Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Sejlende Vadehavs-udstilling officielt indviet

Naturvejleder Marco Brodde fortalte om udstillingen, og indvielsen blev overværet af et stort presseudbud, inkl. to TV-stationer.

Hele artiklen i PDF-format

VERDENSARV – Violinerne spillede, solen skinnede, og der var højt humør ombord, da den flotte Vadehavsudstilling på færgen fik sin officielle indvielse 27. januar.

Der var stort fremmøde af turistorganisationer, politikere og ikke mindst kommunens bærende kræfter bag udstillingen.

Den sejlende indvielse, der strakte sig over et par dobbeltture, havde også tiltrukket hele to TV-stationer og hele den lokale verdenspresse.

dsc_3996-cmyk

”Vadehavet er jo en fantastisk historie om sol, sand, strand og vand. 15 mio trækfugle kan ikke tage fejl,” lød det fra en veloplagt salgs- og marketingschef, Lindy Kjøller fra Færgen.
”Og det fine er jo, at de bedste historier udspiller sig udenfor højsæsonen. Der er stadig masser af plads til nye og andre gæster – især udenfor højsæsonen – og det er også med til at styrke de politiske ambitioner om større bosætning og vækst. Vadehavet er en fantastisk mulighed, og en historie, der skal fortælles bredt.”

Marketingchefen pegede også på, at Færgen ’elsker at være en del af det lokale’, så han sagde straks ja, da Jacob Bay fra kommunen ringede og præsenterede ideen for ham.

”Og jeg blev rigtig, rigtig stolt, da jeg så resultatet. Faktisk så stolt, at vi nu har besluttet at forlænge sejltiden til 24 minutter og forbyde folk at blive siddende i bilen under overfarten,” sagde Lindy Kjøller til stor moro for forsamlingen.

Fra kommunens side blev det fremhævet, at man nu bogstaveligt talt kommer gæsterne i møde med den nye udstilling.

dsc_4010

”På Fanø har vi tænkt anderledes. I stedet for at bygge et naturformidlingscenter for verdensarven, der skal kæmpe for at trække gæsterne til, har vi valgt at formidle dér, hvor gæsterne alligevel er. Udstillingen er både for gæster og de lokale, og det er første skridt i retning af at gøre Fanø til ét stort formidlingscenter,” lød det fra Kristine Kaas Krog, formand for Erhvervs- natur- og teknikudvalget.

”Jeg håber, at alle vil tage sig tid til at studere plancherne og ikke mindst komme ud at se, opleve og mærke verdensarven i virkeligheden,” sagde hun, inden hun klippede snoren og officielt indviede udstillingen.

 

 

Færgens Vadehavsudstilling indviet for fuld musik

Udvalgsformand Kristine Kaas Krog opfordrede folk til at lade sig inspirere til at gribe de smukke oplevelser i Vadehavet, inden hun klippede den rød-hvide minestrimmel for at markere den officielle indvielse af udstillingen.

 

Det blev noget af et tilløbsstykke – også mediesiden – da Fanø Kommune og Færgen i dag holdt officiel indvielse af  færgernes nye, faste udstilling om UNESCO Verdensarv Vadehavet.

BILLEDGALLERI:

Åbningen af den flotte udstilling med plancher på vægge, i bordene og på soldækket blev markeret på behørig vis med taler og reception for de inviterede gæster fra bl.a. Nationalpark Vadehavet, turistorganisationer og lokale turistaktører fra Fanø.

“Vi er utroligt stolte af den flotte udstilling, som fortjener stor opmærksomhed. Derfor har vi fra i dag har besluttet at forlænge sejltiden til 24 minutter og forbyde passagerne at blive siddende nede i bilerne,” lød det med et glimt i øjet fra Færgens salgs- og marketingschef Lindy Kjøller.

Formand for Fanø Kommunes Erhvervs- natur- og teknikudvalget, Kristine Kaas Krog opfordrede også folk til at gribe de mange smukke oplevelser i Vadehavet.

“Det er en unik udstilling, som sejler rundt midt i den natur, den handler om. Så jeg håber, at den vil inspirere folk til at komme og opleve Vadehavet i virkeligheden,” sagde hun bl.a. inden hun klippede den rød-hvide ‘minestrimmel’ og officielt erklærede udstillingen for åben.

Indvielsen blev overværet af hele to TV-kanaler, både DR og TV2, samt hele den lokale verdenspresse, så også på den front har udstillingen allerede tiltrukket en del opmærksomhed.

Sortekunst og rent håndværk på Fanø Ugeblad

Gedske Vind (t.v.) og Dorte Hembo med ‘Fru Heidelberg’ i midten, som er det bankende hjerte for Fanø Ugeblad.

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Rigtige aviser giver sorte fingre og kommer ud af en stor, gammel dunkende trykmaskine, som er hele bladets bankende hjerte.

Sådan har det været siden Gutenberg. Og sådan vil det fortsat være hos Fanø Ugeblad, selvom øens ældste medie for nylig tog et stort skridt ind i den digitale verden med e-paper og en helt ny hjemmeside.

Men bare rolig, kære læser. Både sjælen og håndværket i øens gamle medieinstitution er intakt, og det laves der ikke om på, forsikrer de to driftige kvinder bag avisen fra 1898.

