Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Overskud i Fanø Sparekasse

Bestyrelsesformand Jeppe Valbjørn foran Fanø Sparekasse.

Fanø Sparekasse er efter det blodrøde 2017 nu ovenpå igen. Årets resultat for 2018 blev på 1,3 millioner kroner efter skat. I 2017 var underskuddet efter skat på 13,8 millioner kroner.

Det er et fald i nedskrivningerne og tilbageførte nedskrivninger på 9,2 millioner kroner, der især løfter Fanø Sparekasse op i det sorte felt igen. Det samme gør en million kroner mindre til administration og personale. Sparekassens ledelse med direktør Henning Balle og bestyrelsesformand Jeppe Valbjørn i spidsen kalder resultatet for ’tilfredsstillende’.

Basisindtjeningen halter dog stadig. Den var i 2018 på minus 5,2 procent mod minus 5,5 procent i 2017.

Fanø Sparekasse, der har repræsentantskabsmøde torsdag den 28. marts klokken 17 på Restaurant Ambassaden, havde i 2018 en nettokundetilgang på 178 og har nu 3.674 kunder.

 

 

Taxigeneralen tabte sit hjerte til Fanø

Kirsten Poulsen, formand for Ældre Sagen på Fanø, har været ude med riven som general for det store taxislag. To gange har hun samlet hele Fanø til borgermøder om privat taxikørsel. Men hvem er hun? 

Hent hele artiklen som PDF-fil

PROFILEN Da vi skulle finde en profil til midtersiderne denne gang, var valget let. Kirsten Poulsen, der netop har rundet de første 19 år som formand for Ældre Sagen på Fanø, er takket være sin rolle som taxigeneral i det store slag for at få privat taxikørsel tilbage på Fanø, ikke til at komme uden om.

Hun har for alvor været ude med riven efter de politikere, der modarbejder en lokal taxiløsning, og to gange har Ældre Sagen samlet flere end 150 mennesker til to borgermøder for at påvirke byrådet, senest i februar. Og så skal man ikke glemme hendes rolle som formand for øens største forening med 1.045 medlemmer, næsten en tredjedel af øens befolkning. 20 nye er kommet til, siden taxisagen startede, i øvrigt. Som parti ville det give cirka fire mandater i byrådet!

Kirsten Poulsen blev født på Frederiksberg og voksede op i København, datter af civilingeniør Arthur Bahl og Dorthea Marie Bahl, født Svarrer. Moderen gik altid under navnet Didden, og det er det navn, der står på hendes gravsten på Vestre Kirkegård i Nordby – ”den ny kirkegård”, som Kirsten Poulsen kalder den. Diddens familie var fra Fanø, og det kom til at få en afgørende betydning for Kirsten Poulsen, der har sit efternavn efter sin mand. For det gav hendes fra barnsben tætte bånd til øen.

Sommerbesøg

”Vi boede jo i København, men hver sommer, hun kunne, lejede min mormor, Ane Jørgiane Svarrer, sig ind hos en kusine i Nordby. Ane var gift med Julius Svarrer, der blandt andet byggede møllen i Sønderho. Og jeg og min mor var med. I besættelsestiden kunne vi desværre ikke komme afsted, da tyskerne forlangte passérseddel for at komme over Storebælt”, fortæller Kirsten Poulsen.

Da Jørgiane, også kaldet tante Jane, var gået bort, havde hun sat et kraftigt aftryk på øen, idet hun havde givet et større beløb til missionshuset. For det fik hun et takkebrev fra borgmesteren.

Som barn oplevede Kirsten besættelsen i København som en alvorlig tid. Og en tid, hvor familien ikke så meget til faderen. Han fik nemlig i 1942 et job som direktør for Jyske Skærvefabrikker i Aarhus og måtte flytte derover uden familien.

”En onkel var med i modstandsbevægelsen og endte i Neuengamme, og min storebror deltog også sammen med nogle af sine gymnasiekammerater på Efterslægtens Gymnasium. Midt i eksamenstiden i 1945 sad de med maskinpistoler inde i klassen! Og en anden dag, da tyskerne kom, fordi de havde fået nys om noget, sørgede rektor for at gemme to eftersøgte elever nede i kulbunken i kælderen. Rektor sagde, de ikke var mødt op, og tyskerne måtte gå med uforrettet sag”, fortæller hun.

Efter befrielsen blev familien samlet i Aarhus. Da havde Kirsten Poulsens far købt hus i Højberg. Her tog hun en realeksamen. Hun begyndte også at spille klarinet i Det Danske Spejderkorps Aarhus-divisions symfoniorkester og lærte på den måde en gruppe østrigske spejdere at kende.

Første pige

I 1954 var hun sammen med sin mor Didden på Fanø for at besøge Diddens kusine Christine Martensen, hvilket fik en afgørende betydning for Kirsten Poulsens videre liv.

”Hendes mand, Christian, kunne fortælle, at der i radioklassen på Fanø Navigationsskole gik en pige! Hun var den første nogensinde på en dansk navigationsskole. Det var spændende, syntes jeg. Og det med det maritime var jo slet ikke fremmed for mig, jeg havde mange mandlige familiemedlemmer, der var stået til søs. Min onkel var for eksempel skipper i Mærsk”, fortæller hun.

