SAMVÆR – Reelt var der mulighed for at spille flere landskampe, hvis det skulle være. Deltagerne kom nemlig ikke bare fra Fanø, men også fra både Tyskland, Tjekkiet, Amerika og Syrien, da Fanø Boldklub sammen med Dansk Boldspil Union, DBU, inviterede til fodboldskole i Nordby.

Sådan gik det dog ikke. I stedet for at spille mod hinanden, spillede de 64 børn og unge i alderen mellem otte og 15 år, med hinanden og for hinanden, og de havde en fantastisk uge med masser af sjov og samvær.

”Det er kun anden gang, vi inviterer til fodboldskole, og deltagerantallet er steget fra 48 til 64, så det må betegnes som en succes,” mener klubbens formand, Hans Vang.

Han kan også fortælle, at de syriske deltagere er flygtningebørn, der er kommet til Fanø, og nu er i fuld gang med at finde sig til rette – og finde nye venner – på Fanø.

”En aktivitet som fodboldskole er jo en oplagt mulighed for at de syriske børn og unge kan møde jævnaldrende danskere. Det er integration på en lidt anden måde, men det virker,” forsikrer Hans Vang, der tilføjer, at de øvrige udenlandske deltagere er børn af turister, der har ferieret på Fanø.

”Vi har haft en rigtig god uge, hvor der er blevet øvet en masse teknisk fodbold, men der har også været tid til at hygge sig sammen, til showkampe – og til vandkamp. Samtidig har vi mærket en flot opbakning, både med hensyn til at finde frivillige, der ville give en hånd med som trænere eller i køkkenet, og også fra det lokale Spar Supermarked, der hver eneste dag har sponseret frugt til samtlige deltagere”.

19 af deltagerne var i øvrigt piger, og de gik til sagen med samme energi og gejst som drengene – måske inspireret af det danske kvindelandsholds succes ved Europamesterskaberne i Holland.

Så mon ikke der bliver en fodboldskole næste år.

MØDESAL – Mens medlemmerne af byrådet på Fanø har holdt en sikkert velfortjent sommerferie, er deres mødelokale på rådhuset i Nordby frisket op med nyt gulvtæppe og nye gardiner. Desuden har væggene fået et nyt lag maling, IT-systemet er opdateret – og der  er kommet ny, lokal kunst på væggene. Det sidste har Fanø Kunstmuseum sørget for.

”Det er første gang i tyve år, at byrådets mødesal får en ’ansigtsløftning’, så det er bestemt ikke fordi, vi rutter med skatteborgernes penge”, mener kommunaldirektør Vibeke Kinch, der også fortæller, at det nye gulvtæppe består af ’fliser’.
”Så hvis der skulle ske et ’uheld’, kan vi skifte den plettede flise ud med en ny. Dermed kan tæppet holde sig pænt i mange år”, fortsætter kommunaldirektøren, der tilføjer, at mødesalen jo også har andre formål end blot at være rammen om byrådets månedlige møder.
”Her foregår mange ting – blandt andet er lokalet normalt rammen om de vielser, vi foretager i kommunalt regi, men det har så ikke kunnet lade sig gøre mens renoveringsarbejdet har stået på. Derfor har vielserne i de seneste uger været flyttet til ’Terrassen’ ved Fanø Skibs- og Dragtsamling, og det har fungeret udmærket”.

Som afslutning på renoveringen har medlemmer af bestyrelsen for Fanø Kunstmuseum været forbi rådhuset med en række værker, som i det kommende års tid skal pryde væggene i rådssalen.
”Vi har valgt værker af lokale kunstnere, nemlig Heinemann, Finn Hjortskov, Marie Louise Exner og Carl Johan Forsberg”, oplyser formanden for museets bestyrelse Birgitte Schack Rasmussen.

Hun fortæller også, at det faktisk er museet, der bestemmer, hvilken kunst der skal være på de kommunale vægge.

”Kommunen har lov til at ’ønske’, og naturligvis lytter vi til deres forslag – og det er da heller ikke spor svært at blive enige. På den anden side vil vi jo også gerne benytte sådan en lejlighed til at profilere vores museum – eksempelvis overfor nygifte par, der måske får lyst til at besøge vores udstillinger i Sønderho”, fortsætter Birgitte Schack Rasmussen.

For de lokale politikere bliver det altså en ’ny’ byrådssal, de møder op i, når de skal holde deres første møde efter sommerferien. Det sker mandag den 21. august.

