Efter 40 år med lokalpolitik tæt inde på livet – så tæt, at det undervejs er blevet til 16 år som borgmester på Fanø – har byrådsmedlem Kjeld Nielsen valgt, at han ikke genopstiller ved det kommende kommunalvalg.

”Det sker efter moden overvejelse, og jeg har gået lidt stille med dørene, mens mine overvejelser har stået på,” fortæller den ellers så populære, konservative politiker, der høstede 198 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2013.

Derfor er det også først nu, det kommer frem i en bredere kreds, at navnet Kjeld Nielsen ikke er på stemmesedlen, når valgurnerne står klar på Fanø den 21. november.

”Næste år er det 40 år siden, jeg blev valgt ind i byrådet første gang. Det var i 1978, men allerede efter den ene periode trådte jeg ud igen. Det hang sammen med omlægninger på mit arbejde, og det blev så til en pause på otte år, inden jeg igen stillede op. Det var ved valget i 1989, hvor jeg endte med at blive borgmester,” fortsætter Kjeld Nielsen, der gennem mange år drev en mindre speditionsvirksomhed i Esbjerg ved siden af sit politiske virke.

Valg fulgte valg. Fire gange i træk var opbakningen til den konservative politiker så massiv, at han beholdt borgmesterkæden gennem 16 år.

”Så holdt jeg igen otte års pause, genopstillede ved valget i 2013 – og blev valgt på ny. Nu mener jeg så til gengæld, at arbejdet er gjort. Denne gang kommer jeg næppe igen efter en pause på otte år,” lyder det muntert fra den garvede politiker, der er kendt og respekteret langt ud over Fanøs diger og skumtoppede kommunegrænser.

”Skulle jeg tage en periode mere, vil jeg være fyldt 76 år, inden den er slut. Så vil jeg hellere stoppe i tide, inden borgerne begynder at antyde, at det nok havde været bedst, hvis jeg havde gjort det”.

Kjeld Nielsen lægger dog ikke skjul på, at han altid er gået efter den maksimale indflydelse, ikke så meget af personlige ambitioner, men på sit partis vegne.

”Derfor gik vi også efter borgmesterposten i 2013, hvor jeg igen kandiderede til jobbet for enden af bordet. Det lykkedes ikke for os. Nu må vi se, hvad der sker ved det kommende valg, men her er jeg altså ikke med i spillet længere,” siger Kjeld Nielsen.

Og det passer så alligevel ikke helt. Kjeld Nielsens navn vil nemlig figurere på stemmesedlen til det Regionsrådsvalg, der finder sted sammen med kommunalvalget. Men det bliver med en placering så langt nede på listen, at han selv anser et valg som usandsynligt.

I det nuværende byråd har Kjeld Nielsen plads i Økonomi- og Planudvalget, han sidder i Social- og Sundhedsudvalget og har også sin faste plads i
Handicaprådet.

Hele artiklen i PDF-format

SUZUKI – Ideen var Sigvalds. Han fik den for syv-otte år siden – for sådan er Sigvald. Gode ideer er aldrig langt væk, og nogen vil nok mene, at han har det på samme måde med en smørekande og en kædestrammer, som tidens unge har det med deres mobiltelefoner; altid indenfor rækkevidde.

Ideen handlede om, at han og nogle venner skulle køre en tur ud i ’det blå’ på deres små Suzuki FZ 50 knallerter. Bare for sådan at se, hvor sommerbrisen bragte dem hen, måske med en madpakke og en pilsner i bagagen. Det blev alletiders tur for Sigvald og en håndfuld af vennerne.

Året efter gentog de succesen. Nu var de 30 deltagere. Senere nåede de op på over 70, hver på sin tohjulede Suzuki – Fanø rundt, hvert år, den sidste søndag i august. Det er blevet en tradition, der vækker opsigt, hvor de kommer frem – og nu er de klar til endnu en tur, endnu en ’Tour de Fanø’, som det årlige arrangement er kommet til at hedde.

”Men nu har vi deltagerbegrænsning,” fortæller Jens Fredborg, der er helt og aldeles uautoriseret ’president’ for den klub, der slet ikke eksisterer. Her er hverken vedtægter, kontingent eller andre finurlige formaliteter. Hvert år bliver der indrykket en annonce i Fanø Ugeblad. Den oplyser dato, tidspunkt og mødested: Færgepladsen klokken 10.00. Sådan.

”Vi er en selvbestaltet junta, der bestemmer alting. Vi er modtagelige for bestikkelse og går ikke af vejen for lidt undergravende virksomhed,” fortsætter Jens Fredborg, der en gang sejlede på de syv have, men nu, i en alder af 65 år, har ’lagt op’. Næsten da. Lidt konsulentarbejde er der vel altid…

Han overtog i øvrigt ’embedet’ efter Jørgen Holm, der som 82-årig mente, at tiden var inde til at give stafetten og refleksbrikken videre.

