Til Portugal i en 2CV med bare 39 heste

Hele artiklen i PDF-format

LIDENSKAB – Lige nu ved ingen præcist, hvor ægteparret Erik og Anne-Mette Olesen fra Sønderho befinder sig. Formentlig er de et sted mellem hjemmet i det nu nedlagte smedeværksted på Fanø og den portugisiske by Ericeira – men det er altså også en strækning på 2.952 kilometer, og de er på vej i en Citroën 2CV Charleston fra 1986. Med anhænger.

Men det skal ingen lade sig narre af. Den lille, tofarvede, tocylindrede, pludrende bil og teltvognen bagved er pakket til bristepunktet med alskens udstyr, der sikrer ægteparret mod alle udfordringer og uheld. Og skulle de dreje af ved en forkert frakørsel undervejs, får de bare en anden oplevelse end planlagt hjemmefra – som dengang de ’drejede forkert’ i Tyskland og endte i en ukendt by ved Mosel-floden. Så holdt de bare ferie der i stedet for…

”Desuden har jeg lagt en større motor i bilen. Nu har den en Citroën Visa-motor på 39 heste. Den originale motor er kun på 28 heste, så det går nok,” smiler Erik Olesen, der er ’bidt’ af Citroën-biler og har været det i mindst 40 år.

I dag er han landsformand for Dansk Citroënklub, og det er i den egenskab, han og konen helst skal nå frem til stranden ved Ericeira. Her er der nemlig verdenstræf for 2CV-venner. I hundredevis af ’citroner’ i alle modeller, former og farver fra i alt 17 lande har sat hinanden stævne fra den 26. til den 31. juli. Ægteparret Olesen lagde Sønderho bag sig sidste fredag…

”Men hvis vi kun når til  Kruså, så er det også helt i orden”, lyder det fra den finurlige og forhenværende VVS-mand, der har det med at tage livet som det kommer.

Dåbsattesten er fyldt 62 år, arbejdet er lagt på hylden, og i dag er det gamle smedeværksted indrettet helt efter hans hoved.

Overalt er der bøger og hæfter, fotos, plakater, souvenirs, krus og kopper – alt sammen om Citroën-biler – plus i hundredevis af modelbiler i forskellige størrelser. Selv på toilettet hænger billederne tæt.

På hylderne står også en komplet samling af Citroën-magasiner tilbage fra 1956 – og alle er mere end velkomne til at kigge ind til en snak om Citroën-biler, en rundvisning, og hvad der ellers falder for. De kan også få cyklen lappet, hvis det skal være, for så meget pensionist er Erik Olesen trods alt heller ikke. ’Cykelsmeden ApSi’ står der så på kvitteringen, når arbejdet er udført – men der er ikke tale om et anpartsselskab, hvilket ’i’et’ også antyder.

”Det står for ’A prøver sgu’ igen’. Vi skal ikke tage alting så alvorligt”, mener Erik Olesen, der også har udstyret sin 2CV Charleston med nummerpladen AMHOVVS. De første fire bogstaver er fruens initialer, og står for ’Anne-Mette Hvid Olesen’. VVS står derimod ikke for ’Vand, Varme og Sanitet’, hvilket ellers er nærliggende at tro.

Bogstaverne står for ’Vind, Vand og Støj’.

Faktisk har han også bøjet og bukket en lyskæde, så den ligner omridset af en 2CV. Kæden hænger på plankeværket udenfor værkstedet. Det er den første elektriske Citroën af sin art i hele verden. En ’El-lert’, forsikrer Erik Olesen.

Selv er Erik Olesen og familien de lykkelige ejere af fire Citroën’er i fuld størrelse – tre 2CV’er og en enkelt C5’er til ’pænt brug’. Datteren Freja kører i ’hippien’, der er udsmykket med blomster, mens hr. og fru Olesen selv har C5’eren, den føromtalte Charleston-model og endelig den højrøde model AK40 varevogn, der er født med blot 12 hestekræfter.

”Vi har sat fire uger af til turen til Portugal og hjem igen. Vi kan godt lide at give os god tid og kører sjældent mere end fire-fem timer om dagen. Så finder vi en campingplads og slår os ned, oplever stedet, spiser og sover indtil næste formiddag, hvor vi kører videre. Tingene skal ikke gå for stærkt. Derfor har vi også kasseret det ene af vore to camping-gasblus. Maden havde det med at blive alt for hurtig færdig, da vi brugte to blus…”

I øvrigt er det slet ikke første gang, hr. og fru Olesen er til verdenstræf. Stærkest i erindringen står oplevelsen, da arrangementet fandt sted i Citroën’ens hjemland, Frankrig, for nogle år siden. Ikke færre end 11.000 biler deltog, men ellers har årenes gang budt på adskillige træf rundt om i både ind- og udland.

Selv står Erik Olesen hvert år for et mini-træf på Fanø, hvor især danske, men også tyske, Citroën-entusiaster er med. I år fandt sammenkomsten sted midt under dragefestivalen, og det kan nok være, at det vakte behørig opsigt, da en stribe farvestrålende ’modeller’ entrede op på stranden ved Rindby.

Men hvor interessen egentlig stammer fra, fortaber sig lidt i det dunkle. En ting er dog helt sikker. Erik Olesen deler den fuldt ud med sin hustru, der er mindst lige så engageret som han – og det var da også fru Olesen, der på et tidspunkt købte en 2CV nærmest ’bag ryggen’ på ægtemanden.

”Min første bil var faktisk en Fiat. Jeg købte den billigt af en elektriker, men han havde ’repareret’ den med ukurante plader og popnitter. Det var bilinspektøren ikke begejstret for. Han kasserede den, og så har det faktisk været 2CV’er lige siden.

”Da vi kom til Fanø for 24-25 år siden, stod der en 2CV til salg oppe ved havnen i Nordby. Efter min mening var den for dyr, men nogle dage senere stod den pludselig på gårdspladsen. Konen havde købt den”, fortæller Erik Olesen – og ’konen’ er da også den egentlige årsag til, at han vist nok er den første formand hos Dansk Citroënklub, der har egen sekretær.

”Det er fantastisk at have en fælles interesse. Faktisk omfatter den hele familien – vores datter og tre børnebørn er som regel med på træf rundt om i Danmark, og vi har nogle fantastiske stunder sammen,” afslører Erik Olesen og peger mod et par ubehjælpelige blyantstegninger på væggen i det gamle smedeværksted.

Nok er de tegnet af en fem-årig, men de ligner umiskendeligt en 2CV…

Top