VALG – Med en solid medlemsfremgang i ryggen har Det Konservative Folkeparti på Fanø sat kurs mod efterårets kommunalvalg, og det bliver med den ene af partiets to nuværende medlemmer af byrådet, 39-årige Christian Lorenzen, som spidskandidat.

”Vi har sat et stærkt hold af kandidater. Det er vi rigtig godt tilfredse med, men vi er også parate til at udvide listen yderligere, hvis flere vil være med. Det sker i bestræbelserne på at skabe et nyt, politisk flertal”, oplyser Jørgen Seyfarth, der er formand for partiets lokalafdeling på Fanø.

Christian Lorenzen blev valgt ind i byrådet på Fanø ved valget i 2013. Her er han bl.a. næstformand i Børne- og Kulturudvalget og medlem af Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget, ligesom han sidder i Folkeoplysningsudvalget og er medlem af Bevillingsnævnet.

Ved siden af sit politiske virke er Christian Lorenzen selvstændig erhvervsdrivende, han er frivillig brandmand på Fanø og far til to drenge i den skolesøgende alder.

”Christian skal sammen med det øvrige kandidathold forsøge at skabe et godt udgangspunkt for Det Konservative Folkeparti på Fanø ved valget i november, og det har vi stor tiltro til, at han kan. Opgaven efter valget bliver – i samarbejde med andre gode kræfter – at skabe et nyt politisk flertal i det nye byråd, samt ikke mindst at sikre øen en ny borgmester”, fastslår Jørgen Seyfarth.

Under overskriften ’Bæredygtig udvikling på Fanø’ peger Det Konservative Folkeparti desuden på en række ’punkter’, der, efter partiets mening, skal være i fokus frem til valget.

”Først og fremmest handler det altså om en ny politisk kurs for Fanø, en ny politisk ledelse samt en ny og anderledes måde at drive politik på. Vi skal blive langt bedre til reel borgerinddragelse, ligesom vi skal sikre større gennemskuelighed og åbenhed i de politiske beslutningsprocesser,” lyder det fra formanden.

”Derfor barsler vi med en række initiativer, bl.a. et konkret ønske om ’borgerforslag’, hvor et antal borgere kan sætte en sag på byrådets dagsorden. Det forslag vil vi bringe frem i det nye byråd.”

”Kravet om en ny borgmester står vi, som ved valget i 2013, også urokkeligt fast på”, understreger Jørgen Seyfarth.

Et andet fokusområde er at få styr på økonomien i Fanø Kommune, ligesom et styrket skoletilbud står på den konservative dagsorden. Det samme gælder en styrkelse af foreningslivet, herunder en målrettet indsats for folkesundhed og forebyggelse.

”Fanøs erhvervsliv skal have markant bedre vilkår – der skal ske en fortsat udvikling af turismen og af de oplevelser, vi tilbyder vore gæster. Desuden skal vi for alvor i gang med en strategisk energi- og ressourceplanlægning med fokus på CO2-reduktioner og priser for slutbrugerne. I tillæg hertil skal vi arbejde med klimatilpasning og kystsikring, både via lokale initiativer, men også ved at deltage i interessefællesskaber, der kan påvirke beslutningerne på nationalt plan”, lyder det fra Jørgen Seyfarth.

Han oplyser i øvrigt, at medlemstallet hos Det Konservative Folkeparti på Fanø er vokset med mere end tredive procent gennem de senere år.

Hele artiklen i PDF-format

LIDENSKAB – Lige nu ved ingen præcist, hvor ægteparret Erik og Anne-Mette Olesen fra Sønderho befinder sig. Formentlig er de et sted mellem hjemmet i det nu nedlagte smedeværksted på Fanø og den portugisiske by Ericeira – men det er altså også en strækning på 2.952 kilometer, og de er på vej i en Citroën 2CV Charleston fra 1986. Med anhænger.

Men det skal ingen lade sig narre af. Den lille, tofarvede, tocylindrede, pludrende bil og teltvognen bagved er pakket til bristepunktet med alskens udstyr, der sikrer ægteparret mod alle udfordringer og uheld. Og skulle de dreje af ved en forkert frakørsel undervejs, får de bare en anden oplevelse end planlagt hjemmefra – som dengang de ’drejede forkert’ i Tyskland og endte i en ukendt by ved Mosel-floden. Så holdt de bare ferie der i stedet for…

”Desuden har jeg lagt en større motor i bilen. Nu har den en Citroën Visa-motor på 39 heste. Den originale motor er kun på 28 heste, så det går nok,” smiler Erik Olesen, der er ’bidt’ af Citroën-biler og har været det i mindst 40 år.

