SUZUKI – Ideen var Sigvalds. Han fik den for syv-otte år siden – for sådan er Sigvald. Gode ideer er aldrig langt væk, og nogen vil nok mene, at han har det på samme måde med en smørekande og en kædestrammer, som tidens unge har det med deres mobiltelefoner; altid indenfor rækkevidde.
Ideen handlede om, at han og nogle venner skulle køre en tur ud i ’det blå’ på deres små Suzuki FZ 50 knallerter. Bare for sådan at se, hvor sommerbrisen bragte dem hen, måske med en madpakke og en pilsner i bagagen. Det blev alletiders tur for Sigvald og en håndfuld af vennerne.
Året efter gentog de succesen. Nu var de 30 deltagere. Senere nåede de op på over 70, hver på sin tohjulede Suzuki – Fanø rundt, hvert år, den sidste søndag i august. Det er blevet en tradition, der vækker opsigt, hvor de kommer frem – og nu er de klar til endnu en tur, endnu en ’Tour de Fanø’, som det årlige arrangement er kommet til at hedde.
”Men nu har vi deltagerbegrænsning,” fortæller Jens Fredborg, der er helt og aldeles uautoriseret ’president’ for den klub, der slet ikke eksisterer. Her er hverken vedtægter, kontingent eller andre finurlige formaliteter. Hvert år bliver der indrykket en annonce i Fanø Ugeblad. Den oplyser dato, tidspunkt og mødested: Færgepladsen klokken 10.00. Sådan.
”Vi er en selvbestaltet junta, der bestemmer alting. Vi er modtagelige for bestikkelse og går ikke af vejen for lidt undergravende virksomhed,” fortsætter Jens Fredborg, der en gang sejlede på de syv have, men nu, i en alder af 65 år, har ’lagt op’. Næsten da. Lidt konsulentarbejde er der vel altid…
Han overtog i øvrigt ’embedet’ efter Jørgen Holm, der som 82-årig mente, at tiden var inde til at give stafetten og refleksbrikken videre.
Juntaen består desuden af vicepresidenten, 78-årige Børge Thomsen, og så er der Sigvald selv. Han hedder Svendsen til efternavn, er 68 år og ’teknisk chef’. Det betyder, at han har alt fra tændspoler til bremsekabler med i oppakningen, når årets 60 deltagere træder kickstarteren ned og drejer ud på årets udflugt. Det sker søndag den 27. august.
”Vi har sat deltagertallet til 60, ellers går der ged i det. Resten ryger på venteliste. Dem var der ni af sidste år, og lige nu vælter det ind med tilmeldinger til dette års tur.
Her gælder princippet om ’først til mølle’, og der er ingen pardon – eller mulighed for bestikkelse – så vi får nok en venteliste igen,” forudser Jens Fredborg.
Til gengæld er kvinder meget velkomne. De eneste krav til deltagerne er, at de skal være fyldt 18 år, de skal eje en Suzuki FZ 50, have et godt humør og så skal de være bosiddende på Fanø. Her er ingen diskrimination eller nævneværdig mandehørm. Sådan da.
”Og alle skal bruge hjelm, ligesom forsikringen skal være i orden,” tilføjer vicepresident Thomsen, der også er juntaens ordenshåndhæver. Han sørger for, at alle kører pænt og lovformeligt, så selv præsten smiler, og landbetjenten kan blive fristet til at gøre en honnør…
”Vi udgør trods alt en kortege på godt en kilometers længde, når vi kommer trillende i samlet flok og følge,” vurderer han.
Desuden kommer speedometernålen sjældent op over de 20 kilometer i timen. Turen nydes bedst i adstadigt tempo, men for den gode ro og ordens skyld, bliver ordensmagten altid lige orienteret om arrangementet på forhånd.
”Vi har kvinder med hvert år – på egne knallerter. Det gør, at vi mænd lige sætter håret lidt pænt, når vi tager styrthjelmen af, og det gør vi flere gange undervejs. Selv om ruten er en hemmelighed lige til det sidste, er den krydret med ’poster’, hvor der er opgaver eller små oplysende foredrag – samt mulighed for at strække benene og ryste frisuren på plads. Desuden er der en rigtig hyggelig fællesspisning, der finder sted på Skovlegepladsen,” afslører ’treenigheden’.
”Et år var der faktisk en særlig lækker dame med. Hun havde nogle ’fortrin’, der fik alle os mænd til at gøre store øjne, så selvfølgelig håbede vi, at hun også var med året efter. Og vi skal da lige love for, at duften af totakts-benzin det følgende år blev druknet i en hørm af deodorant og barbersprit… ”
Turen rundt på Fanø strækker sig over 35-40 kilometer, men er altså ukendt for alle, bortset fra d’herrer Feldborg, Thomsen og Svendsen.
Til gengæld byder den på lidt af hvert, også kåringen af årets pæneste Suzuki FZ 50 – og den mindst pæne. Den pæneste får vandrepokalen til et års pynt og blær hjemme på ’kaminhylden’. Herefter bliver den byttet ud med en mindre kopi til evigt eje. Den mindst pæne får en mindre pæn præmie…
”Men det handler ikke om, at den pæneste skal være den mest ’gejlede’. Det gælder ikke om at have flest sidespejle, forkromede skærme, ekstra lygter eller andet tingeltangel. Den pæneste er den mest velholdte og mest originale Suzuki FZ 50.”
Og dem er der mange af på Fanø. Alt efter, hvem man spørger, ligger tallet på mellem 100 og 180.
Sigvald ved med nogenlunde usvigelig sikkerhed, at der i årenes løb er solgt knap 500 af de små, populære knallerter via Fanø Cykel- og Motorservice, og Sigvald ved nok, hvad han taler om. Han er nemlig selv udlært cykel- og knallertsmed fra lige præcis dét værksted.
Siden uddannede han sig også som automekaniker – og i dag kan han samle en Suzuki FZ 50 med lukkede øjne og den ene fod i en gulvspand.
”Det er rav, der har gjort dem så populære her på Fanø,” fortæller president Jens Fredborg.
”Konstruktionen gør, at de kan køre i vand. Derfor blev de hurtigt eftertragtede hos ravsamlere, og det er de stadig den dag i dag. Derfor er der så mange af dem, og så er det jo også en stor fordel, at reservedelene stadig er i omløb – og at Sigvald er manden, der kan reparere dem,” lyder det fra presidenten.
Han fortæller desuden, at turen – der altså ikke er forankret i en egentlig forening – har let ved at skaffe såvel sponsorer som frivillige til at stå for det praktiske i forbindelse med fællesspisningen.
Deltagerne skal bare melde sig til og sørge for, at der er benzin på den lille knallert.
”Og når afstemningen om den pæneste og den mindst pæne Suzuki er overstået ved turens sidste stop, der altid er ved ’Kabyssen’ på Kirkevej – ja, så siger vi tak for denne gang, alle kører hver til sit – men næste år er der også en sidste søndag i august”.
