Jens Bytoft

Redaktør arkiv: Jens Bytoft

Cobra-kablet snor sig nu fra øst til vest

21. juli 2017 by Jens Bytoft with 358 comments

COBRA CABLE – Et 11 kilometer langt og op til femten centimeter tykt højspændingskabel snor sig nu gennem Fanøs undergrund, fra Pælebjerg i vest til Klingebjerg i øst.

Det er selskabet Energinet, der kan melde ’færdigt gravearbejde’ på opgaven med Fanø-delen af det i alt 327 kilometer lange ’Cobra Cable’, der – som en grøn motorvej – først og fremmest skal sende grøn strøm fra dansk vindkraft og solenergi til Holland.

Og faktisk er kablet udlagt som ’dobbeltkabel’, ligesom det er suppleret med et fibernetkabel, der gør det muligt at udveksle data mellem de tekniske anlæg, der skal etableres på strækningen mellem de to lande.

Senere på sommeren eller i begyndelsen af efteråret, bliver søkablerne fra Vesterhavet forbundet med landkablerne på det vestlige Fanø.

Det samme sker på det østlige Fanø, hvor andre søkabler skal knytte forbindelsen til den jyske vestkyst. Samtidig bliver der bygget to mindre teknikhuse til kablets lysleder i krydset mellem Postvejen og Albuevej.

”Og så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor vi ikke bare har lagt kablet som søkabel syd om Fanø i stedet for at grave os tværs over øen”, lyder det fra Energinets Poul Erik Pedersen, der også har et særdeles godt svar.

”Storm, vind og vejr kan skabe en højdeforskel i havbunden på helt op til 10-12 meter. Altså skulle vi overvåge et søkabel i det område konstant. Det ville blive en meget dyr affære”, fortæller han.

I løbet af efteråret er det også planen, at der skal ryddes op efter det store gravearbejde, ligesom der skal plantes nye træer til erstatning for dem, der er blevet fældet i forbindelse med arbejdet. Faktisk kan det slet ikke lade sig gøre at plante nye træer før til efteråret, men ikke desto mindre vil det tage nogle år, før alle spor af arbejdet er slettet.

Sammen med de 11 kilometer kabel, adskillige entreprenørmaskiner og andet materiel er der i øvrigt også fragtet 3.000 kubikmeter sand til Fanø i forbindelse med projektet.

”Det kan virke lidt som at køre sand til Sahara, men det er nødvendig at omslutte kablerne med sand, da de kan blive ret varme. Sandet fungerer altså som en varmeleder,” fortsætter Poul Erik Pedersen.

Det kraftige højspændingskabel er gravet cirka halvanden meter ned i jorden – et arbejde, der er udført i mindre etaper på 10-15 meter ad gangen. Det er sket for at undgå lange kabelrender, der skulle stå åbne i dagevis.

Gravearbejdet begyndte i midten af juni og har strakt sig over en månedstid.

Undervejs bød Energinet alle interesserede til et ’åbent hus’ ved den gamle skovløberbolig på Postvejen mellem Nordby og Sønderho. Knap hundrede mennesker benyttede sig i løbet af dagen af muligheden for at høre mere om projektet, hvor Energinet også trakterede med diverse lækkerier.

Vadehavslisten melder klar til kommunalvalg

21. juli 2017 by Jens Bytoft with 390 comments

VALG – Med alt i alt 122 stemmer blev det ikke til faste pladser i byrådssalen for Vadehavslisten på Fanø efter kommunalvalget i 2013. Ikke desto mindre er listen klar til at tage valgkampen op igen, og bliver altså at finde på stemmesedlen, når det går løs den 7. november i år.

Det oplyser Jeppe Wille og Lone Müller Siggaard – begge Nordby – der er med til at bære stafetten videre efter listens oprindelige stifter, Dorthe Lund.

”Vi er en lille flok, der – med Dorthe Lunds velsignelse – vil videreføre Vadehavslisten ved efterårets valgkamp. Vi er politisk uafhængige, men tror på dialog, debat og åbenhed i de politiske processer, hvor vi vil anstrenge os for, at de beslutninger, der træffes, er til gavn for hele Fanø. Vi går til valg på et ønske om at gøre en forskel lokalt,” oplyser Jeppe Wille og Lone Müller Siggaard.

Intelligent vækst

De to politikere ’in spe’ peger blandt andet på, at beslutningen om, at Fanø skulle fortsætte som en selvstændig kommune, blev truffet med et overvældende flertal – og at velfærdsområdet med eksempelvis plejehjem, hjemmehjælp, sundhed, skoler og pasningsordninger, efter deres mening, er hele berettigelsen for den kommunale selvstændighed.

”Efter vores opfattelse, var det især frygten for, at vi på Fanø ikke selv ville få en særlig indflydelse på vores primære velfærdsområder, der afgjorde valget. Derfor går vi til valg på intelligent vækst i den offentlige sektor. Vi ønsker, at ekspertisen i de forskellige, lokale institutioner skal høres og inddrages, inden der bliver gennemført væsentlige ændringer i arbejdsgange og ledelse”.