I dag er han landsformand for Dansk Citroënklub, og det er i den egenskab, han og konen helst skal nå frem til stranden ved Ericeira. Her er der nemlig verdenstræf for 2CV-venner. I hundredevis af ’citroner’ i alle modeller, former og farver fra i alt 17 lande har sat hinanden stævne fra den 26. til den 31. juli. Ægteparret Olesen lagde Sønderho bag sig sidste fredag…

”Men hvis vi kun når til  Kruså, så er det også helt i orden”, lyder det fra den finurlige og forhenværende VVS-mand, der har det med at tage livet som det kommer.

Dåbsattesten er fyldt 62 år, arbejdet er lagt på hylden, og i dag er det gamle smedeværksted indrettet helt efter hans hoved.

Overalt er der bøger og hæfter, fotos, plakater, souvenirs, krus og kopper – alt sammen om Citroën-biler – plus i hundredevis af modelbiler i forskellige størrelser. Selv på toilettet hænger billederne tæt.

På hylderne står også en komplet samling af Citroën-magasiner tilbage fra 1956 – og alle er mere end velkomne til at kigge ind til en snak om Citroën-biler, en rundvisning, og hvad der ellers falder for. De kan også få cyklen lappet, hvis det skal være, for så meget pensionist er Erik Olesen trods alt heller ikke. ’Cykelsmeden ApSi’ står der så på kvitteringen, når arbejdet er udført – men der er ikke tale om et anpartsselskab, hvilket ’i’et’ også antyder.

”Det står for ’A prøver sgu’ igen’. Vi skal ikke tage alting så alvorligt”, mener Erik Olesen, der også har udstyret sin 2CV Charleston med nummerpladen AMHOVVS. De første fire bogstaver er fruens initialer, og står for ’Anne-Mette Hvid Olesen’. VVS står derimod ikke for ’Vand, Varme og Sanitet’, hvilket ellers er nærliggende at tro.

Bogstaverne står for ’Vind, Vand og Støj’.

Faktisk har han også bøjet og bukket en lyskæde, så den ligner omridset af en 2CV. Kæden hænger på plankeværket udenfor værkstedet. Det er den første elektriske Citroën af sin art i hele verden. En ’El-lert’, forsikrer Erik Olesen.

Selv er Erik Olesen og familien de lykkelige ejere af fire Citroën’er i fuld størrelse – tre 2CV’er og en enkelt C5’er til ’pænt brug’. Datteren Freja kører i ’hippien’, der er udsmykket med blomster, mens hr. og fru Olesen selv har C5’eren, den føromtalte Charleston-model og endelig den højrøde model AK40 varevogn, der er født med blot 12 hestekræfter.

”Vi har sat fire uger af til turen til Portugal og hjem igen. Vi kan godt lide at give os god tid og kører sjældent mere end fire-fem timer om dagen. Så finder vi en campingplads og slår os ned, oplever stedet, spiser og sover indtil næste formiddag, hvor vi kører videre. Tingene skal ikke gå for stærkt. Derfor har vi også kasseret det ene af vore to camping-gasblus. Maden havde det med at blive alt for hurtig færdig, da vi brugte to blus…”

I øvrigt er det slet ikke første gang, hr. og fru Olesen er til verdenstræf. Stærkest i erindringen står oplevelsen, da arrangementet fandt sted i Citroën’ens hjemland, Frankrig, for nogle år siden. Ikke færre end 11.000 biler deltog, men ellers har årenes gang budt på adskillige træf rundt om i både ind- og udland.

Selv står Erik Olesen hvert år for et mini-træf på Fanø, hvor især danske, men også tyske, Citroën-entusiaster er med. I år fandt sammenkomsten sted midt under dragefestivalen, og det kan nok være, at det vakte behørig opsigt, da en stribe farvestrålende ’modeller’ entrede op på stranden ved Rindby.

Men hvor interessen egentlig stammer fra, fortaber sig lidt i det dunkle. En ting er dog helt sikker. Erik Olesen deler den fuldt ud med sin hustru, der er mindst lige så engageret som han – og det var da også fru Olesen, der på et tidspunkt købte en 2CV nærmest ’bag ryggen’ på ægtemanden.

