolkning i landet plus mange ældre med stor livserfaring. Her er virkelig meget viden og mange kompetencer at hente, som det ville være tosset ikke at benytte sig af,” påpeger hun.

”Og så har jeg derudover nogle ideer, som jeg synes kunne være relevante at prøve af på Fanø – nye måder at arbejde på. Alternativet har jo f. eks. en vision om 30 timers arbejdsuge, og i nogle typer arbejde kunne det være noget med at strukturere arbejdet på en anden måde. I stedet for 7,5 time derudad kunne man måske arbejde mere effektivt og organisere arbejdet på en anden måde? Vi kan godt på Fanø være modige og prøve at tænke i nye baner”.

Olivier kommer ind i stuen og minder om, at Sofie har arbejdet en hel del i det private erhvervsliv inden studiet. Så hun kender skam den virkelige verden, lyder mandens pointe. Og virkeligheden på en lille ø giver gode rammer for at gå nye veje, mener hun selv.

”Fordi vi er så lille et samfund, har vi nogle unikke muligheder for, at vi kan arbejde på nye måder – vi har så kort en vej mellem politikere og borgere,” siger Sofie Valbjørn, der generelt ser lyst på Fanøs fremtid.

”Vi har en fantastisk ø og en fantastisk kommune med alle muligheder for en stærk fremtid. Vi har naturen, kapacitet i vores befolkning, en stærk kultur og socioøkonomisk en stærk økonomi – vi bor jo i et smørhul! Vi er så privilegerede, så det er bare om at gribe mulighederne og udvikle dem.”

 

Fem flabede til ‘Valgbjørn’

Når det nu blev Alternativet (liste Å), der tog borgmesterposten efter det her kaotiske forløb – kan vi så kalde dig Plan Å?
”Sådan er livet vel. Uforudsigeligt!”

Skal vi have kødfri dage på Fanø nu?
”Nej. Jeg er ikke fanatiker – livet skal leves, men vi må godt tænke os om.”

Bliver du en marionet-borgmester?
”Nej, det ved Gud jeg ikke gør! Jeg kan så fint tale for mig selv, og det tror jeg alle – også i min egen gruppe – forventer af mig.”

Hvordan får du seks mandater til at blive bredere end seks mandater…?
”Jamen – teknisk set er det jo ikke mere. Men jeg har det alligevel fint med, at jeg har fået en politisk bredde hele vejen fra Venstre over til Miljølisten i mit flertal.”

Hurtigt – fuldfør sætningen: En aftale er en …… ?
”En aftale er som udgangspunkt en aftale, men vi skal også indrømme, når vi tager fejl eller agere på, når vi bliver klogere.”

 

Læs også leder: Alternative ideer

Leder: Alternative ideer

LEDER –  ”Har I hørt det? Fanø Kommune vil nu prøve at eksperimentere med 30 timers uge!”
”Hø-hø – de får sgu da stress, hvis de skal så langt op i arbejdstid…”

Der skal nok blive trukket på smilebåndene rundt omkring. Især når den slags forslag kommer fra et parti, som i manges ører minder om Jacob Haugaard – bare uden selvironi.

Men det er alligevel værd at tygge lidt på tankerne fra Fanøs nye borgmester Sofie Valbjørn, når hun uddyber nogle af de visioner, hun gerne vil afprøve.
Det gør hun i vores store Profilen-interview på midtersiderne i denne avis, der er tilbage efter vinterdvalen og af naturlige årsager har en vis politisk slagside, altså rent volumenmæssigt.

Et nyt byråd, en helt nyvalgt borgmester og nogle nye tanker. Parret med et par gode, konkrete nyheder, når det gælder den lokale boligsituation og dermed også arbejdet med at tiltrække nye indbyggere. Fanø står stærkt med en masse muligheder, påpeger borgmesteren – det gælder bare om at gribe dem og udvikle dem.

Hun har også ret i, at det giver nogle store fordele at være lille. Der er kort vej fra tanke til handling i Fanø Kommune. Og selvom det nogle gange kan knibe med hastigheden på de små stræk, giver det muligheden for at omsætte visioner til virkelighed på en anden og mere effektiv måde end i en stor kommune.

