Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Next stop Vadehavet…

To smukke islandske ryler på himen over Vadehavet. Copyright: Søren Brinch

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Det er virkeligheden for mange af de vadefugle, der lige nu dagligt letter fra de arktiske og højarktiske ynglepladser i Sibirien, på Svalbard, Alaska og andre steder højt mod nord for at komme afsted sydpå til vinterkvartererne. For en del af dem bliver Fanø i Vadehavet næste stop. Nogle flyver uafbrudt fra ynglepladserne og hertil uden pitstop – en magtdemonstration af udholdenhed, der så til gengæld kræver masser af ro og mad, når de lander på strande og marsk.

Lille kobbersneppe over Fanø. Kan holde sig utroligt længe i luften. Foto: Søren Brinch.

Lille kobbersneppe over Fanø. Kan holde sig utroligt længe i luften.

Hos de rigtigt seriøse langdistancetrækkere hører den lille kobbersneppe til i en liga for sig. For nyligt afdækkede en monitorering via GPS sender, at en ung lille kobbersneppe, der lettede fra Alaska den 13. oktober 2022 for første gang rørte jorden igen med en landing i Ansons Bay, Tasmanien 11 dage senere den 24. oktober. Dette er verdensrekord for nonstop træk med 13.560 kilometer.
Sådanne ekstrem-præstationer er endnu ikke dokumenteret for de vadefugle, der lander her på Fanø, men vi må antage, at noget lignende gør sig gældende, der tangerer disse imponerende nonstop-flyvninger. Indenfor videnskaben er det beskrevet, hvordan nogle vadefuglearter flyver direkte, mens andre arter gør en masse stop undervejs for at fouragere. Den teknologiske udvikling indenfor GPS-tagging har nu sat os i stand til ikke bare at kende start- og slutdestinationen for trækkende fugle, men også afdække adfærden undervejs fra start til slut.
Hvis vi så skal motivfortolke på, hvorfor nogen arter gør det ene og andre noget andet, så vil vi nok overfortolke, da der er individuelle artsforskelle. Men fugle er som alle andre dyr ’dovne’ og vil altid ubevidst optimere deres indsatser for at maksimere deres udbytte. Derfor vil de raste der, hvor føderessourcerne er flest og lettest tilgængelige.

En dværgryle fouragerer i vandkanten på Fanø.

Så for hver dag, lige nu, stiger antallet af arter og individer af vadefugle på Fanø og i Nationalpark Vadehavet generelt. For en måned siden var her kun de ynglende vadefugle, men for to uger siden begyndte det store efterårstræk beskrevet i sidste nummer af Fanø Posten.
Forleden fandt vi på Fanø Fuglestation en ringmærket dværgryle fra Norge, og den har nok tilbagelagt små 2000 km, da det nærmeste yngleområde i Norge er Varanger-halvøen.
Dagligt ankommer nu masser af lille kobbersneppe, islandske ryler, almindelige ryler og langt færre krumnæbbede ryler og dværgryler. De er alle karakteriseret ved at yngle langt fra Danmark, og nogle af disse foretager direkte nonstop-flyvninger fra yngle- til første rasteområde.
Når de har tanket op, vil mange af dem fortsætte deres træk til Middelhavet eller Vestafrika. Vi holder et skarpt øje med ring- og farvemærkede fugle, for at være medskabende af ny viden om det storslåede træk.
På Fanø Fuglestation kan du følge vores arbejde med trækobservationer og ringmærkning her: facebook.com/groups/224889424358221

Tekst og foto: Søren Brinch

OBS! I avisen havde redaktøren sat denne tilføjelse på overskriften: Efter flere uger i luften: . Forfatteren gør opmærksom på, at det næppe er tilfældet for de trækfugle, der kommer til Fanø. De er typisk på vej over fire dage, cirka.

Det fantastiske orkidéår 1987

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FANØ NATUR – I det herrens år 1987 tilbragte jeg sidste del af juli måned i klitlavningerne i Havside Bjerges vestlige del med at tælle orkidéer. En skøn tid når man synes, at orkidéerne er en spændende planter og vejret var godt. Vi var to Inger Sørensen og jeg, som havde opdaget at området – især i klitkærene – var fuld af den meget sjældne orkidé hjertelæbe. Nu skulle de tælles.
Hjertelæbe er en lille grøn orkidé. Lidt svær at få øje på, så vi talte med grillspydmetoden. Når du kommer til et område med mange planter, så sættes et grillspyd ned ved hver plante. Bagefter samles grillspyddene ind og tælles.
Vi havde ikke grillspyd nok med, for vi fandt vildt mange eksemplarer af hjertelæbe, så vi gik over til at mærke et delområde, tælle pindene der og så skønne antallet på resten af området. Derfor er ugernes resultat opgjort til over tre tusinde (>3000) hjertelæbe-planter.

