Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Sønderho-maleri vil gerne hjem igen

Finn Godsk fra Viborg vil forære Agersnap-maleri til Sønderho

KUNST – Ejer du det hus i Sønderho, der er på maleriet her? Så kan du blive den heldige ejer af netop dette Jakob Agersnap-maleri, ganske gratis.
Det bortgives af Finn Godsk i Viborg.
”Maleriet skulle være min forhenværende onkels barndomshjem i Sønderho. Jeg kender ikke adressen på huset, men min onkel hed ifølge min syv år ældre søster Hans Mandø Mikkelsen,” fortæller han.
”Jeg har ingen interesse i maleriet, så maleriet kan fås kvit og frit af dem, der bor i huset nu,” tilføjer Finn Godsk.
Fanø Posten står gerne for kontakten og vil gerne være med til overrækkelsen.
Maleriet er forinden blevet tilbudt Fanø Malerimuseum, men forretningsudvalget sagde forleden pænt nej tak, oplyser næstformand Birgit Knudsen.
Maleriet gør ikke den ny ejer rig ved et salg. Agersnap, der levede fra 1888 til cirka 1950, var en del af Fanøs malermiljø, men hans billeder går for cirka 400 kroner.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Finn Godsk

 

Redaktørens hjørne

Kære læsere.

Jeg har nu drevet Fanø Posten siden 16. januar og Hjerting Posten siden 15. april. De er begge ejet af Fanø-selskabet Vadehavets Mediecenter ApS med adresse på Hovedgaden 75, Fanø.
Stiftelsen af selskabet og overtagelsen af de to aviser er sket med hjælp fra Fanø Sparekasse. Jeg bor på Fanø. Mine to freelancejournalister har sommerhus i Rindby, og sønderhomedarbejderen bor i … Sønderho.
Du sidder med andre ord med et ægte Fanø-produkt i hænderne. Det er miljøvenligt, lavet af træer, som løbende erstattes af nye træer. Tryksværten er vegetabilsk og ganske ufarlig.
Avisen skal ikke tændes, den kan åbne på et halvt sekund. Den bruger ikke strøm, den bryder ikke pludselig ned, og den kan bruges til at tænde op med i brændeovnen bagefter. Og den giver arbejde til syv flittige avisbude, der ikke har mange andre muligheder for at tjene penge som kun 13-14-årige. Fanø Posten er den eneste avis, der udkommer til alle på øen. Den modtager ikke statsstøtte som dagbladene, DR og TV2-regionerne.
Og hvorfor så denne forklaring? Den kommer dels for at skabe lidt klarhed, og dels fordi mange her på øen, både arrangører og annoncører, glemmer os i hver­dagen. Vi er ellers nemme at komme i kontakt med. Smid noget i postkassen på Hovedgaden 75 eller send en mail til mail@fanoeposten.dk. Og husk, at nyheder er som æbler: Har du først smidt æblet på Facebook, er det jo et afgnasket æble, når vi får det. Medierne på Fanø ville blive mere spændende for alle, hvis man ventede med Facebook og de statsstøttede medier til bagefter. De skal nok tage nyheden, hvis den er god nok alligevel. Den samme mailadresse bruges også til reklamationer over udeblevne aviser, Men husk at angive adressen.
Og til sidst et vintertilbud til øens restauranter og andre, der ikke længere får kunderne ind ad døren i en lind strøm: seks tospaltede annoncer på 2 x 70 mm i rap for 450 kroner stykket eksklusive moms. Så kan vi forhåbentlig holde lidt liv i øen henover vinteren.

God sensommer! Og køb ind hos annoncørene. Uden dem, ingen medier på Fanø.

Fanø Posten 14. september 2019

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Ny ø-læge med rockguitar
  • Brugsbestyrelse: Discount vil skade Fanø
  • Spar på Strandvejen er gået konkurs
  • Fanø Krogaard skal give en knivskarp oplevelse
  • Ny bog lanceres på strikkefestival
  • Nye tekstiler på gammelt museum
  • Strikke? Nej, vi vil drikke!
  • Sønderho-maleri på vej hjem
  • Lydvandringer og lyttebiograf på Fanø
  • Leder: Redaktørens hjørne

– og meget, meget mere!