Efter et år som au pair i Østrig, hvor Kirsten Poulsen fik lært tysk på højt niveau, kom hun i 1955 hjem, flyttede til Fanø og begyndte i radioklassen på navigationsskolen. De var tre piger, de tre eneste på hele skolen.

”Når navigationsskolebestyrer Arne Eskesen af pressen blev spurgt om, hvor mange, der gik på skolen, sagde han, at 97 mand og tre damer var lig med 100 mand”, griner hun.

På skolen mødte hun Poul Juhl Poulsen fra Hadsund, der var på vej til at blive styrmand. De flyttede samen i hendes lejlighed på Strandvejen. Det var dengang, der ikke var husnumre på Fanø. De kom først i 1970’erne. De blev gift i Aarhus i 1956, og samme år kom datteren Lisbeth til verden. I 1960 måtte de flytte til Esbjerg, fordi Poul havde fået arbejde hos Statens Vandbygningsvæsen, der byggede og vedligeholdt statshavne.

”Min morfar havde mange år tidligere haft samme stilling, og da ombord på førstedagen fandt ud af det, var Poul straks accepteret”, smiler Kirsten Poulsen.

Flytningen fra Fanø husker hun som en sørgelig dag:

”Både Lisbeth og jeg græd, da vi forlod Fanø”, fortæller hun.

Senere kom datteren Tone og sønnen Erik til. Og da Kirsten Poulsen i midten af 1960’erne begyndte at få lidt luft i sit skema som husmor, begyndte hun som Karolinepige for Landbrugets Afsætningsudvalg i fødevarekiosken på Englandskajen i Esbjerg.


Kirsten Poulsen i gang med sit Fanø-forklæde nummer 15.

Slag i slag

Og så gik det slag i slag for den ihærdige pige fra København. Hun begyndte at arbejde ulønnet i to år for Minor Andersen i World Tourist i Esbjerg, så var hun 12 år på FDMs Rejsebureau i Esbjerg, dernæst DIS Rejser og så sektionsleder med eget IATA-agentur hos DFDS Rejsebureau med adgang til de årlige nytårskure på Dana Anglia.

”Det var ikke alle officererne, der kunne kapere, at en kvinde havde den post”, husker hun tydeligt.

I 1987 dør hendes mand Poul som 52-årig.

”Vi var på vej med færgen fra Fanø til Esbjerg, og så var han pludselig bevidstløs. Da vi kom over på den anden side, var han borte”, fortæller hun.

I 1989 flyttede Kirsten Poulsen tilbage til Fanø og købte det hus overfor rådhuset, hvor hun bor i dag. Hun blev hurtigt accepteret, hun behøvede blot at fortælle, hun var Jørgiane Ane Svarrers barnebarn.

”Fanø har altid været hjem for mig. Når jeg er på vej med færgen, føler jeg, at jeg er på vej hjem”, fortæller hun.

Kirsten Poulsen bor i et dejligt, stråtækt hus overfor rådhuset i Nordby.

Hun fortsatte sin erhvervskarriere, først som receptionschef på Fanø Badeland, så efter nogle måneder som hotelchef på Hotel Højen Gran i Skagen, fordi koncernen manglede en ledertype som hende deroppe. Det tog tre år med bopæl både på hotellet og på Fanø at få rettet skuden op, men så kunne hun vende tilbage. Denne gang var det til et lederjob på Danland ved Fanø Bad. Da stedet skulle udstykkes i ejerlejligheder, benyttede Kirsten Poulsen sig af muligheden for at gå på efterløn i 1997. Hun blev med det samme i 1998 kapret til Ældre Sagen og har siden marts 2000 været dens formand. I den periode er der sket en betydelig vækst i medlemstallet. Og siden har Ældre Sagen fyldt hendes liv. Og på det seneste altså taxisagen. Hun har ikke giftet sig igen.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Fem hurtige til Kirsten Poulsen

 ”Hvor ville du rejse hen, hvis penge ikke var noget problem?”

”Jeg har været i mange dele af verden, og de steder, jeg ikke har set og gerne ville se, som for eksempel Titicaca-søen, har jeg ikke kræfterne til at besøge. Nej, jeg ville tage til skønne Salzburg og besøge Walter, den sidste af mine gamle spejdervenner. Han bliver i øvrigt 85 år i dag, så jeg skal huske at sende ham en hilsen”.

”Hvem er din yndlingsforfatter lige nu?”

”Det er nok Tom Buk Swienty. Han er god! Og jeg er meget historisk interesseret.”

”Nu endte du jo som rejsebureauleder og hotelchef, men hvad drømte du om at blive som ung?”

”Det aner jeg ikke. Jeg er godt tilfreds med det jeg har lavet. Ikke to dage har været ens. Men jeg kan huske, at min klasselærer ville have, jeg skulle være journalist, fordi han syntes, jeg skrev godt.”

”Hvad vil du gøre, når den første taxi begynder at køre fast på Fanø?”

”Jeg vil foranstalte en festlig ankomst – og forsøge at lave en aftale med en lokal vognmand!”

”Hvor har du din stædighed fra?”

