Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Øens største forening ønsker liv på Fanø

Fanø Brugsforening har 2800 medlemmer og er øens største private arbejdsplads. Det forpligter, mener bestyrelsen. Den vil gøre gavn med de økonomiske muskler, den har

Hent artiklen som PDF her

FORENINGSLIV – Et lille år er gået, siden bestyrelsen for Fanø Brugsforening fik nye kræfter i bestyrelsen og en ny formand i skikkelse af Torben Tobiasen. Vi har sat ham stævne for at høre lidt om bestyrelsens syn på foreningens plads i ø-livet, fremtidsplanerne og driften af især SuperBrugsen i Nordby.
I samtalen betoner han flere gange, at det er holdarbejde. Men han er jo er ’manden med kasketten på’, så vi spørger løs.

Hvordan er det første år gået for den ny bestyrelse?
”Jeg synes, vi har haft et virkeligt godt samarbejde. Alle i bestyrelsen har i den grad stemplet ind, og vi har både arbejdet med indadvendte sager som strategi, årshjul, og dannelse af arbejdsgrupper som med profilering og aktiviteter udadtil. Ligesom alle medarbejdere også igen har gjort en stor indsats, hvilket også understreges i de årlige Coop-kundeundersøgelser, hvor SuperBrugsen Fanø er syvendebedst blandt alle SuperBrugser i Danmark.”

Formanden for bestyrelsen for Fanø Brugsforening Torben Tobiasen.

Formanden for bestyrelsen for Fanø Brugsforening Torben Tobiasen fortæller, at SuperBrugsen i Nordby vurderes til at være 7. bedst i Danmark i en stor kundetilfredshedsundersøgelse.

”Brugsen er meget mere end en butik, vi er øens største fællesskab med 2800 medlemmer, der arrangerer fællesspisninger, foredrag, gåture, vort 125-års jubilæum, vinsmagninger og meget mere,” tilføjer han.

Corona satte en kæp i hjulet
”Coronaen satte en kæp i hjulet på meget, men vi kan nu, hvor vi er kommet i gang igen, mærke, at folk har savnet de aktiviteter. Og vi får masser af feedback, også fra medlemmer, vi ikke tidligere har hørt fra. Det er dejligt,” siger Torben Tobiasen, der oplever, at medlemmerne har samme fokus på bæredygtighed, økologi og mindre madspild, som Coop har. Så han er ikke i tvivl om, at det er noget, der kommer flere foredrag og aktiviteter omkring.

Men der er jo også en forretning, der skal drives?
”Ja, og i den forbindelse vil bestyrelsen godt fokusere lidt på, at dividenden er afløst af en bonus på én procent af købet. Og her i foreningen har medlemmerne lige nu faktisk sparet 576.000 kroner op i ubrugt bonus. Bruger man Coop-app’en, kan man løbende følge sin bonus og nemt bruge af den, men har man kun et Coop-kort, glemmer man nemt sin bonus. Og det er da ærgerligt. De penge skal da bruges. Der har været prisstigninger på mange varer, så her er der en mulighed for at spare nogle penge ved sit indkøb,” påpeger han og tilføjer, at man kan spørge i kassen, hvad ens bonus er på, hvis man ikke har app’en.

Hvor mange har app’en?
”58 procent af vores medlemmer bruger app’en. Men kun 11 procent har en Prime-konto, der giver 15 procent rabat på Änglamark-produkter og på økologi. Det er ærgerligt få. Vi vil ikke snyde kunderne for de fordele, der er, herunder de personlige tilbud, som man også får i app’en. I jubilæumsugen stod vi klar til at hjælpe dem, der ville prøve app’en og prime-kontoen, og det gør vi nu igen to fredage i marts samt én i april,” siger formanden.
Coops priser føler han også behov for at kommentere:
”Vi har fået ry for at være dyre, men dagbladet BT bragte en uvildig prisundersøgelse i februar, og den viste, at på 40 udvalgte dagligvarer var vi i alt kun 9 kroner fra discount-butikker som Rema 1000 og Netto – det svarer til kun to procent af den samlede pris. Det kan vi godt være bekendt. Coop 365 var i øvrigt billigst!”

Udvidelse af lageret
Butiksnyheder har han også med til interviewet. Lageret er blevet udvidet, hvilket længe har være savnet. I den forbindelse er der lavet støjhegn mod naboerne.
I butikken har der været forskellige rokeringer. Vinmanden Bo Aakjær er nu også blevet souschef, Vibeke Oehlenschlæger er blevet ansvarlig for bageriet, Mathias Bang er blevet uddelerassistent, Allan Jensen er blevet ny food-ansvarlig og Louise Askou er ny non-food-ansvarlig.

Hvad kan vi vente os af 2022? Får vi Vinfestival igen?
”Vi vil gerne være en levende, spændende butik. Så selvfølgelig skal vi have Vinfestival. Det er jo blevet en tradition, et sted, man mødes. Vi kunne også overveje et nyt storskærmsarrangement som det ved fodbold-VM. Det var supergodt. Vi vil virkelig gerne understøtte det gode liv på Fanø, og en veldrevet butik er det, der gør det muligt. Vi er en forening med en stor egenkapital, og den skal ud at arbejde, gerne i samarbejde med de andre foreninger og aktører på Fanø.”
Generalforsamlingen foregår 26. april, og der er tre ledige bestyrelsespladser og to suppleantpladser. Forslag, også om nye bestyrelseskandidater, skal sendes til formanden senest 14 dage før.
”Vi håber at se rigtig mange til årets generalforsamling, hvor foreningen igen er vært med lidt godt at spise og drikke. Kom og deltag, så vi sammen sikrer, at foreningen bliver udviklet i henhold til medlemmernes og Fanøs bedste,” slutter Torben Tobiasen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

 

 

Så er hjejlen kommet. Dette er ikke stamgæsthjejlen, men den kan ses på FanøNaturs hjemmeside.