”Vi ønsker en aktiv kommune, der kan hjælpe og understøtte erhvervslivet, hvor vi især ser lokal nicheproduktion af diverse fødevarer som et marked, hvor der er masser af potentiale,” lyder en anden af de konkrete udmeldinger fra Vadehavslisten.

”Vi ønsker også en aktiv kommune i forhold til tilflytning – men samtidig en seriøs debat om, hvor mange mennesker, kommunen egentlig kan bære – uden at gå på kompromis med kvaliteten eller den umiddelbare tilgang til naturen”.

Nordby har bredt sig

”Derfor skal vi også have en seriøs debat om den udstykning af øen, der foregår. Når vi ikke har ret meget jord tilbage, er det så en god ide at udstykke det hele i storparceller…? De sidste fyrre år, har specielt Nordby bredt sig til alle sider – men det øgede indbyggertal på et par hundrede borgere står vel ikke mål med det areal, der er brugt. Vores holdning er, at hvis de kommunale tilbud til nye borgere er attraktivt nok, vil potentielle tilflyttere søge mod øen helt af sig selv,” mener Jeppe Wille og Lone Müller Siggaard.

Et ’stærkt tilbud’ til øens ældre og senior står også højt på Vadehavslistens valgprogram, ligesom den offentlige transport til og fra Sønderho skal fungere upåklageligt og så skal Fanø – selvfølgelig – have en lystbådehavn…

”Alt andet ville være urimeligt, både i historisk perspektiv men også som en del af det aktive liv, vi gerne vil tilbyde vore borgere. De nuværende problemer kan til dels henføres til, at der som regel ikke er mange stemmer i vedligeholdelse. Det må der findes en løsning på,” understreger de to talsmænd for Vadehavslisten.

Som en sidste ting peger Vadehavslisten på, at den vil skabe et pro-aktivt system i forhold til natur og miljø.

”Målet er, at undersøge muligheder i stedet for begrænsninger. Det skal ske i samarbejde med de implicerede organisationer og med et stort hensyn til naturen samt så sandeligt også med hensyn til de mennesker, der lever på øen. Vi skal alle være medspillere og udnytte det brand, som både ligger i Nationalparken og Fanø som en del af Unescos verdensarv”, slutter Jeppe Wille og Lone Müller Siggaard.

Langt ude i skoven… – er et eventyr…

7. juli 2017 by Jens Bytoft with 732 comments

Skovlegepladsen i Fanø Klitplantage fejrer 20 års fødselsdag, og støtteforeningen har ’adopteret’ skovlegepladsen i Kirkegårdsplantagen – kendt som ’Temposkoven’ i Nordby

Hele artiklen i PDF-format

FABELDYR – I Sherwoodskoven dukker Lady Marian og Robin Hood pludselig op mellem træerne.

De står helt stille i skyggerne fra de ranke stammer, som var de skåret i træ – og det er da også lige præcis, hvad de er.

Lidt derfra – i Eventyrskoven – er det selveste H. C. Andersen, der holder til, iført høj hat og butterfly, mens prinsessen på ærten snupper et hvil på de mange edderdunsdyner.

Og alle er de omgivet af fabeldyr og andre væsner fra den helt eventyrlige verden, der er skabt på Skovlegepladsen i Fanø Klitplantage mellem Nordby og Sønderho. Her står tiden stille, og fantasien får frit spil, mens ægte og levende rådyr stilfærdigt pusler omkring i området.

BILLEDGALLERI:

Her er der ro og fred til sjælen, plads til børnenes leg og tummel samt mulighed for at spise sin frokost eller grille midt i noget af det allersmukkeste og mest rekreative Danmark.

Stor opbakning fra alle

I år fylder Skovlegepladsen 20 år. Naturstyrelsen åbnede den i 1997, og lige siden har den vokset sig større og større, så den i dag strækker sig over ca. halvanden eventyrlige hektar.

Undervejs er der opstået et tæt og nært samarbejde mellem styrelsen og den støtteforening, der driver pladsen ’i hverdagen’. En forening, der har opnået stor anerkendelse for sin indsats, og som hele tiden har formået at skaffe midler til både nye indkøb og vedligeholdelse.

Kristine Kaas Krog, der er formand for støtteforeningen, sammen med foreningens kasserer, Claus Thyssen

”Vi mærker en stor opbakning – ikke bare fra Fanøs egne borgere og virksomheder, men også fra sommerhusejere og selvfølgelig fra de mange gæster, der besøger øen og legepladsen”, fortæller Kristine Kaas Krog, der er formand for støtteforeningen.

Sammen med foreningens kasserer, Claus Thyssen, kan hun bl.a. glæde sig over, at den indsamlingsbøsse til små og store bidrag, der står ved legepladsens toiletbygning, ofte må tømmes – og det er slet ikke småpenge, den indeholder.

Endnu mere kan hun og de øvrige medlemmer af bestyrelsen glæde sig over det store og frivillige arbejde – både med opsyn, rengøring og vedligeholdelse – der bliver lagt for dagen.

Særlige træfigurer

Også det lokale Jobcenter har flere gange været involveret i diverse projekter på Landevejen 107, der er skovlegepladsens officielle adresse.
Her har der i øvrigt også været besøg af en delegation fra Rømø, der ønskede at gøre Fanø Skovlegeplads ’kunsten efter’.