”Min første bil var faktisk en Fiat. Jeg købte den billigt af en elektriker, men han havde ’repareret’ den med ukurante plader og popnitter. Det var bilinspektøren ikke begejstret for. Han kasserede den, og så har det faktisk været 2CV’er lige siden.

”Da vi kom til Fanø for 24-25 år siden, stod der en 2CV til salg oppe ved havnen i Nordby. Efter min mening var den for dyr, men nogle dage senere stod den pludselig på gårdspladsen. Konen havde købt den”, fortæller Erik Olesen – og ’konen’ er da også den egentlige årsag til, at han vist nok er den første formand hos Dansk Citroënklub, der har egen sekretær.

”Det er fantastisk at have en fælles interesse. Faktisk omfatter den hele familien – vores datter og tre børnebørn er som regel med på træf rundt om i Danmark, og vi har nogle fantastiske stunder sammen,” afslører Erik Olesen og peger mod et par ubehjælpelige blyantstegninger på væggen i det gamle smedeværksted.

Nok er de tegnet af en fem-årig, men de ligner umiskendeligt en 2CV…

FEJL – Nogen er åndet meget lettet op. Andres ører er så glødende røde, at de tangerer farven på de danske postkasser. Det viser sig nemlig, at lystbådehavnen i Nordby alligevel ikke er forurenet af bly. Der er sket en analysefejl. Det bekræfter rådgivningsfirmaet Orbicon, der – på vegne af Fanø Kommune – har haft et analysefirma til at se nærmere på havnens bund.

Forekomsten af bly truede ellers med at gøre en nødvendig oprensning af havnen til en særdeles dyr affære – i værste fald helt op mod seks millioner kroner for det samlede arbejde.

Nu er der udsigt til, at projektet kan blive et par millioner kroner billigere for Fanø Kommune og Fanø Sejlklub, der i givet fald skal dele regningen mellem sig.

”Det er selvfølgelig meget beklageligt, at der har været en fejlberegning i analyseresultaterne, konstarerer Lars Brammer Nejrup fra firmaet Orbicon.

“Men når vi er kommet os over det, er det jo glædeligt, at der ikke er en blyforurening i Fanø Lystbådehavn. Det vil gøre det meget billigere at få oprenset havnen end først antaget,” fortsætter han.

De første analyseresultater viste, at havnen i et delområde var forurenet med bly. For at undersøge, hvorvidt der var tale om en såkaldt ’punkt-forurening’, bestilte Fanø Kommune en enkeltvis analyse af de fem prøver, der var taget i lige præcis dét område. I den første analyse var prøverne fra området nemlig analyseret samlet.

Ved analysen af de fem prøver enkeltvis viste det sig, at analysefirmaet havde lavet en fejl ved deres analysemetode. Samtlige prøver fra lystbådehavnen er nu analyseret enkeltvis, og Orbicon er i gang med at lave et helt nyt notat, der kan danne grundlag for en kommende oprensning af lystbådehavnen.

Orbicon havde vurderet at oprensningen af det blyforurenede område kunne beløbe sig til mellem 1,8 og 3,6 millioner kroner, idet materialet i givet fald skulle deponeres på land.

”Det er da glædeligt, at lystbådehavnen kan oprenses langt billigere end først antaget, men jeg ærgrer mig da over, at vi først fik helt forkerte resultater,” lyder det fra viceborgmester Marius Nielsen, V.

Han virker dog ikke helt så oprørt over de fejlagtige udmeldinger som formanden for sejlklubben, John Nielsen:

”Det er rystende, at der kan opstå så graverende fejl hos godkendte analysevirksomheder. Jeg håber, at vi kan stole på de nyeste data – men det er positivt, at de nye analyser viser en mindre forurening. Jeg forventer, at vi nu får lavet nogle beregninger på, hvad det vil koste at drive havnen i fremtiden,” siger John Nielsen og tilføjer, at han ser frem til at det forberedende arbejde til en oprensning bliver sat i gang.

Fanø Kommune og bestyrelsen for Fanø Sejlklub har aftalt at mødes den 31. juli for at drøfte næste skridt i sagen om lystbådehavnen. De to parter forhandler i øjeblikket om, hvorvidt sejlklubben kan – og vil – overtage driften af den kommunaltejede lystbådehavn.

KUNST – Navnet Heinemann er kendt, agtet og respekteret overalt på Fanø – og i Sønderho er det næsten et lokalt ’klenodie’, der knytter sig uløseligt til Fanø Kunstmuseum, der netop i disse dage fylder 25 år.