Allan Olsen klar til Fanø

Fredag aften spiller Allan Olsen sin kun anden koncert på Afveje-touren. PR-foto: Martin Dam.

Fredag den 13. september kommer Allan Olsen til Fanø på sin tour Afveje. Vil gerne høre lokalt brok

MUSIK – “Dav, det er Allan Olsen”. Når man ikke sådan er vant til at interviewe musikalske ikoner, kan det være lidt skræmmende at få den nordjyske sangskriver og entertainer Allan Olsen i røret for at snakke om hans optræden i forsamlingshuset Strien på Fanø fredag den 13. september. Fanø er det kun andet sted efter Klitmøller på hans tour Afveje, hvor han vil besøge 49 forsamlingshuse i Danmark, som han i tidens løb bare er kørt fordi. Touren er udsolgt. Men han er god til at få en til at slappe af, viser det sig hurtigt.
“Jo, jeg har spillet på Fanø mange gange, både på festivaler, Strien og vist nok også Realen,” bekræfter han på Deres udsendtes første ‘begavede’ spørgsmål om hans kendskab til Fanø.
Det næste spørgsmål går på, hvordan han har det med, at mange lokale ikke har fået fat i en af billetterne. Det har han vist fået før:
“De skulle have været lidt hurtigere ude. Jeg får heller ikke alt, hvad jeg ønsker mig. Måske ser jeg en gammel guitar, jeg gerne vil have fat i, men den er måske også væk, når jeg får taget mig sammen til at henvende mig,” siger han med et skuldetræk.
Han skal ikke mødes med Johnny Madsen, som han spillede sammen med i Daltons.
“Mon ikke, han er i Spanien? Det plejer han at være på den her tid. Der ville jeg s’gu også gerne have været…”.
Bandet er ikke med:
“Jeg er alene på scenen. Det har jeg det godt med. Der er en anden tæthed, en anden intimitet med publikum,” siger Allan Olsen, der ikke vil ud med en sæt-liste.
“Jeg spiller det, jeg lige har lyst til,” konstaterer han.
Allan Olsen ankommer ved 16-tiden og har ikke et lækkert backstage-område at ty til. Så han vil bare hilse på Fanø-borgerne.
“Jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg har jo min vogn ved Strien, og så kan man komme og brokke sig eller fortælle, hvor al det mahogny blev af,” gnægger han.
Skulle et barn eller en barnlig sjæl bede om en selfie, så går det nok også…

 

 

Hvor er livet dejligt uforudsigeligt

Samtidig med, at Anja Parbst Høst indtræder i byrådet, stopper hun og hendes samlever som forpagtere af Fanø Krogaard

Anja Parbst Høst deltog i sit første byrådsmøde på Fanø Rådhus mandag den 19. august. Dagen efter skrev hun på sin Facebookprofil:
”Fra laborant til selvstændig hotel/restauratør med 40 ansatte og nu også byrådsmedlem. Hvor er livet dog dejligt uforudsigeligt!”.
For den 38-årige forpagter af Fanø Krogaard i Nordby havde ikke set det komme, at hendes partifælle i Det Konservative Folkeparti, den 22-årige Frej Kofoed Petersen, efter knap to år valgte at forlade byrådet for at uddanne sig til journalist på SDU i Odense. Førstesuppleant Lise Aarøe Christiansen ønskede ikke at indtræde. Men det ville andensuppleanten Anja Parbst Høst, der stillede op til kommunalvalget i 2017, men ikke blev valgt ind, gerne.
”For to et halvt år siden sad jeg på barsel i Frederiksværk i Nordsjælland. Vi havde besluttet at flytte til Fanø, og jeg kiggede på job herovre, men vi kunne ikke få vores hus solgt.
Men i løbet af 10 dage havde vi både sagt ja til at overtage forpagtningen af Fanø Krogaard ubeset, fået solgt huset og sagt vores job op,” siger Anja Parbst Høst.
Det er en af de sidste dage i august, og solen bager ned over Krogaardens terrasse med den smukke udsigt over Vadehav og til Esbjerg.