Men det er en helt anden historie…

side8-trae2 I forbindelse med legepladsens 10 års jubilæum i 2007 stod Naturstyrelsen og støtteforeningen nemlig bag et internationalt symposium for træskulpturer. Flere af figurerne stammer fra dengang. Men der kommer også stadig nye til, ofte udført af legepladsens litauiske venner, Julius og Vitalja, ligesom andre, spændende tiltag og ideer står på spring for at blive ført ud i livet.

”For eksempel har vi planer om et balanceområde i Sherwoodskoven. Her kan børn lege, at de er Robin Hood og hans fredløse mænd, eller måske er de sheriffen af Nottingham, der jagter ham.

side8-trae3 I samarbejde med Naturstyrelsen og Fanø Ridelaug er vi desuden langt fremme med en ’fold’, hvor ridende gæster kan ’parkere’ hestene, mens de selv nyder pladsens mange muligheder. Sådan opstår der hele tiden nye ideer,” fortsætter Kristine Kaas Krog og Claus Thyssen.

Nyt medlem af familien

I år bliver de stationære bord/bænkesæt i øvrigt skiftet ud, ligesom et helt nyt ’kryds-og-bolle-spil’ er kommet til.

Desuden har bestyrelsen fundet tiden inde til at modernisere toiletbygningen samt renovere blandt andet cykelstativerne.

side8-trae4 Det er ’Den lille skovlegeplads i Temposkoven’ i Nordby. Her er det især byens egne borgere og ikke mindst dagplejen, der har et ’fristed’ i hverdagen.

”Vi har etableret klatre-, rutche- og siddemuligheder på vores ’adoptivplads’. En flot legeflyver og et nyt gyngestativ er sat op, mens Fanø Kommune vil sørge for at rydde op i beplantningen og renovere stierne i området. Derfor håber vi også, at Fanøs egne borgere samt øens mange gæster og turister vil få glæde af de to legepladser i mindst 20 år endnu,” siger Kristine Kaas Krog og Claus Thyssen.

Snip, snap, snude – så er den historie ude…

Massiv blyforurening i del af lystbådehavnen

7. juli 2017 by Jens Bytoft with 2.231 comments

Dialog mellem kommunen og Fanø Sejlklub om en overtagelse – samtidig foreslår ingeniørfirma, at Miljøstyrelsen afklarer betingelser for bortskaffelse af forurenet bundmateriale

Hele artiklen i PDF-format

FORURENING – En del af bunden af lystbådehavnen i Nordby er massivt forurenet af bly. I andre dele af havnen er der fundet tungmetaller som blandt andet arsen, cadmium, kobber og zink samt stoffet TBT, der stammer fra skibsmaling. Her er mængderne ikke så høje, om end de ligger over gennemsnittet for danske farvande.

Det betyder, at materialet ikke umiddelbart kan dumpes på de nære klappladser, men skal sejles ud i Vesterhavet – og så kan det blive en bekostelig affære, at få havnen gjort dybere.

I værste fald kan det koste op mod seks millioner kroner. I bedste fald vil udgiften ’lande’ på godt fire millioner kroner.

Sådan lyder vurderingen fra ingeniørfirmaet Orbicon, der har undersøgt havnebunden via godt 30 prøver og analyser. Samtidig ligger det fast, at havnen efterhånden er så tilsandet, at en uddybning er den eneste mulighed, hvis den skal overleve ret meget længere.

marius-nielsen-kopi ”Endnu kender vi ikke situationen helt præcist. Eksempelvis kan det være et enkelt bilbatteri, der er skyld i den massive blyforurening i en del af havnen”, oplyser viceborgmester Marius Nielsen, V.

Driften kan overdrages

Han vurderer derfor, at der skal yderligere analyser til, før den side af sagen er afklaret. Men han holder samtidig fast i, at Fanø Kommune, der ejer havnen, ønsker at overdrage driften af den til Fanø Sejlklub. Fanø kommune agter dog at beholde selve ejerskabet af havnen.

Viceborgmesterens vurdering er dog også, at Fanø Kommune – en sidste gang – vil være med til at dele udgiften til en oprensning fifty-fifty med sejlklubben. Sådan har det været kontraktligt aftalt i en årrække, men den kontrakt er udløbet, og nu er den politiske holdning, at sejlklubben må klare fremtidens udgifter på egen hånd.

Betal selv fremover

”Naturligvis er det et spørgsmål, der skal afklares i byrådssalen, men en oprensning var allerede på tale, inden kontrakten udløb. Den strandede dengang på, at sejlklubben ikke havde pengene, men jeg tror, byrådet vil leve op til sin del af ansvaret. Derefter vil det være slut, og der er da heller ikke afsat penge på budgetoverslaget for 2017,” lyder meldingen fra Marius Nielsen.

Han tilføjer dog i den forbindelse, at sejlklubben muligvis kan låne til sin del af udgiften hos kommunen.