Juntaen består desuden af vicepresidenten, 78-årige Børge Thomsen, og så er der Sigvald selv. Han hedder Svendsen til efternavn, er 68 år og ’teknisk chef’. Det betyder, at han har alt fra tændspoler til bremsekabler med i oppakningen, når årets 60 deltagere træder kickstarteren ned og drejer ud på årets udflugt. Det sker søndag den 27. august.

”Vi har sat deltagertallet til 60, ellers går der ged i det. Resten ryger på venteliste. Dem var der ni af sidste år, og lige nu vælter det ind med tilmeldinger til dette års tur.

Her gælder princippet om ’først til mølle’, og der er ingen pardon – eller mulighed for bestikkelse – så vi får nok en venteliste igen,” forudser Jens Fredborg.

Til gengæld er kvinder meget velkomne. De eneste krav til deltagerne er, at de skal være fyldt 18 år, de skal eje en Suzuki FZ 50, have et godt humør og så skal de være bosiddende på Fanø. Her er ingen diskrimination eller nævneværdig mandehørm. Sådan da.

”Og alle skal bruge hjelm, ligesom forsikringen skal være i orden,” tilføjer vicepresident Thomsen, der også er juntaens ordenshåndhæver. Han sørger for, at alle kører pænt og lovformeligt, så selv præsten smiler, og landbetjenten kan blive fristet til at gøre en honnør…

”Vi udgør trods alt en kortege på godt en kilometers længde, når vi kommer trillende i samlet flok og følge,” vurderer han.

Desuden kommer speedometernålen sjældent op over de 20 kilometer i timen. Turen nydes bedst i adstadigt tempo, men for den gode ro og ordens skyld, bliver ordensmagten altid lige orienteret om arrangementet på forhånd.

”Vi har kvinder med hvert år – på egne knallerter. Det gør, at vi mænd lige sætter håret lidt pænt, når vi tager styrthjelmen af, og det gør vi flere gange undervejs. Selv om ruten er en hemmelighed lige til det sidste, er den krydret med ’poster’, hvor der er opgaver eller små oplysende foredrag – samt mulighed for at strække benene og ryste frisuren på plads. Desuden er der en rigtig hyggelig fællesspisning, der finder sted på Skovlegepladsen,” afslører ’treenigheden’.

”Et år var der faktisk en særlig lækker dame med. Hun havde nogle ’fortrin’, der fik alle os mænd til at gøre store øjne, så selvfølgelig håbede vi, at hun også var med året efter. Og vi skal da lige love for, at duften af totakts-benzin det følgende år blev druknet i en hørm af deodorant og barbersprit… ”

Turen rundt på Fanø strækker sig over 35-40 kilometer, men er altså ukendt for alle, bortset fra d’herrer Feldborg, Thomsen og Svendsen.

Til gengæld byder den på lidt af hvert, også kåringen af årets pæneste Suzuki FZ 50 – og den mindst pæne. Den pæneste får vandrepokalen til et års pynt og blær hjemme på ’kaminhylden’. Herefter bliver den byttet ud med en mindre kopi til evigt eje. Den mindst pæne får en mindre pæn præmie…

”Men det handler ikke om, at den pæneste skal være den mest ’gejlede’. Det gælder ikke om at have flest sidespejle, forkromede skærme, ekstra lygter eller andet tingeltangel. Den pæneste er den mest velholdte og mest originale Suzuki FZ 50.”

Og dem er der mange af på Fanø. Alt efter, hvem man spørger, ligger tallet på mellem 100 og 180.

Sigvald ved med nogenlunde usvigelig sikkerhed, at der i årenes løb er solgt knap 500 af de små, populære knallerter via Fanø Cykel- og Motorservice, og Sigvald ved nok, hvad han taler om. Han er nemlig selv udlært cykel- og knallertsmed fra lige præcis dét værksted.

Siden uddannede han sig også som automekaniker – og i dag kan han samle en Suzuki FZ 50 med lukkede øjne og den ene fod i en gulvspand.

”Det er rav, der har gjort dem så populære her på Fanø,” fortæller president Jens Fredborg.

”Konstruktionen gør, at de kan køre i vand. Derfor blev de hurtigt eftertragtede hos ravsamlere, og det er de stadig den dag i dag. Derfor er der så mange af dem, og så er det jo også en stor fordel, at reservedelene stadig er i omløb – og at Sigvald er manden, der kan reparere dem,” lyder det fra presidenten.

Han fortæller desuden, at turen – der altså ikke er forankret i en egentlig forening – har let ved at skaffe såvel sponsorer som frivillige til at stå for det praktiske i forbindelse med fællesspisningen.

Deltagerne skal bare melde sig til og sørge for, at der er benzin på den lille knallert.

”Og når afstemningen om den pæneste og den mindst pæne Suzuki er overstået ved turens sidste stop, der altid er ved ’Kabyssen’ på Kirkevej – ja, så siger vi tak for denne gang, alle kører hver til sit – men næste år er der også en sidste søndag i august”.

Hele artiklen i PDF-format

CAFÉ – Morten Halkjær fra Let Køb Supermarkedet i Rindby synes ikke nødvendigvis, at alting skal være som de altid har været.

