Læs bl.a. om:
- Filmpremiere i sigte
- Fodboldklubben indvier ny tribune
- Helle og Anders købte huset fra Hammerslag
- Mads Thybo Hansen har sin egen højskole
- Salget af Realen skaber splid
- Leder – Trafikkultur, tak!
– og meget, meget mere!
Leder: Trafikkultur, tak!
Som borger på Fanø kan man ikke undgå at bemærke, at trafikanterne har deres egen måde at tolke færdselsreglerne på.
Når man så også får henvendelser fra handicappede borgere, der har været ved at blive torpederet på el-scooter på Vestervejen, fordi bilisterne ikke forstår, hvad en 2 + 1-vej er, så får det altså den gamle redaktør til tasterne.
På en 2 + 1 vej skal man som bilist køre i midten, til man møder modkørende. Og så skal man ikke kaste bilen ud til højre, når det sker.
Kør forudseende og tjek løbende, om der er svage trafikanter til højre for den stiplede linje.
Fodgængerovergange er også et kapitel for sig selv. Jeg har set en gruppe børn stå og vente ved en overgang på Strandvejen. Den ene bil efter den anden kørte bare forbi. Til sidst trådte jeg ud på vejen og fik stoppet trafikken og fik børnene over. Det er ikke i orden, kære bilister.
Børn på forsædet sammen med far eller mor har jeg også set. Hvis airbaggen eksploderer, for eksempel på grund af en dumhed fra en anden trafikant, så kan det dræbe barnet. Lad være! Vil man sidde med barnet, kan det være på bagsædet.
Cykling på fortovene i høj fart og motionsløb på cykelstien, selv om der er fortov, ses også.
Så herfra bare en opfordring, mens sommeren er på vej og musikken spiller på Fanø Vesterland:
Trafikkultur, tak!
Ole fik sin taxidrøm opfyldt
Ole Thomassen på hans første arbejdsdag 1. april som privat taxivognmand på Fanø.
TAXIKØRSEL – Det var længslen efter god, gammeldags taxikørsel, der skaffede Fanø en privat taxiløsning. Det fortæller hovedmanden selv, den 59-årige taxivognmand Ole Thomassen fra Bramming, der 1. april begyndte at drive Fanø Taxa og til formålet havde medbragt en spritny Mercedes Sprinter med plads til otte passagerer.
”Jeg har været vognmand siden 1991, men i 2007 kom kommunesammenslutningen, og Bramming Kommune forsvandt. Jeg kom ind under kørselskontoret i Esbjerg, der ejes af samtlige vognmænd, med mine fire biler”, fortæller han.
At være med her giver fordele, da man kan køre i hele området og har mange kolleger, der kan dække hinanden ind. Administration og vaskehal får man også adgang til. Men så skete der noget:
”Jeg kom til at køre på Fanø i sommeren 2018, og jeg nød det. Jeg kom tilbage til det kunde- og kørselsmønster, som jeg kendte fra Bramming. I Esbjerg er der 80.000 potentielle kunder, og man kører sjældent med de samme mennesker. Men her på Fanø møder vi folk, hører om deres liv, deres børn og deres børnebørn”, fortæller han med et stille smil.
Det var længslen efter god, gammeldags taxikørsel, der fik Ole Thomassen til at springe ud i at genindføre taxikørsel på Fanø.
”Derfor gik jeg til formanden for kørselskontoret og spurgte, om vi ikke skulle give et tilbud til Fanø Kommune – for egen regning og risiko”, tilføjer Ole Thomassen, der fik en håndfuld ture på sin første arbejdsdag på øen, inden han tog ’hjem’ til campingvognen i Rindby.
Ældre Sagens formand på Fanø, “taxigeneralen” Kirsten Poulsen, holdt sit løfte og gav Ole Thomassen en hjerteligt velkomst.
Ferie om vinteren
Han ved godt, der er stille på Fanø om vinteren, da han har kørt telebus i den periode herovre:
”Men så må vi nøjes med at køre med én bil og holde noget ferie”, siger han.
At der også kan være meget travlt, når der er store begivenheder, er han også godt klar over:
”Vi vil prøve at køre med i snit halvanden bil i perioden påske til september. Men hvis folk bestiller i god tid og er indstillet på at blive kørt i hold, kan vi have flere biler her. Vi kan så hente helt op til 26 personer ad gangen. Og vi kan trække på hele Esbjerg Taxa ved helt store begivenheder”, slutter Ole Thomassen.