”Fra min far! Han var et utroligt velbegavet menneske, et multitalent. Han kunne bygge huse, udføre installationsarbejde, lave festmiddage, sy damekjoler og brodere. Han gik på skrædderkursus på sine gamle dage. Jeg har aldrig se ham stå overfor noget, han ikke kunne. Han sagde også tit, at man aldrig skulle betale nogen for noget, man selv kan. Det kunne godt være en belastning for min mor, for vi kunne ikke ringe til en håndværker, når der skulle laves noget. Vi måtte pænt vente, til han havde tid.”

 

 

 

 

 

 

Masser af østers i hele Vadehavet

Der er masser af stillehavsøster og blåmuslinger i Vadehavet, kunne Pernille Nielsen fra DTU Aqua fortælle på Vadehavsforskning 2019 i Esbjerg 8. marts.

ØSTERSFISKERI – Der er 72.000 ton østers og 78.500 ton blåmuslinger i Vadehavet, og både turister og fiskere kan gå i gang med at høste. Det var den konklusion, som eksperten Pernille Nielsen fra DTU Aqua fremlagde på konferencen Vadehavsforskning 2019 i Esbjerg fredag den 8. marts. Den nye tælling var bestilt af Fiskeriministeriet.

Blåmuslinger fordoblet

Blåmuslingebestanden i hele Vadehavet er knap og nap fordoblet siden nedlukningen af den kommercielle fangst. Og stillehavsøsters er der store banker af, især ved Rømø. Stillehavsøsters er en invasiv art, som fuglene ikke kan åbne. Og de kan blive så store som fodsåler, så de er ikke så elegante at slubre i sig med champagne som de almindelige østers. Priserne er dog høje alligevel. Hvis danske kokke begyndte at opfinde nye retter som stuvninger, kan de store, der ikke må smides tilbage, også udnyttes, mente hun.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Elbiler i knibe på Fanø

Bilen er tung og har smalle dæk, så man skal passe på med ikke at køre fast på stranden.

GRØNNE LØSNINGER – Fanø vil gerne markedsføre sig som en grøn ø, men elbiler kommer ikke lige med det første til drive den grønne udvikling fremad. Det er Fanø Postens konklusion efter en fem-dages test af en brugt, elektrisk BMW i3 til lige knap 180.000 kroner.

Første problem meldte sig en time efter afhentningen af bilen hos TJ Automobiler i Esbjerg N. Redaktøren havde afleveret sig egen diesel-Clio hos forhandleren, men da der dagen efter var en morgentur med en stram deadline til Nyborg på programmet, og da bilen kun har en rækkevidde på 106 kilometer, måtte dieselbilen hentes igen.

Nå, mandag blev i3’eren hentet igen, og bilen måtte gennem historiens første Fanø Elbiltest! Ved færgelejet kom første problem. Bilen er meget høj på grund af batterierne i bunden, så man kan ikke uden meget lange gorillaarme nå billetten i billetautomaten! Døren måtte åbnes.

Få Fanø gik turen først ud på Fanøs nordspids for at fotografere bilen med vindmøllerne i baggrunden. Den 1,3 ton tunge bil hamrede og hoppede af sted. Det var ikke dens livret. Ved SuperBrugsen lød der da også en alarm. Motorhjelmen var sprunget op på grund af bumleturen.

BMW i3 har store, smalle hjul med lav rullemodstand. Så på stranden blev der kørt til for ikke at hænge fast i sanddriverne. Det lykkedes. Den har da også 170 hk og overhaler som en tavs hvirvelvind. Det er lækkert.

I den daglige brug var bilen en fornøjelse. Det er rart ikke at skulle få dårlig samvittighed over de mange koldstarter i dieselbilen, og den gav masser af opmærksomhed, hvis man søger det.

Ingen ladestandere 

Det allerstørste problem er imidlertid fraværet af ladestandere på øen og på Esbjerg Havn. Hverken E-ON eller Clever har en. En Tesla-ejer var for nylig nødt til at tigge strøm hos Bygma for at få sin bil med hjem! Og hvis man bruger en almindelig stikkontakt, bliver det en dyr forøjelse. BMW’en forbruger 5,9 kWh pr. kilometer, så med en pris på 2,20 kroner pr. kWh, er det noget pebret.

”Ja, der er en særlig udfordring med øer, hvor der kommer mange turister med elbiler. De fastboende, der har elbil, får måske en ladestander ved deres hus, men hvis vi skal stille en offentlig tilgængelig ladestander op, skal der jo være forretning i det”, siger kommunikations- og pressechef Karen Marie Jensen fra E-ON.

”Ofte hjælper det, hvis en kommune går ind i et samarbejde med os. På Bornholm har kommunen for eksempel valgt at lade alle deres hjemmehjælpsbiler være elbiler, og så giver det jo god mening. Men på Fanø, hvor SuperBrugsen ligger meget centralt i Nordby, kunne det jo være Coop, der arbejder meget på at skærpe sin grønne profil, der var samarbejdspartner”, tilføjer hun.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

 

Boom for færgen i maj og juli 2018

Da sommeren brød løs 6. maj 2018, strøg passagertallet på Fanø Linjen op. Også juli blev god. Fremgang på 4,1 procent over hele året

FÆRGETRAFIK – Syntes du også, der var rigtigt mange turister på øen i 2018, der jo bød på lækkert sommervejr fra 6. maj til slutningen af juli? Så viser friske tal fra Molslinjen, der driver Fanølinjen, at du har helt ret. Især maj og juli 2018 blev langt bedre end i 2017, idet der var i alt 73.537 flere passagerer i de to måneder end i de samme to måneder året før.