Kun få hjertelæber i år
I år er der også folk, som leder efter hjertelæbe på Fanø. Foreløbig er der kun blevet fundet fire planter i Paradisdalene. Står hjertelæbe i klitterne som i 1987, kan dele af klitdalene ligne nyslåede græsplæner. I et sådant område skønnede vi, der var 500 planter. Sådan noget kunne man ikke finde andre steder i Danmark. Jeg afmærkede med det samme et område på cirka seks kvadratmeter for et følge udviklingen. Det første år var der 121 planter i feltet, men ret hurtigt gik antallet ned, og nu er der ingen.

Hjertelæbe er en lille orkidé, så den skygges hurtigt væk af højere planter som hedelyng og især blåtop, som gror godt, fordi den næringsfattige hede hele tiden bliver gødet af nitrat fra luften. Hjertelæbe er også en hel speciel orkidé, den eneste i Danmark som gror epifytisk, det vil sige gror på andre planter som orkidéerne i troperne. Den danner som den eneste også yngleknopper på bladene. Derfor ses der tit mange sammen. Ja, og så vender dens blomst på hovedet.
Jeg drømmer om at komme til at opleve sommeren 1987 igen. Det kan nok lade sig gøre, hvis man sætter mere gang i naturplejen på Fanø.

Tekst og foto: Søren Vinding

Stiligt jubilæum i Fanø Golf Links

Lørdag den 30 30. juni var der dobbeltjubilæum i Fanø Golf Links og Fanø Golfklub. Her er, hvad formand Peter Kristensen sagde i sin tale

“Kære allesammen
Det er i dag en stor dag. Vi fejer Fanø Golf Links 125 års jubilæum og Fanø Vesterhavsbad Golfklubs 75 års jubilæum. Så det er et 200 års jubilæum på papiret. I realiteten er det dog ikke så mange år, da banen og klubben på mange måder – heldigvis hænger sammen, er det samme og vil det samme.
Det er med stor glæde, stolthed og en lille smule ærefrygt, at jeg står her i dag for at tale om denne milepæl. Vi er her for at ære og fejre en bane og en organisation, der gennem generationer og mere har skabt glæde, udfordringer og fællesskab for golfspillere fra nær og fjern.
For 125 år siden blev Fanø Golf Links født ud af en drøm om at bringe golfen til dette fantastiske område. En gruppe passionerede mennesker syntes, der manglede noget i området og besluttede sig for at anlægge en golfbane. Visionen var at skabe en bane, der kunne måle sig med de bedste i verden, og var skabt på naturens præmisser som de gamle baner i Skotland, hvor man siger at gud har lagt linksen i landskabet, det er så menneskets opgave at finde den. Derfor blev målet en bane, som både ville bevare Fanøs rå og betagende natur og være en golfmæssig perle.
Da den første bold blev slået, blev det klart, at Fanø Golf Links var noget helt særligt. Banen var som en drøm, hvor fairways sneg sig mellem sandklitter, og hvor vinden konstant mindede spillerne om dens vilje og styrke. Men det var også en drøm, hvor naturen var utrolig og uden lige i Danmark.