Hjejlerne kommer

Hent artiklen som PDF her

FANØ NATUR – Lige nu venter vi i FanøNatur spændt på én af Fanøs stamgæster. Det er en hjejle. Vi håber, den er på vej til Fanø sammen med mange andre hjejler. På Fanø hviler de sig og spiser sig fede, inden de trækker videre til ynglepladserne i Nord­skandinavien og på Island.
De følger den østatlantiske træk rute, som så mange andre fugle. På Fanø varsler hjejlerne, at foråret er i gang. På Island kommer hjejlen med sommeren. Sådan har det været i mange år. Og sådan vil det være fremover, især hvis vi ikke får ændret klimaet for meget.

Stamgæst-hjejle
Iblandt hjejlerne er vores stamgæst-hjejle. FanøNaturs ornitolog, Kim Fischer, har holdt øje med ham i mange år. Kim kigger altid fuglene dybt i øjnene, men holder også øje med deres ben, hvor de er ringmærket. Derfor kan han kende stamgæst-hjejlen, som hver forår og efterår besøger det samme område ved Søren Jessens Sand.
Fra samarbejdet i Birdlife ved Kim, at stamgæsten yngler i Nordsverige syd for Sarek Nationalpark. Vinteren tilbringer den i Frankrig eller Spanien.
Stamgæst-hjejlen er en gammel fugl. Den er ringmærket i 2011, så den har været på træk mange gange. Dens erfaringer har vist, at området ved Søren Jessens Sand netop har de forhold, som en hjejle ønsker sig. Det er et godt sted at besøge. Det er det for fuglen og os andre, men tænk på fuglene, når du bevæger dig ud i området.
Lyt efter hjejlerne
Hjejler vil gerne trække i lyse nætter. I den kommende uge er det fuldmåne. Prøv at slutte din dag med at gå ud – og lyt efter hjejlerne. De fløjter på en hel bestemt måde. Du kan høre fløjtet på fanonatur.dk.

Tekst og foto: Søren Vinding.

Fanø Posten 12. marts 2022

Læs avisen som e-paper her

Læs bl.a. om:

  • Ud i det fri – Fanø Børnehave og Vuggestues forældre har samlet ind til ny hytte
  • Søren Brinch snart klar med Seaside, der afløser Havnekiosken
  • Intet går til spilde hos ny Sønderho-keramiker
  • Brugsens bestyrelse vil skabe liv på øen med sine penge
  • Vadehavsforskning for alle
  • Tyske gæster er hurtigst
  • Kina-udstilling på Fanø Museum må vente
  • Endegyldigt slut med Nordsøbadet
  • Hvis et skilt kunne tale…
  • Fanø Kumstmuseum har planlagt sæsonen
  • Vadehavets fugle: Vandrefalken – et designmirakel i naturen
  • Det sker på Fanø – nu er der liv på øen igen
  • Martha starter på sejladser i Esbjerg Havn
  • Fanø tiltrækker københavnere i rigt mål
  • Sol og Strand giver en million kroner til Ukraine
  • Ny Form satser på en million kroner til Ukraine – giver halvdelen af en dags omsætning
  • ANNONCE: Spar sælger to skønne vine for spotpris
  • Sangeftermiddag med Kristian la Cour
  • Fanø Natur: Gå ud og lyt til hjejlen
  • Leder: Ja til badeland og svømmehal

– og en smule mere!

OBS!

Læserrejse til Sprogø

Læs mere og book her!

Værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Kina-udstilling på stand by

Fanø Museum venter på renovering af plads og på en Kina-udstilling

MUSEALT – 2021 blev igen et år præget af corona, dog ikke med så mange restriktioner, og i højsæsonen endda meget lempeligt. Det konkluderer formand Else-Marie Gejl Christensen i bestyrelsens årsberetning.
“Alligevel er meget i venteposition. Det stort anlagte projekt Kina til Fanø i forbindelse med dragefestivalen, og hos os en udstilling med souvenirs, som sømanden bragte med hjem, blev udskudt, og bliver heller ikke til noget i 2022. Vi håber, at de venlige mennesker, der har stillet deres genstande til rådighed, bevarer tålmodigheden.”
“I 2021 havde vi fået stillet i udsigt, at den længe ventede renovering af Museumspladsen skulle sættes i værk, men den druknede i besparelser og måske kommunalvalg. Så vores midler til renoveringen står stadig og venter (og de trækker ikke renter – tværtimod). Vi har igen i år haft rigtig mange besøgende. 4028 i alt.
Det mest fantastiske besøg var naturligvis dronningebesøget. Dronningen er jo, som alle ved, et meget vidende og interesseret menneske, og det var en stor fornøjelse at vise Majestæten vores fine lille museum. Takket være vores meget informative hjemmeside var Dronningen særdeles velforberedt. På Dannebrog om aftenen blev besøget meget rost. De mange forberedelser op til besøget har også sat Fanø Museum på landkortet, så i hvert fald to fra sikkerhedsstaben har været på besøg med deres familier. Ud over det kongelige besøg har vi også haft besøg af Folketingets Præsidium og en stor del af Det færøske Lagting. Det var en flok meget interesserede gæster.”