Ser man på maj 2018 for sig selv, var fremgangen på 32.367 passagerer, mens den i juli var på  hele 41.170 flere end i samme måned i 2017, viser statistikken.

Samlet set overførtes der 1.825.999 passagerer i 2018, og det er en fremgang på 4,11 procent i forhold til 2017, som landede på 1.753.971 passagerer, oplyser Molslinjens kommunikationsafdeling.

Antallet af gående passagerer faldt af ukendte årsager med 1,5 procent i 2018 i forhold til 2017, selv om der var en fremgang på cirka 10.999 gående passagerer i maj og godt 19.155 ekstra i juli i forhold til 2017.

Antallet af biler steg fra 389.470 i 2017 til 417.355 i 2018, og antallet af busser, der ofte er turistbusser, steg med 18 procent, fra 399 til 471. Antallet af lastbiler faldt med knap seks procent til i alt 10.276 i 2018.

 

Tekst og foto: Finn Arne Hansen
Grafik: Tina Foldager

Støttekroner til fire Fanø-projekter

Det er luksustelte som dette, Rødgaard Camping har fået LAG-støtte til. Luksusteltene er komfortabelt indrettet med rustikke træmøbler, køleskab, gode senge, og der er indlagt strøm. Hvert telt står på en stor terrasse med havemøbler, parasol og grill udenfor. Foto: PR.

PROJEKTER – Bestyrelsen for LAG Fanø-Varde var for alvor trukket i arbejdstøjet, da de tirsdag den 26. februar mødtes på Fanø for at behandle de 18 indsendte LAG ansøgninger til første ansøgningsrunde i 2019. Der skulle tages stilling til 11 ansøgninger fra Varde og syv ansøgninger fra Fanø, og det var marginalerne, der blev afgørende.

Fire ud af de syv Fanøprojekter fik tilsagn om støtte.

Energibesparelser

Fanø Night & Stay i Nordby, som har til huse i en del af den tidligere søfartsskole, modtager 78.275 kr. til at foretage energiforbedrende tiltag på bygningen. Fanø Night & Stay er med til at øge overnatningsmulighederne for individuelle og større grupper, og de energibesparende foranstaltninger skal hjælpe til med at reducere driftsomkostningerne og dermed øge konkurrenceevnen.

Mødested med brætspil

Albus nimbus design, Nordby, modtager 50.000 kr. til at etablere et mødested, Værftet, med udskænkning af lokale drikkevarer og med muligheden for at spille diverse brætspil og se en fodboldkamp. Yderligere skal lokalet benyttes til design og fremstilling af unikamøbler skabt af materialer fra de historiske huse, som renoveres på Fanø. Mødestedet etableres, hvor Fanøs sidste skibsværft lå.

Renovering af kro

Sønderho Kro kan se frem til 104.690 kr. til renovering den eksisterende tilbygning til køkkenet for at opnå muligheden for hurtig omstilling og gennemgang til kroens køle- og fryserum. Målet med projektet er at gøre kroen bedre rustet til at styrke sine aktiviteter i lavsæsonen og derved at kunne fastholde arbejdskraft i denne periode.

Glampingtelte

Eksempel på indretning af et ‘glampingtelt’. Foto: PR.

Rødgaard Camping I/S, Rindby, modtager 100.000 kr. til at investere i luksustelte til det såkaldte ’glampingsegment’. Rødgaard Camping oplever stor efterspørgsel på overnatningsmuligheder og ønsker at blive de første på øen til at tilbyde en luksusudgave af overnatning i naturen, i luksuriøse ’glampingtelte’. Projektet skal sikre fortsat udvikling af campingpladsen og har ligeledes til formål at øge antallet af arbejdspladser på øen.

Ifølge indehaver Louise Haubjerg gås der ikke på kompromis med komfort og kvalitet. Luksusteltene er komfortabelt indrettet med rustikke træmøbler, køleskab, gode senge, og der er indlagt strøm. Hvert telt står på en stor terrasse med havemøbler, parasol og grill udenfor

Ny ansøgningsrunde

Næste ansøgningsrunde for midler fra LAG Fanø-Varde har frist den 27. august 2019. Alle projekter, der er med til at opfylde målene i LAG Fanø-Vardes udviklingsstrategi kan komme i betragtning. Der er 650.000 kr. til uddeling.

Ansøgere opfordres dog forinden til at kontakte en af de to koordinatorer, Jacob Bay eller Lisbeth Højvang Linding, for yderligere information eller hjælp til udarbejdelse af ansøgning. Der afholdes desuden informationsmøder LAG midlerne allerede den 22. og 23. maj 2019. Man kan se mere på lag-fanoe-varde.dk

Tekst: Finn Arne Hansen

 

Et bilfrit Sønderho til debat

Sønderho Borgerforening vil gerne have parkering her på strandingsarealet. Den bilfri by, som kommunen ønsker at drøfte, er der nok mere delte meninger om.

SØNDERHO – På en velbesøgt generalforsamling med 45 deltagere, der nød fanøsmørrebrød og punch, kunne formand Merete Engsted fortælle, at der hænger lidt af en grå sky over byen.