Sådan er Fanø Golf Links stadig. Det er stadig en bane på naturens præmisser. Den ligger i de slejer naturen har skabt, og det vil den blive ved med. Det er stadig naturen der bestemmer. Der er vel ikke nogen her der ikke har oplevet nordvestenvindens kraft og mangen god golfer har måttet strække våben over for denne.
Gennem årene har Fanø Golf Links været vidne til mange triumfer og smertefulde nederlag. Turneringer er blevet spillet, rekorder er blevet sat, og spillere fra hele verden har besøgt banen for at udfordre sig selv og nyde den enestående natur. Fanø Golf Links har været et sted, der har tiltrukket de bedste spillere og skabt en atmosfære af konkurrence og venskab. Når man kigger på pokalerne fra turneringen, kan man se, at mange store navne har besøgt Fanø for at deltage i den traditionelle turnering.
Fanø Golf Links er meget mere end blot en golfbane. Det er et sted, hvor drømme bliver til virkelighed, venskaber opstår og minder, der varer livet ud, skabes. Når man spiller banen, føler man den arv, som tidligere golfspillere har skabt og efterladt os. Det er en arv, der strækker sig helt tilbage til den tid, da man besluttede at anlægge en golfbane midt i den rå og storslåede natur. I dag kommer arven til udtryk i stednavne på banen og historier om tidligere spillere, der går i arv gennem generationer.
I de første mange år var den årlige turnering omdrejningspunktet for banen. Men efterhånden opstod der en gruppe ”faste sommergæster” også kaldet sommerhusejere, som ønskede faste rammer og dannede en klub. Dette skete i 1948. Det var i de første mange år klubbens hovedformål at drive turneringen – og det er stadig et vigtigt formål for klubben.

I de første mange år bestod klubben primært af de folk, der havde sommerhuse i området. Det betød at sæsonen var kort og som regel kun strakte sig over sommerferien. Bestyrelses arbejdet i klubben bestod af at afvikle golfugerne.
Efterhånden begyndte interessen for golfen at brede sig på øen, og langsomt kom der lokale medlemmer til. I starten var en lokal golfspiller et særsyn, men efterhånden er golf blevet den største sportsgren på Fanø, og sæsonen er blevet kraftigt udvidet så den nu strækker sig over hele året.
Fanø Vesterhavsbads Golfklub er meget mere end bare en klub, det er et fællesskab. Et fællesskab af mennesker, der deler kærligheden til golf og hinandens selskab. Det er her, vi har bygget venskaber, der strækker sig ud over fairways og greens. I dette fællesskab har vi fundet glæde, kammeratskab og gensidig respekt.

Der er for mig to grundsten for golfen på Fanø, som er helt unikke for golfen i Danmark – måske endda hele verden.
Det er slabbedasker-klubben og de traditionelle Fanøuger. Slabbedaskerklubben opstod midt i 80erne, hvor der opstod en fast spilleaftale på alle fridage. Grundtanken var, at man kunne møde op og deltage kl 8.30. Man trak så lod om, hvem man skulle spille med. Det kostede 20 kr at deltage, og vinderen skulle give øl for gevinsten. Ofte var der kun overskud ved at vinde, hvis man solgte de tomme flasker. Senere kom der lidt mere struktur i klubben, og man betalte 20 kr – vinderen fik sin 20er tilbage og alle fik to øl. Dette koncept spilles der stort set stadig efter. Det helt unikke ved konceptet er, at alle kan møde op og deltage.
Den anden grundsten i klubben er Fanøugerne. Det er de traditionelle uger med forskellige turneringer hver dag. Det er også et unikt stykke historie i Danmark. Deltagerne kommer fra alle dele af landet, og mange er er kommet i flere generationer og kommer stadigt. Det giver et helt specielt liv i klubben de to uger, det står på. De venskaber, der dannes i juniorturneringerne, varer ofte hele livet og holdes ved lige ved de årlige gensyn til golfugerne.
I fremtiden skal Fanø Golf Links fortsat være et sted, hvor man kan føle sig hjemme, hvor man kan finde glæde, og hvor man altid kan regne med et smil og en hjælpende hånd.
Vi skal også huske på, at Fanø Golf Links ikke kun er et sted for de erfarne spillere. Det er et sted, der har åbnet dørene for alle, uanset alder og niveau. Det er her, at de unge spillere kan udforske deres talent og udvikle sig til de næste stjerner. Det er her, at familier kan samles og nyde en dag med sjov og motion. Det er her, at vi kan inspirere og motivere hinanden til at blive bedre og nyde spillet endnu mere.
Fanø Golf Links’ 125-års jubilæum er ikke kun en fejring af fortiden, men også en markering af fremtiden. Det er en påmindelse om vores forpligtelse til at bevare og forbedre denne perle, som tidligere generationer har overladt til os. Vi skal sikre, at Fanø Golf Links forbliver et sted, hvor drømme kan blive til virkelighed, og hvor nye generationer kan opdage og fordybe sig i golfspillets sejre og nederlag.