”Og ’berømmelsen’ begynder hos Ruth Heinemann, der var pionér i rollen som samler af kunst fra Fanø”, fortæller Niels Frederiksen, der er medlem af museets bestyrelse.

”Lige efter krigen giftede hun sig med kunstneren Reinhard Heinemann. Samtidig fik hun øjnene op for den rige skat af forskellige kunstværker i form af grafik, tryk og malerier, der havde relation til Fanø, og snart voksede en samling hurtigt frem.

I løbet af 1960’erne bredte den sig, og samtidig blev huset åbnet for omverdenen via en dør i østgavlen. Stedet blev kendt som
’Heinemanns Hus’.

”Når vi kom ind gennem døren i den hyggelige østre ende lød en lille klokke, og straks var Ruth Heinemann der og fortalte om de smukke billeder eller tryk, det ene efter det andet. Ruth skabte et hyggeligt miljø omkring sit hjem”, fortsætter Niels Frederiksen.

”I juli 1969 viste Ruth Heinemann sine billeder frem i en udstilling. Vi kunne se de gamle malere i den østre del af huset og hendes mands kunst i den vestre. Her havde det flotte atelier også til huse. Man mente, at samlingen havde en lokalhistorisk betydning og derfor kunne betragtes som et supplement til ’Hannes Hus’ fra sejlskibenes storhedstid i slutningen af 1800-tallet’,” erindrer Niels Frederiksen.

I 1971 blev ’Fanø Kunstsamling’ oprettet som selvejende institution. Den skulle ’samle og bevare for Fanø en offentlig tilgængelig samling af Fanøkunstnernes værker’.

Ifølge Niels Frederiksen ville man bevare et kunstnerhjem. Desuden ønskede man at arrangere kunstudstillinger, foredrag, koncerter og udgive bøger med tilknytning til formålet. En vennekreds skulle betale 100 kroner årligt, og en bestyrelse så dagens lys – en bestyrelse med indflydelsesrige medlemmer og med forhenværende statsminister Viggo Kampmann som formand.

I 1976 blev samlingen udstillet på Ribe Kunstmuseum. Den var vokset så meget, at den ikke mere kunne rummes i ’Heinemanns hus’.

I tre år befandt samlingen sig derfor permanent på Ribe Kunstmuseum – som efterhånden kom i bekneb for plads til den. I 1978 døde Ruth Heinemann uden at få opfyldt sit store ønske om at få samlingen tilbage til øen.

Ved mødet i Fondens repræsentantskab i 1979 kom man frem til, at det ikke var muligt at finde plads til malerierne. Læge Per Jensen, der ejede Kromanns gamle fabrik, tilbød at udleje lokaler, men fonden mente, det var for dyrt.

I stedet overvejede man på at søge fonde og Fanø Kommune om hjælp til at løse problemet. Men så, i 1980erne, donerede Alice og Tage Sørensens Fond penge til Hanne Kjærholms skitseprojekt til et egentligt kunstmuseum på en grund ved Sønderho Mølle, købt til formålet af esbjergenseren Tage Sørensen.

Her kom Alice og Tage Sørensen for alvor ’på banen’ som faste støtter til et fremtidigt museum.

De fik dannet et præsidium, der skulle fremme indsamlingen af midler til det omfattende projekt – og de fik så kendte personligheder som lensgreve Hans Schack, minister Laurits Tørnæs, minister Kent Kirk og forhenværende indenrigsminister Henning Rasmussen med på ideen.

Det lykkedes dog aldrig at opnå de nødvendige midler. Projektet gik i stå.

Da Per Jensen satte sit hjem, Kromanns fabrik til salg, blev den købt af Alice og Tage Sørensens Fond. Lokalerne blev i juli 1992 indrettet til museum, og Fanø Kunstsamling blev nu døbt om til Fanø Kunstmuseum.

I november 2012 gik byggeriet af en anden, ny udstillingsbygning, også doneret af Alice og Tage Sørensens Fond, til gengæld i gang.

Den blev indviet den 8. juni 2013 med en historisk udstilling af kunstnergruppen ’Konkylien’, der var virksom i 1960’erne.

Skiftende udstillinger har siden fyldt det smukke rum ved siden af fabrikken. I 2017 har museet altså eksisteret i 25 år, og samlingen er vokset betydeligt det seneste årti.