Det nye specialudvalg, som skal arbejde på en ny energiplan, er et dejligt konkret sted at starte. Alle teknologier udvikler sig så hurtigt, at Fanø har realistiske muligheder for at sætte barren rigtig højt for ambitioner indenfor klima og miljø. Øens lille skala og fysiske forhold med korte afstande gør, at vi f.eks. kan være i front for den elektrificering, der er på vej.

Vores færger, busser, kommunale køretøjer og måske delebiler skal da være eldrevne i en overskuelig fremtid. Hvad ellers – og hvor ellers end på en lille grøn ø i en nationalpark? Affaldsordningen – som der lige nu er meget skepsis om – bør også tænkes ind i en lokal, cirkulær økonomi, der udnytter energien i organiske affald. Teknologien er der jo, hvis man ellers dropper at dumme sig med sin egen dybe tallerken.

Der er nok at tage fat på – alene på de realistiske områder. Det kan næppe nås på 30 timer, men mere kan også gøre det.

Læs også Profilen-portræt – “Vi har unikke muligheder for at tænke nyt”

Ungdomsbo gør comeback på Storetoft

Illustr.: Ingeniørværket

BOLIGER – Boligmanglen på Fanø er nu på vej til at få en hjælpende hånd fra Ungdomsbo med 16 nye rækkehuse på Storetoft, hvor der også kan være endnu flere boliger på vej.

Ungdomsbo fik ellers sidste år et hørligt rap over fingrene fra kommunen, efter at selskabet måtte aflyse sit projekt i samme område på Storetoft, fordi budgettet stak af på grund af høje håndværkerpriser. Forløbet fik daværende borgmester Erik Nørreby til at kalde det ’uprofessionelt arbejde’ af Ungdomsbo, som han mente havde for dårlig føling med markedet.

Men nu er Ungdomsbo klar til at prøve igen med 16 nye almene boliger i et projekt, der er ændret lidt. Tidligere skulle boligerne ligge to og to, men nu drejer det sig om rækkehuse, der primært er tiltænkt børnefamilier og i næste række seniorer.

Og denne gang er der styr på budgetterne.

”Vi har fået priserne ind, så der skulle ikke komme flere overraskelser. Der er rigtig god søgning til projektet, så det er også derfor, at vi er blevet ved med at arbejde på en løsning. Vi var lidt irriterede over de priser, vi fik sidste gang,” erkender direktør Peter Sandager fra Ungdomsbo.

Måske flere på vej

De 16 nye rækkehuse placeres i den vestlige ende af området over mod Haraldstoft, men med indkørsel fra Storetoft. Der er plads til flere boliger i området, og det ser Ungdomsbo også positivt på.

 

”Det er jo jeres politikere, der skal beslutte det. Vi er i hvert fald klar til bygge flere, hvis det skal være, og efterspørgslen er der, så det ser interessant ud. Der er plads nok, og en afdeling er jo altid stærkere, jo flere man er om at betale de fælles udgifter,” påpeger Peter Sandager.

”Det ser også ud til, at det kan bære en portion boliger mere – måske med lidt mere varierede størrelser, så der både er til børnefamilier og seniorer, men også til enlige.”

Ungdomsbos tanke er, at man i den første pulje af boliger kan vælge mellem et ekstra værelse eller en større stue, og haven kan være lukket eller åben. Der arbejdes også med tanker om at gøre det mere fleksibelt for fremtidige lejere, så det ikke kun er de første, der har valget.

Fleksibel indretning

”Der er ikke endelig afgjort noget, men det forventer vi at indarbejde i det. Vi går op i, at der er noget elastik til fremtidige ændringer. Vi synes, det er en spændende proces at komme i lejerne i møde nu i stedet for bagefter,” siger Peter Sandager.

De 16 nye huse bliver på knap 104 kvm i ét plan, og byggeriet skal gå i gang midt på året med færdiggørelse primo 2019. Ifølge ansøgningen fra Ungdomsbos rådgiver, Kuben Management, er den månedlige husleje beregnet til 7.646 kr. plus forbrug.  Indskuddet bliver på knap 41.000 kr. for de nye rækkehuse med tre værelser – eller måske to værelser og en større stue.