Svært at dumpe

Forureningen betyder, at havnen ikke blot kan graves dybere, hvorefter det opgravede materiale bliver ’klappet’ – dumpet – på de nærliggende klappladser i Fanøsund, der er et såkaldt ’Natura 2000-område’. Det skal altså klappes et andet sted, og muligvis kan forureningen af bly i visse dele af havnen være så massiv, at det opgravede materiale herfra skal deponeres på land.

Ingeniørfirmaet bag rapporten opfordrer derfor til, at Miljøstyrelsen hurtigst muligt kommer ’på banen’ så mulighederne for klapning kan blive afklaret.

Samtidig anbefaler firmaet, at der bliver taget kontakt til en række entreprenører for at få afklaret udgiften til opgravning af havnebunden.

Allerede nu er Fanø Kommune og sejlklubben i dialog med hinanden. Flere møder er afholdt, og ét mere er programsat til slutningen af juli.

Foreløbig er det aftalt, at sejlklubben til næste møde får lavet budgetter og overslag over, hvad det vil koste klubben at overtage driften af havnen.

Bilbatteri måske årsag til massiv blyforurening

BATTERI – Noget tyder på, at det kan være et batteri fra en bil – dog nærmere en båd – der er årsag til den massive forekomst af bly i en del af lystbådehavnen. Derfor foreslår rapporten fra ingeniørfirmaet Orbicon da også, at der sker en nærmere kortlægning af det 4.000 kvadratmeter store delområde C.

”Det er særdeles muligt, at en kortlægning vil afsløre en punktkilde til forureningen”, hedder det i rapporten – men ingen tør gætte på, hvor dét batteri i givet fald kommer fra.

De andre tungmetaller, der er konstateret i havnebunden, kan derimod komme flere steder fra. Her peger Orbicon på mulige kilder som blandt andet spild i forbindelse med lastning og losning, udledninger fra industrivirksomheder, værftsaktiviteter, udsivning fra grunde, overfladevand samt rengøring og klargøring af lystbåde. Forureningen kan desuden stamme fra skibstrafik og oliespild m.v.

Stoffet TBT, der også er konstateret i bunden af havnen, er ikke et tungmetal, men stammer fra en særlig bundmaling, der tidligere blev brugt for at undgå begroning på undersiden af skibe og både. Det skadelige stof bliver løbende frigivet til vandet, hvorefter det synker ned og går i forbindelse med materialet på bunden. Stoffet har været forbudt i Danmark siden 2003 og på verdensplan siden 2008.

Forskellige tungmetaller

Fælles for de syv undersøgte delområder er, at der er konstateret forskellige tungmetaller som arsen, bly, cadmium, kobber og zink samt TBT, der stammer fra skibsmaling, i prøverne.

Værdierne ligger dog mellem det såkaldte ’nedre og øvre aktionsniveau’. Det betyder, at det opgravede materiale som udgangspunkt kan ’klappes’ – altså dumpes – efter en konkret vurdering.

I delområde C er mængden af bly derimod så høj, at den overstiger det øvre aktionsniveau, hvor der kan være tale om begyndende biologiske effekter. Materiale med en sådan grad af forurening skal som udgangspunkt deponeres på land.

Sejlklubbens formand: Vi skal nok finde pengene

LETTET – John Nielsen, formand for Fanø Sejlklub, drog lidt af et lettelsens suk, da han var færdig med at læse rapporten fra ingeniørfirmaet Orbicon, hvor der bliver sat ord, tal og resultater på de prøver, der er hentet op fra bunden af lystbådehavnen i Nordby.

”Efter min mening ser det ikke så slemt ud. De prøver, der blev taget tilbage i 2012, var en hel del værre end de nye. Selvfølgelig er det træls, at der er tungmetaller i mudderet på bunden, men vi kan da glæde os over, at mængden af TBT er blevet mindre,” mener John Nielsen.

Alternativet er værre

Sejlklubbens formand fastslår samtidig, at klubben nok skal finde sin halvdel af pengene til at få foretaget den fornødne oprensning og uddybning af lystbådehavnen – også selv om det kan blive dyrt at få skilt sig af med det opgravede materiale.

”Skal det væk, så skal det væk. Alternativet vil være, at der ikke længere er en lystbådehavn på Fanø, og det er der vel ingen, der kan forestille sig”.

Dermed antyder John Nielsen også, at sejlklubben kan være parat til at opfylde det kommunale ønske om, at klubben overtager driften af den kommunalt ejede lystbådehavn, hvis der kan opnås enighed om hvordan.

Bør få holdbar løsning

”Men, hvis det sker, bliver det ikke noget, vi bare gør uden videre. Inden vi eventuelt skriver en check på vores del af regningen for en oprensning, skal der – ligesom vi ønskede efter sidste oprensning – findes en holdbar løsning, der sikrer, at vi ikke står med det samme problem igen om syv-otte år,” fortsætter John Nielsen.

”Hvad den løsning skal være, ved jeg ikke. Der kan komme flere muligheder i spil, men i hvert fald mener jeg, at det spørgsmål bør være en del af dialogen, vi har med Fanø Kommune,” lyder det fra sejlklubbens formand.

Han peger i den forbindelse på, at ’historien om Fanø Lystbådehavn’ ikke blot handler om at påvise tungmetaller og TBT, men også om, at der hver eneste dag året rundt strømmer op mod otte kubikmeter sand ind i havnen.