Strikkefestival
Igen i år havde vi en meget hyggelig dag i Æ’ Bindstow i forbindelse med strikkefestivalen, hvor der blev strikket, drukket kaffe og spist fanøkringle og snakket om kvinder før og nu.
Handelsstandens julefejring skulle vi have deltaget i med nissehistorier i museet; men på grund af coronaens rasen blandt de 5 – 10-årige børn på Fanø var vi nødt til at aflyse; men julemanden blev vækket og hans fine postkasse pyntede foran museet. Vi prøver igen til næste år.
Ud over de daglige gæster har en del af især vore medlemmer bedt om at kunne besøge museet i forbindelse med udflugter, familiefejringer som runde fødselsdage og andre mærkedage, endda et diamantbryllup. Det er vi taknemmelige for. Det er særdeles velkomment og altid meget spændende besøg. Der er ofte blandt gæsterne nogen, der har et særligt forhold og nogle spændende historier om Fanø Museum.”
“Museumsinspektør Mette Slyngborg og historiker Louise Hauberg er i fuld sving med vores bog om ”de stærke fanøkvinder” Vi glæder os rigtig meget til udgivelsen.
Vores medlemsskare er stabil, og vi er taknemmelige for, at I stadig støtter op om museet, og vi er glade for de gæster, I bringer med. Vore kustoder har igen i år gjort en fantastisk indsats for at give gæsterne en unik oplevelse. Dette ses tydeligt på tilbagemeldinger på vores hjemmeside.
Med udgangen af 2021 vil vi fra Fanø Museum også takke for støtte fra Fanø Kommune og lokale virksomheder, samt for samarbejdet med Sydvestjyske Museer, som sørger for et højt fagligt niveau. Med håbet om et gensyn i 2022 siger vi tak til alle dem, der har besøgt og støttet op om Fanø Museum,” slutter formanden.

Kirsten fandt Fanøs oldtid

Kirsten Frederiksen med sin fantastiske samling af potteskår. Foto: Finn Arne Hansen.

Den historie­interesserede arkitekt Kirsten Frederiksen i Nordby var den, der opdagede Fanøs tidligste beboelse

Hent artiklen som PDF her

HISTORIE – I april 2019 tikkede der en nyhed ind fra Sydvestjyske Museer til landets medier om en stor opdagelse: Fanø var beboet allerede i oldtiden. Det viste gamle potteskår fra en skrænt på nordspidsen af Halen. I snart tre år har den historieinteresserede arkitekt Kirtsen Frederiksen fra Nordby gemt på den hemmelighed, at hun var finderen. Men nu skal det frem, mener hun. Og det er der en grund til:
”Fanø har ikke et museum for fortidshistorie, hvor potteskårene naturligt kunne placeres, så Fanøs tidlige historie og dermed potteskårene er for tiden lidt ’hjemløse’. Sydvestjyske Museer har i 2019 fået mine først fundne potteskår, der i dag ligger i et depot i Ribe, og der er vist ikke mange på Fanø, der har hørt noget særligt om fundet. Museet vil også gerne have og registrere resten af potteskårene, men jeg er bange for at de også bare kommer til at ligge og samle støv i en skuffe uden for Fanø. Allerhelst ville jeg, at fundene bliver formidlet på Fanø, idet de repræsenterer de første påviste bosatte fannikker. Det ville efter min mening være ideelt med en udstillingsmontre med de bedste potteskår, fotos af fundstederne og en forklarende tekst på rådhuset ved siden af Fanøs ’dåbsattest, fra 1741,” lyder hendes ønske.
Vi er på besøg hos Kirsten, der i mange år arbejdede i Esbjerg Kommunes byplanafdeling. Her var hun blandt andet med til at få gang i en udvikling, så de historicistiske ejendomme i byen fik deres pragt tilbage.

Bunker af potteskår
På spisebordet ligger bunker af potteskår, der ikke er danefæ. Hun mener selv, de er fra omkring år 0, plus minus cirka 500 år.
”Jeg har besøgt Hjørring Museum, og de har en stor samling urner og potter fra den periode. Og jeg kan se tydelige ligheder,” påpeger hun.
Hun har selv boet på Fanø siden 1977, men interessen før øen og den historie går længere tilbage. Hendes far fik opført et sommerhus i 1962 på Halen, så her har hun tilbragt mange, mange timer. Og her gjorde hun det store fund – på stranden ved nordspidsen, fra et lag i en skrænt, der er under erosion.
”Efter at have erfaret, at den ældste del af Fanø er fundet på Halen, og at nogle af disse gamle lag lå over havniveau har jeg siden 2019 afsøgt spidsen af Halen og har her fundet et stort antal potteskår. Potteskårene er af Sydvestjyske Museer dateret til Ældre Jernalder, nærmere betegnet før-Romersk til tidlig Romersk Jernalder, altså for omtrent 2.000 år siden. Et enkelt af de afleverede potteskår har museet dateret til år -500.”
”Jeg fandt i april 2019 mange potteskår på selve strandfladen, som blev afleveret til Sydvestjyske Museer. Senere har jeg ikke gjort fund det samme sted – eller ved skrænterne eller umiddelbart under disse, måske fordi de her ville drukne i en masse nyt nedskredet sand, og derfor kunne være svære at finde. Alle løsfund fra senere end april 2019 er gjort i havstokken på kysten, der også eroderes kraftigt i disse år. Som noget nyt er der fundet begravede store skår og bunker af skår på en linje langs kysten. Der er i alt gjort begravede fund seks forskellige steder, med cirka to meters afstand i 2019 og en stor mængde løsfund i 2019, 2010 og 2021.”
”De begravede in situ fund findes ofte som flere potteskår sammen, og indimellem som store pakninger. Nogle af skårene hører tydeligvis sammen, mens andre er et sammensurium fra flere potter. Nogle af potteskårene er store og velbevarede som det på billedet til venstre herunder. Det stammer fra en potte med en stor ombukket rand foroven og med et øre på siden, som minder om næsten jævnaldrende potter fundet rundt omkring i Danmark.”