 

Syv nye lejeboliger sættes i gang i foråret

Illustr: Arkitektfirmaet Tekt

BOLIGER – Manglen på lejeboliger får endnu et skud for boven, når Henrik Pedersen fra Nordby snart går i gang med at opføre nye lejeboliger på Nørre Nytoft.

Det sker i form af syv rækkehuse, der skal udlejes som helt almindelige private lejeboliger.

”Min plan er, at vi går i gang senest til maj. Jeg håber på april, men jeg starter faktisk Fanø VVS op her
1. marts,” fortæller Henrik Pedersen, der er en driftig herre, som ikke just keder sig for tiden.

Lige nu arbejder han med at bygge en hal til det nye VVS-firma på Spelmans Toft – ved siden af den gamle bowlinghal – og så er det planen at komme i gang med de nye lejeboliger hurtigst muligt.

”Jeg håber på, at husene kan stå færdigt medio 2019. Vi bygger alle syv i samme arbejdsgang, og jeg kommer selv til at stå for meget af det, men hyrer håndværkere ind,” oplyser Henrik Pedersen.

Han er selv oprindeligt uddannet som rustfri klejnsmed, men har lavet lidt af hvert og har også slægtet sin far på, som er ejendomsmægler Erik Pedersen fra Nybolig Fanø.

I de glade 00’ere solgte Henrik bl.a. villaer og lejligheder i Tyrkiet. De sidste ti år har han drevet firmaet Curesin i Sædding, som sælger bl.a. olie og kølevæsker, men virksomheden blev solgt sidste sommer.

”Så nu skal der ske noget nyt, og jeg bygger husene i god kvalitet. Jeg er ikke den, der sparer på det her, og jeg bygger noget, jeg selv ville kunne lide at bo i,”
siger Henrik Pedersen.

Han har ikke nogen planer om at sælge ud af husene, og prisniveauet for at leje sig ind er ikke fastlagt.

”Men umiddelbart bliver det meget fornuftigt, og den månedlige leje lander nok omkring 8.200 kr. plus forbrug. Det bliver topisolerede huse, som allerede nu vil leve op til de kommende 2020-krav for energi, så jeg forventer en meget lav varmeregning på omkring 200 kr. om måneden,” oplyser Henrik Pedersen.

Husene bliver på ca. 100 kvm, og dertil kommer en carport på 18 kvm og et skur på 10 kvm i det tilrettede projekt. Erhvervs-, natur- og teknikudvalget godkendte ultimo november at give dispensation fra lokalplanen til at hæve bebyggelsesprocenten fra 25 til 30 pct. og lave carportene med fladt tag.

Det sidste bliver der dog ikke brug, da det – modsat tegningen herover – er besluttet at lave carportene med saddeltag alligevel, fordi det passer bedre ind.


Udsolgt af kommunensbyggegrunde på Vangled

UDBUD – Fanø Kommune har nu bidt i samme sure æble som mange håbefulde boligejere gennem tiden og grebet til skiltet med ‘Ny pris!’ for Vadehavscentret, den oprindelige søfartsskole på Vangled i Nordby.

Det sker dog lidt mere diskret med et fornyet udbud, men prisforskellen er til at få øje på. I november 2016 var hele herligheden udbudt for en samlet pris på 12,7 mio. kr. og kommunen satsede på at kunne overdrage ejendommen i foråret 2017.

Nu er bygningsdelen med værelser, køkken og kantine udbudt til 2,5 mio. kr., mens lejligheder og klasseværelser udbydes til 1,3 mio. kr. Den resterende del med bl.a. garager til bereddel skabet er ikke sat til salg.

“Prisen er sat ret voldsomt ned, og det er sidste chance. Hvis ikke det er solgt inden udgangen af i år, så skal det bulldozes,“ siger byrådsmedlem Christian Lorenzen i en kommentar til situationen som konservativ politiker og ikke som formand for ENT-udvalget.

“Problemet er, at det skal jo driftes – det står bare og knalder omkostninger af. Det har kostet skatteborgerne rigtigt mange penge derude – i flere omgange.

Det var en dårlig beslutning for kommunen at købe det dengang, og det var vi fire byrådsmedlemmer, der var imod. Den klare plan, der var hele meningen med at overtage det, var der jo overhovedet ikke. Det var en af de dårligste beslutninger i det gamle byråd,” mener Christian Lorenzen.