BILLEDGALLERI:

”Vi var meget ydmyge overfor historikken, da vi overtog avisen, og det er vi stadigvæk. Vi er godt klar over, at det er et stykke gammelt kulturhistorie, vi sidder med,” fortæller de to ejere og redaktører, Dorte Hembo og Gedske Vind.
Til nytår er det tolv år siden, de overtog Fanø Ugeblad, så til sommer kan de fejre ’kobberbryllup’ – både med avisen og med hinanden som kompagnoner. Dengang for tolv år siden sad de med hver sin baby på armen i Fanø Sparekasse og forhandlede overtagelsen på plads med sælgerne, Hanne og Holger Berg-Jensen.

 

De nye ejere kendte hinanden som kolleger hos Rosendahls Bogtrykkeri i Esbjerg. Og nu tog de to småbørnsmødre hul på et nyt kapitel i arbejdslivet med foden under eget bord.

”Vi vidste godt, vi var gode til at arbejde sammen. Men vidste jo ikke, hvordan det skulle gå, når vi blev selvstændige og selv skulle træffe de store beslutninger. Før havde vi jo en chef, vi kunne sidde og brokke os over,” griner de to udgivere.

Det er tydeligt, at de hygger sig med hinanden og nyder at drive avisen sammen. Begge er uddannede grafikere, og Gedske er født og opvokset på Fanø, men det var alligevel en meget stor beslutning at overtage avisen.

”Holger havde sagt til mig flere gange: Når du bliver stor, skal du så ikke overtage trykkeriet? Og jeg sagde altid: Nej, nej, aldrig i livet! Jeg skal ikke sidde her og være direktør, jeg kan heller ikke trykke, og der er mange ting, jeg ikke kan,” husker Gedske om de første tanker.

”Men så alligevel – da jeg fik barn, og vi knoklede dag og nat i Rosendahls nye scannerafdeling, kunne jeg godt se, at det holdt altså ikke. Så begyndte jeg at lufte det lidt for Dorte, og hun var fyr og flamme! Hun var den seje, der sagde: Det skal vi da!”

Dorte har da også flere ’tilfælde’ af iværksættere i sin familie.

”Min far har altid været sælger og forretningsmand om en hals, og da min lillebror var ti, stod han og solgte bananer nede på torvet. Hvis man ser længere ud, er der mange selvstændige i min familie, men jeg har aldrig selv været den type. Folk der kender os siger, at jeg er den normale i familien,” griner Dorte.

Deadline for barn nr. 3

Hendes lillebror drev det videre end bananerne og er i dag den ene halvdel af parret bag Christina Watches, mens søster blev avis-ejer fra 1. januar 2005.

”Da vi snakkede om det i første omgang, havde jeg ikke fået mit tredje barn endnu, så jeg satte simpelthen en dato for min mand: Hvis jeg ikke er gravid senest her, så får vi ikke nummer tre – så har jeg ikke tid,” husker Dorte.

”Det er nok også lidt kendetegnende med forskellen på Dorte og jeg,” tilføjer Gedske.

”Dorte siger: Dong, sådan er dét, og så planlægger vi dét! Jeg er nok sådan mere: Øeh nå, ja okay. Jeg synes jo ikke, jeg er et stort rodehoved, men jeg tænker bare på en anden måde.”

 

I er tætte kolleger – er I også nære venner?

”Ja, det er vi. Jeg ved ikke, om vi skal sige det højt, men vi er jo mere gift med hinanden, end med vores ægtefæller derhjemme! De beslutninger, vi tager sammen, er sgu meget større end valg af aftensmad og farve på sofaen. Vi niver os lidt i armen ind imellem, fordi det fungerer så godt, som det gør,” lyder det nærmest i kor.

Skændes I aldrig?

”Jo, men det er megasjældent! Nej, vi skændes ikke, men kan sætte hinanden lidt på plads,” lyder svarene i munden på hinanden.

”Men så er det ude, og det kan nok tælles på én hånd, hvor tit det er sket. Og det har aldrig været som nat og dag, hvad vi mente om tingene. Slet ikke. Vi har altid kunnet skrue os ind på hinanden.”

Rent praktisk deler de to alle funktioner i det lille bladhus og roterer mellem opgaverne. Begge to skal kunne det hele. Det princip viste sin værdi for nogle år siden, hvor Gedske kom galt afsted på motorcykel og var sygemeldt flere måneder. Typisk trykker den ene, mens den anden laver regnskab – og ugen efter er det omvendt.

”Det er rart, for der er supergod afveksling i det. Det bliver aldrig kedeligt, og årene er fløjet afsted. Det lyder jo helt helligt, men efter en ferie glæder vi os til at komme ned og se, hvad vi nu skal lave,” fortæller Gedske.

Ved overtagelsen fik de lov at kigge den gamle ejer over skulderen en halv snes gange, og så stod de pludselig alene. Bare de to.

Sammen med ’Fru Heidelberg’, som de kærligt kalder den gamle trykmaskine, der er en central del af institutionen.

