Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Et spændende medieforlig

3. juni 2022 by with comment off

Vi starter med vores egen verden. Regeringen og et smalt flertal af støttepartier har barslet med et såkaldt medieforlig. Det har som ventet straks startet et hundeslagsmål om de 4,8 milliarder kroner, som skal fordeles til medierne. De DAB-medier som 24syv, der står til at blive lukket, fordi de konkurrerer for meget med private podcast-producenter, protesterer. Det samme gør de landsdækkende aviskoncerner som Jysk Fynske Medier, der nu må leve med et loft over støtten. De peger på, at de ikke vil kunne redde aviser som Helsingør Dagblad i fremtiden på grund af dette. Og en sammenkobling til arbejdsmarkedspolitikken, der ligner en gave til fagbevægelsen, har fået de blå partier til at stige af. Desuden lægges der en helt urimelig skat på streaming.
Men for helt lokale medier som Fanø Posten og Fanø Ugeblad er der godt nyt, hvis ellers regeringen får vedtaget alt dette inden næste folketingsvalg, og hvis en eventuelt blå regering lader den del bestå. Forligspartnerne vil afsætte et beløb på 41 millioner kroner til os, stigende til 50 millioner kroner ad åre.
Bortset fra, at det ville være langt det bedste, hvis alle medier var økonomisk selvkørende og uafhængige af statsmagten, som de to Fanø-aviser er i dag, så er der gode takter i forslaget – hvis der ikke følger uspiselige betingelser med. Støtten må nemlig kun bruges til journalistik. Og den måde at støtte på er efter vores mening meget bedre end bevidstløs pengeuddeling til medierne. Det betaler ikke de stigende udgifter til trykkeriet eller avisomdelingen, men vi vil kunne lave flere kvalitetsartikler og kunne gå mere i dybden med emnerne. Det vil så forhåbentlig få flere annoncører til at vælge os.
En besynderlig detalje er der dog i forslaget. Hvis et medie er alene i en kommune, vil det kunne få mere støtte, end hvis der er flere. Det vil gøre det uhyre vanskeligt at starte nye lokalmedier.
Ellers glæder vi os bare her lokalt over, hvad tre færger kan klare på en travl dag, den fine turiststrøm og endnu flere nye iværksætterfirmaer som Fru Sørensen og Wadehaw.
God juni.

Peter Uhrbrand hylder de gamle spillemænd på Fanø

7. maj 2022 by with comment off

Han drømte om at blive psykolog i Aarhus, men i stedet blev han Fanøs musikalske omdrejningspunkt

Hent artiklen som PDF her

MUSIK – Forsamlingshuset i Sønderho er hans andet hjem, og når der er baller, Sønderhodag eller turister i byen om sommeren, er han der med sin violin – ofte med Ole Mouritzen ved sin side der for enden af hovedgaden i Sønderho. Nu er han pladeaktuel med lp’en Gennem Landet. Det vender vi tilbage til.
For først en lille fortælling om Peter Michael Uhrbrand, der om nogen repræsenterer spillemandstraditionen på Fanø. Og han er endda fra fastlandet.
”Jeg er fra Vejle Vest, ’the dark side of town’, et rigtigt rabarberkvarter. Men mine forældre var begge meget musikalske mennesker, så jeg blev sendt til klaver. Jeg lærte også at spille guitar, så som ung spillede jeg rock og jazz,” fortæller han.
Efter en højere forberedelseseksamen på Th. Langs Seminarium og Forberedelseskursus i Silkeborg begyndte han på socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg. I baghovedet var der en drøm om at studere psykologi i Aarhus. Socialrådgiveruddannelsen bestod den gang af ét års teori først og to gange et halvt års praktik senere. Det kom til at ændre hans liv.