For at bevare denne arv er det vigtigt, at vi fortsætter med at investere i udviklingen af banen. Vi skal sikre, at banen forbliver i topform, at faciliteterne er moderne og af højeste standard, og at de folk der arbejder med både klubben og banen er blandt de bedste. Det gælder både de ansatte og de frivillige. Vi skal også forblive åbne for forandringer og nye idéer, så vi kan tilpasse os og imødekomme de behov, som fremtiden vil bringe.
En af de ting der er sket for at sikre fremtiden er klubbens overtagelse af driften af banen i 2022. Det er endnu et skridt mod et stærkere fællesskab omkring at bevare og udvikle Fanø Golf Links. Vi ligger, som i nok ved, ikke stille i bestyrelsen, men arbejder hårdt på at få opgraderet banen til en mere tidssvarende udgave. Det er et spændende arbejde, og der er mange muligheder for at vi kan bevare og videreudvikle FGL som noget helt unikt i dansk golf. Sjælen i banen skal bevares – det gælder både omkring banelayoutet men også omkring grundpillerne fællesskabet i klubben. Det er jeg også meget sikker på, at vi gør. FGL er et unikt sted, der skal bevares.
I dag er også dagen, hvor vi skal takke alle de mennesker, der har bidraget til både FVG og Fanø Golf Links’ udvikling og succes gennem årene. En stor tak til de mange bestyrelser bestyrelsen og alle de frivillige, der har dedikeret deres tid og energi til at skabe og vedligeholde dette vidunderlige sted. Tak til de samarbejdspartnere, der har støttet os på rejsen og gjort det muligt at nå dertil, hvor vi er i dag. Og sidst, men ikke mindst, en stor tak til alle medlemmer og besøgende, der vælger at komme på Fanø Golf Links og være med til at skabe den særlige atmosfære, som kendetegner dette sted.

I dag skal vi fejre FVG´s 75 årsjubilæum og Fanø Golf Links’ 125-års jubilæum med glæde, stolthed og taknemmelighed. Vi skal fejre de mange øjeblikke, der har gjort stedet her til noget særligt for os alle. Lad os bruge denne dag til at mindes fortiden, fejre nutiden og se frem mod fremtiden. Lad os fortsætte med at værne om Fanø Golf Links, styrke fællesskabet og skabe endnu flere uforglemmelige øjeblikke på denne unikke bane.
Til sidst vil jeg ønske både klub og bane et stort tillykke med jubilæet. Må de kommende 125 år bringe endnu flere triumfer, glæde og fællesskab til os alle. Lad os rejse os og råbe hurra for Fanø Golf Links!”

Færgekaos må ikke gentage sig

Mens Molslinjen A/S, Søfartsstyrelsen og andre myndigheder forhåbentlig er i gang med at finde årsagen til færgerampens kollaps lørdag den 8. juli, så et nyt kollaps kan undgås, så er det tid til selvransagelse for alle de parter, som borgerne forventer tager ansvar i den slags situationer.
Først og fremmest må rederiet, der opkræver meget høje priser for overfarten til og fra Fanø, lave en plan for kommende kriser. Denne gang var vi så heldige, at færgestoppet skete på et par dage med skønt sommervejr.
Hvis det var sket efter en vinterferie i iskoldt stormvejr med oversvømmelse på havnekajen, ville det have set helt anderledes ud. Men hvorfor var der ikke tænkt på toiletvogne og badefaciliteter på eventpladsen. Og en vandpost? Og hvad med de kronisk syge eller ulykkesramte på Fanø? Var der en plan for, om de kunne blive hentet midt i det kaos? Var der for eksempel tilkaldt ekstra helikoptere til at stå standby? Det kom der ingen beroligende meldinger om.
Borgerne og gæsterne fik blot gang på gang at vide, at færgestarten var udsat. Heldigvis trådte frivillige til med overnatningsmuligheder og morgenmad, og det gør, at Fanø reddede ansigt udadtil. Måske tør de gæster komme igen. Det må vi håbe.
Der er beredskabsplaner for alt, har vi fået at vide på rådhuset. Men er der nu det? Kan vi være sikre? Hvad sker der, hvis en elbil bryder i brand på færgen ved siden af en tankbil med benzin?
Vi må simpelthen have nogle beroligende meldinger fra rederiet, Beredskabet og kommunen. Den ængstelse, der er nu, må væk. Vi må have tryghed for, at det er sikkert at bo og være på Fanø.
Nu sejler færgen igen med biler, så god Sønderhodag ønskes alle borgere og gæster herfra!