Et rigt liv som læge på Fanø
Selv om Ulrik Kirk er 73 år, har han ingen planer om at stoppe som praktiserende læge i Sundhedshuset på Fanø.
Den ene af Fanøs to praktiserende læger, Ulrik Kirk, går ufortrødent på arbejde hver dag i Sundhedshuset i Nordby. Mens politikerne i Folketinget diskuterer tidlig pensionsalder for særligt nedslidte, har han ikke planer om at stoppe, selv om han fyldte 73 år i marts i år. Han er dog gået ned på en fire-dages uge.
”Jeg synes, mit liv har været meget rigt og stadig er meget rigt. Og jeg har svært ved at skelne mellem at arbejde og have fri og har aldrig gjort det. Min tilværelse har på en eller anden måde altid hængt sammen, og jeg har lyst til det, jeg gør,” siger Ulrik Kirk.
Maritim læge
Han er født og vokset op i Aarhus og er uddannet som speciallæge i både almen medicin og arbejdsmedicin fra Aarhus Universitet i 1983. Som ung sejlede han som matros i Handelsflåden og blev siden søfartslæge og har været med til at opbygge Center for det maritime Sundhedsvæsen på Fanø. Han har arbejdet som praktiserende læge på øen siden 2003, men kom hertil nogle år før sammen med sin 16 år yngre hustru, Lisbeth Duus, der er ansat som sygeplejerske i Sundhedshuset.
Fanø noget særligt
For Ulrik Kirk er der noget særligt ved at være læge på vadehavsøen.
”På Fanø er der relativt flere akademikere end ovre i nabosognet i Esbjerg, og det kan man godt mærke. Der er også en søfartskultur, der stadigvæk brænder igennem, og som man også mærker fysisk med alle de traditioner, der er. Og så er der den adfærd, som fannikkerne har i forhold til hinanden, og som jeg mærkede, da vi flyttede hertil. De er meget åbne, venlige og imødekommende.”
”Da Lisbeth og jeg flyttede ind i vores hus i marts 2000, var det vinter og koldt, og vi var trætte, som jeg ved ikke hvad. Da mørket havde lagt sig, vi frøs, og det var lidt op ad bakke, bankede det på døren. Og så vadede der nogle mennesker ind, og de havde brænde og vin med, og så fyrede de op, vi drak noget vin, og så kørte det. Det var vores første dag på Fanø,” siger Ulrik Kirk.
Meningsfyldt arbejde
Han oplever sit arbejde som praktiserende læge som meget meningsfyldt.
”Det betyder rigtig meget for mig socialt. Selvfølgelig er der en mission med, at folk kommer til lægen, ligesom jeg ringer til Henning ’Tømrer’, fordi han er tømrer. Men vi snakker også godt sammen, og det er også på den facon med mit fag. Og så får jeg en masse erfaringer, følger med og vi har fået skabt en rigtig god organisation, så man ikke bliver overbelastet.”
Ulrik Kirk har bevilget sig selv en ekstra fridag om ugen. Billedet bag ham er, som kendere kan se, en Johnny Madsen.
”De sidste 10 år har vi gjort det, som de tæsker rundt med nu, at de praktiserende læger skal løse en masse opgaver. Det tog vi hul på for mange år siden. Så vi har skabt en rigtig god organisation, de ansatte kan lide at være der og tager ejerskab for det. Og der er en fleksibilitet, så hvis en bliver syg eller er fraværende, synker skuden ikke af den grund. Vi har det rigtig godt, så det er en glæde at gå på arbejde.”
Travlhed i højsæsonen
Fanø har godt 3400 borgere og besøges af cirka en million gæster om året. Det giver travlhed i højsæsonen.
”Når det er sommer, og det vælter ind med mennesker, går det virkelig hektisk til. Så kan vi have 10 patienter i timen. I vintersæsonen har vi bedre tid og kan sagtens have en patient i en halv time. Man kommer jo til at kende de mennesker, og patienterne deler sig lidt efter hvilket gemyt, der er. Og på den måde har jeg også sådan en stamkundekreds, hvor det med helbredet er en tredjedel af konsultationen, mens resten er noget socialt, vi lige skal have knaldet af,” siger Ulrik Kirk.
lrik Kirk og fru Lisbeth bor i et dejligt hus i Nordby.
Klinik til salg
Han og hans kollega, læge Lauge Sidelmann, der er 68 år, satte deres praksis i Sundhedshuset til salg for et år siden.
”Hvis der kommer nogle unge mennesker, der vil have den, er der ingen betingelser. Det er okay, hvis de gerne vil have, at vi fortsætter, og hvis ikke, er det også okay,” siger Ulrik Kirk.