Musikhus i Hoager
”Jeg kom i praktik i Holstebro, og der fik jeg kontakt med Folkemusikhuset i Hoager, hvor det handlede om folklore, musik, fortælling og dansk. Der kom mange spillemænd, såkaldte meddelere. Det er lægfolk, der kan nogle af de gamle viser og sange – traditioner, som de så bringer videre. Der mødte jeg Thomas Thomsen, og han tilbød at lære mig at spille violin. Det sagde jeg ja til, og så mødte jeg op en til to gange om ugen for at få undervisning,” fortæller Peter Uhrbrand, der var færdiguddannet i begyndelsen af 1977 og fik job som socialrådgiver i Esbjerg.
Så sker der igen noget livsforandrende.
”Jeg møder Aksel Nørgaard, skibstømrer og kontrabassist fra Nordby. Han fortalte mig om Fanø-musikken. Jeg anede intet om den. Og han fortalte, at hans søn og en kammerat ledte efter en makker til et hus i Nordby. Så jeg flyttede til Nordby. I 1978 sluttede jeg med jobbet, og Dorte og jeg flyttede så til Sønderho.”
Dorte fik job som hjemmehjælper, og Peter fik job som medhjælper for tækkemand Oluf Jensen.
”Det var jeg i 12-13 år. Jeg har aldrig været bange for at skifte spor. Der er altid en faldskærm, der folder sig ud. Og det gav mig en egalitet, et sammenhold i mit liv. Nu arbejdede og boede vi samme sted. Der kom børn, vi kunne lide at være her, og så fordampede drømmen om at læse psykologi i Aarhus,” siger han og smiler.
Han var blevet advaret om, at det tog ’17 generationer’ at blive integreret i Sønderho, men takket være det unge pars udadvendte jobs gik det over meget hurtigere, faktisk over al forventning.
”Folk lærte os at kende på det, vi lavede,” fortæller han.

Mødte spillemænd
I Sønderho møder han hurtigt en lille flok spillemænd: Søren og Frits Brinch, tidligere smed Henning V. Pedersen og elektriker Erik Thøgersen.
”Vi var heldige at lande her på det tidspunkt. På hotellet herskede Maren Markussen. Og der var åbent 24-7. Man kunne altid falde ind til en pils og høre noget musik. Det savner vi i dag. De nævnte herrer var meget aktive, og deres spillestil var helt anderledes end andre steder i Danmark. Så jeg fik interesse for at lære det. Fest, dansk og musik er peber i livet her på Fanø. Det er anderledes end at møde til folkedans med blødt brød og kaffe en gang om ugen som andre steder i landet. Her er det kaffepunch, fest, dans og musik – det at være sammen er næsten det vigtigste,” forklarer han.
Omkring 120 sange og melodier fra Fanø er bevaret ved mundtlig overlevering, og Peter Uhrbrand kan cirka 100 af dem. Det kan man takke folkemindesamler Hakon Grüner-Nielsen for. Han kom til Fanø i 1910 og fik folk på øen til at synge og spille for sig, og med sig havde han en voksrulle-optager med en tragt, de skulle synge ind i. Han udgav senere Folkelige valse, som er hans hovedværk.
Og så er vi tilbage til den ny plade, Gennem Landet, der er opkaldt efter et vejskilt på Anholt.

En hyldest
”Pladen er min hyldest til de fire gamle spillemænd,” fortæller Peter Uhrbrand.
Han håber, at Fanøs musiktraditioner kan bevares, selv om så mange unge flytter fra øen.
”Ole og jeg spillede til en konfirmation for nylig. Det var konfirmanden selv, der havde ønsket det, og næsten alle de unge kunne dansene,” fortæller han og fremhæver Tove de Fries som en af dem, der virkelig gør en indsats for at lære børn og unge at spille.
Der er da også et levende folkemusikmiljø i Danmark, og de unge er ikke blege for at blande stilarterne.
”De er åbne og eksperimenterende,” konstaterer han.
Vi slutter interviewet ved forsamlingshuset og tager nogle fotos i hans og Dortes stråtækte hus. Her viser han sit arbejdsværelse frem:
”Her blev hele pladen optaget, ofte om natten, når der var helt stille,” fortæller han.
Pladen er på gaden nu.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Blå bog

  • 69 år, gift med Dorte Haubro Uhrbrand, to voksne døtre i henholdsvis Tønder
    og på Amager
  • Født og opvokset i Vejle V, et rigtigt ’rabarberkvarter’
  • Fra et hjem ’med klaver’, spillede rock og jazz som ung
  • Højere forberedelses-eksamen fra Th. Langs i Silkeborg
  • Uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i Esbjerg februar 1977
  • Arbejdede som socialrådgiver i Esbjerg 1977-1978
  • Flyttede til Fanø i 1978, først til Nordby, så kort derefter til Sønderho
  • Har undervist i musik på Fanø Skole i en årrække
  • Har undervist i 10 år på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense
  • Arbejdede som tækkemands-medhjælper på Fanø i 12-13 år
  • Aktiv i musik- og kulturlivet på Fanø i alle årene
  • Har netop udgivet vinylpladen Gennem Landet på Gateway Music, lydmand Ole Ellingsgaard
  • Spiller selv alle instrumenter’
  • Fotos af Morten Fog, Fanø, grafik Juan Carlos Florez Garcia Lopez
  • Pladen, der er en hyldest til de fire gamle spillemænd, der lærte ham alt om Fanø-musik, koster
    180 kroner

Fanøs taxivognmand foreslår to taxier på øen i dagtimerne

7. maj 2022 by with comment off

Den såkaldte visititationskørsel kan hentes hjem til øen og sikre to biler

Hent artiklen som PDF her

TAXIKØRSEL – Telefonen ringede. Det var generalen og sejrherren fra Den Store Første Taxikrig på Fanø, tidligere ældresagsformand Kirsten Poulsen, der var i røret.
”Nu skal vi hjælpe Ole. Vi skal bruge alle artikler om taxisagen fra alle aviser, og så skal alle, også de nye byrådsmedlemmer, have det hele,” lød det med vanlig fasthed i stemmen.