Hvordan vil I beskrive sjælen i Fanø Ugeblad?
”Jeg tænker jo meget kultur og tradition og lokalsamfund. At folk har et tilhørsforhold til avisen, og vi er talerør for stort og småt,” lyder buddet fra Gedske.

 

”Det er jo heller ikke kun vores blad – vi laver det bare for folk. De føler forhåbentlig et ejerskab,” supplerer Dorte.

Tryk på de to blondiner

De aflagde såmænd heller ikke ’ed på en bibel’ eller andre løfter, da de overtog avisen.

”Holger kunne godt mærke, hvad vi ville med det her – uden vi havde haft de store samtaler om det,” husker Gedske.

”Han har ikke sagt, at I skal gøre sådan og sådan. Men jeg tror, han er glad for måden, vi kører det på. Inderst inde har han sgu nok tænkt: De to blondiner magter nok ikke at trykke selv i længden. Det sender de sikkert ud af huset – det er for bøvlet med den trykmaskine,” griner Dorte.

I de første forsøg kom der enten helt hvidt eller helt sort papir ud af ’Fru Heidelberg’. Men de kløede på. Pillede lidt her, trykkede lidt der. Prøvede igen.

Og da Fanø Posten kigger ind med kameraet dagen før vores snak, kører trioen løs som erfarne dansepartnere. Den sorte dame slår takten an i en smuk forestilling, som gør en gammel avismand helt blød i knæene.

 

”Man hører rytmen i maskinen, rører ved den og mærker den. Selvom vi nogle gange har det hårdt, ville vi meget nødig skulle undvære at trykke avisen. Det er en dejlig fornemmelse at kunne se noget hvidt lækkert papir med flot sort tryk. Det er stadig håndværket, der er det sjoveste,” kommer det kærligt fra de to ‘sorte-kunstnere’.

”Vi har jo været med, fra før den grafiske produktion rykkede ind i computerne. Vi har også lavet klippe-klistre arbejde ved lysbordene,” lyder noget af forklaringen.

 

Kunne I nogensinde forestille jer ikke at udkomme på papir?

”Nej, vi vil helst slet ikke tænke den tanke! Det er jo en stor del af det, så det ville godt nok være ærgerligt. Det skulle da være, hvis vi kun skulle trykke 100 eksemplarer en dag, men det regner vi bestemt ikke med,” fastslår Dorte.

Og Gedske understreger, at den nye hjemmeside og e-paper kun er en ren praktisk foranstaltning og ekstra service for abonnenterne. Ikke mindst for de læsere, der bor så langt væk som f.eks. USA, Australien og Asien, men vil bevare kontakten til Fanø.

”Vi fornemmer, at størsteparten her på Fanø stadig gerne vil have, at buddet kommer med bladet. Så det er ikke tanken at skrotte ‘Fru Heidelberg’. Det er det slet ikke. Og hvem ved – det kunne måske godt blive lidt retro-cool at læse en rigtig papiravis igen.”

 

Gedske Vind

Udgiver og medejer af Fanø Ugeblad.

45 år, født, opvokset og bosiddende på Fanø.

Uddannet grafiker med speciale i billedbehandling og scannerfører (fotoscanning) i 1995 hos EB Scan i Esbjerg. Efter læretiden blev hun ansat hos Rosendahls Bogtrykkeri i Esbjerg, hvor hun bl.a. var med til at starte en ny scannerafdeling og havde en kort afstikker til Narayana Press på Gyllingnæs. Overtog Fanø Ugeblad 1. januar 2005 sammen med Dorte Hembo.

Født og opvokset i et gammelt Fanøhus på Fregatvej. Har boet i perioder i Esbjerg og Kolding og har rejst lidt, men er hver gang vendt tilbage til Fanø.

Har en søn på 13 år fra et tidligere forhold og bor nu sammen med kæresten Bo Harreby Møller, der er IT-konsulent og Fanødreng. Familien bor i en gammel ombygget lade på Skolevej, lige rundt om hjørnet fra trykkeriet.

Bo har fire børn på 12, 15, 21 og 24 fra et tidligere forhold.

”De bor her ikke hele tiden, men der er masser af liv og glade dage, kan jeg godt sige dig,” fortæller Gedske om familielivet.

Udover familie går fritiden med bl.a. spinning og mountainbike.

”Jeg håber på at genoptage kajaksejlads, og på min ‘to do liste’ står også akvarelmaling – endnu en af de fritidsbeskæftigelser, jeg regner med at gå i gang med igen.”

 

Dorte Hembo

Udgiver og medejer af Fanø Ugeblad.

47 år, opvokset i Varde, hvor hun bor i midtbyen.

Uddannet grafiker med speciale i ombrydning og databehandling i 1996 hos Rosendahls Bogtrykkeri i Esbjerg. Her arbejdede hun bl.a. sammen med Gedske Vind i virksomhedens nye scannerafdeling, indtil de to kompagnoner overtog Fanø Ugeblad 1. januar 2005.

Har gået i skole i Århus, været et år i USA og bor nu i et gammelt hus i Varde midtby – sjovt nok på Skolevej ligesom Gedske. Gift med Tommy Osvald Sørensen, der er stevedoreformand hos Jutlandia på Esbjerg Havn, og parret har to piger på 12 og 16 år samt en dreng på 18.