Omvæltninger
Over en kop kaffe i den kølige gildesal fortæller Anja Parbst Høst om de mange omvæltninger, der er sket de sidste par år for hende, hendes samlever Kasper Kirkegaard og deres to børn, Olivia på syv og Sally på tre år.
De flyttede til Fanø i foråret 2017, hvor de forpagtede Fanø Krogaard sammen med hans forældre, Kirsten og Kurt Kirkegaard, der har været restauratører i 40 år og driver Familierestauranten i Rindby. Forrige år overtog de også forpagtningen af Cafe Nanas Stue i Sønderho, men kastede håndklædet i ringen sidste år på grund af problemer med at rekruttere personale. Ved sidste årsskifte gik Kirsten og Kurt Kirkegaard ud af forpagterfællesskabet for Fanø Krogaard – og efterfølgende har Anja Parbst Høst og Kasper Kirkegaard besluttet at opsige deres kontrakt.
Den 31. oktober stopper de som forpagtere på grund af uenighed med ejeren, Tækker Group i Aarhus, om vedligeholdelse og renovering af Krogaarden.
”Den primære årsag til, at vi stopper, er, at bygningen er ved at falde sammen om ørerne på os. Det er ærgerligt at bruge så meget tid og kræfter og så ikke få noget ud af det. Nu, hvor beslutningen er taget, er vi ikke så kede af det mere,” siger Anja Parbst Høst, der ser optimistisk på fremtiden.

Fanø i Tivoli
Hun har lejet en bod på dette års julemarked i Tivoli i København, hvor der skal sælges lokale Fanø-produkter, deriblandt deres egen produktion af Fanø Salt.
”Det er befriende og spændende, at vi ikke aner, hvad der skal ske. Jeg har mit byrådsarbejde, men ellers ved vi ikke, hvor vi er efter nytår,” siger Anja Parbst Høst.
Hun glæder sig til arbejdet i byrådet, hvor hun har plads i børne- og kulturudvalget. Blot ærgrer det hende, at byrådet er splittet op i to blokke.
”Det ville være rart med dialog, så man kunne skabe noget i fælleskab og ikke hele tiden skal sætte sagerne til afstemning.”

Blå bog

Anja Parbst Høst, 38 år, født i København.
Bachelor i biologi og bioteknologi fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 2006.
Uddannet laborant på Professionsskolen Metropol 2010.
Ansat som laborant i Novo Nordisk 2010-2011 og i CMC Biologics 2011-2017.
Forpagter af Fanø Krogaard 2017 til oktober 2019.
Medlem af Fanø Byråd for det Konservative Folkeparti fra august 2019.
Bor i Nordby på Fanø sammen med Kasper Kirkegaard og deres to døtre
på syv og tre år.

Tekst: Dorte Remar
Foto: Keld Nissen

De kom surfer til undsætning

Livredderne på stranden på Fanø klarede både mindre og større opgaver i sommerens løb

LIVREDDERSÆSONEN – Livredderne på Rindby Strand slap i år for at skulle ud at hjælpe badegæster, der var i livsfare. Men de havde nok at se til alligevel.
Trygfondens Kystlivredning, der driver livredningstjenesten, har netop opgjort sæsonen, der begyndte samtidig med skolernes sommerferie den 28. juni og sluttede 21. august. På Fanø havde livredderne ingen livreddende aktioner i år. De havde 30 førstehjælpsaktioner, hvor de hjalp folk, der havde småskader som snitsår eller var blevet brændt af en brandmand. De havde 1.081 såkaldt oplysende aktioner, hvor de for eksempel gav baderåd. Og endelig havde de 66 forebyggende aktioner, hvor de var ude i vandet for blandt andet at advare badende om at tage luftmadrasser med ud ved fralandsvind.