Et evigt problem

”Det kommer ind med vind, vejr og tidevand. Derfor vil problemet med tilsanding vende tilbage igen og igen, hvis ikke der bliver fundet en holdbar og langsigtet løsning”.

Her og nu mener John Nielsen, at der skal graves ca. halvanden meter havnebund væk, inden den lokale lystbådehavn atter er i topform. Det svarer til ca. 24.000 kubikmeter.

Det tal kan dog vokse, hvis der skal graves mere bund væk i den del af havnen, hvor der er konstateret blyforurening.

Nybyggeri får dispensation fra lokalplan

7. juli 2017 by Jens Bytoft with 369 comments

Interesseret køber af knap 3.000 kvadratmeter stor grund har planer om at opføre otte tæt-lave boliger

BOLIGER – Fanø Kommune har en interesseret køber til grunden Nørre Nytoft 3 i Nordby. Dog er der den ’hage’ ved sagen, at køberen vil købe for at bygge otte boliger som tæt-lav bebyggelse, og det kan ikke lade sig gøre. I hvert fald ikke ifølge den lokalplan, der blev vedtaget i byrådet for ikke så længe siden.

Derfor er et flertal i byrådet nu blevet enige om at dispensere fra lokalplanen, så der bliver plads til de otte boliger. Konsekvensen er dog, at bebyggelsesprocenten stiger fra 25 til 28, og dermed får den enkelte bolig et mindre friareal. Faktisk falder det med 38 kvadratmeter pr. bolig. Den enkelte bolig var oprindelig tiltænkt en minimumsstørrelse på alt i alt 400 kvadratmeter. Nu bliver det i stedet 362 kvadratmeter til hver grund.

Ny plan holdt ikke

”Det er en lille afvigelse fra lokalplanen, men vi ændrer jo ikke på de overordnede principper,” lød det fra formanden for Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget, Kristine Kaas Krogh fra Fanø Lokalliste, da sagen blev behandlet i byrådet.

side6 Det var Karen Jeppesen fra Socialistisk Folkeparti, der ’standsede’ sagen i netop Erhvervs-, Natur og Teknikudvalget for at få den ’løftet op’ i byrådet. Hun er ikke tilfreds med, at der bliver givet dispensationer i en lokalplan, der er mindre end et år gammel – og hun stemte da også imod, da spørgsmålet kom til afstemning.

”Hvorfor skal vi planlægge og træffe beslutninger, hvis vi alligevel skal ændre på tingene så kort tid efter,” sagde hun.

Ændringerne blev ikke desto mindre vedtaget med stemmer fra Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Fanø Lokalliste. Imod stemte altså SF, mens Miljølistens to medlemmer af byrådet stemte blankt.

Den interesserede køber får dog ikke alle sine ønsker opfyldt. Ifølge den oprindelige lokalplan skal byggeri på grunden placeres øst-vest, og den beslutning vil byrådet ikke fravige. Til gengæld giver dispensationen mulighed for, at carporte, skure og lignende kan bygges med fladt tag.

Det ’omstridte’ areal er på 2.890 kvadratmeter og ligger i den østlige ende af det nye boligområde, der er kendt som ’Vesternasen’. Mod nord ligger grunden op til et beplantningsbælte, mens den mod øst grænser op til Materialegårdens areal.

Endnu er området ikke bebygget, om end den sydligste grund er solgt. Den interesserede køber har altså planer om at opføre otte boliger i et plan, men fordelt på to rækker med fire boliger i hver. Boligerne vil fremstå i mørke, strøgne teglsten og får saddeltag med sorte tagsten i beton.

Med byrådets beslutning ligger det samtidig fast, at der nu bliver gennemført en nabohøring.

Ti nye lejligheder på vej ved Fanø Fiskesø

7. juli 2017 by Jens Bytoft with 388 comments

Med ni stemmer mod to i byrådet var der flertal for at sende forslag til ny lokalplan i offentlig høring

LOKALPLAN – Et flertal af byrådets medlemmer baner nu vej for, at der kan etableres op til ti nye lejligheder ved Fanø Fiskesø, nærmere bestemt i de eksisterende bygninger på adressen Storetoft 30 ved Postvejen mellem Nordby og Rindby.
Muligheden kommer i form af et forslag til en ny lokalplan for området.

Den er lige nu i offentlig høring, og hvis den bliver endelig vedtaget, skal den afløse den nuværende lokalplan, der kun åbner mulighed for at etablere tre nye lejligheder.

side4 Byrådets medlemmer var dog ikke helt enige om indholdet i det nye lokalplanforslag, og det kom til en kort debat i byrådssalen.

Kristine Kaas Krogh fra Fanø Lokalliste stemte imod forslaget – ikke på grund af udsigten til at få flere boliger på Fanø, men mere af proceduremæssige årsager.

Hun savner nemlig mulighed for at få en bedre diskussion om regler og paragraffer i lokalplaner i almindelighed, tilkendegav hun på byrådsmødet.

Også Venstres Emil Hoffmann Madsen stemte imod. Heller ikke han er modstander af nye boliger, men er betænkelig, fordi lokalplanforslaget kun omfatter en enkelt ejendom.