”Bestyrelsen mødes én gang om året med kommunen, og lige nu hænger der en grå sky over Sønderho, da kommunen i sit trafikplanudkast nævner muligheden for et bilfrit Sønderho”, fortæller formanden, der atter blev genvalgt, da ingen andre i salen ville tage posten.

Bortset fra det var det en positiv beretning. Der er gang i Sønderho, der er tilflytning af unge børnefamilier, og daginstitutionen Bakskuld har 18 børn. En udvidelse står for døren, så det grå guld-herrehold, der har haft et billardbord i østfløjen, har måttet opmagasinere det, mens der ledes efter en ny placering.

”Men børnene har jo førsteprioritet, det er vi alle enige om”, siger formanden.

Noget, som en bosætningsgruppe med Frederik Brink Jensen i spidsen arbejder på, er at købe et prøvehus for mulige tilflyttere i Sønderho.  At købe en grund og bygge tænkes der også på. Men det er dyrere.

Smagens Dag igen

Borgerforeningen vil i øvrigt i år gentage Smagens Dag onsdag i uge 42 og arbejder på at få etableret parkering på strandingsarealet.

Det tilhører Sønderho Antenneforening, men der er god vilje til at få det ført ud i livet, fortæller Merete Engsted.

Økonomien er rigtig god, og borgerforeningen har støttet flere gode projekter i det forløbne år.

Hjemmesiden er opdateret med de nye ansvarsområder og ansvarlige.

Tekst Finn Arne Hansen Foto: Vivian Bertelsen

Fra borgmester til ridder

Erik Nørreby har nu levet uden sin borgmesterkæde i et år. Han indrømmer, det var træls at miste magten, men mere fritid, mere gang i forretningen og et ridderkors giver smil på læben.

Hele artiklen som PDF-fil

På 12. år hang Fanøs borgmesterkæde om halsen på Erik Nørreby fra Venstre. Der var kommet gang i tilflytningen og boligbyggeriet, han havde kæmpet en hård kamp for at skaffe øens færgelinje 28 millioner støttekroner til sænkning af taksterne, og ledigheden var lav.

Men det var ikke nok til, at han kunne beholde borgmesterkæden. Først så det ud til, at Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste skulle havde den, men så endte den om halsen på Sofie Valbjørn fra Alternativet, der kun havde fået 175 stemmer ved kommunalvalget.

“Det var træls”

Erik Nørreby er ikke en mand, der lader følelserne løbe af med sig, men han indrømmer:

”Det var træls. Jeg var borgmesterkandidat og ville gerne være borgmester. Jeg er ikke bitter af natur, men det er da træls at tabe, når man gerne vil vinde”, siger den indfødte ejendomsmægler og lokalpatriot fra Nordby.

Den viste sig også, da tidligere borgmester Keld Nielsen i sin tid ønskede en sammenlægning med Esbjerg, da gik Erik Nørreby i spidsen for et nej og fik to tredjedeles flertal i folkeafstemningen. Men tilbage til tabet af borgmesterposten:

”Der var jo fremgang på alle fronter. Skattegrundlaget var på vej op, tilflytningen boomede, og vi fik lavere færgetakster på grund af landevejsprincippet, som jeg måtte droppe en hel sommerferie for at kæmpe for inde på Christiansborg – med rigtig god hjælp fra journalist Jan Egsborg her på Fanø. Han vidste, hvordan vi skulle bruge medierne for at påvirke politikerne,” fortæller Erik Nørreby.

”Vi ø-borgmestre kaldte det jo et løftebrud, at regeringen ikke ville leve op til dens løfter om at få gennemført et landevejsprincip for småøerne, og det fik bølgerne til at gå højt. Men vi fik 28 millioner kroner til Fanøs færgedrift. Den dag i dag vil min partifælle, folketingsmedlem Hans Christian Schmidt, ikke hilse på mig mere på grund af den sag ”, tilføjer Erik Nørreby og trækker på skuldrene.

Erik Nørreby var med i en gruppe af ø-borgmestre, der kæmpede hårdt for landevejsprincippet. Da der pludselig skulle forhandles på Chris­tiansborg midt i en sommer­ferie, måtte han overtage rollen som forhandlingsleder. Det kostede ham hele hans egen sommerferie. Men det skaffede Fanø 28 millioner kroner til sænkning af færgetaksterne.

Han ved, at det politiske spil er nådesløst, både på landsplan og lokalt.

”Efter kommunalvalget kunne jeg fornemme, at der var flere, der gerne ville have borgmesterposten.

Fornemmede du ikke før valget, at du var ved at miste opbakningen som borgmester?

”De konservative havde jo ved valget forrige gang haft deres egen borgmesterkandidat, den tidligere borgmester Keld Nielsen, og da endte det også med en seks-fem-afgørelse, men til min fordel. Og den gang støttede Kristine, der tidligere har været konservativ, mig. Men da hun lancerede sig som borgmesterkandidat for Fanø Lokalliste, og da de på valgnatten viste sig at have fået to kandidater valgt, vidste jeg, at jeg ikke kunne forvente støtte fra den kant”, fortæller Erik Nørreby.

Sofie Valbjørn havde også meldt ud på forhånd, at hun også var borgmesterkandidat.