I fritiden er hun meget kreativ og sysler med perler og smykker.

”Jeg ville gerne gøre mere ved det, men det sjove er at lave det – ikke at sælge det. Jeg vil meget hellere side og nørkle med det derhjemme,” fortæller Dorte.

En anden stor interesse er hunde, hvor hun løber agility (i stil med en springbane for heste) og går til rally (en slags hunde-orienteringsløb) med dværgpuddelen Alfie og en Shih Tzu, en tibetansk tempelhund, der lyder navnet Gaia.

”Hun er skide god til det, men bliver hurtigt træt. Hun er bedre til at ligge og vogte templer,” siger den energiske ejer.

 

 

Sømanden Las vendte hjem til Juleøen Fanø

 

En stor flok børn og voksne stod klar til at modtage Las, da han ankom med færgen.

Børnene jublede, pigerne hvinede, og ordensmagten holdt et vågent øje med udskejelserne, da sømanden Las vendte hjem til Juleøen Fanø lørdag den 26. november.

Sømanden – som i øvrigt ligner en maritim fætter til vores lokale østerskonge – vendte hjem fra Bounty og gik i spidsen for dagens juleprogram med højt humør. Han og børnene tog en rundtur til mange af byens butikker, der uddelte godter og ’guldklumper’, som Fanø Sparekasse sidst på dagen vekslede til store slikposer.

Julemanden blev selvfølgelig også vækket, så han kunne tænde juletræet på Tinghustorvet, hvor de nye julehytter fungerede rigtig fint.

Udvalget bag Juleøen Fanø vil nu evaluere på dagen for at udvikle programmet og udbyttet næste år for både børn, alle andre besøgende og ikke mindst butikkerne.

Ordensmagten havde julekasketten på, men holdt alligevel godt øje med løjerne fra den muntre sømand, der var gået i land.

dsc_2353

Julemanden blev vækket, så han kunne følge med og tænde juletræet på Tinghustorvet, børnene samlede guldklumper i butikken, som Fanø Sparekasse vekslede til slik (t.v.), og der blev improviseret en dans og et par sange rundt om juletræet ved Den Gl. Brugs (t.h.).

dsc_2676

Mere end 1.000 flere færgeafgange i 2017

I november solgte færgen 36 pct. flere standard billetter end i forhold til 2015.

Fanø Posten har tidligere skrevet om den eksplosive vækst i antallet af biler og passagerer siden færgetaksterne blev sat ned i efteråret.

Væksten på mere end 20,1 pct. for september, oktober og november har fået Færgen til at tage hele sejlplanen op til revision. Sommersejlplanen forlænges i begge ender, og der sejles oftere med to bilfærger.

En anden god nyhed er, at billetpriserne ikke stiger i 2017 .

De nedsatte takster er tilbage fra den 13. marts til 11. juni og igen fra den 14. august til 30. november, som er de perioder lovgivningen muliggør en billigere takst.

Læs mere om færgerne, taksterne, sejlplanen og meget mere i Fanø Posten den 22. december.

Tilflytter tog titlen som Sønderho-mester i Løgn

Jacob Sønderskov Jensen – der er tømrer og flyttede til byen med sin familie i september – kom, så og sejrede og kan nu kalde sig Sønderhomester i Løgn.

Den ære- og prestigefyldte rafleturnering ‘Sønderhomester i Løgn’ er blevet genoplivet sammen med Nanas Stue, som lørdag aften og nat dannede ramme om slaget.

Røgen er nu lettet så meget, at billedet af vinderen er nået ud fra slagmarken, og vi kan offentliggøre nyheden.

BILLEDGALLERI:

 

Årets mester blev Jacob Sønderskov Jensen, der kom, så og sejrede som ny indbygger i Sønderho. Jacob er tømrer og flyttede til byen i september sammen med sin kone og deres to børn.

Andenpladsen blev vundet af Bent Gravesen, mens tredjepladsen gik til Annemarie Enevold.

Hun er i parentes bemærket mor til arrangøren og ejeren af Nanas Stue, Frederik Brink Jensen. Hans far, Johan Brink Jensen, bedre kendt som medlem af byrådet og formand for Social- og Sundhedsudvalget, var selvfølgelig også på plads ved raflebordet.

Udover æren og en plads på hæderstavlen i baren kunne Jacob Sønderskov Jensen også tage hjem med et gavekort til Nanas Stue på 500 kr. samt noget af en spændende lodseddel:

Han får nemlig også to pct. af en eventuel gevinst, som Frederik Brink Jensen måtte vinde i pokerturneringen EPT Prag i december. Frederik er nemlig også pokerspiller på højt plan, og hvis han render med hovedgevinsten i Prag, skulle de to pct. blive til ca. 100.000 kr.! 

Vinderen Jacob valgte dog generøst at skænke halvdelen af den evt. gevinst til foreningen Sønderholiv, der bl.a. hjælper tilflyttere som ham selv.

Andenpræmien i rafleturnering var et gavekort på 300 kr. til Nanas Stue, mens tredjepladsen blev belønnet med en flaske Fanø Skibsrom, sponseret af Lars Schou.