Halv million kilometer
Med Ole mener hun taxivognmand Ole Thomassen, 62, der i 2019 flyttede fra Bramming til Fanø for at stifte Fanø Taxa til stor glæde for især de ældre borgere på øen. Siden har han og sønnen kørt en halv million kilometer i de to biler i firmaet. Men han undrer sig over, at byrådet ikke er interesseret i at få to faste taxier på øen i dagtimerne, til gavn for alle. Det kan nemlig lade sig gøre, hvis den såkaldte visitationskørsel hjemtages fra fastlandet. Men det ønsker kommunen åbenbart ikke, siger han i en samtale med Fanø Posten i sit nyrestaurerede hus på Vestervejen.
Vi spørger først lidt til de første tre år.
”Vi er blevet godt modtaget. Der har været lidt brok på Facebook, men vi mødes med stor positivitet, også vedrørende ventetider. Vi har jo kun én fast bil på Fanø. Vi er nødt til at køre med den anden på fastlandet for at supplere,” fortæller han.
Problemet er den visitationsbus, som byrådet vedtog at indføre i 2017. Hans forgænger Frits Quistorff kunne ikke klare at miste den kørsel med ældre, der skal til dagcentret eller lægehuset, skolebørn og så videre. Og det er humlen.
”Opgaven ligger i dag hos Esbjerg Taxa og Busser. Kontrakten udløber den 31. december 2022, men nu siger kommunen, at den kan forlænges i to år uden udbud, fordi den har travlt.
Men sagen er, at den ikke skal i udbud. De kan bare lade kontrakten udløbe. Vi kunne køre meget mere i dagtimerne, hvis vi havde to biler,” forklarer han.

Den grønne dagsorden
Han er helt klar over, at flertallet i byrådet har en ’grøn dagsorden’, men Fanøs befolkning består af mange ældre borgere, og mange af dem er for dårlige til at cykle. Turisterne er også glade for at kunne få en taxi.
”Jeg har da ofte kørt en turist fra færgen til Fanø Bad – med cykel og bagage,” fortæller han.
Han tilføjer, at han også hjælper kommunen med at køre telebus om aftenen, hvilket kommunen sparer penge på.
Formanden for ENT-udvalget, Lasse Harder Schousboe, støtter sin forvaltning i, at visitationskørselen skal fortsætte uændret i to år.
”Hvis vi ikke forlænger aftalerne nu inden 30. juni, skal der bruges tid og kræfter på at undersøge, hvad der så skal ske. Vi skal indhente data og udarbejde en infrastrukturplan, hvor vi også ser på busserne,” siger han.
”Det lyder nemt at lade være med at udbyde opgaven, men vi kan ikke bare ringe efter en taxi, når der skal køres visitationskørsel. Der skal udarbejdes kvalitetsstandarder og laves aftaler,” siger han.
Beslutningen er i sidste ende politisk, tilføjer han. Han regner med, at sagen kommer på ENT-udvalgets dagsorden den 22. maj.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Nyt rekordsalg i Fanø Brugsforening: 136,3 millioner kroner

7. maj 2022 by with comment off

På en god, gammeldags generalforsamling med lækkert smørrebrød på bordet blev der også serveret rekorder

Hent artiklen som PDF her

ERHVERV – På en generalforsamling i april som endelig kunne holdes på den gode, gammeldags måde i Fanøhallen med frisk smørrebrød fra SuperBrugsens delikatesseafdeling, kunne brugsformand Torben Tobiasen og brugsuddeler Bent Kruse Madsen fortælle om en ny salgsrekord i Fanø Brugsforening i 2021: Ikke færre end 136,3 millioner kroner i nettoomsætning mod 124,7 året før.

Menuen stod på frisksmurt smørrebrød. Det gav mange positive reaktioner.

Menuen stod på frisksmurt smørrebrød fra delikatessen. Det gav mange positive reaktioner. Foto: SuperBrugsen.