Sofie undervurderet

Folk smilede lidt og troede ikke på Sofie, men de undervurderede hende nok”, siger eks-borgmesteren.
”Fra det øjeblik, Kristine havde fået sit flertal på seks bestående at to fra Fanø Lokalliste, to fra Det Konservative Folkeparti, SF og Alternativet, vidste jeg, at jeg ikke skulle være borgmester mere”, fortæller han.

”Der sker så dét, at vi tilbyder Kristine, som jeg i årevis har haft et godt og tæt samarbejde med, en bred konstituering, men det vil de konservative ikke være med til. Niels Heinel fra Miljølisten ville så hellere have Sofie som borgmester,” understreger Erik Nørreby.

”Hun har jo tidligere været tilknyttet Miljølisten, så han vidste, hvad hun stod for.”

Uforsonlig tone

Siden har der været en uforsonlig tone i byrådet, og det får alarmklokkerne til at ringe, mener Erik Nørreby:

”Jeg hører mange vælgere på Fanø sige, at det da ikke kan passe, at en kandidat med et så lille personligt stemmetal som Sofie kan blive borgmester. Flere menige byrådsmedlemmer fik det dobbelte. Men sådan er det kommunale system jo,” påpeger han.

”Der er ikke direkte valg til borgmester, må jeg så forklare. Jeg hører også folk sige, at med den dårlige stemning og alt det kludder, der er nu, så fortryder de, at de ikke lyttede til Keld Nielsen og stemte ja til Esbjerg.”

“Så det kan efter min mening være faretruende for Fanøs selvstændighed, hvis vi ikke får et godt samarbejdsklima igen,” fastslår Erik Nørreby.

Selv klarer han sig. Som eksborgmester får man et eftervederlag af varierende størrelse efter det antal år, man har siddet på posten, og han har siddet længe nok til at få et års eftervederlag.

Gang i forretningen

Desuden har han fået mere gang i sin ejendomsmæglerforretning, selv om han lige mangler helårshuse til salg.

”Før drillede folk mig med, at de kun kunne handle hus hos mig i weekenderne. Nu har jeg meget bedre tid, også til at holde fri. Som borgmester har jeg flere gange mistet mine ferier og har for eksempel måttet lade min bedre halvdel rejse med venner til Berlin uden mig på grund af en sag”, siger han.

Klap på skulderen og opmuntrende ord fra borgerne får han også i det daglige. Og den 7. januar i år måtte han til Amalienborg for at modtage Ridderkorset af Dronning Margrethe II. Det glæder han sig også over, når nu borgmesterkæden er endt andetsteds.

 

På Nørby Pedersens Toft er der nu godt gang i nybyggeriet efter hele tre lokalplaner. Det glæder Erik Nørreby, der håber på ejerboliger på grunden ved siden af.

Blå bog

Erhverv, politisk hverv og æresbevisninger: Ejendomsmægler og indehaver af EDC Fanø. Viceborgmester i Fanø Kommune. Ridder af Dannebrog.

Født 19. april 1961, 57 år, ægte fannik, hans mors slægt går tilbage til 1634. Længere tilbage kan man ikke spore hans mors slægt på Fanø. Mange andre slægtsbøger fra Fanø stopper også i dette år. Måske gik kirkebøgerne tabt i den store stormflod i 1634, der udslettede hele landsbyer i Sydvestjylland. Svaret blæser i vestenvinden.

Samlevende med pædagog Helle Jørgensen, der arbejder i daginstitutionen Odden i Nordby, hvor parret bor. Har døtrene Anna og Amalie samt bonusdatteren Nicoline. De er alle fløjet af øen for at studere.

Realeksamen fra Nordby Skole, har blandt andet gået i skole i den bygning, hvor der i dag er rådhus.

Efter et år som havnearbejder gik Erik Nørreby tre år på Esbjerg Handelsskole, og i de år var han aktiv i Fremskridtspartiets Ungdom. Herefter tog han en cand.merc. på Handelshøjskolen i Aarhus.

Sideløbende arbejdede han i et ejendomsmæglerfirma og uddannede sig til ejendomsmægler.

I 1989 kom han tilbage til Fanø, skrev sin hovedopgave færdig og afsluttede sin uddannelse i 1990.

Som studerende opstillede han i 1989 til Fanø Kommunalbestyrelse for Venstre og blev som den eneste Venstre-kandidat valgt ind. På det tidspunkt havde der ikke siddet Venstre-folk i kommunalbestyrelsen i to perioder, altså otte år.

Frem til 2001 arbejdede han i forskellige virksomheder i Esbjerg, men i 2001 købte han sig ind i Marius Nielsens EDC-forretning på Fanø for siden at overtage den helt. Forretningen blev da flyttet fra Sønderho til Nordby. Marius Nielsen og han blev i øvrigt også politiske kampfæller, da Marius Nielsen blev valgt som Venstre-medlem af byrådet fra 1. januar 2002.

Det er de i øvrigt stadig, selv om Marius Nielsen undervejs har holdt en fireårig pause fra 2006 til 2010.

Borgmesterkæden fik Erik Nørreby efter valget i 2005, det vil sige med virkning fra 1. januar 2006.

Folketingskandidat for Venstre i Tønderkredsen i 2011. Opnåede ikke valg.

