Påbud: Kuttervrag skal fjernes

 

Foto: Bente Simony Nybjørn

Fanø Kommune har netop udstedt et påbud om at vraget af kutteren James Robert, der ligger mellem Rindby og Sønderho, skal fjernes. Da skipperen er gået konkurs, gives påbuddet til konkursboets kurator, oplyser borgmester Sofie Valbjørn (Alternativet). Kommunen vil desuden via Kommunernes Internationale Miljøorganisation rette henvendelse til miljøministeren for at få klare regler om, hvem der skal betale for disse strandingsudgifter. Kommunen har spurgt mange statslige instanser uden at få klare svar.
“Det kan ikke passe, at vi som kommune hænger på sådanne udgifter”, siger hun til Fanø Posten.
Tilføjet 27/3 kl. 14.28: Kurator udtaler til Ekstra Bladet, at der ikke er penge i boet til fjernelse. Frederikshavn Skibsforsikring, der havde skibet forsikret, vil ikke udtale sig.

Tags
Top