Det dækker over omsætningen i SuperBrugsen i Nordby, Dagli’brugsen i Sønderho, OK-tanken i Nordby og Fanø Blomster i Hovedgaden i Nordby, som for første gang gav overskud.
De mange købeglade danske turister i de to Corona-år har dermed virkelig sat deres spor. I ’normalåret’ 2019, da der var færre danske turister, var omsætningstallet 115 millioner kroner, og i 2018 med de tre brandvarme sommermåneder var det 109,6 millioner kroner.
Overskuddet i 2021 blev på 1,9 millioner kroner mod 2,8 millioner kroner året før. Det skyldes især udgifter til 125-års jubilæet, ellers ville overskuddet have været noget højere.
”Årets resultat er påvirket af samlede udgifter på cirka 1,5 millioner kroner til fejring af 125-års jubilæum med medlemmerne, ekstra 20 procent jubilæumsbonus til medlemmerne samt jubilæumsgratiale til medarbejderne,” kan man læse i årsberetningen.

Jubilæumsfesten med Birthe Kjær på scenen gjorde et pænt indhug i overskuddet.

Jubilæumsfesten med Birthe Kjær på scenen gjorde et pænt indhug i overskuddet. Foto: SuperBrugsen

Et faldende antal turister her i første kvartal tyder på, at rekorden ikke bliver slået i år, hverken på omsætning eller overskud.
I sin beretning kunne Torben Tobiasen fortælle om et meget aktivt 2021 med gåture, fællesspisninger, foredrag, jubilæumsfest med Birthe Kjær, vinfestival, fremstød for appen og brugsforeningens mange medlemsfordele, drinksaften for kvinder, ølaften for mænd på Fanø Bryghus, konkurrencer om gratis benzin og meget, meget mere.
Han takkede selvfølgelig også de mange ansatte på øens største, private arbejdsplads for deres store indsats. Og sin bestyrelse.
Der var ingen nyvalg til bestyrelsen, og efter generalforsamlingen konstituerede den nye brugsbestyrelse sig således: Formand: Torben Tobiasen, næstformand: Martin Milter-Bay, sekretær Anja Hoppe samt bestyrelsesmedlemmerne Dorit Grumsen og Michael Kolby Jensen. Suppleanter blev Puk Svensson og Lene Gorzelak.

Forventer færre turister og et mindre resultat i 2022

  • Konkurrencesituationen indenfor dagligvarebranchen og ændrede indkøbsmønstre medførte et samlet fald i bruttoavancen på cirka 1 procent for Fanø Brugsforening i forhold til 2020. Medlemmer og kunder fik således varerne billigere
  • Fanø Brugsforening har med glæde bemærket, at Coop og SuperBrugsen har forbedret sig i avisernes uvildige prisundersøgelser indenfor dagligvarer i 2021
  • Den gamle dividende er blevet afløst af 1 procent medlemsbonus på alt køb via Coop-appen, Primekontoen giver ekstra 15 procent rabat på Änglamark-, Thise- og Coop 365-produkter
  • SuperBrugsen Nordby blev i 2021 medlem af klub100, og i de årlige Coop-kundeundersøgelser blev den 7. bedst blandt alle SuperBrugser i Danmark
  • Fanø Blomster opnåede det første overskud i butikkens historie
  • I 2021 blev der investeret strategisk og ledelsesmæssigt med øgede personaleomkostninger til følge. Øget bemanding i vin-og slagterafdeling, øget personale til levering af online-bestillinger fra Coop.dk MAD og et nyt ledelsesteam
  • Balancen viser en egenkapital på 36.804.000 kroner den 31/12 2021
  • Fanø Brugsforening fik i 2021 tilgang af 97 nye medlemmer, og der er nu 2.920 i øens største forening
  • I 2021 uddelte Fanø Brugsforening sponsorater for over 225.000 kroner til lokale foreninger og aktiviteter
  • Forventet udvikling i 2022: Uændret efterspørgsel, et lavere overskud på 2 til 2,5 millioner kroner på grund af et lidt faldende antal turister og krigen i Ukraine

Tekst: Finn Arne Hansen

Ingvard Bjørn

Strandgallerister fortolker andre

7. maj 2022 by with comment off

Ingvard Bjørn kan ikke lade være med at more sig over kunstneren, der smuttede med de penge, han havde lån til sit værk på Kunsten i Aalborg. Nu har han fortolket værket, en såkaldt parafrase.