Hent den originale leder fra avisen som PDF her

Teori: Tung lastbil gav brist på øje

Reparationsarbejdet på havnen tiltrak mange tilskuere. De gav teknikerne klapsalver, de de forlød øen klokken 17.50 søndag den 9. juli efter mange timers hårdt arbejde.

Særdeles godt sommervejr mildnede det kaos, der ramte Fanø 8. og 9. juli

Bilkø ved færgekaos på Fanø 8. juli 2023. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

På et tidspunkt søndag, nåede bilkøen en fjerdedel af vejen til Rindby ud.

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

FÆRGEKAOS – Mellem 1000 og 2000 biler, der skulle fra eller til Fanø lørdag den 8. og søndag den 9. juli kunne ikke overføres. Færgeklappen var faldet i vandet.

Fanølinjens rampe i vandet i Nordby Havn lørdag den 8. juli 2023. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten


Et trist syn lørdag morgen: Færgerampen ligger i vandet.

Vi har stillet kommunikationschef Jesper Maack fra Molslinjen A/S nogle spørgsmål i den anledning.
Hvad forårsagede færgerampens sammenbrud? Rygter siger, det var en lastbil på 56 ton, der kom ud på rampen, før der var kontakt mellem færgens klap og rampen. Det gav skader på det ene cylinderøje.
”Det kender jeg ikke noget til – og virker meget usandsynligt, da det ikke er muligt at køre ud på rampen, inden den er nede. Der vil bommen stadig være nede.”

Det ny cylinderøje ud mod vandet. En facebookvideo viser, at den side af rampen faldt først. Teorien er derfor, at forgænger-øjet brast. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Det ny cylinderøje ud mod vandet. En facebookvideo viser, at den side af rampen faldt først. Teorien er derfor, at forgænger-øjet brast.

Hvorfor måtte bilerne i Esbjerg ikke holde på opmarchområdet?
”Det er erfaringsmæssigt en dårlig ide at samle folk på en plads, hvor de ikke kan komme væk, hvis de ikke ønsker at vente længere.”
Hvorfor var Barista Café ikke åben lørdag nat?
”Fordi vi hele tiden troede på vores plan om at gå i drift lørdag aften. Da det viste sig umuligt, var det desværre for sent for os at reagere.”
Hvorfor gjorde Molslinjen ikke noget for dem, der holdt i kø i deres bil hele natten til søndag?
”Vi var på pladsen med kaffe og brød om morgenen. Men set i bakspejlet kunne vi godt have været mere til stede der. Men vores fulde fokus var på arbejdet med at reparere rampen.”

Se også vores live-dækning på Facebook-siden Fanø Posten – hele øen rundt

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Strikkefestival lukker – den sidste holdes her i 2023

Fra Nordby Wooldays i 2022. Mange forretningsdrivende plejer at strømme til Nordby for at sælge deres strikkeprodukter i teltet på Fanøs strikkefestival, men i 2024 må de blive hjemme. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

I 2023 er der Wooldays for allersidste gang, oplyser Christel og Jørgen Seyfarth

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

STRIKKERI – ”Da der gennem længere tid har været så mange forespørgsler på, hvornår vi afholder Nordby Wooldays i 2024, har vi besluttet nu at offentliggøre, at i år bliver sidste gang, vi kommer til at gennemføre Nordby Wooldays – by Fanø Strikkefestival. Det blev til to år mere end vi havde planlagt, men nu er det endeligt.”
Det fortæller de to arrangører, Christel og Jørgen Seyfarth fra Nordby, der i en årrække har hevet titusindvis af gæster til Fanø.

Nordby Wooldays, Fanø Krogaard. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Der strikkes altid og overalt, når der er strikkefestival. Her kombineres det med lækker kage på Fanø Krogaard.

”I 18 år har vi organiseret strikkefestival på Fanø. Det har været fantastisk at se, hvordan en nørdet idé kunne vokse sig til at blive Fanøs største event i mange, mange år. Titusindvis af strikkere har besøgt os fra nær og fjern, og Fanø er kommet på det store verdens-strikke-kort som øen, hvor alle strikker,” siger de.

Wooldays på Fanø 2022. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Foto fra teltet under strikkefestivalen i 2022. Mange mødes år efter år på Fanø eller arrangerer fælles udflugter hertil.