Der må godt ske noget nyt. Derfor har han købt en af den slags store containere, der normalt bliver fragtet rundt i landet på lastbiler eller fra verdensdel til verdensdel på dækket af store skibe.

Hjemme i Rindby har han fået monstrummet malet hvidt, ligesom der er blevet skåret et gevaldigt hul i siden på den. Nu står containeren foran supermarkedet som feriegæsternes nye og meget opsigtsvækkende ’is-café’ – endda med en tagterrasse på ’første sal’, hvor kunderne kan slappe af mens de nyder udsigten over vandet og sommerhusområdet.

”Jeg håber, at cafeen vil gøre en udflugt til stranden til en ekstra oplevelse for både fastboende og turister,” fortæller Morten Halkjær, der står i front for det store supermarked, som blev etableret af hans svigerfar, Erik, og hvor både svigermor Bitten og hustruen Hanne er blandt den faste flok af medarbejderne.

I det hele taget har Morten Halkjær og familien gjort supermarkedet til mere end ’bare’ et lokalt supermarked. Et hjørne af butikken er indrettet med brugskunst, et andet til café, her er en stor slagterafdeling, masser af legetøj og lokale produkter samt en udstilling om Vadehavet – og så er der bagerafdelingen, der nærmest er verdensberømt på Fanø.

”Vi har oplevet, at kunderne har stået i kø hele vejen ud af butikken efter vores rundstykker, og der ryger mange tusinde over disken i løbet af en sommer. Over 4.000 på en dag kan det sagtens blive til, og vi har mindst 15 forskellige slags,” fortsætter Morten Halkjær, der også forhandler et utal af tyske aviser, så gæsterne fra nabolandet mod syd kan følge med i begivenhederne hjemme.

Sideløbende står supermarkedet for forskellige aktiviteter i løbet af sommeren. Det kan være alt fra vin­smagning til folkedans, ligesom der selvfølgelig både bliver fejret Sankt Hans og arrangeret helt lokale tiltag i forbindelse med den årlige dragefestival.

”Rindby må gerne udvikle sig – ikke fordi vi skal konkurrere med de øvrige handlende, men fordi der er plads til flere aktiviteter til glæde for alle her midt på øen,” mener Morten Halkjær, der altså nu har åbnet en is-café, men derfor er det sikkert ikke slut med hans påhit og nye tiltag.

Hele artiklen i PDF-format

ÆLDRE – I et nybygget hønsehus på Fanø Plejecenter spankulerer en høne af svensk afstamning rundt og føler sig lidt mere vigtig end de andre høns. Hun hedder nemlig Thyra – og det har hun gjort lige siden, landets ældreminister, Thyra Frank, kom forbi for at besøge centret og dets beboere i Nordby.

”Jeg er sikker på, at min mand finder det særdeles passende, at I opkalder en høne efter mig,” lo Thyra Frank, da hun klippede den røde snor til hus og hønsegård.

Dermed foretog ministeren den officielle indvielse af centrets nyeste ’tilbygning’, der skal være med til at gøre hverdagen mere spændende og indholdsrig for centrets beboere.

I det hele taget var det beboernes hverdag, der var i fokus ved ministerens besøg. Helt i tråd med ’etiketten’ blev hun modtaget af fungerende borgmester Marius Nielsen, der fortalte om Fanøs historie og udvikling – og som i øvrigt havde formanden for social- og sundhedsudvalget, Johan Brink Jensen, med i modtagelseskomiteen.

Herefter var det teamleder Dorte Devantier og udviklingskoordinator Dorthe Lodberg, der stod for en rundvisning i centrets fire ’leve-bo’-miljøer – og der blev uddelt adskillige ministerielle håndtryk samt muntre skulderklap til både beboere og medarbejdere efterhånden som Thyra Frank kom frem.

Dorte Devantier og Dorthe Lodberg fortalte blandt andet om, hvordan centrets beboere lever et aktivt liv i trygge rammer, og hvordan lokalsamfundet året rundt er med til at skabe forskellige gode oplevelser for de ældre borgere.

”Vi har ikke en ’Fannikerdag’, uden at centret er involveret. Når ’Pandekagebuset’ har lavet lidt for meget dej, ringer de og spørger, om vi vil have pandekager.

Hvert år arrangerer Nørby Kro desuden en julefrokost for os. Så lukker de resten af restauranten, og vi har det hele for os selv – også snapsen,” fortalte Dorte Devantier.

Og det er blot enkeltstående eksempler på, hvordan Fanø inddrager sine ældre borgere i de forskellige begivenheder, arrangementer og højtider.

Inden Thyra Frank måtte videre til andre gøremål, var der tid til en kop kaffe og en snak med flere af centrets beboere om blandt andet livskvalitet, medbestemmelse og ældremad. Og her ligger det helt fast, at de fire høns i hønsehuset ikke ender som fyld i en gang tarteletter foreløbig…

”Hønsene er af racen skånske blomsterhøns, der er lette at passe,” oplyser Dorte Devantier, der også kan fortælle, at dyrenes navne – ud over Thyra – er Olga, Silke og Kylle.