De 12 medlemmer af Fanø Strand-galleri vil fra lørdag den 7. maj med udstillingen Parafraser fortolke kendte kunstneres værker

Hent artiklen som PDF her

STRANDKUNST – Kender man ikke allerede Fanø Strandgalleri skråt overfor supermarkedet i Rindby, så er der fra lørdag den 7. maj en god grund til at gøre noget ved det. For fra den dato klokken 14 kan man komme til fernisering og se særudstillingen Parafraser.
Det er en nyskabelse. De 12 medlemmer af foreningen bag galleriet vil alle udstille et værk, der fortolker en kendt kunstners værk. To udstiller skulpturer, og 10 udstiller billeder.
Vi er taget på besøg hos formand Ingvard Bjørn i Nordby for at se, hvad han er klar med på udstillingen. Ved redaktionens slutning er udstillingen nemlig ikke klar.
Det er et lærred med pengesedler på. De er limet godt fast, og de er værdiløse. De pengesedler, der er hele – for eksempel nogle græske af slagsen – er gamle, udgåede sedler. Og resten er ituklippede fotokopier af forskellige sedler. På værket kan man så se tallet 532.549. Og hvad dækker det så over?
”Det her er en parafrase over kunstneren Jesper Haanings berømte værk med de forsvundne pengesedler på museet Kunsten i Aalborg,” forklarer Ingvard Bjørn.
”Det er det beløb, som han lånte til sit værk, og de penge var forsvundet, da værket kom op at hænge,” forklarer han.
Beløbet skulle være en dansk lønmodtagers gennemsnitsløn plus en EU-gennemsnitsløn.
Kunstneren er i mellemtiden blevet anmeldt til politiet for tyveri, men man kan godt vælge at se det som en del af kunstværket, påpeger formanden.
”Han kommenterer på den usle aflønning, som de fleste kunstnere udsættes for. Og det er jo en interessant situation, vi har nu. Museet, der har fået en masse publicity på det, valgte at udstille værket uden at kunstneren har givet tilladelse til det. Han siger også, han ikke har fået betaling for det,” forklarer Ingvard Bjørn, der mener, at begge har fået noget ud af det.
Han tilføjer, at Jesper Haaning efterfølgende er blevet tildelt Franziska Clausens Medaljen for værket med de forsvundne penge. Fonden bag kunne godt lide ’take the money and run’-idéen.
Resten af sæsonen har Strandgalleriet mere og andet i støbeskeen. Der kommer tre gæstekunstnere – Jørgen Olmer, Iben Holm Kongsbak og Birte Clausen – og der vil blive afholdt tre workshops med publikum på forskellige torsdage. Den første ved sankthans handler om hekse, den anden i midten af juli hedder Alt i fisk, og den tredje i slutningen af juli hedder Sandart.
Desuden kommer TV2 på besøg for at lave et afsnit af serien Det koster Danmark, hvor to kendte personer skal gætte på prisen på en ravslibning i galleriet.
I september kan publikum vinde gavekort på at gætte et eventyr af Brødrene Grimm.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Skovlegeplads fik flot sæson med mange gæster i 2021

7. maj 2022 by with comment off

Sabrina Rehmer fra Niederkassel nyder en frokost med sin fem-årige søn Leon Rehmer i solen på Skovlegepladsen. Hun, manden og bedsteforældrene har lejet et sommerhus i Sønderho for 14 dage. Hun er kommet på Fanø nok 20-30 gange siden sin barndom og har selv leget her.

Glasskår ved legepladsen ved Realen, men eller god sæson for øens legepladser

Hent artiklen som PDF her

LEG – Skovlegepladsen mellem Rindby og Sønderho er en stor attraktion, og legepladserne i Tempo-skoven nær kirkegården i Nordby samt legepladsen ved Realen vedligeholdes alle af en støtteforening, bestående af frivillige. Og selv om der for nylig har været problemer med smadrede flasker ved Realen, går det godt for især Skovlegepladsen, hvor støtteforeningen håber snart at få etableret en tovbane.


”Vi holder generalforsamling den 24. maj, men jeg kan allerede nu oplyse, at de tre legepladser er meget besøgt. Især Skovlegepladsen har haft et helt enormt besøgstal i 2021,” fortæller formand Ove Gejl Christensen.
”Desværre var der ikke tæller på hele året, men vi skønner cirka 70.000 i 2021. Det har vi kun været i stand til at håndtere i kraft af mange frivillige, som gør en uvurderlig indsats for at holde Skovlegepladsen ren og ryddelig,” tilføjer han.
”Fanø Skovlegeplads Støtteforening har brug for økonomisk støtte. Heldigvis er der firmaer og private der støtter Skovlegepladsen med større eller mindre beløb og frivilligt arbejde. Danibo er igen i år en stor bidragsyder både med et stort pengebeløb samt trækvogne, men yderligere har Esmark støttet med tre trillebøre, og Fanø Autoværksted og Fanø Angus og Merino med hver et sponsorat. Fanø Sparekasse og private har også støttet med et pæne beløb. Fanø Skovlegeplads’ Støtteforening har også fået mange medlemmer. Tak til jer alle. Det er dejligt at mærke den store opbakning, der er til Fanø Skovlegeplads’ Støtteforening,” lyder det fra formanden her ved indgangen til den ny sæson.