“Der er fundet en del forskellige typer randskår og forskellige keramiktyper. Der er mindst tale om skår fra 20 forskellige potter eller urner af meget forskellig størrelse, de største med en diameter på op mod en 30-40cm. Andre kar er noget mindre, og andre meget små i størrelse, nærmest som drikkekrus. Om der er tale om husholdningskar eller urner til begravelse må fagfolk undersøge, når de engang modtager hele den del af potteskårssamlingen, der ikke udstilles på Fanø. Mange af karrene er sodsværtede udenpå, sikkert efter at have stået over ildstedet,” slutter hun.

Læs om fundet i Kirsten Frederiksen egen ‘afhandling’ her (PDF)

Tekst : Finn Arne Hansen

Tre musketerer klar til drift af hotel og kursuscenter på Fanø

’De tre musketerer’, Michael Zenon, Trine Egede og Niels Moshage driver nu Fanø Night and Stay. Foto Jens Bytoft.

Fanø Night & Stay er klar til at modtage hotel- og kursusgæster. 50 værelser står klar og listen med bookinger vokser

Hent artiklen som PDF her

HOTELDRIFT – De mødtes i Grønland, verdens største ø. Nu er de samlet igen på en af Danmarks mindste, Fanø.
Her er de i fuld gang med at realisere en fælles drøm om bæredygtig hoteldrift, lokale tiltag, råvarer og samarbejder samt ikke mindst glade gæster.

Før åbningsdagen havde alle tre meget travlt. Her er Moshage ved at høvle en tyk planke til en disk.

Før åbningsdagen havde alle tre meget travlt. Her er Niels Moshage ved at høvle en tyk planke til en disk.

Siden årsskiftet har de været i gang med at nyindrette og modernisere deres knap 2100 kvadratmeter store lejemål på Vangled i Nordby – den tidligere søfartsskole, og nu er de klar.
”Senest har stedet fungeret som bed and breakfast. Nu tager vi skridtet fuldt ud med et koncept, der byder på mere end blot overnatning og morgenmad,” fortæller Trine Egede, der er en af De tre musketerer, som den dynamiske trio kalder sig. De andre ’våbenbrødre’ er den køkkenkyndige, tjeneruddannede Niels Moshage og ’finansgeniet’ Michael Zenon.
”Niels og jeg er flyttet til Fanø, mens Michael vil holde et vågent øje med vores økonomi fra København. Her driver han sit eget konsulentfirma, men vil også være en flittig gæst på Fanø,” fortsætter Trine Egede, der i øvrigt også beholder sit eget konsulentfirma med fokus på virksomhedsledelse og organisation, (HR, human ressource, red.) og meget andet, dog nu med udgangspunkt fra Fanø.
”Det betyder, at stedet ikke blot bliver et hotel, men også et kursus- og konferencecenter. Vi vil også gerne være rammen om familiefester med videre, hvor vi – i modsætning til for eksempel traditionelle forsamlingshuse – kan tilbyde overnatning til festens gæster.”

50 moderne værelser
”Når vi kommer helt på plads, råder vi over 50 lyse og moderne værelser, hver især med eget bad, toilet og garderobe. Hertil kommer spiselokaler, mødefaciliteter og opholdsrum med mere samt en helt ny café,” tilføjer Trine Egede.
Samtidig satser den dynamiske trio på et nært nabo- og fællesskab med alle på Fanø. Derfor vil eksempelvis den nye café være åben for alle. Det samme gælder stedets ’bålhus’, hvor alle er velkomne til at tænde op i grillen, når sommer og sol igen holder sit indtog på vadehavsøen.
Konceptet indeholder desuden alliancer med lokale restauratører og leverandører, der kan tilbyde frokost- og aftenmenuer til hotellets gæster, selvfølgelig baseret på lokale råvarer og bæredygtighed.
”Vi planlægger også selv en række tilbud til øens beboere og turister. Det kan netop være samvær omkring grillen, kunstudstillinger, øl- eller vinsmagning. Idéer har vi i hvert fald nok af,” lyder det nærmest i kor fra musketerholdet, der i øvrigt, hver morgen – og i bedste ’søfartsskole-ånd’ – vil arrangere standerhejsning på pladsen foran hotellet.