Kitesurfer i nød
”Fanø er en af de strande, hvor livredderne har noget at lave, fordi der er så mange mennesker og også mange med drager og badeudstyr,” siger Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i Trygfondens Kystlivredning.
De to livreddere, 28-årige Christoffer Juul-Nielsen og 22-årige Maja Hjuler, var ude i en af de forebyggende aktioner lørdag den 3. august. Da kom to tyske turister op til dem og fortalte, at der nede ved buggyområdet midt på øen havde ligget en kitesurfer i vandet i en halv times tid. Han var faldet af sit surfbræt og kunne ikke selv få fat i det igen. Livredderne satte deres gummibåd i vandet og sejlede de par kilometer, der var ned til, hvor den tyske surfer lå. De fik fat på hans surfbræt og kastede det over til ham.
”Så spurgte vi, om der ellers var noget, vi kunne hjælpe med. Men han takkede bare, spændte boardet på og fortsatte med at surfe,” fortæller Christoffer Juul-Nielsen om den situation, der var den mest dramatiske, han havde oplevet i år.

Sommerjob
Han, Maja Hjuler og en tredje livredder, der havde fri den dag, vi mødte de to andre på stranden, havde vagten på Fanø i uge 31. Igennem sæsonen skifter livredderne strand hver uge, så de kommer rundt i det meste af landet. Mange af dem er studerende, der har livredderjobbet som sommerferiejob. Christoffer Juul-Nielsen læser til daglig medicin på SDU i Odense, og Maja Hjuler læser fysik og nanoteknologi på DTU i Lyngby. Dagen efter, vi talte med dem, skulle hun videre til Løkken i Nordjylland, mens han skulle til Gudmindrup i Odsherred på Sjælland.

Tekst og foto: Keld Nissen

At tegne fugle er en kærlighedserklæring

Fugletegner og -maler Marco Brodde er aktuel med ny bog, og så er han idémand bag et kunst-og naturprojekt i Vadehavet

Download hele artiklen som PDF her

Marco Brodde har i 30 år haft sin gang i Vadehavets landskab med tegne- og malergrej og papir for at iagttage, registrere og opleve årstiderne, fuglene og planterne. Nu er han også begyndt at tage ud, selv om det pivstormer.
”Det er, fordi jeg vil prøve at skubbe grænsen for, hvad man kan gøre udenfor. Jeg er også begyndt at lade hånt om detaljerne og prøve at reagere på det, jeg ser, og lade vind og vejr spille med. Det er en stor lykke, for så får man fornemmelsen af stedet med over i billedet på en anden måde,” siger Marco Brodde og forklarer, hvorfor han bliver lykkelig:
”Man er en del af en storm og føler sig meget tæt på Moder Natur og får en ydmyghed over for, hvad denne klode indeholder. Det er i bred forstand nærmest en religiøs følelse.” Alle på Fanø kender den 45-årige Marco Brodde, når han høj, solbrændt og i vandrestøvler kommer susende gennem gaderne. Han har været naturvejleder på øen ad flere omgange og er nu ansat af kommunen for at udvikle naturformidling for skole-og daginstitutionsbørn og lokale projekter.

Marcus Brodde er her i gang med tegnebrættet på vaden ved ebbe på stranden ved Sønderho på Fanøs sydspids.

Internationalt kendt
Han er også via sit medlemskab af den britiske kunstnersammenslutning Society of Wildlife Artists, SWLA, en anerkendt international fugle-og landskabsmaler, der er tilknyttet SWLA’s galleri, Mall Galleries, i London.
Han har udstillet flere gange herhjemme og er denne sommer repræsenteret på udstillingen Fuglefortolkning på Fanø Kunstmuseum i Sønderho, og til september har han fire værker med på udstillingen Fugl på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.
Dertil kommer hans seneste bog Moment. Undervejs i Vadehavets natur, som kan fås i Fanø Boghandel.
”Vadehavet har fyldt meget af min tid de sidste 25 år. Det er ikke, fordi jeg ikke synes, at en mose på Sjælland eller i Midtjylland er interessant. Det synes jeg i høj grad, at den er. Men der er noget schwung over det her. Det er så stort, og der er så mange elementer i det. Det er uudtømmeligt,” siger Marco Brodde, der er født og vokset op i Esbjerg og har boet på Fanø siden 2005.
Hans engagement er ikke kun lokalt. På vegne af Dansk Ornitologisk Forening, DOF, er han medlem af bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet. Han er netop blevet udpeget som rådgiver for den danske delegation i Wadden Sea Board, WSB, der er det dansk-tysk-hollandske vadehavssamarbejde. Og så er han idémanden bag et stort, fondsstøttet kunst-og naturprojekt i samspil med Nationalpark Vadehavet og Society of Wildlife Artists.