Budfristen for interesserede købere udløber den
19. februar kl. 12.00

Rindby Supermarked lukker slagter og åbner for grill og mere liv

OMBYGNING – Historiens lokale hjul drejer en tak, når Rindby Supermarked nu siger farvel til den slagterbutik, der startede det hele for mere end 50 år siden, nærmest på bar sand.

Og der skal fart på hjulet, for inden Påske skal slagterbutikken være afløst af en ny grillbar og iscafé med salg ud af vinduet mod den store P-plads. Her opbygges et nyt opholdsområde med bænke og måske et solsejl, der gerne skulle skabe lidt mere liv på den store plads.

”Vi vil nærmest lave et lille torv og gøre det lidt mere turistvenligt. Et sted, hvor f.eks. også cyklister har lyst til at dreje ind. Det kræver jo lidt miljø, og sidste år ofrede vi utroligt mange penge på vores nye isbar med bænke og sandkasse, der blev rigtig godt modtaget. Nu kører vi videre på de erfaringer,” fortæller Morten Halkjær.

Han driver Rindby Supermarked, der i sin tid blev grundlagt som slagterbutik af hans afdøde svigerfar, Erik Nørby Sørensen.

”Der var jo ingenting herude for 50 år siden, og så blev supermarkedet bygget til – etape for etape. Slagterbutikken har især været kendt for pølser gennem tiderne, men vi er jo nødt til at følge med tiden,” siger Morten Halkjær, hvis svigermor, Bitten Sørensen, stadig er aktiv i butikken.

”Hun forstår godt, at tiderne forandrer sig, selvom det er med lidt vemod for os alle sammen. Men til gengæld er det fremtiden. Der er jo ikke ret mange, der tager i sommerhus længere for at lave gule ærter…. Mønstre og spisevaner har forandret sig, og turismen forandrer sig, så det er vejen frem herude i Rindby,” vurderer Morten Halkjær.

Han har indgået et samarbejdet med Steff Houlberg, som leverer maskinel og råvarer til den nye grill.

Slagterdisken fjernes fra de 40 kvm slagterbutik, der bliver til indendørs område med høje ståborde og salgsdiske i vinduerne ud mod P-pladsen. Indgangen bliver den nuværende til både grill og supermarked, der får samme åbningstider.

Der skal relativt lidt ombygning til, så man kan nå at åbne til Påske.

”Og vi ved, at der er et enormt behov herude,”
siger Morten Halkjær.

“Der er jo kun Stoppestedet her i Rindby, og de har problemer med at følge med i højsæsonen, så vi tror, der er rigeligt plads til os allesammen.”

Lieber Grill als Gourmet

Lokale fødevarer med masser af story telling er lykken, siger eksperterne. Og mange har succes med det – også på Fanø. Men Rindby Supermarked går den stik modsatte vej og laver en grill med Steff Houlberg-pølser i stedet for egne pølser og andre lokale slagtervarer.

Hvorfor nu det?
”Det kan ikke betale sig mere. Folk vil ikke lave mad mere – det ved alle, der har med det her at gøre. Så det er naturligt for os at lave maden til folk – at lave det nemt og hurtigt både for os og for dem. Det bliver meget grillmad og friture, som vi ved, tyskerne elsker,” siger Morten Halkjær fra Rindby Supermarked.

Der er ikke så meget lokal gourmetmad i det koncept?
”Nej – det er der ikke. Hvis man spørger restauratørerne, så er det jo ikke tyskerne, der besøger deres restauranter. Og 80 pct. af vores kunder er jo Rindby-tyskere. Det er dem, vi skal leve af og deres behov, vi skal dække.”

Halkjær kender sine kunder, og de køber ikke forkælet kød fra en sydvendt skråning.

”Slet ikke – det er et helt andet prisleje, og de efterspørger noget til under ti euro. Det er den slags turister, der kommer her, og man kan jo f. eks. måle det på de tyske biler.
Det er de helt almindelige familiebiler, der kommer på vores parkeringsplads, og det er jo de kunder, vi skal betjene med de rigtige tilbud. Det er vi faktisk temmelig gode til, så vi tror, vi kan ramme dem rimeligt på kornet med dét, vi har i tankerne.”

 

Top