Mistede borgmesterkæden til Sofie Valbjørn (Alternativet) efter kommunalvalget i 2017. Da han havde haft sidste arbejdsdag den 31. december 2017, havde han således været borgmester i 12 år. Er stadig medlem af Fanø Kommunalbestyrelse og er viceborgmester samt medlem af det magtfulde økonomi- og planudvalg.

Fik den 2. november 2018 Ridderkorset og var i audiens den 7. januar 2019 for at takke Dronning Margrethe for det.

Fem hurtige til Erik Nørreby

Nu er du jo endt som kommunalpolitiker og ejendomsmægler, men hvad har du en gang drømt om at blive?

”Jeg ville gerne have været folketingsmedlem. Det kunne have været spændende. Jeg stillede jo også op i 2011, men uden at blive valgt.”

Du har som liberal Venstre-borgmester
været med til at sætte skatten på Fanø op. Gjorde det ikke ondt?

”Det havde jeg det lidt skidt med, men ellers skulle vi have været ude i nogle store besparelser. Og det var et år, hvor vi ikke risikerede sanktioner fra staten, så vi blev ikke ramt af en stor bøde som så mange andre kommuner. Og jeg har været med til at sætte den ned igen. De sanktioner er i øvrigt med til at spænde ben for kommunerne. Vore handlemuligheder indskrænkes. Før kunne vi bruge skatten som et styringsværktøj og sætte den op, når der var særlige investeringer, vi gerne ville have gennemført og sætte den ned, når der var mulighed for det igen. Nu tør kommunerne ikke sætte dem op af frygt for at få en bøde, men de tør heller ikke sætte den ned, selv om de har penge nok i kassen. For så risikerer de at få en bøde, hvis de får brug for at sætte den op igen senere.”

Din største bommert i politik?

”Det må være bus og taxi-problematikken. Vi skulle ikke være gået ud af Sydtrafik, det har slet ikke givet den besparelse, vi havde håbet på, den er forsvundet som dug for solen. Havde jeg vidst, hvad der siden ville ske på bus og taxiområdet, havde vi ikke gjort det.”

Hvis du kunne vælge en bil uden at skele til prisskiltet, hvad blev det så?

”En elektrisk Audi e-Tron med firehjulstræk. Jeg tror, den holder længe, og som ejendomsmægler på Fanø er man næsten nødt til at have en bil med firehjulstræk. Jeg har i dag en Suzuki Grand Vitara med firehjulstræk, og her i sommer har jeg kunnet hjælpe mange turister, der var kørt fast på stranden. Det var jo så tørt, at der opstod 20-30 centimeter høje driver af løst sand, og dem kørte de ubehjælpeligt fast i.”

Hvad er dømmeferiemålet, og hvad skal du der?

”Jeg interesserer mig meget for historie og vil meget gerne til Mexico og Peru for at se, hvad aztekerne og inkaerne har bygget og efterladt af spor i øvrigt. Interessen kommer fra min skoletid. Vi fik en god undervisning i historie på Nordby Skole. Vi havde en fantastisk historielærer, Erik Lind, der ikke lever mere. Han legede historien ind i os, blandt andet med rollespil. Det var mit bedste fag. Jeg fik 13.”

 

Fanø får taxikørsel igen

Taxigruppen, her repræsenteret af Kirsten Poulsen, forrest, Sanne Juul Jensen og Lone Müller Sigaard, må stadig se langt efter en lokal taxiløsning.

TAXISAGEN – Alt tyder på, at Fanø får privat taxikørsel igen. Efter at Taxigruppen har indsamlet over 400.000 kroner i tilsagn og kontanter samt 1.350 underskrifter på et krav om genindførelse af taxikørsel på øen og afleveret disse til kommunen, er der dukket en anden aktør op, som også vil køre taxi. Begge ønsker al kommunal kørsel til gengæld.

Fanø Kommune har bedt om tilbud fra begge, men Taxigruppen har fået besked på, at deres løsning ikke må indebære, at kommunen skal begå kontraktbrud ved ensidigt at ophæve den eksisterende kørselskontrakt med Esbjerg Taxa. Og privat taxikørsel fra dør til dør uden visitation vil ikke blive understøttet af kommunen.

Vil samle al kørsel

Det sidste er Taxigruppen enig i. Deres forslag går ud på at samle al taxikørsel og al kommunalt betalt kørsel hos én vognmand, som så skal forpligte sig til at køre med ét af tre køretøjer til almindelig taxikørsel fra klokken syv om morgenen til sidste færgeafgang. Til gengæld skal denne vognmand have al kørsel for kommunen, og dermed kommer det til at løbe rundt for ham eller hende, mener Taxigruppen, der har en vognmand som medlem.

Der skal ikke gives offentlig støtte til vognmanden ellers.

”Og det er vigtigt, at vi får en lokal vognmand med tre vogne. For i den ny taxilov er der en særregel for små samfund som Fanø, som betyder, at andre taxiselskaber kun må køre på øen, hvis den lokale vognmand tillader det”, forklarer ældrerådsformand Kirsten Poulsen fra Taxigruppen.