Sølvmågekolonien, Langli, juli 2018. Fra Marco Broddes bg Moment. Undervejs i Vadehavets natur.

”Formålet er at formidle, hvad Vadehavet er for et sted gennem kunsten og med nogle udefrakommende anerkendte kunstnere, der er vant til at arbejde med naturen. Der bliver workshops for børn, kunstforedrag og fremvisninger, og man kan komme ud i terrænet og se kunstnerne arbejde,” siger Marco Brodde.
Første del af projektet finder sted en uge i oktober i Højer i Sønderjylland og anden del i en uge på den nordlige del af Vadehavet med base på Fanø i foråret 2020. Der deltager 10 kunstnere hver gang, og deres værker vil blive vist på udstillinger både herhjemme og i London. Den britiske forfatter Colin Williams, der skriver om mødet mellem kultur og natur, er tilknyttet projektet, da der også er planer om at udgive en bog.

Særlig kulturhistorie

”Når jeg også synes, at Vadehavet er interessant, er det, fordi der er en særlig kulturhistorie knyttet til samspillet mellem natur og mennesker. Det handler projektet med kunstnerne også om. Vores arbejdstitel er Kunst, kulturarv og kobbersnepper for at understrege, at det ikke kun er kunst, det handler om, men også om at knytte kulturhistorie til Vadehavet,” siger Marco Brodde.
Han bor omgivet af tegninger, malerier og grafiske tryk af fugle, især hans egne, i et hyggeligt hus fra 1820 bag diget i Nordby. I atelieret ovenpå ligger store ark med akvarel-og kultegninger fra hans nylige tegneferie i Extremadura nord for Andalusien i Spanien, der med klippegrund og stepper er et af Europas bedste steder at se rovfugle som ørne, gribbe og andre middelhavsfugle.
”Det giver mulighed for fordybelse sådan en uge, hvor man ikke skal foretage sig andet end at se og iagttage fra morgen til aften. Jeg har masser med hjem. Men det er min erfaring, som jeg har prøvet at praktisere de sidste fem-seks år, at det er bedst at prøve at gøre tingene næsten færdige derude. Især på sådan en rejse, for når du kommer hjem, er der andet, der inspirerer her, og så kommer de til at ligge og bliver aldrig færdige,” siger Marco Brodde.
Som dreng ledte han efter noget at interessere sig for og var forbi biler og tog, men det fængede ikke rigtigt.
”Men så var der det med truede dyr, og det kan jeg også mærke på de børn, jeg omgås i mit job i dag, at når man taler om noget, der er truet ude i naturen, synes vi, at det er spændende. Jeg var medlem af Verdensnaturfondens Pandaklub og læste om truede dyr og opdagede, at det var der også i Danmark – sløruglen for eksempel. Og så var der den helt klassiske historie om en lærer på en lejrskole, der pegede på nogle troldænder fra en færge. Så åbnede hele den verden sig for mig, at man bare kan gå ud og se nogle fugle.” Som 15-årig cyklede Marco Brodde ud til Sædding Strand nord for Esbjerg og fik øje på nogle vadefugle.

Det gav et sus
”Det husker jeg som et moment. Jeg var begyndt at kigge på fugle i krattet og i skoven i Gjesing i Esbjerg, men hold da op, man kunne cykle ud til vandet og opdage de fugle, jeg kendte fra fuglebøgerne – kobbersnepper, strandskader og så videre. Jeg var allerede interesseret i fugle og havde kikkert og notesbog. Men det var ikke gået op for mig i starten, at jeg boede så tæt på noget, der var så stort og imponerende. Jeg skulle ud og opdage det, og så blev jeg virkelig tændt af vadefugle og landskabet i Vadehavet.
Det gav et sus, og det gør det stadigvæk,” siger Marco Brodde.

