Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
FANØ NATUR – I det herrens år 1987 tilbragte jeg sidste del af juli måned i klitlavningerne i Havside Bjerges vestlige del med at tælle orkidéer. En skøn tid når man synes, at orkidéerne er en spændende planter og vejret var godt. Vi var to Inger Sørensen og jeg, som havde opdaget at området – især i klitkærene – var fuld af den meget sjældne orkidé hjertelæbe. Nu skulle de tælles.
Hjertelæbe er en lille grøn orkidé. Lidt svær at få øje på, så vi talte med grillspydmetoden. Når du kommer til et område med mange planter, så sættes et grillspyd ned ved hver plante. Bagefter samles grillspyddene ind og tælles.
Vi havde ikke grillspyd nok med, for vi fandt vildt mange eksemplarer af hjertelæbe, så vi gik over til at mærke et delområde, tælle pindene der og så skønne antallet på resten af området. Derfor er ugernes resultat opgjort til over tre tusinde (>3000) hjertelæbe-planter.
Kun få hjertelæber i år
I år er der også folk, som leder efter hjertelæbe på Fanø. Foreløbig er der kun blevet fundet fire planter i Paradisdalene. Står hjertelæbe i klitterne som i 1987, kan dele af klitdalene ligne nyslåede græsplæner. I et sådant område skønnede vi, der var 500 planter. Sådan noget kunne man ikke finde andre steder i Danmark. Jeg afmærkede med det samme et område på cirka seks kvadratmeter for et følge udviklingen. Det første år var der 121 planter i feltet, men ret hurtigt gik antallet ned, og nu er der ingen.
Hjertelæbe er en lille orkidé, så den skygges hurtigt væk af højere planter som hedelyng og især blåtop, som gror godt, fordi den næringsfattige hede hele tiden bliver gødet af nitrat fra luften. Hjertelæbe er også en hel speciel orkidé, den eneste i Danmark som gror epifytisk, det vil sige gror på andre planter som orkidéerne i troperne. Den danner som den eneste også yngleknopper på bladene. Derfor ses der tit mange sammen. Ja, og så vender dens blomst på hovedet.
Jeg drømmer om at komme til at opleve sommeren 1987 igen. Det kan nok lade sig gøre, hvis man sætter mere gang i naturplejen på Fanø.
Tekst og foto: Søren Vinding