Borger i klemme

”I den forbindelse tænker jeg på, hvilke krav og restriktioner, vi kan komme til at pålægge ejeren i forbindelse med de 10 nye lejligheder. Jeg frygter, at vi kan sætte en enkelt borger i klemme,” sagde han.

Men med to stemmer imod og ni stemmer for blev sagen godkendt og forslaget til lokalplan sendt i offentlig høring.

Når den er overstået, vil først Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget se nærmere på de eventuelle høringssvar. Herfra går sagen videre til Økonomi- og Planudvalget, inden byrådet igen behandler den, sandsynligvis på sit møde i oktober.

Forfatter og tilflytter: Fanø virker så lille men rummer så meget

7. juli 2017 by Jens Bytoft with 346 comments

Tilflytter og forfatter Christian Poulsen har netop fået udgivet sin tredje bog
med livet på Fanø som omdrejningspunkt. Denne gang er det skibsværftets historie, der bliver fortalt – levende og veldokumenteret

Hele artiklen i PDF-format

BOGUDGIVELSE – For Christian Poulsen, der har arbejdet adskillige år som arkitekt og med byplanlægning i København – samt i England og på Island – så Fanø ikke ud af noget videre.

Godt nok var Fanø ikke ukendt for ham, men umiddelbart indgik det ikke i hans planer at rykke hverken teltpæle eller -pløkker op fra Roskilde og huset klos op ad domkirken for at bosætte sig i Nordby.

Men svigermor på Fanø røg på plejehjem i en alder af 100 år, og huset på Hovedgaden skulle jo passes. Faktisk var der en hel del at gøre i det gamle hus fra 1700-årene. Så meget, at Christian Poulsen boede i det i tre måneder, mens han satte det i stand – og så skiftede han mening.

”Jeg lærte hurtigt en hel del mennesker at kende, og alting gik egentlig så let. Derfor blev vi enige om permanent at flytte herover,” fortæller han, og med ’vi’ mener han sig selv og hustruen, Inge.

At få fruens godkendelse var dog næppe den helt store udfordring. Det gamle, røde hus var hendes barndomshjem og Nordby rammen om hendes opvækst.

Sideløbende med istandsættelsen af huset var Christian Poulsen også stødt på historien om det tremastede sejlskib ’Anna’, der i 1897 var på vej over Atlanten. Styrmand ombord var Jørgen Beck fra Fanø.

Bøgerne tog fart

Beretningen ’fangede’ den murer- og arkitektuddannede ’kjøvenhavner’, og inden længe lå de første kapitler klar til bogen ’Vi har fået ærter – derfor er det mandag’. Det er – kort beskrevet – en dagbogsrejse i sejlskibsskipper Jørgen Becks liv og levned.

Bogen udkom i 2010. I 2015 fulgte ’Ravsigne”, der også er en Fanø-fortælling, og for kort tid siden fulgte ’Værftet der forsvandt’. Her er det historien om Fanø Skibsværfts storhedstid og årene, der fulgte, der bliver levende og indgående skildret med solid, historisk dokumentation og massevis af fotografier fra en tid, de fleste for længst har glemt.

”Alle ved, at Fanø har stolte traditioner indenfor skibs- og søfart. Den side af øens historie er også rigt beskrevet – men sådan er det ikke, når det gælder værfter og skibsbygning. På det punkt er kilderne mangelfulde, og meget er gået i glemmebogen,” fortsætter Christian Poulsen, der altså nu har gjort sit til at fastholde et spændende stykke lokalhistorie.

Samtidig er det lykkedes ham at skrive en fortræffelig og medrivende bog om værftet, og om de personer, der – på godt og ondt – var en del af det. Selv beskriver han tiden som en 150 år lang ’guldalder’ for bygning af træskibe – men også en epoke, der nærmede sig sit endeligt med en fejlslagen stabelafløbning i 1920.

”At der i det hele taget har været træskibsbyggeri på Fanø, er lidt af et paradoks. Træer er her jo ingen af, så de blev hovedsageligt hentet fra skovene på fastlandet og fragtet hertil via Ribe”.

”Vanddybden er heller ikke noget at prale af, hvorfor de store skibe da også blev søsat ’sidelæns’ – og den julidag i 1920 gik det helt galt. Den eneste firemastede skonnert, der nogensinde er bygget på Fanø – ’Helga’ – på 360 registertons, skulle løbe af stablen. Byen var festklædt, forventningsfuld og spændt”.

”Hun gik på grund, og stod urokkeligt fast”.

Ifølge Christian Poulsen blev det på flere måder begyndelsen til enden for Fanø Skibsværft og de store træskibskonstruktioner. Stål- og dampskibe stod klar til at tage over, hvor sejlskibene kom til kort. Tilbage var kun mindre skibsbyggerier. En epoke begyndte at rinde ud.

Alligevel kommer forfatteren langt omkring i sin bog, og ’tidsrejsen’ slutter først i 2010’erne med protesterne mod nedrivningen af ’Svenskeren’, de nye tider for havnen og færgefarten samt bestræbelserne på at redde de sidste rester af skibsværftet og minderne om en storhedstid i øens historie.