Marcus Brodde arbejder videre på tegningerne i sit atelier i huset i Nordby.

Han har tegnet og malet fugle lige siden. Hans største forbillede var den danske fugletegner Jens Gregersen, der blandt andet har udgivet en bog, som Marco Brodde havde set, med tegninger og akvareller fra fuglereservatet Tipperne i Vestjylland.
”Da jeg så selv kom op til Tipperne, havde jeg det, som om jeg havde været der før på grund af hans tegninger. Det var virkelig a sense of place – en fornemmelse af stedet – som mine britiske kunstnerkolleger kalder det. Det ramte mig hårdt, og jeg tænkte, at det ville jeg også. Den bog fik fuldkommen afgørende betydning for, hvad jeg kom til at beskæftige mig med – også for formidlingen og tonen og måden at tænke på.”
Marco Brodde er ikke alene om at være tosset med fugle, men sin egen fascination beskriver han på denne måde:
”Det er blandt andet det, at de kommer langvejs fra – som den dag ved Sædding Strand, hvor jeg vidste, at de der brunrøde kobbersnepper var fløjet fra Afrika og skulle helt til Arktis. De er nogle superflyvemaskiner. Det er fascinerende, hvordan de gennemfører det lange træk, og hvordan deres fysiologi og biologi er indrettet til det. Det giver helt alvorligt en ydmyghed, når man sidder hernede ved Søjorden i havnen og skitser dem igen. Jeg har gjort det så mange gange, men at vide, at de er så godt tilpassede til både Afrika, Vadehavet og tundraen i Arktis – man bliver slået helt omkuld.”

De første viber.

”Det lyder måske lidt højtravende, men der er en form for kærlighedserklæring i at tegne dem og fastholde dem derude, mens man sidder over for dem. Det er et meget vigtigt mantra at fastholde. Man kan også tage et foto og så sidde derhjemme ved computeren, og det er fint nok. Det har jeg også gjort. Men når du er ude, føler du dig tæt på naturen, elementerne og fuglene og en samhørighed, ærefrygt og dyb respekt. Nogle gange kan man stå på bunden ude i Vadehavet og have fugle omkring sig. Det er helt magisk, mens de små rejer pibler om tæerne på en,” siger Marco Brodde, der også er optaget af fuglenes udseende, bevægelser og samspil.
”Hvis du skal have liv i dine billeder, er du nødt til at prøve at fastholde flere visuelle indtryk på én gang. Det er voldsomt frustrerende, og du er nødt til bare at blive ved og ved, så det er også en sport. Der er det interessante ved denne genre, at naturhistorikeren og ornitologen hele tiden kæmper med billedkunstneren. For jeg vil gerne have styr på, hvordan fuglene ser ud, måske kun i fem streger, og hvis folk kan genkende, hvad det er for en art, har du sat dem naturhistorisk korrekt. Men det, der skal komme ud af det, skal helst være nogle billeder, som også de, der overhovedet ikke kender fuglene, kan synes er interessante at kigge på ud fra almindelige kunstneriske værdier.”

En kold vinterdag
”Så det er en konstant kamp, og sådan må det være. Som man kan se i min nye bog, Moment, prøver jeg at lade ornitologen være en del mere i baggrunden. Så selv om fuglene stadig fylder som for eksempel svanerne, jeg har tegnet ved Højer, og hvor ornitologen hurtigt vil spotte, at der både er en sangsvane og en pibesvane, så er det ikke et detaljeret studie. Det er med kulstreger og lavet i en rasende fart på en kold vinterdag, og selv om man kan fornemme, at der stadig er ornitologisk indsigt, handler billedet om noget andet – drama og spontanitet.”
Marco Brodde havde flere gange deltaget i workhops i England og Skotland i Society of Wildlife Artists’ regi, da han blev opfordret til at sende nogle af sine værker til sammenslutningens årlige censurerede udstilling. Fire af værkerne blev antaget og vist på udstillingen ” The Natural Eye” på Mall Galleries i London i 2015 og seks i 2016, hvor han blev inviteret til at blive medlem af SWLA.
”Det har betydet alt for min praksis og for mit drive. Jeg vil gerne have, at tingene bliver mere ekspressive. De skal tale mere end traditionelle fugletegninger. Jeg vil noget andet, jeg vil lave billeder. Det er især kontakten til det britisk-skotske, der har gjort, at jeg er blevet dygtigere til det. Og at jeg har fået nogle at tale med om det. Det har betydet helt utroligt meget de seneste fem år.”