5. februar var der åbent hus, og interessen var stor. De fremmødte fik en kanontilbud på 499 kroner for en overnatning for to personer med morgenmad. Normalprisen er 850 kroner. Foto: Finn Arne Hansen

5. februar var der åbent hus, og interessen var stor. De fremmødte fik en kanontilbud på 499 kroner for en overnatning for to personer med morgenmad. Normalprisen er 850 kroner. Foto: Finn Arne Hansen

De tre bliver i hverdagen godt suppleret af lokale Pernille Andersen, der som oldfrue er ’fulgt med’ fra det tidligere B&B, ligesom stedets navn Fanø Night & Stay forbliver uændret.
”I det hele taget satser vi på et værdifuldt og gensidigt samarbejde med alle på Fanø – og alle på Fanø skal være meget velkomne på hotellet. Foreløbig har vi i hvert fald alle tre følt os særdeles godt modtaget her på øen, og den gæstfrihed skal naturligvis også gå den anden vej,” fastslår Trine Egede

Motorcyklister og Blokart-kørere

Allerede nu er der god gang i bookingerne hos Fanø Night & Stay. Ud over traditionelle gæster og selskaber har en flok Harley Davidson-entusiaster således meldt deres ankomst i store bededagsferien. Desuden venter hotellet besøg af en gruppe Blokart-kørere, (en slags windsurfing på hjul, red.), der vil prøve kræfter med vinden på stranden.

Mødtes i Grønland

De tre musketerer mødtes i Grønland, hvor Niels Moshage arbejdede i restaurationsbranchen. Trine Egede og Michael Zenon kom forbi i hver deres konsulent-sammenhæng. De tre faldt i snak, ’kemien blomstrede’, og tanken om det fælles hotelprojekt tog form. Ideen er nu realiseret, efter at Niels Moshage læste om de ledige lokaler på Vangled i Nordby.

 

Tekst: Jens Bytoft

Esmark har indtaget Fanø

De ansatte i Esmark-koncernen fyldte godt i landskabet, da de kom for at fejre åbningen på Fanø.

Sommerhusudlejningsbanchen på Fanø har fået en ny, stor spiller, nemlig Esmark

Hent artiklen som PDF her

TURISME – På Fanø er vi vant til at sige Danibo og feriehusudlejning i samme sætning. Det vil Esmark Feriehusudlejning ændre på.
Men før vi fortsætter, så lad os se lidt på Esmark Feriehusudlejning. Firmaet har eksisteret siden 1965. Det blev grundlagt i Bjerregård af Mathilda Esmarch og havde ganske få feriehuse. Antallet voksede støt, og i 2007, da Janni og Anders Thygesen fra Hvide Sande overtog bureaet, havde det 450 feriehuse. I 2015 fusionerede Elite Sommerhusudlejning med Esmark, hvorfor indehaver Thomas Sørensen siden da har været medejer af Esmark sammen med Janni og Anders Thygesen.
I dag har Esmark godt 3400 feriehuse beliggende på den jyske vestkyst i Danmark og har syv servicekontorer i Bjerregård, Søndervig, Henne Strand, Houstrup, Vejers Strand, Blåvand og siden nytår på Kirkevejen 13c ved Rødgaard Camping i Rindby.
Vil bygge nyt domicil
Selv om der er investeret pænt i de lejede lokaler og en udvidelse af parkeringspladsen, er det planen at bygge nyt domicil ved Fiskesøen mellem Nordby og Rindby. Det skyldes, at Esmark ønsker en ensartet besøgsoplevelse, når man kommer til et af deres kontorer. Der er lidt problemer med højden, da nogle karakteristiske kobberbeklædte lysindfaldstårne rager lidt for højt op, men det gives der forhåbentlig dispensation for, håber de.
På kontoret i Rindby er Nikolaj Gramstrup bureauchef, og på kontoret er også Petra Eifler. Vi er med den 2. februar, da de får besøg af alle ansatte, inklusive medejer Thomas Sørensen. Åbningen på Fanø skal fejres. Så der hygges i den grad med bobler, mundgodt og snakken mellem kolleger, der til daglig er spredt på mange kontorer.

 Efter hyggen på kontoret i Rindby gik turen til Realen – Fanøs Kulturhjerte i Nordby. Her var der peptalk og middag.


Efter hyggen på kontoret i Rindby gik turen til Realen – Fanøs Kulturhjerte i Nordby. Her var der peptalk og middag.

Bagefter går turen til Realen i Nordby, hvor de blev modtaget af frivillig Sanne Humlum Hansen. På førstesalen er der peptalk, hvorefter en god middag står klar. Esmark er kommet til øen.

Særlig service til sommerhuslejerne

Nikolaj ved den store industrivaskemaskine.

Nikolaj ved den store industrivaskemaskine.

Når Esmark Feriehusudlejning begynder at få kunder i butikken på Fanø, vil de blive mødt af en særlig service på Kirkevejen 13c.
I en særlig afdeling bag det store modtagecenters forkontor ligger nelig et særligt servicerum, som bureauchef Nikolaj Gramstrup hellere end gerne viser frem.
”Alle vore lejere og ejere vil få tilbudt at få adgang til dette rum døgnet rundt, og vi har lavet det sådan, at de kan køre lige frem til døren i deres bil, så de ikke skal slæbe vasketøjet en lang vej,” fortæller han.
Rummet er nemlig forsynet med en gevaldig stor industrivaskemaskine, som uden videre kan klare pænt stor dyne uden problemer. Eller hele familiens kulørte eller hvide tøj på én gang. En stor tørretumbler er der også.