Sømanden Las vendte hjem til Juleøen Fanø

Sømanden nåede hjem, børnene fik masser af slik og sørøverhistorier, pigerne blev krammet, julemanden vækket og juletræet tændt.

BILLEDGALLERI:

Alt klappede til første udgave af Juleøen Fanø og selv vejret var med arrangørerne, som kan være stolte af en flot debut for arrangementet.

De nye julehytter på Tinghustorvet var et hit, og der var rigtig god opbakning fra de handlende, som deltog i løjerne med gode sager til børnene og sømanden sæk.

Også stor ros til sømand Las (der må være en nær fætter til Jesper Voss) for at styre løjerne med masser af ‘showmanship’ og go’ humor i børnehøjde.

 

Vellykket Strikkefestival

 

STRIKKEFESTIVAL – ­Strikning er vistnok noget med ret og vrang, men der var ikke meget ‹vrang› over årets udgave af Fanø International Knit Festival. Hele arrangementet og det praktiske set-up er efterhånden fintunet så godt, at stort set alt klappede.

Det giver godt afsæt for de meget store ambitioner om nordisk samarbejde og mere kulturelt indhold, som arrangørerne luftede i sidste udgave af Fanø Posten. Foreløbig glæder de sig over en næsten perfekt afvikling i år.

”Festivalen gik fantastisk godt, og alle var superglade for afviklingen af workshops, vores store telt og i det hele taget måden, det hele fungerede på. Både undervisere, gæster og frivillige talte om, at det var den bedste festival, de har været med til,” fortæller en glad Jørgen Seyfarth.

På den praktiske side var der bl.a. kommet halmballer i gaderne, røde løbere og et hovedtelt, der hang bedre sammen.

”Vi prøver at gøre det lidt bedre hvert år med en hyggelig atmosfære, god mad og et godt udbud af varer. Der er måske lidt kaos på til sidst i forberedelserne, men det skal der også være til en vis grad,” griner Jørgen Seyfarth.

Allerede ved åbningen torsdag stod folk i lange køer for at checke ind, få armbånd og få svar på spørgsmål. Det er også et af de punkter, hvor der stadig er plads til forbedring.

”Vi synes jo, at vores informationsniveau er tårnhøjt, men hvert år får vi også mange spørgsmål. I år kom det lidt bag på os, at folk var så spørgelystne allerede torsdag eftermiddag,” lyder erkendelsen.

”Så det område skal vi have gjort mere ud af. Næste år laver vi en decideret info-skranke, hvor vi også har bedre tid til at snakke rigtigt med folk. Det var også en af de ting, vi lærte i Skotland (hvor man netop har medvirket i en lokal strikkefestival – læs næste side, red.). Her gjorde man meget ud af infodelen, så det vil vi også gøre næste år,” oplyser Jørgen Seyfarth.

Foreløbig har festivalen fået bevilget 121.000 kr. fra LAG-midlerne til udvikling af det nye nordiske koncept, mens ansøgningen om hele 1,8 mio. kr. fra Nordisk Råd forventes afklaret endeligt i november.

Fra Schweiz til Fanø

Louise KjæruDSC_9329lff (t.v.) er fra Nordsjælland, men den stikker hendes veninde Louise Nielsen, der kom hele vejen fra Schweiz.

”Vi blev inviteret af en rigtig sød kvinde, som har sommerhus på Fanø. Det er vores første strikkefestival og sjovt nok min første gang på Fanø overhovedet, selvom jeg ellers har været i de fleste kroge af Danmark,” siger Kjærulff.

Ingen af de to har været på Fanø før, men hvorfor tager man helt fra Schweiz for en strikkefestival?

”Det er på grund af hyggen, og vi var til Strik Bornholm for to år siden. Og da en købte et sommerhus, tænkte vi, at så er det nu,” fortæller Nielsen.

De to søstre Anette Olesen fra Hedensted (t.v.) og Gurli Duus fra Morud på Fyn var også blandt debutanterne på årets strikkefestival.DSC_9306

”Vi elsker at strikke, og vi elsker garn. Vi har ikke været til strikkefestival før, men vi har strikket et sjal, som er købt hos Christel Seyfarth,” fortæller de to søstre.

De havde planlagt at være tre dage på Fanø.

”Men så gik Vadehavscentret konkurs, og vi havde pludselig ikke noget sted at bo, selvom vi prøvede at ringe rundt til en masse steder. Vi kunne ikke finde anden overnatning, så nu bliver det én lang dag i stedet, for vi bliver her, til de lukker.”

 

 

Parret bag strikkefestivalen: Vi kan lide at blive udfordret

Ægteparret Christel og Jørgen Seyfarth kører et godt parløb – både privat og professionelt med strikkefestivalen Fanø International Knit Festival, som nu skal udvikles endnu mere.

UDVIKLING – Dagens første morgenmøde er en fast tradition med fire faste deltagere: Christel og Jørgen Seyfarth samt golden retrieverne Messi og Balou.

På den måde får parret en god start på dagen i det tætte samliv, de deler både privat og professionelt som skaberne af Fanø International Knit Festival.