Så vidt, så godt. Men politikerne er forsigtige. Borgmester Sofie Valbjørn (Alternativet) roser det gennemarbejdede udspil, men har ingen løfter:

”Det er positivt med et gennemarbejdet udspil, og vi har allerede behandlet det første gang i Erhvervs-, Miljø- og Teknikudvalget. Men der skal ses på mange ting, blandt andet kontrakten med Esbjerg Taxa”, siger hun.

Skeptisk Lokalliste

Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste er skeptisk:

”Tre vogne kræver en del indtjening, og jeg er ikke sikker på, at der kan skaffes 960.000 kroner med sponsorater og almindelig taxikørsel. Men det er dejligt, at erhvervslivet står sammen, og at så mange vil sponsorere 400.000 kroner til en lokal løsning.”

De konservative har ikke ændret holdning:

”Som jeg har sagt tidligere, så vil det være et usagligt kontraktbrud, hvis vi ensidigt opsiger samarbejdet med Esbjerg Taxa. Det vil umiddelbart koste os 370.000 kroner i bod, og så kommer der garanteret en retssag, hvor vi risikerer at skulle betale Esbjerg Taxa al den indtjening, de havde forventet at få i resten af perioden frem til kontraktens udløb i 2021. Nu er der skabt ro, og tingene fungerer, lad os holde fast ved det”, siger Christian Lorenzen.

Da Venstres Erik Nørreby er med i taxigruppen, går Fanø Posten videre til Niels Heinel fra Miljølisten. Han roser i høje toner det ”forbilledlige” arbejde, der er gjort og kalder det en ægte Fanø-aktion, men han aner også problemer med at løsrive sig fra aftalen med Esbjerg Taxa.

”Men jeg håber da, der bliver arbejdet videre med det. Det kunne være skønt med en løsning, inden feriesæsonen starter”, siger han.

Johan Brink Jensen fra Socialdemokratiet vil heller ikke skyde ideen ned med det samme, men er heller ikke overstrømmende:

”Jeg synes, det er fint, det undersøges yderligere”, fastslår han.

SFs Karen Jeppesen er umiddelbart afvisende:

”SF kan ikke gå med til en forringelse af den kollektive trafik, og vi kan ikke gå med til at bryde en kontrakt, som både kan koste os en bod og et stort, ukendt beløb for tre års indtjening. Det kan blive et stort beløb for ingenting, og Fanø Kommune vader jo ikke ligefrem i penge”, siger hun.

Taxigruppen er trods konkurrencen udefra ikke slået ud og har planlagt borgermøde onsdag den 20. februar i Striens store sal. Tilmelding kan ske på kista@fanoenet.dk.

Taxigruppens regnestykke

Startudgifter:

Leasing af tre biler, førstegangsbetaling: 140.000 kr.

Tre taxibevillinger: 75.000 kr.

Elektronisk udstyr: 60.000 kr.

Uforudsete udgifter: 43.000 kr.

I alt: 468.000 kr.

Indtægter:

Visiteret kørsel: 780.000 kr.

Speciallægekørsel: 120.000 kr.

Skolebuskørsel: 200.000 kr.

Taxibuskørsel i ydertimer: 800.000 kr.
(Ovenstående betales af kommunen i dag)

Kontantkørsel og sponsorater: 960.000 kr.

Festivalmusik for en million

Fanø Vesterlands musikbudget er hævet til én million kroner i år, og det har givet mulighed for navne som Dizzy Miss Lizzy og Tina Dickow.

FESTIVAL – Fanø Vesterland-festivalen på eventpladsen på havnen i Nordby fredag den 24. og lørdag den 25. maj er allerede en succes. Alle 3.000 billetter er revet væk. Et musikbudget, der er hævet med 25 procent og nu har rundet én million kroner, har efter al sandsynlighed spillet ind. Det budget har nemlig givet mulighed for at hyre navne som Dizzy Miss Lizzy, Tina Dickow og The Savage Rose.

Mange lokale ærgrer sig nu over, at de ikke nåede at sikre sig en af de attråede billetter.
“Vi er glade for det forrygende billetsalg, men vi ærgrer os selvfølgelig over, at vi ikke kan have plads til alle. Vores direkte kommunikation til gæster foregår gennem vores Facebookside og nyhedsbreve, og vi opfordrer derfor alle til at følge med på de kanaler”, siger Jesper Møller.

Trods det hurtige forsalg ønsker festivalen ikke at vokse sig større, end den er nu. Så er frygten, at hyggen og intimiteten forsvinder.

Formiddagsfordybelse

Fanø Vesterland vil også i år gennemføre konceptet Stilhed / Musik / Mennesker, men som noget nyt bliver det begge formiddage med koncerter, hvor der bare skal lyttes til musikken. Derfor omdannes det store telt begge formiddage til “koncertsal” under den første koncert. Det betyder blandt andet at baren lukkes under koncerten, og at der skal være fuldstændig ro og fokus på musikken.

”Heldigvis er der mange områder på festivalpladsen, hvor der både kan snakkes og festes, mens Stilhed / Musik / Mennesker står på”, tilføjer han.

Foruden de 3.000 betalende gæster vil der i år være et mindre antal børn under 13 år, som kommer med gratis. I 2018 var der kun 60.

”Nej, det er ikke mange. Jeg tror, at det skyldes, at mange ønsker at have en festival lidt for sig selv uden børn”, siger Jesper Møller.

Top