”Vi lukker festivalen ned med stor taknemmelighed over alle de venskaber og bånd, som vi har knyttet gennem denne festival. Nordby Wooldays – by Fanø Strikkefestival har genereret masser af netværk strikkere, designere og garnfirmaer imellem, og mange fantastiske kreative ideer er blevet født her under Fanøs himmel,” siger Christel Seyfarth.

Christel Seyfarth. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.


Christel Seyfarth er sammen med sin mand og forretningspartner Jørgen Seyfarth allerede i gang med nye projekter.

I gang med nye tiltag
”Vi lukker ned for dette store og tidskrævende event, mens vi stadig har god energi, og fordi vi i de kommende år ønsker at arbejde videre med flere ’limited edition’-events, såsom ’strikke-retreats’, strikkerejser til Shetland og events for udenlandske grupper, der ønsker at deltage på workshops med Christel på Fanø,” tilføjer Jørgen Seyfarth.
”Vi har allerede i år taget hul på disse nye tiltag, idet vi har afholdt det første strikke-retreat på Fanø Krogård med 24 internationale strikkere, vi rejser med en gruppe strikkere til Shetland i august, og næste års lignende arrangementer er på nuværende tidspunkt allerede fuldt bookede, så vi har meget at se frem til. Sluttelig indleder Christel fra november et spændende samarbejde med det globale brand Rowan, hvis læserskare selvfølgelig vil komme til at høre en masse om Fanø,” tilføjer han.
”Så vi kommer fortsat til at tiltrække strikkere til Fanø, men i en langt mere beskeden målestok end tidligere. Lige nu har vi fokus rettet mod september, hvor vi glæder vi os til at gennemføre Nordby Wooldays – by Fanø Strikkefestival i 2023,” slutter Christel og Jørgen Seyfarth.
-fina

Varme og festlige dage i Nordby

Der var fanebærere foran rådhuset og 320 fannikker i festoptoget lørdag.

Fanikkerdagene lykkedes i den grad. Højt humør og høj omsætning i teltene

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FESTDAGE – Så er den første af sommerens helt store festligheder overstået. Fannikerdagen i Nordby, som jo nu om dage strækker sig over såvel, fredag, lørdag som søndag og må benævnes Fannikerdagene, blev en stor succes på grund af det skønne sommervejr, der virkelig indbød til at feste udendørs.
”Jeg synes, det fik fantastisk. Vejret var fantastisk, og det betød, at der kom mange på festpladsen. Og de frivillige var gode til at påtage sig de opgaver der var. Det gode arbejdsfællesskab er en af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Fannikerdagen,” siger formand Ryon Petersen i en kommentar.
Der var godt gang i salget med alle de gæster på pladsen. Hvad blev omsætningen?
”Ja, sidste år var det noget koldt, og der var ikke så mange mennesker, især ikke om aftenen. I år var det perfekt, der var mange hele tiden, og omsætningen blev omkring 50 procent højere end sidste år,” fortæller han.
Det virkede som om, der var lidt færre med i optogene i år?
”Vi udleverer numre til folk i dragter, også drenge i et par sorte bukser og hvide skjorter. Vi udleverede 320 som sidste år. Men varmen om lørdagen var lidt drøj for en del, så der var 30-40 stykker, der ikke deltog om søndagen,” slutter Ryon Petersen.
Fanø Postens udsendte havde svært ved at deltage i alt, da der skulle laves live-dækning af det færgekaos, der var på Fanø. Men før det, fredag aften, var en herlig aften med FAR og Futtes Futtog, der virkelig fik folk på dansegulvet. Det var fantastisk at se generationen i efterskolealderen give den fuld gas. Generationen på 25-35 år kunne lære noget her.

Frank i flot borgmestervest

Borgmester FRank Jensen, Fanø. på Fannikerdagen 2023. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.
Lørdag sendte borgmester Frank Jensen deltagerne afsted i sin efterhånden kendte ’borgmestervest anno 1898’. Det skete med en hyldest til traditionerne, som han følte sig ydmyg over stolt over at være en lille del af. Herefter gik det gennem byen til festpladsen i 28 graders varme og høj sol. Fire lag tøj må have været slemt at have på.

Fannikerdagen 2023. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

320 personer i dragt deltog i optoget lørdag, lidt færre søndag. Varmen var for slem med fire lag tøj.