Håndværktøj er der masser af i lokalet.

Håndværktøj er der masser af i lokalet.

Har man lige brug for en græsslåmaskine, en trimmer, en skovl eller noget håndværktøj, så klarer ’Nikolajs Værksted’ også det. En hel væg er fuldt besat med håndværktøj af enhver slags.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Fanøs ildsjæle er vigtige aktører

Vi tager pulsen på turismen anno 2022 med destinationschef Hans Peter Folmann. Han vil gerne være den lille og vågne

Hent artiklen som PDF her

TURISME – Nu har vi haft Destination Vadehavskysten i godt et år. Hvordan er det gået, og hvordan ser fremtiden ud? Det har vi haft en snak med destinationschef Hans Peter Follmann om.
Hvad synes du om starten på destinationsarbejdet?
”Det har været spændende, og det har været udfordrende. Og det med at fortælle folk, at vi har stiftet destinationen for at samle kræfterne i to kommuner, det er et budskab, vi ikke kan sige for få gange. Selv om vi efter min mening har sagt det mange gange, så er det lige som om, at folk ikke forstår, hvad en destination er.”
Jamen, så prøv at forklare det.
”Efter kommunesammenlægningen stod vi med 98 kommuner, der alle havde et turistkontor og en turistchef. Så valgte man, det vil sige staten, efter nogle forsøg med Kongernes Nordsjælland og til dels i Aarhus og efter at have set på udenlandske erfaringer, at de 98 små enheder skulle sammenlægges i større enheder. Så kunne man styrke turismeudviklingen i de forskellige områder.”

Lille og vågen
”Nu har vi 19 destinationer, og vi er absolut en af de små, så vi prøver at efterleve den med ’hellere lille og vågen end stor og doven’. På Fyn er alle ni kommuner gået sammen i én destination, og i Aarhus er mange kommuner gået sammen. Så det er nogle ret store destinationer, vi er oppe imod, rent konkurrencemæssigt. Dem er vi jo i konkurrence med, både her i landet og i udlandet. Det må vi prøve at efterleve. Vi må være vågne og tage de nicher, som vi kan finde ud af at konkurrere i.”
Når staten har opfundet jer, må den vel også betale?
”Det er jo lige netop det. Og det gør den, så længe man bliver i destinationsselskabet. Og for at blive en destination skal man være mindst to kommuner af en vis størrelse, både geografisk og med en vis turiststrøm.”
Kommunerne spytter vel også i kassen?
”Ja, der er flere indtægtskilder: Kommunerne, Erhvervsfremmestyrelsen, fonde og de private aktører, som her i området rent faktisk smider halvanden millioner kroner i destinationen. Og det er rent faktisk pænt. De kan trække det fra som markedsføringsudgifter, og de får rent faktisk markedsføring ud af det, også lokalt. Vi har for eksempel lavet en ambassadørvideo, hvor Tilde Rudbeck her fra Fanø er med. Men vi starter fra toppen med awareness og branding og prøver at gå nedad derefter.”
Er Tønder Kommune stadig velkommen?
”De er altid velkomne, og de vil efter min mening få langt mest ud af at være med hos os to vadehavskommuner. Men nu hvor de har fået en borgmester, der ser meget mod grænselandet, er det nok ikke blevet nemmere. Vi ville ellers kunne få stordriftsfordele ud af det, og ja, de har en stor bid af Vadehavet. Det ville have passet perfekt. Vi håber stadig.”
I Ribe og på Fanø har stærke kræfter arbejdet på at bevare deres turistkontor, deres guider og deres egen markedsføring. Hvordan ser du på det?
”Der er jo mange ildsjæle i Ribe og på Fanø, og det skal man tage som en enorm positiv ting. Det er folk, der vil noget godt for øen og området. Og kan vi bare lave en kobling, så vi både kan lave noget godt overordnet og noget godt lokalt, så ser jeg det ikke som et kæmpeproblem eller en kæmpeudfordring, overhovedet ikke. Det er imidlertid klart, at i forhold til at drive noget nyt og at bevare noget fra ’i går’, så vi også bevarer tilskuddet fra staten, så skal vi tænke over, hvor vi lægger æggene i kurven. Vi har de æg, vi har, og hvor skal de placeres? Det vil der altid være subjektive holdninger til. Vi har her på turistkontoret på Fanø 5000 fysiske besøg om året, og det koster 750.000 kroner om året. Det svarer til, at vi stikker folk 150 kroner i hånden, når de går ind gennem døren. Det tal er faldet gennem 10 år. Folk bruger hjemmesider og de sociale midler. Det er vi nødt til at forholde os til. Selv tyskerne bruger nu nettet lige så meget som danskerne, viser en stor undersøgelse, vi lavede blandt 1000 tyskere, 1000 nordmænd og 1000 danskere. 53 procent af de tyske gæster og 52 procent af danskerne brugte nettet. Nordmændene var topscorere. Det gør vi nok også selv, når vi planlægger en ferie. Det må vi geare markedsføringen efter. Så i år kommer vi til at have færre åbningstider her på Fanø. Det vil være i højsæsonerne.”