Bogen er udgivet i samarbejde med Nordby Sognearkiv og Fanø Lokalhistoriske Forening, ligesom der er ydet støtte til udgivelsen af en lang række sponsorer.

Som nævnt er det Christian Poulsens tredje bog, hvor livet på Fanø er omdrejningspunktet, men også Vejle by og borgere har nydt godt af hans historiske interesse og fortællelyst.

Her blev Christian Poulsen nemlig født, i 1938, og i 2003 udgav han sin første bog – ’Som jeg husker’ – der både er en erindringsbog og en slags familiekrønike. Flere bøger fulgte efter, så hans forfatterskab i dag rummer i alt syv titler.

”Men det bliver ikke den sidste. Heller ikke den sidste om Fanø,” lover han.

Et nyt emne er ved at tage form – og spændende bliver det, hvad Christian Poulsen så kaster sig over.

Leder: Under overfladen

7. juli 2017 by Jens Bytoft with 484 comments

LEDER – Ubehagelige ting har det altid med at komme frem i lyset på et tidspunkt.

I dette tilfælde er der nu nærmere tale om, at de er kommet op til overfladen – og det handler naturligvis om, at der er fundet tungmetaller og TBT, der stammer fra bundmaling til skibe, ’under overfladen’ i lystbådehavnen i Nordby.

Og der er fundet bly – endda i et så opsigtsvækkende omfang, at det kan være medvirkende til at fordyre en eventuel oprensning af havnen med op til et par
millioner kroner.

Samtidig er der også tegn på, at blyforureningen kan stamme fra en enkelt kilde – et ’forlist’ bilbatteri, der ligger skjult i sandet, under overfladen…

Sådan ét er jo ikke kommet af sig selv. Det er heller ikke ført hertil af vind, vejr og tidevand. Altså er der nok desværre en ’uheldig’ forklaring på, at der måske ligger en kasseret blyakkumulator og forurener under overfladen i den ellers så idylliske havn.

Foreløbig er der udsigt til, at en nærmere analyse
i havnen skal afgøre, om der er tale om et bilbatteri
eller ej. Alene dén udgift er anslået til 50.000 kroner, og kommer det efterfølgende til en egentlig oprensning, kan den samlede regning til havnens brugere og skatte-
yderne altså blive væsentligt større.

I dag er der næppe nogen, der kan drages til ansvar for, hvad der skjuler sig under overfladen i lystbådehavnen. Til gengæld kan vi alle være mere påpasselige og miljøbevidste, når vi skaffer os af med ting, vi ikke længere har brug for. Ude af øje, er måske nok ude af sind – men det er ikke ude af naturens kredsløb.

Alle har vel – i fjernsynet – set skuespilleren Bodil Jørgensen, der finder et ’sølle’ 1,5 volts batteri i affaldsposen under køkkenvasken.

”Skal du fucke med mit grundvand, Claes”, raser hun med slet skjult adresse til alle os, der kan blive bedre til at beskytte kloden – landet og vandet. Det kræver blot en lille smule omtanke i hverdagen.

For ikke så længe siden skrev vi her i avisen om den store og flotte indsats, der fra privat side bliver ydet for at fjerne ‘havfald’ fra Fanøs strande.

Ideen er fostret af Peter Michélsen fra Sønderho
og vidner om et engagement, der er et rigtig godt
eksempel til efterfølgelse.

Hvis flere tænkte og handlede på den måde ville
meget blive meget bedre – både på og under overfladen.

Dragefestival kan få et løft med flere temaer i fremtiden

7. juli 2017 by Jens Bytoft with 442 comments

Årets japanske tema har givet mere eksponering end nogensinde og kan fremover give dragefestivalen en helt ny platform – måske hvert fjerde år, mener turistchef

FESTIVAL – Aldrig før har Fanø oplevet en så stor, international eksponering som ved det 33. ’Kite Fliers Meeting’ – årets dragefestival. Med artikler i aviser verden over og opmærksomhed fra flere udenlandske TV-stationer, viger turistchef Poul Therkelsen ikke tilbage for at kalde det den bedste festival nogensinde.

”Den hidtil bedste og den hidtil største. For virkelige drage-entusiaster har det nærmest været som at opleve gendannelsen af The Beatles, hvis det ellers kunne lade sig gøre,” mener turistchefen.

Japan-tema gav succes

Han har endnu ikke helt fået armene ned ovenpå en meget travl tid med planlægning, forberedelser og gennemførelse. Turistchefen ved dog også godt, hvor han skal adressere succesen. Efter hans mening hænger den uløseligt sammen med, at festivalen for første gang var knyttet sammen med et egentligt tema – nemlig 150-året for oprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan.

For Danmark betød jubilæet, at landet fik besøg af den japanske kronprins, men for Fanø betød det, at 24 af de ypperste drageflyvere fra Japan satte kurs mod den lille, danske ø mod vest. Det betød så igen, at endnu flere drageflyvere fra hele verden fandt vej til Fanø – for dem var det simpelthen et ’must’ at opleve de japanske gæster på nærmeste hold. Det medførte, at sponsorer med tykke tegnebøger fik øje på arrangementet.