På et fjeld i Skotland
”Når man så synes, at man har taget imod nogle af deres input, er begyndt at arbejde på det og har fundet en vej, så kan man opleve dette,” siger Marco Brodde og griner:
”Sidste sommer da jeg sad på et fjeld i Skotland og var godt i gang med en workshop, kom en af de gode tutorer hen til mig og sagde, at ”det er fint, man kan tydeligt se, at du er ved at finde din måde at arbejde på”. Jeg nåede lige at blive godt veltilfreds, men så sagde han: ”Where is the art?”. Altså, hvor er kunsten? Og sådan er de både kærlige og anerkendende, men også hele tiden, at du skal bare ud over kanten. Så det, jeg oplever i det fællesskab, er ikke et lærer-elev-forhold, men, fordi man er blevet optaget, et gensidigt kammeratskab. Men for mig er nogle af dem stadig mine stjerner.”
Det, der blandt andet driver Marco Brodde som fugle-og naturtegner, er fastholdelsen af en situation.
”Det kan være et sted, jeg kører forbi hver dag i Sønderho. Men der kan gå mange år, før den fugl, det lys, den lyd og den stemning kommer igen. I morgen er det noget andet eller om en time, når det klarer op. Det er en trang til at fastholde det moment. Det er også en eller anden egoistisk eller selvhøjtidelig idé om, at der er andre, der vil synes, at det er interessant at kigge på. Jeg vil gerne formidle det – se her! Og derimellem ligger også et ønske om at fortolke det. Det er den del, jeg er blevet mere opmærksom på.”
”Rigtig sjovt bliver det, når der kommer folk, der hverken kender fugl eller landskab og siger, at jeg har ramt en stemning. Da jeg deltog i udstillingen i London i 2016, var et af de største øjeblikke, da en af mine kunstnerhelte kom og sagde: ”Marco, I felt I had been there”. Han følte en genkendelse ved at se på mit halvabstrakte billede fra engene nede ved Sønderho,” siger Marco Brodde og tilføjer:
”Det billede, jeg havde været så meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sende ind, fik nu de ord med på vejen. Og jeg kunne gå på vandet.”

Blå bog: Marco Rohde Brodde

Født i 1974 og vokset op i Esbjerg.
Uddannet lærer med biologi og billedkunst som linjefag på Statsseminariet i Ribe i 2001.
Ansat som natur­vejleder på Fiskeri-og Søfartsmuseet i Esbjerg 2001-2003 og i Fanø Kommune fra 2004.
Medlem af den britiske kunstnersammen­slutning Society of Wildlife Artists fra 2016.
Har udgivet flere bøger om fugle og landskaber i Vadehavet og har været og er repræsenteret på flere udstillinger.
Bor i Nordby på Fanø.

Artiklen blev første gang bragt i Kristeligt Dagblad den 27. juli 2019

Tekst: Dorte Remar
Foto: Keld Nissen

 