Destinationschef Hans Peter Folmann vil gerne tiltrække gæster i ydersæsonen. Om sommeren sker der ingen markedsføring.

Destinationschef Hans Peter Folmann vil gerne tiltrække gæster i ydersæsonen. Om sommeren sker der ingen markedsføring.

I har også ændret på besætningen?
”Ja, der har været enkelte ansatte, der ikke har kunnet se sig selv i det nye, og dem har vi lavet gode fratrædelsesaftaler med.”
Hvad er planen nu her i 2022? Det er jo egentlig ligegyldigt, om turisterne kender destinationen, bare I sørger for at gæsterne kommer her til Fanø, Ribe, Esbjerg og Mandø?
”Jeg synes, det er vigtigt, at folk ved hvad deres skattekroner går til. Og så er der det med fordelingen af pengene. Både blandt borgere og politikere er der jo holdninger til, hvor man skal lægge de æg, man nu en gang har. Det er også vigtigt at kunne holde øje med, hvordan det rent faktisk går. Her på øen, for eksempel, er turismen jo det største erhverv. Så det er jo vigtigt for alle aktører at kunne følge lidt med i det. Og især aktørerne har jo mulighed for at deltage i mange kurser og events, hvor de kan udvikle deres egen forretning og produkter. Vi skal gå hånd i hånd, borgere og erhverv. Vi skal ikke slide for meget på hinanden. Det er vigtigt.”
”Vi skal være gode aktører, og jeg mener helt fra starten af, fra køen ved færgen. Og her kunne jeg godt have lyst til at tale lidt med Molslinjen, for jeg syntes ikke altid, der er en super-gæsteservice, når du skal købe en billet eller have en cykel med. Det vil vi gerne lægge pres på for at få forbedret. Det er afgørende, at gæsten får en god oplevelse fra starten af, hvis de skal have lyst til at komme igen. Og det er jo også i Molslinjens interesse.”
”Men vi skal huske, at turismen er kommet for at blive. Vi havde jo ikke så flot en slagter eller et så fantastisk supermarked, havde det ikke været for gæsterne. Og ja, lige i de seks uger om sommeren behøver vi ikke at tiltrække flere turister, for da er vi fuldt belagt. Den balance skal vi også have. Vores kampagner ligger derfor 100 procent udenfor sommersæsonen.”

Ny app skal vise begivenheder

App'en Vestkysten skal snart indeholde begivenheder.

App’en Vestkysten skal snart indeholde begivenheder.

Stort set alle turister går rundt med en smartphone på sig. Og på en ferie går man meget rundt, man sidder ikke ved en computer. En god app, der på telefonen fortæller turisterne, hvad de kan opleve og hvor de forskellige fixpunkter er, ønskes derfor af mange gæster. Men det er dyrt at udvikle en god app. Derfor er destinationerne på Vestkysten hele vejen op til Hanstholm gået sammen om app’en Vestkysten, fortæller Hans Peter Folmann.
”Og her til sæsonen 2022 vil der blive indbygget en begivenhedskalender. Så vil man kunne sætte en radius på et bestemt antal kilometer og søge efter begivenheder indenfor den,” fortæller han.
App’en findes til både iPhone og Android-telefoner.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Susanne Rasmussen, der her lufter sin lille hund, var godt træt af det afbrudte internet i sommerhuset. Norlys har repareret kablet nu.

Et kappet kabel gav et iskoldt sommerhus

Fanønet føler, at Norlys konkurrerer mod dem med el-forbrugernes penge

Nu med kommentar fra Norlys

Hent artiklen som PDF her

ERHVERV – Da Susanne Rasmussen og hendes bror kom til deres sommerhus på Bjerges Toft fredag den 4. februar, var der hundekoldt. De troede ellers, de havde aktiveret varmesystemet hjemmefra via deres mobil. Men de måtte fyre godt op i brændeovnen i stedet, for der var ingen adgang til internettet i deres sommerhus, og derfor havde de ikke kunnet tænde for varmepumpen hjemmefra.
Susanne Rasmussen er sikker på, at det skyldes et overgravet kabel, og da der er friske gravespor hen til deres sommerhus, og da Norlys for tiden er ved at grave kabler ned, mistænker hun det for at være årsagen.”Det er bare ikke i orden. Det skal være i orden inden vinterferien,” siger hun, da vi møder hende på åstedet. Norlys kom da også senere på ugen og ordnede kablet.
Erik Slot, der er formand i Nordby Antenneforening, som driver FanøNet, er også træt af graveabejdet, som allerede tydeligvis har skadet TDCs orange kabler. Han frygter, det også sker for FanøNets kabler, og han er træt af det, som han føler er en ulige konkurrence på området.
”Som mange nok har bemærket foregår der for øjeblikket en del gravearbejde primært i sommerhusområdet i Rindby. Norlys nedlægger fiberkabler i områder, hvor Nordby Antenneforening i forvejen har et velfungerende kabelnet – fiber og coax – som forsyner sommerhuse i de berørte områder med TV og internet. Norlys har tilsyneladende ingen problemer med at investere måske 20.000 kroner eller mere per tilslutning i et fibernet, som i vores øjne er overflødigt. I øvrigt sker det med vores egne penge. Du og jeg har hver en andel i Norlys egenkapital på 26.000 kroner, har jeg læst,” siger han og ryster på hovedet.
”Vi har i snart 50 år leveret TV og i godt 20 år internet til områderne i Nordby, Fanø Bad, Grøndal og Rindby, og er fortsat et godt lokalt alternativ til de store el- og fiberselskaber. Vi kan for tiden levere op til 400 megabit via FanøNet og i løbet af et års tid også én gigabit – 1000 megabit. Denne opgradering, vil kunne gøres for en brøkdel af prisen, Norlys må investere,” påpeger han.

