Next stop Vadehavet…

To smukke islandske ryler på himen over Vadehavet. Copyright: Søren Brinch

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Det er virkeligheden for mange af de vadefugle, der lige nu dagligt letter fra de arktiske og højarktiske ynglepladser i Sibirien, på Svalbard, Alaska og andre steder højt mod nord for at komme afsted sydpå til vinterkvartererne. For en del af dem bliver Fanø i Vadehavet næste stop. Nogle flyver uafbrudt fra ynglepladserne og hertil uden pitstop – en magtdemonstration af udholdenhed, der så til gengæld kræver masser af ro og mad, når de lander på strande og marsk.

Lille kobbersneppe over Fanø. Kan holde sig utroligt længe i luften. Foto: Søren Brinch.

Lille kobbersneppe over Fanø. Kan holde sig utroligt længe i luften.

Hos de rigtigt seriøse langdistancetrækkere hører den lille kobbersneppe til i en liga for sig. For nyligt afdækkede en monitorering via GPS sender, at en ung lille kobbersneppe, der lettede fra Alaska den 13. oktober 2022 for første gang rørte jorden igen med en landing i Ansons Bay, Tasmanien 11 dage senere den 24. oktober. Dette er verdensrekord for nonstop træk med 13.560 kilometer.
Sådanne ekstrem-præstationer er endnu ikke dokumenteret for de vadefugle, der lander her på Fanø, men vi må antage, at noget lignende gør sig gældende, der tangerer disse imponerende nonstop-flyvninger. Indenfor videnskaben er det beskrevet, hvordan nogle vadefuglearter flyver direkte, mens andre arter gør en masse stop undervejs for at fouragere. Den teknologiske udvikling indenfor GPS-tagging har nu sat os i stand til ikke bare at kende start- og slutdestinationen for trækkende fugle, men også afdække adfærden undervejs fra start til slut.
Hvis vi så skal motivfortolke på, hvorfor nogen arter gør det ene og andre noget andet, så vil vi nok overfortolke, da der er individuelle artsforskelle. Men fugle er som alle andre dyr ’dovne’ og vil altid ubevidst optimere deres indsatser for at maksimere deres udbytte. Derfor vil de raste der, hvor føderessourcerne er flest og lettest tilgængelige.

En dværgryle fouragerer i vandkanten på Fanø.

Så for hver dag, lige nu, stiger antallet af arter og individer af vadefugle på Fanø og i Nationalpark Vadehavet generelt. For en måned siden var her kun de ynglende vadefugle, men for to uger siden begyndte det store efterårstræk beskrevet i sidste nummer af Fanø Posten.
Forleden fandt vi på Fanø Fuglestation en ringmærket dværgryle fra Norge, og den har nok tilbagelagt små 2000 km, da det nærmeste yngleområde i Norge er Varanger-halvøen.
Dagligt ankommer nu masser af lille kobbersneppe, islandske ryler, almindelige ryler og langt færre krumnæbbede ryler og dværgryler. De er alle karakteriseret ved at yngle langt fra Danmark, og nogle af disse foretager direkte nonstop-flyvninger fra yngle- til første rasteområde.
Når de har tanket op, vil mange af dem fortsætte deres træk til Middelhavet eller Vestafrika. Vi holder et skarpt øje med ring- og farvemærkede fugle, for at være medskabende af ny viden om det storslåede træk.
På Fanø Fuglestation kan du følge vores arbejde med trækobservationer og ringmærkning her: facebook.com/groups/224889424358221

Tekst og foto: Søren Brinch

OBS! I avisen havde redaktøren sat denne tilføjelse på overskriften: Efter flere uger i luften: . Forfatteren gør opmærksom på, at det næppe er tilfældet for de trækfugle, der kommer til Fanø. De er typisk på vej over fire dage, cirka.

Relaterede artikler

Top