”Vi holder simpelthen morgenmøde på vores hundetur – det er en rigtig gang ’walk the talk’, hvor vi drøfter situationen og dagens opgaver. Når man er et ægtepar, der tilbringer så meget tid sammen, så arbejder vi på alle mulige tidspunkter,” fortæller Christel og Jørgen, da vi møder dem i den hyggelige strikbutik på Hovedgaden.

Forretninger med hjem

”Det er godt for os at arbejde så tæt sammen, men ikke altid for vores omgivelser. Vores børn beklager sig lidt over, at vi snakker for meget forretning derhjemme. Og det kan også være svært for personalet nogle gange, fordi beslutninger kan være ændret over natten,” lyder erkendelsen.

Den store strikkefestival er lige op over, men de virker meget afslappede. Måske fordi det er niende gang, de gør det. Og måske fordi de altid har været vant til et arbejdsliv med fuld fart på.

De mødte hinanden hos Tjæreborg Rejser, hvor Jørgen arbejdede med marketing, da Christel blev ansat som direktionssekretær.

”Vi sad på hver sin side af en glasrude, og jeg plejer at sige, jeg aldrig så Jørgen – ruden var hele tiden dugget,” griner Christel.

Amorinerne blomstrede gennem ruden, de blev kærester og rejste kort efter sammen til Canada, hvor de arbejdede for Pedersen World Tours. Efter to år flyttede de til København, hvor Jørgen startede et kontor for bureauet, og Christel kom til Time Manager med den farverige Claus Møller i spidsen.

”Jeg havde et sindsygt hårdt job – vi tog jo ikke vores egen medicin, når det gjaldt planlægning,” smiler Christel.

DSC_8636-klip1

Hun er født og opvokset på Fanø, mens Jørgen er fra Haderslev, så da det i 1986 blev tid til det første barn, flyttede de til Fanø, hvor de to piger og en dreng på nu 30, 27 og 24 år er født.

Christel gik hjemme med børnene nogle år, men havde også i en periode en butik med brugskunst i Nordby, inden hun var med til at starte en daghøjskole og senere åbnede et servicekontor for Dansommer.

”Til sidst blev det for meget med ansvar for 100 sommerhuse, så det her med strikkeriet begyndte lige så stille at tage form,” fortæller Christel, der har strikket, siden hun var fem.

Kreativ med garn

I Time Manager-tiden havde hun såmænd også 20 damer til at strikke for sig. Hun tog til USA og solgte det på home parties via sit gamle netværk som udvekslingsstudent.

”Jeg har altid været sindsygt kreativ med garn, men det var faktisk først, da jeg blev 50, at jeg begyndte at se, der var noget i det. Og så har jeg set, hvad man skal og ikke skal gøre i forretningslivet gennem tiden. Jeg har lært alting selv – jeg er cand.selv,” smiler Christel, som dog også kan skrive student og engelsk korrespondent på CV’et.

Hun begyndte at sælge silkegarn fra Kina via en lille hjemmeside, og det tog fart i USA med bl.a. udstillinger i New York, Texas og Florida.

Kvalte kreativiteten

”Det kunne jeg godt havde gjort mere ved. Men jeg fandt ud af, at dét de ville have, var dét jeg ikke gad at lave. Jeg udstillede ellers i Scandinavian House på Park Avenue i New York, men det kvalte min kreativitet.”

I stedet gik hun sine egne veje og begyndte at tage på messer. Og da hun for fem-seks år siden ’blev fuldstændig væltet’ på en stor international garnmesse i Køln, gik Jørgen med ind i virksomheden.

Christel havde på det tidspunkt lavet strikkefestival på Fanø siden 2002 helt alene – den første tid hvert andet år – og nu var det på høje tid at få hjælp til det.

Siden har parret udviklet strikkefestivalen, så den nu er blevet ’eksporteret’ til Skotland og har inspireret lignende festivaler i Norge og Island.

”De er direkte udsprunget af vores, og de vil gerne arbejde sammen med os. Vi ser de tre nordiske destinationer i et fælles samarbejde,” fortæller parret.

Der er derfor søgt ’en betragtelig sum’ hos Nordisk Kulturfond for at kunne udvikle samarbejdet og de tre destinationer.

”Hvis det lykkes, så vil strikkefestivalen i 2017 få en ordentlig én på nordisk kultur – det er i den retning, vi vil udvikle os,” uddyber Jørgen.

Et kulturelt spark bagi

Samtidig arbejdes der på at få en stor udstilling med nordisk fotokunst – Weather Diaries – til Fanø, og ambitionerne rækker i det hele taget langt for fremtidens festivaler.

”Vores drøm er, at vi kan flytte os med noget innovation – vi skal have nogle større mål ude foran. Den her strikkefestival har meget at gøre med miljøet på Fanø – f.eks. kreativitet inspireret fra naturen. Vi skal give et kreativt, kulturelt spark i røven!”

Hvad driver jer?

”Det er, når det lykkes for os,” siger Christel og Jørgen.

”Og at vi lige sætter ambitionsniveauet lidt højere. Vi kan godt lide at blive udfordret med noget, der ikke kan lade sig gøre!”

I år ventes 5-7.000 gæster til strikkefestivalen, som har stort set udsolgt til alle workshops, foredrag og aftenarrangementer.