Men selv har han ingen plan for, hvornår han går på pension.
”Jeg bliver ved, til jeg falder af pinden.”
Ulrik Kirk og hans hustru Lisbeth er glade for kunst.
Tekst: Dorte Remar
Foto: Finn Arne Hansen
Fanø Sparekasse har rejst sig og jager lånere
Bestyrelsesformand Jeppe Valbjørn glædede sig over plus-resultatet og de 178 nye kunder. T.v. ses direktør Henning Balle.
Fanø Sparekasse blev sendt til tælling efter medieomtalen om stort underskud og besøg af Finanstilsynet. Nu er der ryddet op, og kassen bugner af penge til udlån
PENGESAGER – 2018 blev et hårdt år for Fanø Sparekasse. Et underskud på 13,8 millioner kroner, deraf følgende presseomtale, ekstraordinært besøg af Finanstilsynet, afskedigelse af medarbejdere, flere måneders hårdt arbejde med at skaffe ekstra sikkerhed fra en lang række erhvervskunder og adskillige overarbejdstimer for at skaffe alt det materiale, som Finanstilsynet lige før sommerferien pludselig krævede trak tænder ud. Salgsarbejdet gik i stå, og indlånsoverskuddet blev endnu større, end det var i forvejen. Nogle erhvervskunder søgte også andre græsgange på grund af kravet om mere sikkerhedsstillelse, men alt i alt gav det 9,2 millioner kroner i tilbageførte afskrivninger og et positivt årsresultat.
Det var den fortælling, som bestyrelsesformand Jeppe Valbjørn og direktør Henning Balle gav medlemmerne af repræsentantskabet, da regnskabet skulle godkendes. Det skete da også med kun én stemme imod, nemlig fra Ove Gejl, der slet ikke var tilfreds med den dårlige basisindtjening på minus 5,2 procent.
Tiltrækker tilflyttere
Formand Jeppe Valbjørn startede med det positive.
”Resultatet blev 1,3 millioner kroner, og vi fik 178 nye kunder og har nu 3.674. Det første er tilfredsstillende i forhold til budgettet, det andet er meget glædeligt. Det er faktisk et ganske pænt tal, og mange af dem er tilflyttere, som vælger sparekassen til. Det er vi meget glade for. Det er en fremgang på fem procent. Det giver håb for fremtiden”, sagde han.
Men der var også modvind:
”Finanstilsynet kom for første gang siden 2013 på besøg. Vi fik klaret at svare i tide efter en kæmpeindsats fra medarbejdernes side. Vi fik nogle påbud, blandt andet om at gennemgå nogle af engagementerne grundigere, men det er vi ikke ene om”, fastslog han og tilføjede:
”Basisindtjeningen skal op. Vi har måttet opsige to medarbejdere, der har tjent sparekassen godt, De skal have en stor tak for indsatsen. Resultatet har alligevel været svært at opnå. Vi har et stort indlånsoverskud, og sætter vi mere end 50 millioner kroner i Nationalbanken, er der en negativ rente på 0,65 procent. Men det får os ikke til at indføre negative renter for vores kunder som mange af storbankerne. Når folk har betroet os deres penge, vil vi ikke være det bekendt”, sagde han.
Har kun få aktier
Sparekassen har i dag ganske få aktier i porteføljen og har stort set kun korte og meget sikre obligationer med et lavt afkast, fortalte Henning Balle, der efterlyste mere lånelyst:
”Vi må og skal have øget udlånet. Vi tjener for lidt på grund af det lave renteniveau, hvor vi er nødt til at følge markedsniveauet. Vi skal have flere udlån udenfor Fanø. Folk på Fanø låner ikke meget. Folks formuer herovre vokser og vokser. Vi kan se et spring i indlånet, hver gang folk får skattepenge tilbage. Balancen er vokset fra 460 til 525 millioner kroner fra 2014 til 2018. Folk på Fanø bliver rigere og rigere. De skal ud at bruge nogle penge i butikkerne! Indlånet er vokset fra 378 til 405 millioner kroner, men vi ved ikke, hvad vi skal med alle de penge. Vi har måske Danmarks bedste likviditet. Jeg er ikke bange for, at folk tømmer pengeautomaten”, sagde han.
Direktør Henning Balle opfordrede kunderne til at låne nogle penge.