Fanø Sparekasse 10-dobler overskud

PENGESAGER – Fanø Sparekasse har retning mod næsten en 10-dobling af overskuddet fra 2018. I år kan overskuddet nemlig lande på helt oppe i nærheden af 12 millioner kroner. I 2018 var det på 1,3 millioner kroner.
”Vi har i første halvår af 2019 opnået et positivt resultat på 5,3 millioner kroner mod et positivt resultat for samme tid 2018 på 2,8 millioner kroner,” oplyser direktør Henning Balle til Fanø Posten.
Det er desværre ikke basisindtjeningen, der hiver resultatet i vejret, Det var på beskedne 372.000 kroner.
Kursreguleringer gav derimod 2.134.000 kroner, tilbageførte nedskrivninger på udlån gav 2.753.000 kroner og andre poster lød på plus 1000 kroner, i alt 5.260.000 kroner.
Balancen er steget til 525 millioner kroner mod 515 samme tid sidste år. Udlånet er steget med 20 millioner kroner fra 123 millioner kroner i første halvår 2018 til 143 i halvåret 2019. Indlånet er steget med 10 millioner kroner siden 1. halvår 2018.
Sparekassens egenkapital er steget fra 83 til 85,5 millioner kroner per 30. juni 2019.
Sparekassen har i halvåret opnået en positiv vækst på udlån, svarende til 16,5 procent, hvilket var et vigtigt mål.
”Det er glædeligt at se den positive udvikling i sparekassens regnskab. Men der skal fortsat arbejde benhårdt for et større resultat i basisdriften, ligesom vi fortsat skal øge Sparekassens udlån”, siger direktør Henning Balle.
Nykredit har tilbudt at købe 75 procent af Sparekassens aktiebeholdning i Sparinvest. Købet er godkendt af Finanstilsynet og transaktionen ventes udført ultimo september måned 2019.
”Vi venter at kunne bogføre en fortjeneste på disse aktier, svarende til cirka 4,5 millioner kroner. For hele året ventes et resultat i størrelsesordenen 10 til 12 millioner kroner med provenuet fra salg af aktierne i Sparinvest. Dog kan kursreguleringer og nedskrivninger på udlån have en negativ effekt, så forventningerne ikke kan indfries,” slutter Henning Balle.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

 

 

Martha sejlede op ad Varde Å

Ni skippere og gaster tog til Varde Å Dag i Martha af Sønderho

LIVSKVALITET – Martha af Sønderho er for alvor kommet ud at sejle. Søndag den 18. august deltog Martha i Varde Å Dag.
”En kæmpeoplevelse på alle måder. Vi var ni skippere og gaster, der stævnede ud fra lystbådehavnen klokken nul syv tredive i dejligt vejr, men det varede lige til Tarphagebroen, så stod vandet ned i stænger. Men en smuk tur på åen på trods”, fortælles det i foreningens nyhedsbrev.
Vil man som medlem på dagtur, booke hele båden eller komme med på en Esbjerg-havnerundfart eller en heldagstur til Ribe eller Varde, skal man tjekke hjemmesiden marthasonderho.dk. Her kan man også melde sig ind eller købe aktier. 70 er solgt.

– fina

Vind til varme

Fanøs, og det vil især sige Nordbys, fjern­varmeforbrugere er et heldigt folkefærd. Et kort rør til Esbjerg, og så er der varmt vand. Vi er dog ikke gode nok til at udnytte varmen og sender derfor vand retur, der ikke er kølet nok ned, det er så en anden sag.
Nordby Fjernvarme bør nok sende brugerne en folder om det, så alle vi heldige kan hjælpe til med at nedbringe energispildet og gøre øen grønnere.
For selv om vi gerne vil have en grøn profil, kniber det lidt. Bussen til Sønderho er ikke elektrisk endnu, for mange kører alene rundt i store benzinslugere, og i mange sommerhuse er der stadig el-paneler i stedet for varmepumper. Vindmøllerne på nordspidsen burde også udskiftes med én stor, der kunne producere måske det femdobbelte eller mere end de tre utids­svarende møller, der står der nu. Men det forhindrer naturbeskyttelsesloven åbenbart.
Men hvad kan vi så gøre? Kulværket i Esbjerg skal nedlægges, mener Ørsted. Men det kan ske så tidligt, at Fanø kommer i knibe. Og her er løsningen jo indlysende.
Horns Rev 3 er netop blevet indviet og kan producere strøm til 425.000 husstande. Det vil forstørre problemet med produktion af strøm i så store mængder, at vi er nødt til at forære strøm til vore tyske naboer i vindrige perioder. Så lad os dog bruge den overskydende strøm til at lave fjernvarmevand med, for eksempel på Fanø og andre øer.
Der er kun en forhindring. Politikernes ulyst til at lave om på afgiftssystemet. Dansk energipolitik handler næsten mere om at få kroner i statskassen end at skabe grønne løsninger.
Hvem tager den bold? Prik til din politiker!

Top