 

 

Stærke kvinder bag succesen i Tønder

Maria Theessink fra Sønderris og Kirstine Uhrbrand, der stammer fra Fanø er den dynamiske lederduo bag Tønder Festival.

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – En sommerdag i juli 2014 holdt to kvinder i al diskretion et uformelt møde på Sønderho Kro.

De havde fået nys om, at de var kandidater til hvert sit job hos Tønder Festival og havde lyst til at høre mere om hinanden.

DSC_5926

Hvis de begge blev ansat, skulle de snart arbejde tæt sammen.

Og sådan blev det, da nyheden senere var officiel på første dag af det års festival i august.

Maria Theessink fra Sønderris som kunsterisk leder og Kirstine Uhrbrand – der stammer fra Fanø – som administrativ leder. Selvom de begge er rundet af et lille musikmiljø, havde de faktisk aldrig mødtes før den dag på Fanø.

9”Jeg fik et rigtig godt indtryk af Maria. Vi grinede meget, og det var et par gode timer,” fortæller Kirstine Uhrbrand, og det var ikke kun fordi, de sad på en hyggelig kro.

”Vi fik vist bare en sodavand – det var der ikke meget rock’n roll over. Men det blev starten på et rigtig godt samarbejde. Vi er faktisk meget enige om, hvordan tingene skal være – selvom vi er forskellige.”

”Vi supplerer hinanden godt,” supplerer Maria Theessink.

”Det er ikke kun folkemusik, der har været mit område, og jeg kender jo den anden side af branchen også.”

Klar arbejdsdeling

På nogle områder er der naturligt overlap mellem opgaverne, men i praksis er opdelingen ret tydelig mellem de to.

”Det er faktisk meget skarpt. Kirstine har det mere organisatoriske ansvar for økonomi, sekretariat, de frivillige og pladsen. Jeg står for alt med musikken, PR og markedsføring. Men dermed ikke sagt, at vi ikke sparrer med hinanden. Det gør vi rigtig meget, og har begge en stor kærlighed til musik,” forklarer Maria.

”Hvis noget lapper over, så snakker vi om det og er ofte ret enige. Og selvfølgelig spørger vi også til råds i organisationen, hvor der er mange kompetencer.”

DSC_5982

Skændes I aldrig?

”Nej. Vi besluttede fra dag 1, at vi skulle stole på hinanden og kunne sige alt,” lyder det prompte fra Maria.

”Der er så meget hjerteblod, så meget engagement og så mange gode oplevelser forbundet med den her festival,” supplerer Kirstine.

DSC_5906”Så det var også med ærefrygt, at vi skulle overtage noget, der betød så meget for så mange mennesker. Vi ville respektere ånden og videreføre festivalen i samme ånd.”

Da de kom, havde Tønder Festival haft nogle hårde år med haltende økonomi. I 2014 sagde gæsterne til hinanden, at de skulle nyde det ekstra meget. Måske var den 40. Festival også den sidste. Ingen vidste, hvad der skulle ske, og hvem der skulle overtage ledelsen efter medstifter og primus motor gennem alle årene, Carsten Panduro.

Men torsdag morgen kl. 10 – på dagen, hvor festivalen startede – sad de to nye frontfigurer og drak kaffe på rådhuset med Tønders nu afdøde borgmester Laurids Rudebeck.

”Det var hemmeligt indtil da, hvem der skulle tage over. Folk var bange – puha, hvor var de bange,” husker de to om den specielle dag.

”Jeg kunne mærke, at mange frivillige og musikere var bange for, om nogle udefra ville lave det om til noget andet. Jeg tror, det var heldigt for mit vedkommende, at de kendte mig alle sammen,” husker Maria, der gennem mange år havde arbejdet som pressechef for festivalen.

12Ud af krisen igen

Var der også skepsis over den nye ledelse?

”Det har der måske været, men vi har mødt opbakning hele vejen rundt – det kunne ikke være meget bedre,” siger Kirstine.

”Alle var klar til at hjælpe og bakke op. Og vi var faktisk meget overraskede over, hvor omstillingsparat den frivillige organisation var. Alle har måske løftet endnu mere i flok – nu skulle den have hele armen og takket være deres hårde arbejde er der stadig en festival”.

14Da nyheden om den nye ledelse blev bragt, var det bl.a. med overskrifter som ’To kvinder i spidsen for Tønder Festival’. Vi skriver selv ’Girl Power’ på forsiden af denne avis.

”Det lyder som Spice Girls! Men okay, vi er faktisk kun kvinder her på kontoret,” griner de, da de bliver spurgt om holdningen til det udtryk. Og ingen af delene bringer dem op i det feministiske felt.

”Der er jo heller ikke så mange kvinder i festivalledelserne. Mange af dem, der sidder, har siddet der i mange år, og det er jo mænd,” lyder det nøgternt fra Maria. ”Vi knokler jo bare på, og vi er opmærksomme på at have mange kvinder på vores musikprogram,” siger Kirstine.

”Der er masser af dygtige kvindelige musikere. Mangfoldighed – både blandt musikere og publikum – det er en vigtig faktor,” understreger hun.