”Vi prøver at finde kunderne direkte, for eksempel ved at tilbyde sommerhusejerne lån til energiforbedringer, men det er ikke let. Vi skal låne over tre millioner kroner ud om måneden for at øge udlånet! De seneste 14 dage har dog været gode, da har vores dygtige medarbejdere udlånt 10 millioner kroner, så 2019 ser rigtigt fornuftigt ud”, tilføjede han.
Kursstigninger og en forventet indtægt fra salget af Spar Invest, som sparekassen er medejer af, forventes også at løfte resultatet i år.
”Vore udlån er spredt godt ud over alle brancher. Vi har kun ganske får store risikokunder, og de er udenfor Fanø. Vi har lært af finanskrisen. 77 procent af vort udlån er til private. De svømmer lettere gennem kriser end virksomheder, har det vist sig.”
Sparekassen giver et udbytte på 285.000 kroner, svarende til en forrentning på to procent. Og det blev vedtaget at hæve formandens honorar fra 80.000 til 120.000 kroner om året.
Tekst og foto:
Finn Arne Hansen
Kunstmuseum har fundet guld
KUNST – Det er ikke uden en vis glæde og stolthed, at formand Birgitte Schack Rasmussen og næstformand Birgit Knudsen fra Fanø Kunstmuseums bestyrelse viser rundt på museets førstesal. Her er 45 Johan Rohde-malerier ved at blive hængt op, så de kan være klar til ferniseringen lørdag den 13. april klokken 13-14 i Sønderho.
Det har nemlig været noget af en opgave at opspore de 30 malerier, som museet har fået lov at låne til udstillingen. De 15 andre har museet selv. Blandt værkerne er store og vigtige værker af Johan Rohde, der levede fra 1856 til 1935. Udstillingen er derfor også godt forsikret, da hans værker efterhånden er oppe i et ret højt leje.
Næstformand Birgit Knudsen har ligget vandret for at finde Johan Rohde-malerier. 30 af de udstillede værker er lånte.
”Birgit har spurgt Gud og hvermand i Sønderho, hun har ledt i gamle salgslister og jeg ved ikke hvad. Det har været en stor indsats”, roser formanden.
Ud over hans store veneration for Fanø, Sønderho og Vadehavet var Johan Rohde også sølvkunstner og har skabt nogle af Georg Jensens vigtigste serier.
En anden udstilling ferniseres også denne dag, det er totalinstallationen Vores hænders vidundere / krystallisering og mikroskopi af Kasper Holm Jensen og Claus Spangsbjerg Christiansen, begge med rødder i lokalområdet.
Tekst og foto:
Finn Arne Hansen
Fanøs madaffald bliver til gas
Beboerne i disse boliger har ikke meget bioaffald. To ud af tre beholdere er tomme, den tredje er ikke overbelastet.
Mængden af bioaffald på Fanø stigende
GENBRUG – Bioaffald fra Fanøs helårsboliger og sommerhuse bliver i stigende grad omdannet til biogas, gødning og muld. Siden kommunen for godt et år siden indførte den nye affaldsordning, hvor borgerne skal sortere husholdningsaffaldet i restaffald og bioaffald, er den procentdel affald, der bliver genanvendt, steget med 8,3 procent. I 2017 blev 34 procent af affaldet på øen genanvendt, mens det sidste år var 42,3 procent.
Det meste af den øgede mængde bestod af bioaffald. I 2018 blev der samlet i alt 309 ton. Og ifølge kommunens opgørelser fortsætter stigningen i år.
”Vi startede langsomt op, men mængden af bioaffald stiger støt. Folk er begyndt at vænne sig til at sortere,” siger formanden for Erhvervs-, natur- og teknikudvalget, Christian
Lorenzen (K).
Fanø Kommune indførte affaldsordningen i god tid for at kunne leve op til regeringens mål om, at fra 2022 skal 50 procent af alt affald genanvendes.
”Sådan som det ser ud nu, gætter vi på, at vi når noget højere op end de 50 procent allerede i 2020. Prognosen for 2019 viser, at vi i år når op på mindst 47,2 procent”, siger han.
Kritiske røster
Da ordningen blev indført, lød der en del kritiske røster, blandt andet fordi mange husstande selv komposterer og derfor ikke medvirker til indsamlingen. Men Christian Lorenzen betragter det som en selvfølge, at noget affald ryger uden om indsamlingen.
”Og det er da fantastisk, at folk selv hjemmekomposterer”, siger han.
