PORTRÆT – Han har betalt dyre lærepenge undervejs for at realisere sine drømme med både spillestedet Realen og festivalen Fanø Rocker. Og nogle på øen vil mene, at de har betalt deres del af regningen.
Men Jesper Møller Pedersen er en ildsjæl, der brænder for musikken, og 20-21. maj er han klar igen med en ny udgave af Fanø Rocker – i et nyt og mere holdbart setup.
Festivalen har nu en forening i ryggen, og det store arbejde bag kulisserne er bedre struktureret. Så det er en travl, men afslappet primus motor, Fanø Posten møder til en snak om manden og musikken.
”Det er en fornøjelse i år, at vi har fået 20 områdeansvarlige, der står for hvert sit område,” fastslår Jesper Møller Pedersen.
”Nu kører de med depechen, og så prøver jeg at blande mig udenom. Det er superfedt. På den måde løfter vi også hele niveauet – det er utopi at tro, at én mand kan stå for alt.”
Musikeren har lært management på den hårde måde – og nogle gange dyre måde – men kærlighed til musikken har været den røde streng gennem det hele.
Jesper Møller stammer oprindeligt fra Hunderup ved Bramming og runder de 37 somre den 15. maj.
Han læste til lærer i Aarhus – ’jeg mangler bare lige den sidste eksamen’ – men da han kom med i Sasha Duponts band som guitarist, rykkede han basen til København.
”Jeg var faktisk fuldtidsmusiker i ti år, hvor jeg levede af det. Samtidig underviste jeg fuldtids på en skole på Amager, så der var knald på i de år. Men jeg er jo fra Vestjylland, så det der med at have en solid base har ligget dybt i mig,” fortæller Jesper Møller.
”Og jeg kan huske, at min far engang spurgte Sasha: Jamen, hvad laver du egentlig ud over det der musik – hvad er dit arbejde?”
Turplanen førte på et tidspunkt bandet til Fanø.
”Så mødte jeg sommerpigen her, som i en anden Morten Korch-film,” mindes Jesper med et smil, og derfor flyttede han i 2009 til Fanø og ind i et helt nyt liv.
”Det ville ikke fungere rent praktisk med turnéliv. Så jeg måtte droppe bandet, og det passede med, at jeg havde haft ti år med fuld blæs på. Jeg trak stikket.”
I første omgang fik han job hos Esbjerg Kommune på en døgninstitution for tvangsfjernede børn.
”Men det var hårdt. Man får jo en relation til børnene, og jeg har svært ved at gå halvt ind i tingene.”
Samme beskrivelse kan måske hæftes på hans tid med Realen, som han åbnede i starten af 2012 sammen med Jeanett Exner.
Efter et par år med solide koncertnavne og stor succes hos publikum måtte Jesper Møller og hans bank kaste håndklædet i ringen.
Der er indtil flere helte og skurke i det forløb – alt efter, hvem man spørger.
”Der er to sider af den historie. Ansvaret var jo mit, og tallene var røde. Men jeg mener jo, at man fra Fanøs side ikke rigtig så potentialet. Jeg har lært af det, at man skal vise vejen, men det ikke altid går så hurtigt, som man ønsker,” lyder det i dag, hvor Realen drives videre uden ham.
”Alt kunne lade sig gøre, efter jeg var stoppet. Det kan godt lyde bittert, men jeg har fuld forståelse for den kommunale proces – det skal være en fælles ting. Jeg kom jo der med ’omvendt 4-tog’ og troede, jeg skulle drive spillested og hive kendte mennesker til Fanø,” lyder den personlige erkendelse, men han mener også, man skal have bedre øje for øens potentiale.
”Vi bor på den her klump guld og udnytter kun 20 pct. – men ting tager tid, og det skal det.”
Du har sagt, at Fanø kan blive Danmarks kulturmetropol – hvordan?
”Jeg rejser rigtigt meget og har bl.a. været 26 gange i New York, hvor min søster bor der. Jeg kommer også rigtig meget i Berlin, og hver gang jeg kommer til storbyer og metropoler, så tænker jeg, at det der kunne vi gøre bedre på Fanø.”
Stikket ud af ryggen
“Det ærgrer mig, at vi ikke byder mere ind. Vi er en af de få øer, jeg kender til, hvor man har den korte rejsetid, men samtidig oplever, at stikket bare bliver flået ud af ryggen på en.
Det kan andre øer også tilbyde, men så er der en helt anden logistik. Og hvis produktet og oplevelsen er god nok, betyder færgeprisen ikke noget.”
På det personlige plan er Jesper Møller lige blevet skilt fra hustruen Karin Haubjerg Larsen, som har en søn på ni år, og de har en fælles datter på fire.
Og det er sket i fred og fordragelighed, siger den nye single.
”Det er godt for hele familien – der er en lykkelig udgave af den slags. Måske ikke lige, mens man står i det, men vi er enige, og det kører som det skal.”
Professionelt arbejder han nu med booking af mindre orkestre og konsulentarbejde på pladeudgivelser og turnéer. Og så er han producer på en dokumentarfilm om Poul Krebs – et område, han brænder for og gerne vil gøre mere ud af. Den seneste tid er han haft travlt med forberedelsen af Fanø Rocker, hvor han er ansat på deltid som primus motor på musikken og udvikler af festivalen.
”Jeg har ikke store ambitioner om, at den skal op i størrelse. Vi har pladsen dernede, og der bliver vi, men jeg kunne godt tænke mig lidt flere og mindre scener. Drømmen er at afholde festivalen fra torsdag til lørdag og udvikle os med musikken og gastronomien. Og så skal folk bare købe billetten i tillid til, at det bliver skidegodt,” lyder det fra Jesper Møller, der nu har folk til at støtte sig – ikke mindst når det gælder økonomistyring.
Hvad er det med dig og pengesager – er det bare den klassiske historie om en kreativ kunstnersjæl, der er inkompatibel med regneark?
”Ja, fuldstændig. Jeg har folk til at tage sig af den slags i dag. Jeg skal gøre dét, jeg er god til. Og vi har en revisor på Fanø Rocker, der tager sig af al økonomi. Der er et budget, som jeg er med til at lægge, men det skal jeg holde mig indenfor 100 pct. Det giver også en tryghed for mig, hvis jeg bare holder mig indenfor rammerne.”