Det hænger også sammen med den bredere appel, som Tønder Festival målrettet har arbejdet hen imod. Økonomien er rettet op med en lille halv million i overskud sidste år ud af en omsætning på ca. 20 mio. kr., heraf ca. fem mio. kr. til musikbudgettet. Billettallet oplyses ikke, men i 2015 var der lørdag ca. 10.000 mennesker på pladsen inklusive frivillige.

Glem fordommene

Og fordommene om en lukket fest for sørgmuntre gråskæg med tjærewhisky i glasset i en hørm af sur pibe og banjo er long gone. Gråskæggene er der stadig. Men 51 pct. af gæsterne var kvinder sidste år, og alders­kurven er fladet ud med væsentligt flere i alderen 20-30 år blandt publikum.

Folkemusik har i det hele taget en fået en opblomstring.

”Rigtig mange unge er begyndt at spille folk og arrangere koncerter. Der sker rigtig meget med området i de her år. Plus der er kommet et folkemusik konservatorium i Esbjerg, så niveauet er rigtigt højt. Vi ser også mange nye publikummer, som er interesseret i musikken. Nu er det nærmest blevet hipt, og mange orkestre har en ’folky’ lyd,” fortæller Kirstine.

Tønder 2014

Tønder 2014 (Foto: Tønder Festival)

”Jeg tror, folk gerne vil have noget autencitet og nærvær,” uddyber Maria.

”Og intime, akustiske koncertoplevelser er noget, man fremhæver hernede – man er bare ikke så langt fra musikken. Man oplever måske først en stor koncert på scenen og senere en lille jam session med samme musikere nede på pladsen. Det er meget oppe i tidsånden, at der er et fællesskab om musikken.”

Hvordan vil I beskrive udviklingen, siden I kom til?

”Vi hører meget, at der kommet en anden åbenhed, at vi er mere i dialog. Noget så simpelt som et nyhedsbrev til både de frivillige og de eksterne, har været en succes,” siger Maria.

Tønder Festival 2015

Tønder Festival 2015 (Foto: Tønder Festival)

En totaloplevelse

”Generelt prøver vi jo at holde gryden lidt i kog hele året,” supplerer Kirstine. ”At lancere musik hele året, så man hører fra os løbende. Vi prøver at være åbne med, hvad vi laver. Men allerede et par år før vi tiltrådte, blev der lavet en vigtig ændring med at lukke pladsen af. Nu er det et samlet univers, man træder ind i frem for enkelt-telte,” påpeger hun.

”Vi arbejder meget med at styrke oplevelserne mellem koncerterne, men også interaktion mellem musikere og publikum. Det skal være en smuk plads med sjove oplevelser, skægge barer og god mad.”

Hvad skal der ske de kommende år?

”Det er meget bæredygtighed, som er et af vores fokusområder. Og så skal vi jo huske, at folkgenren er bred med mange undergenrer – og mange muligheder,” siger Kirstine.

”Jeg er jo i fuld gang med at planlægge næste år, og også musikalsk skal vi holde fast i, hvad Tønder står for,” siger Maria.

”Omvendt skal vi ikke bevidstløs booke de samme navne, som de tidligere år. Det dejlige ved vores publikum er jo, at de er meget åbne og godt kan lide at blive overraskede.”

 

DSC_6006Kirstine Uhrbrand
Administrativ leder af Tønder Festival

33 år, stammer fra Fanø, bor nu i Tønder

Musiker og uddannet i Performance Design fra Roskilde Universitets Center.

Tidligere medarrangør af bl.a. Danish Music Award Folk, Godtfolk Festival og Fanøbal på Christiania. Har tidligere arbejdet som bl.a fundraiser og projektkoordinator hos organisationerne Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International.

Arveligt belastet af forældrene Dorte og Peter Uhrbrand på Fanø, som begge er ivrige folkmusikere.

”Nu er jeg kommet tættere på Fanø igen, og jeg er da hjemme og spille til Sønderhodage og bal. Det er jo helt utroligt, hvad der sker med festivaler på Fanø, og jeg vil ikke udelukke, at jeg flytter tilbage engang,” siger Kirstine, der er single.

Musik fylder selvfølgelig meget i fritiden også, og så er hun begyndt på kajakroning i Tønder, hvor hun bor lige ved siden af Vidåen og har to kajakker liggende.

DSC_5997Maria Theessink
Kunsterisk leder af Tønder Festival

43 år, har boet i Sønderris i 15 år med manden Flemming Nørskov, der driver skiltefirmaet SRI Sign Solution i Sædding, samt deres søn på 11 og datter på 15.

Frivillig hjælper i Tønder siden hun var 14 år og mangeårig pressechef for festivalen samt over 20 års erfaring fra musikbranchen, bl.a. som indehaver af virksomheden MT Promotion, hvor hun har lavet PR-arbejde for bl.a. Agnes Obel, Poul Krebs, Kira Skov og Folkeklubben.

Arveligt belastet af sin hollandske far, bluesmusikeren Hans Theessink, som også spiller på Tønder Festival i år, men er ikke selv aktiv musiker.

”Jeg er i Tønder en gang om ugen og arbejder primært hjemmefra. Det giver en dejlig frihed, men gør selvfølgelig også, at man ofte arbejder på skæve tidspunkter,” siger Maria, hvis fritid også primært handler om musik samt familien og en god bog.

Top