Skovlegepladsen

Legepladsen ved Realen i Nordby.

Legepladsen ved Realen i Nordby.

  • Fanø Skovlegeplads’ Støtteforening støtter flere legepladser på øen.
  • Den holder sin årlige generalforsamling tirsdag d. 24. maj klokken 10 i Fanø Roklubs lokaler i Nordby
  • Hvis man vil være medlem, kan man kontakte formand Ove Gejl Christensen via fanoeskovlegeplads@gmail.com eller telefon 21 42 19 78.
  • Medlemskontingent for 2022 er 100 kr. eller hvad man har lyst til at bidrage med.
  • Beløbet kan indbetales til konto 9684 – 6520517977 eller via MobilePay, 71485. Husk navn og eventuel e-mailadresse
  • Hvis man gerne vil være sponsor, kan sponsoratbevis udfærdiges ved at kontakte formanden

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Ukrudt er også blomster

7. maj 2022 by with comment off

Hent artiklen som PDF her

FANØ NATUR – ”Ukrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende”, sige Peter Plys. Denne klumme skal handle om noget af det almindeligste ukrudt i en have på Fanø. Det er ukrudt, som kommer, fordi planterne er tilpasset jorden og klimaet på Fanø. Klummens pointe er, at når du først kender ukrudtet, så nyd de kønne blomster. Lad hakkejernet stå. Det bliver din have en smule vildere af.
Én af de første blomster, som om foråret indfinder sig i Fanø-jord er vårgæslingeblomst. Det er den lille spinkle blomst på fotoet. Den kan gøre bar Fanø-jord helt hvid. I gamle dage var man meget bekymret, hvis det skete. Den fik ry for at kunne ødelægge den nysåede rug, men det gør den ikke. Den skal bare være hurtig: Spire, sætte rod, blomstre og sætte frø inde Fanø-jorden bliver for tør. Når et er gjort på nogle få uger, så forsvinder den igen. Så lad hakkejernet stå og nyd det tidlige blomsterflor!

Shepherd’s Cress
Flipkrave, en anden hvid forårsblomst, dukker også tidligt op i nærringsfattig og sandet jord som på Fanø. I England kaldes den karse blandt fårehyrder – Shepherd´s cress. De hvide blomster sidder tæt sammen i toppen af stilken som en præstekrave. De grønne blade sidder tæt ved jorden i en roset. Bladene kan spises som karse, men også her skal man lade lugejernet stå. Den forsvinder, når jorden bliver tør.
Hvis havejorden er lidt fugtig, kan man være heldig, at vorterod slippe indenfor havehegnet. Også den forsvinder hurtigt af sig selv, fordi den skal klare hele plantelivet, inden træerne sætter blade. Nyd de skinnende gule blomster og grønne blade, så længe de varer. Lad skuffejernet stå. Vorterod kan ikke spises.
Der er desværre ikke plads til fotos af alle planterne, men du kan se dem på FanøNaturs hjemmeside, fanonatur.dk.

Tekst og foto: Søren Vinding

Fanø Posten 7. maj 2022

7. maj 2022 by with comment off

Læs avisen som e-paper her

Læs bl.a. om:

  • Peter Uhrbrand hylder de gamle spillemænd på Fanø
  • Fanøs taxivognmand foreslår to faste biler på Fanø
  • Fanø Brugsforening slår alle salgsrekorder: 136,3 millioner kroner!
  • Nørby Kro er solgt, forpagterne forlader kroen
  • Strandgalleristerne fortolker andres værker
  • Fanøs skovlegeplads fik flot sæson med mange gæster i 2021
  • Aktiviteter i Sønderho i sigte, blandt andet Pinsefestival
  • ANNONCE: EDC har seks nyheder denne gang
  • ANNONCE: Tykstegsbøf i SuperBrugsen for 15 kroner!
  • ANNONCE: Kollektionshuset har Mid Season Sale med 25 % i hele butikken
  • ANNONCE: Esmark tager risikoen, hvis gæsterne ødelægger noget
  • ANNONCE: Garant kommer med gulve, tæpper og gardiner på Fanø
  • Fanøs borgere er igen glade for turisterne
  • Tynde tegnebøger påvirker interessen for sommerhuse
  • Nedgang for færgen i første kvartal
  • Dyrere færgebilletter i 2023
  • Nye, nemme åbningstider på genbrugspladsen
  • Fanø-pige i Juniorbagedysten
  • Fanø Sparekasse tjener for få penge
  • Foreningen Martha samler penge ind til egetræsplanker
  • Bryghus med i verdens største ølsmagning
  • Klovneløb i Rindby
  • Vadehavets fugle: Sortrygget vipstjert – et smukt engelsk islæt i Vadehavet
  • Fanø Kunstmuseum byder på fordybelse i maj
  • Det sker på Fanø – Fra Fanø Half Marathon til Huxi Bach og meget andet
  • Fanø Natur: Lad ukrudtet stå
  • Leder: Færgekunder må til lommerne
  • ANNONCE FRA BROEN: Blå mandag – prøv wipe out-banen!

– og en smule mere!

Værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Fanø Sommercup er klar igen og forventer 256 fodboldhold

9. april 2022 by with comment off

Selve turneringen finder sted den 15. og den 16. juli. Arkivfoto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Efter et par års coronapause er Fanø Sommercup tilbage i midten af juli

FODBOLDFEST – Efter to års coronapause er Fanø Sommercup på vej tilbage. Den store ’fodboldfest’, der er Danmarks største femmandsturnering, skal holdes i dagene 14. til 16. juli. I spidsen for dens bestyrelse er Kenneth Beck.
Tilmeldingen er i fuld gang, og på fanossommercup.dk kan man allerede se hold og spilletidspunkter i turneringsdagene den 15. og den 16. juli. Der ventes 256 hold fra hele Danmark. 6000-8000 fodboldgæster ventes der (disse to sidste sætninger er ændret i forhold til teksten i avisen, red.)
Holdnavnene er traditionen tro muntre: Fra Dengang Mor Havde Pels, FC Ude af form, Fanø Øl Loge, Ind over til en nikker, Mænd Der Bader Kvinder, Katolske præster uden grænser og Samme som sidst, for bare at nævne en håndfuld.
Overskuddet fra Fanø Sommercup går til Fanø Boldklub, som stiller med mange frivillige.
I år har Andelskassens lokallånspulje støttet Fanø Sommercup med 12.000 kroner. Øen er da heller ikke ukendt land. Centerdirektøren i Esbjerg-afdelingen Søren Mouritzen er opvokset på Fanø, og Jane Starup startede i filialen 1. november 2021. Når en kunde vælger et lokallån, så går der 1000 kroner til puljen. Bankens aktionærråd uddeler en gang om året pengene til lokalprojekter, initiativer og foreninge, som understøtter lokaludviklingen indenfor blandt andet bosætning og erhverv.
-fina

Andelskassen støtter dette års Fanø Sommercup. Til venstre ses foreningens formand Kenneth Beck, til højre ses centerdirektør Søren Mouritzen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dilemma for Fanø-borgere: Grøn varme og ammoniak

9. april 2022 by with comment off

Vestkrafts skorsten er 250 meter høj. Høst PtX i Måde, fem kilometer fra havnen, får en bygningsdel på 100 meter.

Det kommende Power to X-projekt i Måde, tæt på Fanø, deler vandene på øen

Denne artikel er en udvidet udgave af den i avisen. Hent den kortere artikel fra avisen som PDF her

BÆREDYGTIGHED – Fanøs borgere er kommet i lidt af et dilemma. Det bekymrer mange, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening (DN), at der kommer en stor Power to X-fabrik i Måde ved navn Høst PtX Esbjerg, tæt på Fanø, fordi den skal producere ammoniak.
Det skal imidlertid ske ved brug af vindmøllestrøm og er blandt andet til bæredygtig skibsfart. En positiv sideeffekt er også, at fabrikken ifølge oplysninger fra Din Forsyning til Fanø Posten vil skabe så megen overskudsvarme, at den kan erstatte en tredjedel af energi, der ellers skulle være brugt til produktion af fjernvarme til blandt andet Fanø – deraf det store dilemma.
Vi har spurgt Søren Vinding fra DN Fanø om deres syn på sagen.
Jeg har bemærket, at I har udtrykt bekymring for den kommende ammoniakfabrik i Måde og har være til stede på borgermødet i Esbjerg. Hvad bekymrer jer?
”Der er ikke kun én fabrik, men tre, hvoraf de to omtales som ’verdens største’. De skal placeres ved siden et af verdens vigtigste naturområder, som af Unesco er udnævnt som Verdensarvsområde. Store industrivirksomheder, især med en så natur-farlig produktion som ammoniak, giver altid grund til bekymring. DN synes, man overfylder området. Så der er behov for en lokal planlægning med et andet grundlag end ”kom bare til Esbjerg!”