Turen ad Langelinie gav heldigvis deltagerne i Fannikerdagen 2023 et frisk pust i ansigtet. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Turen ad Langelinie gav heldigvis deltagerne et frisk pust i ansigtet.

Tove de Freis og Fanø Fiddlers 8. juli 2023 på Fannikerdagen. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Vel ankommet til festpladsen ved færgen gør fire dragtklædte fannikker sig klar til at danse og feste. Fannikerdagen 8. juli 2023. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Vel ankommet til festpladsen ved færgen gør fire dragtklædte fannikker sig klar til at danse og feste.

På pladsen nød mange borgere og gæster at sidde ved bordene udenfor, og det fortsatte til langt ud på aftenen, mens danseglade damer og herrer strømmede til pladsen. Der blev hyppigt skiftet fadølsankre.
Søndag gik optoget fra festgudstjenesten i Nordby Kirke ind gennem hovedgaden, også med landbetjent Chris Gade og Kis Sharasuvana forrest. På pladsen måtte de så danse i 29 graders varme.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Spar-Charlotte er helt elektrisk

Zapp! Så kan Charlotte hos Spar levere Clever-lynladning med 300 kW.
Billedmanipulation: Tina Foldager.

Fanøs første lynlader med 300 kW står nu foran Spar på Strandvejen

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

UDVIKLING – Spar-købmand Charlotte Junge har haft travlt i denne forsommer. Ikke nok med, at hun har haft held med at sende 15.000 kroner fra KFI-fonden videre til Fanø Sommercup plus 5000 kroner til KFUM-spejdernes Fenjagruppe, så de kunne leje kanoer på sommerlejren. Hun har også sørget for, at Clever har opstillet en dobbelt ladestander foran butikken på Strandvejen. Det er Fanøs første lynlader med 300 kW, så der er smæk på opladningen, hvis man har en elbil, der kan udnytte det.
”En kunde reagerede med en bemærkning om, at nu skulle der køres bil,” fortæller hun med et grin.
Også SuperBrugsen har fået to kraftige ladestandere fra OK, og ved OK-tankstationen på Strandvejen reklameres der nu ikke kun med priser på benzin og diesel, men man ser også prisen på el.
Konkurrencen på øen er i fuld gang.
Fanø er den kommune i Danmark, der har flest ladestandere, forholdsmæssigt.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Trækker det, Skat?

Trækkende strandskader over Vadehavet. Millioner af fugle kommer hertil for at få glæde af det gigantiske spisekammer, som Vadehavet er.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Ja det trækker for fuld skrue nu… Fugletrækket er for alvor startet over Fanø de seneste uger, og det er især vadefuglene, der nu indtager det gigantiske spisekammer, som Vadehavet er.
I små to måneder har vi kun kunnet nyde de lokale ynglefugle som strandskade, rødben, viber, klyder og stor- og hvidbrystet præstekrave, der optræder parvis og med unger. Men nu kommer flokke af strandskader og almindelig ryle, og for hver dag stiger antallet der trækker mod syd på øst og vestsiden af Fanø.
Samtidig stiger også hver dag antallet af arter der kommer hertil. Nogle af dem vil være her helt til april 2024, mens andre bare ’pitstopper’ for at tanke op efter en udmattende ynglesæson i arktiske og højarktiske landskaber.
Desuden har trækket fra ynglepladserne og her ned til os gjort, at fuglenes energidepoter er tomme. Mange af de ankommende vadefugle har næsten halveret deres kropsvægt, og der er brug for nye ressourcer, nu hvor de ankommer i et af verdens største fourageringsområder.

Almindelig ryle i træk hen over Vadehavet. Foto: Søren Brinch, Fanø Posten.

Almindelig ryle i træk hen over Vadehavet. De er også kommet for at få fyldt energidepoterne.

Derfor har de millioner af vadefugle, der nu stopper op på trækket brug for ro og fred til at genopbygge.
Det er også grunden til, at løse hunde på vores strande er forbudt fra 1. april til 1. oktober.
Så vadefuglene er i fuld gang, og om et par uger kommer terner trækkende over os, der så i august afløses af rovfugle, sangere og andre småfugle. Det hele kulminerer i september og oktober med gigantiske mængder af drosler, pibere samt ænder og gæs.
Så ja, det trækker mere end noget andet sted på jorden, og den dør, som Vadehavet er for fugletrækket for hele den arktiske og højarktiske bestand af trækfugle, skal aldrig lukkes af vindmøller eller overdreven forstyrrelse.Trækket tæller og monitorer vi på Fanø Fuglestation, du kan følge på facebook.com/groups/22488942435822.
PS. Redaktøren skrev i en billedtekst i forrige nummer om en hvidbrystet præstekrave-ælling. Han har ydmygt taget imod belæring. Den kaldes en fugleunge.