”Med økonomisk støtte fra sponsorerne var der flere penge til markedsføring af festivalen. Vi kunne skabe større opmærksomhed om arrangementet. Vi kunne tilbyde publikum gratis busser mellem færgelejet og stranden – og i det hele taget kunne vi en hel del mere end tidligere,” oplyser Poul Therkelsen.

Han kan også fortælle, at festivalen har fået stor opmærksomhed fra såvel den danske som den japanske ambassade.

Mere tematisering kan give et løft til dragefestivalen i fremtiden efter successen i år med den hidtil bedste og største festival, vurderer turistchef Poul Therkelsen. Selv blev han undervejs ’beriget’ med denne drage, der nu har fået en fast plads på turistkontoret.

Ikke muligt hvert år

”Resultatet er, at vi nok har haft et plus på 5.000 dragebyggere i forhold til tidligere. Det har igen smittet af på campingpladser og udlejningen af ferieboliger. Desuden har det smittet af på færgerne, der vel sjældent har oplevet så mange passagerer, og selvfølgelig har byens butikker også mærket det, selv om størstedelen af publikum nok var her på endags-visitter.”

Poul Therkelsen mener dog ikke, at det japanske islæt har haft den helt store betydning for tilstrømningen af et meget stort publikum af ’almindelige gæster’. Det er nok nærmere vejret, der skal have æren for det, men alligevel giver det stof til eftertanke hos turistchefen. Han kan nemlig sagtens forestille sig andre ’temaer’, der kan være med til øge interessen for dragefestivalen og dermed være med til at lokke sponsorer ud af busken, til glæde for både festival, publikum og Fanø.

”Jeg tror ikke, vi kan gøre det hvert år. Det vil nok kræve for meget, personalemæssigt og økonomisk, men måske hvert fjerde år eller noget i den stil. Tanken er i hvert fald spændende. Dermed kan festivalen få en helt ny platform, og vi kan få en ekstra dimension i hele markedsføringen af Fanø,” mener han.

Poul Therkelsen kan i øvrigt fortælle, at de workshops, der var for skoleelever på både Fanø og i Hjerting, i forbindelse med festivalen, blev en succes med over 300 deltagende børn. Også udstillingen med japansk kunst på Fanø Kunstmuseum i Sønderho har været godt besøgt.

Kun ét firma gav tilbud på affaldsindsamlingen

7. juli 2017 by Jens Bytoft with 425 comments

AFFALD – Fanø Kommune havde kun modtaget en enkelt kuvert, da fristen for at ’sætte pris’ på indsamlingen af øens husholdningsaffald m.v. udløb.

Kuverten havde firmaet Marius Pedersen A/S som afsender og indeholdt et tilbud på 5.650.288 kroner for at løse opgaven. Et tilbud, der omfatter såvel de årlige udgifter samt engangsudgifter til eksempelvis omdeling af nye beholdere til affald.

Altså går opgaven med at indsamle ’restaffald, bioaffald og genanvendelige fraktioner’, som det hedder i kommunalt sprog, til Marius Pedersen A/S.

Samtidig ligger det dog også fast, at en stor del af opgaverne bliver overdraget til Nordby Renovation I/S i underentreprise. I dag er det netop dette lokale firma, der står for indsamlingen af øens affald.

Kontrakten med Marius Pedersen A/S træder i kraft den 1. januar 2018 og løber frem til udgangen af 2022.

”Med licitationen overstået skal vi nu i gang med at lave det informationsmateriale, der skal deles rundt til alle husstande. Heri vil vi fortælle borgerne om de tiltag, der i den affaldsplan, byrådet vedtog i maj måned,” oplyser ingeniør Mads P. H. Sørensen, Fanø Kommune.

Borgere informeres

”Det gælder information om de nye principper for sortering af affald, om datoer for tømning og om supermiljøstationerne.

”Samtidig skal der fremstilles internationalt informationsmateriale til udlejningssommerhuse, der skal deles nye beholdere til bioaffald ud på hele øen, og der skal indrettes supermiljøstationer,” fortsætter Mads P. H. Sørensen.

Endelig skal der uddeles beholdere til restaffald til de sommerhuse, der går væk fra ordningen med sække. Desuden skal der uddeles miljøkasser og endelig skal der laves nye tømningsplaner.

Forud for den egentlig licitation inviterede Fanø Kommune alle interesserede tilbudsgivere til et ’spørge- og informationsmøde’ på Fanø Rådhus. Tre firmaer mødte op, nemlig Marius Pedersen A/S, Nordby Renovation I/S og Meldgaard Miljø A/S.

Den nye hovedentreprenør på affaldsindsamlingen på Fanø er en virksomhed, der ikke blot er kendt landet over, men som også har bredt sig til Tjekkiet og Slovakiet.

Firmaet blev grundlagt på Fyn for godt 90 år siden, hvor Marius Pedersen tilbød de fynske kommuner at vedligeholde de kommunale veje med en tromle, han selv havde bygget.

Siden er udviklingen gået stærkt. I dag er virksomheden en moderne, international koncern med flere end 4.000 medarbejdere.

Den beskæftiger sig med alle aspekter inden for behandling af affald – indsamling, sortering, genanvendelse samt handel med affald som nye ressourcer.