Det skadede, orange kabel er TDCs, men Erik Slot er bekendt med, at også FanøNets sort kabler skades. De skader, der først bliver opdaget, når Norlys-gravefolkene er væk, er de værste.

Det skadede, orange kabel er TDCs, men Erik Slot er bekendt med, at også FanøNets sort kabler skades. De skader, der først bliver opdaget, når Norlys-gravefolkene er væk, er de værste.

”Vi skal i FanøNet kun have betaling til dækning af drift, investeringer og vedligeholdelse. Der skal ikke leveres overskud til kommercielle investorer. Derfor kan vi tilbyde hurtigt og stabilt internet og attraktive TV-pakker til konkurrencedygtige priser. Vi vil derfor opfordre vore nuværende og nye kunder til at støtte op om det lokale TV- og internetsamarbejde i FanøNet, som med lokal service og support og administration er tæt på kunderne og medlemmerne,” slutter han.
Norlys har denne kommentar, som desværre ikke blev leveret tidligt nok til at komme med i den trykte avis:
”Vi beklager, at der er en beboer på Bjerges Toft, der har haft gener af vores gravearbejde. Vi er desuden glade for, at det gik hurtigt med at udbedre skaderne,” siger Birgitte Møller-Heuer, kommunikationschef i Norlys.
“Når vi vælger at grave fibernet ned på Fanø, så handler det om, at vi gerne vil give kunderne og andelshaverne i vores forsyningsområde de bedste valgmuligheder, når de skal vælge TV og internet. Ved etableringen af fibernettet følger nemlig et stort produktudvalg fra mange andre udbydere end bare Norlys.
Med fibernettet sikres Fanø et højhastighedsnet mange år frem til glæde for både beboerne og de mange gæster på øen. Det sikrer hjemmearbejde og gode turistoplevelser. Vi stiler efter at grave fibernet ned til ca. 1500 husstande i år. Målet er, at stort set alle husstande og virksomheder har mulighed for at komme på fibernettet i første halvår af 2023. Udrulningen af fiber på Fanø skal ses i lyset af den udvikling, der generelt er i gang i Danmark. I disse år udrulles fibernet til stort set alle husstande og virksomheder i landet, og det er forventningen, at hovedparten af disse har mulighed for at vælge en fiberforbindelse inden udgangen af 2025,” skutter hun.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Svensker-forlængelse står i stampe

Fundamentet har ligget klar et stykke tid. Foto: Martha

Seneste nyt fra Martha, der må se i øjnene, at  forlængelsen af ‘Svenskeren’ kommer til at tage længere tid end ventet

Hent artiklen som PDF her

MARITIMT – Martha af Sønderho, der i vinteres løb har fået udskiftet skrue og skrueaksel, er klar til sejlads fra 15. marts. Men foreningens meget aktive medlemmer er klar til meget andet, kan man læse i nyhedsbrevet. Martha med besætning vil hjælpe med at sætte prikker, det vil sige koste langs løbet, der markerer sejlrenden i Sønderho meget mere hensigtsmæssigt. Samtidig vil havnen opsætte en vejrstation, og Fanø Kommune en vandstandsmåler, hvilket sammen med en velafmærket rende, kan sikre sikker sejlads.
Foreningen har i vinterens løb gjort livet nemmere for vore tyske gæster – og den selv – ved at have fået et tysksproget link til billetplatformen Place2book i form af https://place2book.com/de/sw2/sales/o55wti1a8a. Det kommer også til at spare de frivillige for at modtage alle de opkald fra tyskere, som ikke kan hitte rede i bookningen på grund af sprogforvitringer.
Forlængelsen af Svenskeren til sejlrenden i Nordby er der gået bureaukrati i. Foreningen fik i december 2020, via Teknisk Forvaltning i Fanø Kommune meddelelse om godkendelse af forlængelsens fra det tidligere ENT-udvalg, mod at gældende love selvfølgelig blev overholdt. I god tro bestilte foreningen da fundamentet til broen, som nu er leveret og betalt og ligger til skue på lystbådehavnen. Den gode tro bygger på tilladelsen fra ENT, lokalplan 121, samt tillæg nr. 2 til kommuneplan, vedtaget i februar 2019, der under ”bebyggelsens karakter” anfører at ”Anløbsbroen ”Svenskeren” kan tillades forlænget til Sejlrenden”. Først i september efter godt otte måneder uden at kommunen have gjort foreningen opmærksom på, at der var mere, den skulle gøre, fik Martha en mail, der lød, at den skulle: ”huske at søge Fanø Kommune om byggetilladelse”. Lidt af en overraskelse, men det var vel en formsag. Efter indgivelse af ansøgningen sendte Kystdirektoratet sagen i høring på trods af, at det havde sagen allerede været, da den blev renoveret af den tidligere forening Bevar Svenskeren. Nu står startdatoen for påbegyndelse hen i det uvisse.
-fina

Top