Tekst og foto: Søren Brinch

 

Sønderhodag 2022. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Det sker fra 15. til 29. juli 2023 – udvalgte begivenheder

Fra Sønderhodagen 2022. I år holdes den søndag den 16. juli med optog klokken 14 fra Børsen til Sønderho Mølle. Foto; Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Det sker på Fanø fra 15/7 til 29/7 2023 – udvalgte begivenheder

  • Lør. 15/7, Fanø Stadion ved skolen: Fanø Sommercup
  • Lør. 15/7 kl. 10-14, fra 3/7 øvrige dage minus søndag 11-16.30, Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling, Hovedgaden 28, Nordby: Særudstilling af 100 Fanø-dukker, Sophies forlis med meget mere. Entré
  • Lør. 15/7 og herefter: Sønderho Mølle (entré), Sprøjtehuset, Redningsstationen og Sønderho Gl. Fuglekøje i Sønderho er åbne
  • Lør. 15/7 og alle ugedage minus mandag kl. 13-17, Fanø Kunstmuseum, Sønderho: Udstillingen Kina til Fanø, plus den faste udstilling. Entré
  • Lør. 15/7 kl. 14-17.30, Fanø Strandgalleri, Kirkevejen 39, se værker af gæsteudstiller Lene. Fri entré. Se øvrige åbningstider på fanostrandgalleri.dk
  • Lør. 15/7 kl. 11 og 14, ’svenskerbroen’ på havnen i Nordby: Henholdsvis sælsafari og havnesejlads i Esbjerg med Martha af Sønderho. Se flere datoer og book på marthasonderho.dk
  • Lør. 15/7 og alle dage minus mandag kl. 14-16, Øster Land 7, Sønderho: Hannes Hus, entré. Se mere på fondengamlesonderho.dk/aktivitetskalender
  • Søn 16/7 og søn. 23/7 kl. 10.30-15, Sønderho gl. skole / Bakskuld, Kåvervej 27, parkering overfor kirken: Søndagsmarked med husflid og brugte ting og sager
  • Søn 16/7 kl. 11, Sønderho Kirke: Festgudstjeneste i anledning af Sønderhodagen
  • Søn. 16/7 og øvrige dage minus lørdag kl. 11-15: Fanø Museum, Skolevej 2, Nordby: Sømandens samling. Entré. Særlige åbningstider for grupper, ring 40 29 54 71. Læs mere og se øvrige åbningstider på fanoemuseum.dk
  • Søn 16/7 kl. 14, fra Børsen til Sønderho Mølle: Bryllupsoptog i anledning af Sønderhodagen. Arr. Fonden Gl. Sønderho. Entré ved møllen
  • Søn. 16/7 kl. 21, Sønderho Forsamlingshus: Bal til den lyse morgen. Entré
  • 19/7 kl. 14 (på dansk) + 4 P.M. (in English), Flakbatteri Nord, Fanø i Atlantvolden, fremvisning af tysk bunker (see a German bunker. Not for the disabled). Ikke velegnet for gangbesværede. Entré. Se mere og book på fia.dk
  • 19/7 og 26/7 kl. 18-22, Nordby: Late Night. Gårdparty ved Danibo/Hjørnekroen kl. 18.30. Arr.: Nordby Handelsstandsforening.
  • 21/7 og 28/7 kl. 13-16, ved Rindby Forsamlingshus, ingen entré: Bagagerumsmarked
  • 20/7, fre. 21/7 og lør. 22/7 kl. 16, Sønderho Forsamlingshus: Fanø Free Folk Festival. Bal til kl. 2 søndag. Entré
  • 27/7, Nordby Kirke kl. 19.30: Fanø Festival. Åbningskoncert. Schumann, Brahms, Boulanger & Clarke. Arr. Esbjerg Ensemble. Entré. Se mere og book via EICMF
  • 28/7 kl. 20, dørene åbner 18.30, Realen, Niels Engersvej, Nordby: Thomas Warberg Testshow . Entré

 

 

 

 

Top