Nye arbejdspladser
Fabrikken kommer til at give en del arbejdspladser, og et eller andet sted skal den jo ligge. Er det så ikke naturligt med et industriområde tæt på vindmøllestrømmens ankomst til land?
”Der kommer ikke møllestrøm i land ved Esbjerg. Det kommer i land mange andre steder. Det skal føres med el-ledninger til Esbjerg. Man kunne godt lade dette forhold indgå en én eller anden form for landsdækkende planlægning. I dag eksporteres der mange møller fra havnen, men der kommer heller ikke nu noget el-tilbage til Esbjerg. Der kommer lidt hen over Fanø fra Holland, men det sendes ret hurtigt videre uden om Esbjerg,” påpeger han.
”Der er ikke nok mølle- og solcellestrøm til rådighed i Danmark. De to store fabrikker bruger næsten al den møllestrøm, der lige nu produceres i Danmark. DN mener, at der er mange andre ting, man kan og skal bruge møllestrømmen til, end at lave den om til brint og ammoniak. Selv med den nuværende planlægning af flere mølleparker og energiø i Nordsøen vil de to fabrikker i Esbjerg bruge forholdsvis store mængder af den producerede energi i Danmark. Der skabes store mængder af overskudsvarme, fordi processerne til ammoniak- og brintfremstilling betyder et stort energitab. Der skabes arbejdspladser ja, men kemifabrikker er ikke fabrikker med meget store mængder arbejdspladser,” slutter han.

Forklaringer fra CIP
Vi har også kontaktet Høst PtX / Copenhagen Infrastructure Partners. som fortæller, følgende: PtX-anlægget i den yderste del af Måde skal efter planen fra 2026 producere grøn ammoniak. Ammoniakken skal anvendes til klimavenlig brændstof til skibe samt forsyne landbruget med grøn ammoniak til klimavenlig gødningsproduktion. Derudover vil anlægget levere CO2-fri fjernvarme til 15.000 husstande i Esbjerg, Varde og på Fanø og lokalt skabe 100-150 arbejdspladser. I praksis vil etableringen ikke betyde noget for Fanø udover at enkelte dele af anlægget vil være synlige fra Fanø sammen med den øvrige industri på havnen, oplyser kommunikationsansvarlig Karina Smedemark.
Hvilken slags arbejdskraft søger I, og er der offentlig transport fra Esbjerg havn til Måde for eventuelle jobsøgere fra Fanø?
“Der er et godt kompetencematch imellem de profiler, der i dag arbejder i den lokale energi- og olie-gas branche og så de profiler, der kræves på et ammoniakanlæg.
Høst PtX Esbjerg vil overvejende beskæftige tekniske profiler såsom specialiserede håndværkere, for eksempel elektrikere og mekanikere) samt maskinmestre, serviceteknikere og forskellige typer ingeniører. Dertil kommer fagpersonale med ansvar for miljø, kvalitet og sikkerhed, eksempelvis miljøteknikere såvel som en administrativ stab.
Der er ingen offentlig transport til Måde i dag. Der er fem km fra færgelejet i Esbjerg til anlægget på Mådevej 124-113, cirka.”
Hvis der sker en ulykke med vind fra sydøst, hvad er risikoen for ammoniak over Fanø så?
“Vi laver en omfattende risikoanalyse som også inddrager de mest typiske vind-scenarier for området. De vil vise hvor mange forebyggende foranstaltninger vi skal lave for at sikre nabo-samfund ved en ulykke. Det svar kender vi først i anden offentlighedsfase når alt er undersøgt til bunds. Men kort sagt, så får vi ikke lov til at bygge anlægget hvis det udgør en risiko for beboerne i området – herunder Fanø.”
Hvor højt rager det op i forhold til Vestkraft i dag, set fra Fanø?
“Vi har tre anlægsdele som rager op i luften. Vi kender ikke endnu de præcise højder, men har ansøgt om følgende maksimale byggehøjder: Flare på 100 meter, ammoniaktanke på 35 meter og luftseparationsanlæg på 50 m. Vestkraft-skorstenen er 250 m høj til sammenligning. Flaretårnet er til nødflares – det vil sige, der er ikke en konstant flamme, og vi ved endnu ikke om den eventuelt helt kan undværes.

Man kan læse mere på www.hoestptxesbjerg.dk

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hent flere nyheder
Top