Genanvendelsen af bioaffaldet er ikke blot en gevinst for klimaet og for miljøet, men også for økonomien. For jo mere bioaffald, der bliver samlet ind, desto mindre bliver mængden af restaffald, der skal sendes til forbrænding. Og kommunen betaler for at få restaffaldet brændt, men får til gengæld penge for det, der bliver sendt til bioforgasning.
Efter at skraldebilen har samlet bioaffaldet ind ved Fanøs husstande, bliver det kørt til forarbejdningsvirksomheden Komtek Miljø i Holsted. Der bliver plasticposerne, som affaldet ligger i, revet i stykker og sorteret fra affaldet, som så gennemgår en proces, der omdanner det til såkaldt biopulp. Biopulpen bliver sendt videre til et biogasanlæg, hvor der udvindes biogas af det. Restproduktet bliver til gødning og muld.
Tekst: Keld Nissen
Foto: Finn Arne Hansen
Nyt fra redaktionen
Først vil jeg gerne takke for, at I derude har taget så godt imod de to første aviser fra min hånd. Selv en halvgammel, småkynisk redaktør er til fals for smiger og bliver helt blød om hjertet af at få ros. Og det sker da. På jysk maner i en sidebemærkning og uden for store armbevægelser. Men det er rart at høre, at der er tilfredshed med nyhederne, udvalget af historier, stilen og de mange smånyheder.
Og tak til annoncørerne for den flotte opbakning og til budene for at kæmpe sig frem i regn og rusk i februar og marts. Det luner med al den hjælp.
På Facebook vokser interessen for at følge avisen også, der er nu 1351 følgere, en stigning på 75 på et par måneder. Her er det også sjovt at følge, hvad der
virkelig interesserer jer. Det kan jo give et fingerpeg om, hvad der skal skrives mere om i avisen. Taxisagen har uden tvivl været den sag, der har været størst
interesse for. Da vi en sen aftentime efter byrådsmødet 18. marts serverede nyheden om, at vognmand Ole Thomassen ville til at køre privat taxi på Fanø, gik historien nærmest viralt med 6820 nåede personer, 3172 interaktioner, 13 kommentarer og 33 delinger. Men husk, ligesom film skal ses i biografen, så skal gode
artikler læses i en rigtig avis. De sociale medier
producerer jo ikke noget selv. Så bliv ved med at tippe os og invitere os. Vi forsøger at komme til så meget som muligt og bringe så meget som muligt, hvis det ikke er blevet så gammelt og gennemtygget, at det er uden værdi.
Som nogle af jer måske har opdaget i andre
medier på dette tidspunkt, så har jeg også sagt ja til at overtage posten som redaktør på Hjerting Posten.
Det betyder, at jeg har hyret hjælpere her på øen, freelancejournalisten og forfatteren Keld Nissen samt sønderhoningen Vivian Bertelsen for at nå det hele. Journalist Dorte Remar, Kelds hustru, hjælper også til, som man vil kunne se i dette nummer. Keld og Dorte har sommerhus i Rindby og er kommet på Fanø i mange år. Men selv om jeg i fremtiden bliver nødt til at arbejde
i Hjerting en del af tiden, så bliver jeg boende på Fanø, som her i forårssolen bliver skønnere og skønnere for hver dag. Jeg kan da ikke undvære jer!
Fanø Posten 13. april 2019
Læs bl.a. om:
- Ole fik sin taxidrøm opfyldt
- Et rigt liv som læge på Fanø – Ulrik Kirk venter på den rette køber til klinikken
- Fanø Sparekasse har rejst sig
- Fanøs madaffald bliver til gas
- Kunstmuseum har fundet guld
- Leder – Nyt fra redaktionen
– og meget, meget mere!
Påbud: Kuttervrag skal fjernes
Foto: Bente Simony Nybjørn
Fanø Kommune har netop udstedt et påbud om at vraget af kutteren James Robert, der ligger mellem Rindby og Sønderho, skal fjernes. Da skipperen er gået konkurs, gives påbuddet til konkursboets kurator, oplyser borgmester Sofie Valbjørn (Alternativet). Kommunen vil desuden via Kommunernes Internationale Miljøorganisation rette henvendelse til miljøministeren for at få klare regler om, hvem der skal betale for disse strandingsudgifter. Kommunen har spurgt mange statslige instanser uden at få klare svar.
“Det kan ikke passe, at vi som kommune hænger på sådanne udgifter”, siger hun til Fanø Posten.
Tilføjet 27/3 kl. 14.28: Kurator udtaler til Ekstra Bladet, at der ikke er penge i boet til fjernelse. Frederikshavn Skibsforsikring, der havde skibet forsikret, vil ikke udtale sig.