Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Søren Brinch (med kamera og stativ) er i sit rette element, når han på Fanø Fuglestations vegne tager interesserede med på fuglekikketure på Fanø.

Sørens store passion er at se på fugle

15. august 2020 by with comment off

Søren Brinch (med kamera og stativ) er i sit rette element, når han på Fanø Fuglestations vegne tager interesserede med på fuglekikketure på Fanø.

Fanø Posten var med, da Fanø Fuglestation tog en snes fugleinteresserede med på morgenfuglekik

FUGLE – Søren Brinch fra Fanø Fuglestation (FF) er morgenfisk denne søndag morgen ved Børsen i Sønderho. Alle 20 fremmødte får en hjertelig og frisk modtagelse, også Deres udsendte, der ikke er vant til at skulle ’tidligt’ op på søndage. Men det er fuglekikketur, og det foregår altså klokken 9 den første søndag i måneden.
Han præsenterer sig selv som 20. generations øbo. Han søn er 21. generation. Og han fortæller, at Fanø er et af de steder i Danmark, hvor der er allerflest trækfugle, så lige nu er de i foreningen godt i gang med at bearbejde Dansk Ornitologisk Forening (DOF), da de her på Fanø også ønsker en fuglestation som i blandt andet Blåvand. DOF hænger dog lidt i bremsen, så derfor er FF, som i år fylder tre år, i gang med selv at søge fondsmidler. Og han tror, det vil lykkes.

Entusiastisk fortæller
Herefter sætter processionen i gang, og han skiftevis kikker i kikkert og fortæller entusiastisk om de fugle vi ser.
Før turen har vi snakket med Søren.
”Fanø er med sin beliggenhed midt i Vadehavet privilegeret med store mængder af fugle året rundt, fordi Vadehavet er et overflødighedshorn af en buffet med mad i rigelige mængder. Hele grundlaget for den rigdom er kiselalgen, der starter fødekæden nedefra, og giver mad i sidste ende til millioner af fugle med top-rovdyr som havørn, vandrefalk, gråsæl og spættet sæl øverst i fødekæden. Midt i er de store mængder af vadefugle, ænder, gæs og småfugle samt et rigt fiskeliv og. Det hele hænger sammen og udgør et balanceret økosystem, hvor Vadehavet er et af de største i verden,” fortæller han.

Søren Brinch (med kamera og stativ) er i sit rette element, når han på Fanø Fuglestations vegne tager interesserede med på fuglekikketure på Fanø.

En af Fanøs flotte havørne. Foto: Søren Brinch.

”Fanø Fuglestation blev dannet på grund af en nysgerrighed efter at afdække, hvor stort antallet af fugle, der yngler, raster og trækker over Fanø faktuelt er. Især efterårstrækket af småfugle og mængden af rastende vadefugle på Fanø er stort, men hvor stort? Meget tidligt blev en strategi vedtaget med forskning, formidling og forvaltning som de tre strategiske ben, der skal være omdrejningspunktet i vort arbejde for at fremme fuglenes vilkår,” tilføjer han.
”På det forskningsmæssige fik bestyrelsen hjælp af to af de dygtigste frivillige – Henrik Knudsen og Morten Jenrik Hansen, der påbegyndte daglige standardiserede tællinger fra Hønen og Fanø Vesterstrand fra 1. august til 15. november. Fra solopgang og fem timer frem registreres alle trækkende fugle efter arter og antal, og resultaterne er ikke udeblevet. Langt over én million fugle – primært finker, pibere og drosler – trækker over Fanø på deres rejse sydpå. I alt 4,5 millioner fugle er registreret på årsbasis, hvilket er både de trækkende og de rastende fugle, der ‘tanker’ føde op inden den videre rejse. I alt er indtastet 28.830 observationer af fugle i DOF-basen fra Fanø i 2019. Alle observationer registreres i forskningsmæssigt øjemed,” fortæller Søren.

Fast månedstur
Formidlingsaktiviteterne gøres med den åbne facebookside Fanø Fuglestation. Her annonceres guidede ture, der både er vores faste månedstur den første søndag i måneden fra Sønderho, og så de spontane og velbesøgte pop-up-ture, der hurtigt tilrettelægges, formidles og gennemføres, når en eller flere spændende og spektakulære fugle viser sig på Fanø.
”Et godt eksempel er vinteren 2019-2020, hvor 29 havørne kunne fremvises, når de fløj fra spisekammeret af døde sæler ved Vestkysten til overnatningspladserne i Fanø Klitplantage. Mere end 500 mennesker fik i efterårsferien og juleugen set dette prægtige syn. Desuden arrangeres i efteråret, når mængden af fugle kraftigt øges, store træf, hvor fuglekiggere fra hele Danmark kommer til Fanø for at se mange og sjældne fugle. Sammenlagt har vi mere end 1000 mennesker med på guidede ture hvert år, og vi går ofte på cafe og restaurant efterfølgende, så vi bidrager til det lokalmiljø vi er forankret i.
På forvaltningssiden samarbejder vi med Fanø Kommune, Nationalpark Vadehavet og andre interessenter om beskyttelse af den i Danmark meget sjældne hvidbrystede præstekrave, der kun yngler på Rømø og Fanø med under 50 par. Her på Fanø er opsat rævesikre hegn, så unger og forældre kan skabe en sund og bæredygtig stamme af denne unikke og følsomme art,” slutter han.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Fanøs billigste sommerhus skal købes for jagtens skyld

15. august 2020 by with comment off

Anne-Mette Holmgren fra Rødkærsbro har sat sin barndoms feriebolig til salg

HÅNDVÆRKERTILBUD – Kører man ad Landevejen til Sønderho, ser man på venstre side ved nummer 99 et til salg-skilt fra Nybolig. Da den halvgamle redaktør havde set det fem gange, blev nysgerrigheden for stor og Nybolig kontaktet. Det sted med Fanøs billigste ’sommerhus’ til 845.000 kroner måtte der skrives om.
En aftale med ejeren, Anne-Mette Holmgren fra Rødkærsbro, kom i stand, og hun, datteren Maria, hunden Viggo, moderen Else Lütken og ejendomsmægler Tina Wohlert stod klar ved et bygningsværk, der ikke ses hver dag. Det er en selvbygget træhytte fra 1930, udvidet ved knopskydning.

Byggede redskabsskur
”Min far havde et landbrug ved Rindby og så de 25 hektar hernede, og han byggede
det som redskabsskur, fortæller Else Lütken. Hun kan også fortælle drabelige historier fra besættelsen. ”Lige her i nærheden plaffede tyskerne desertører og gravede dem ned. Bagefter var der så kalkholdigt, der ikke kunne gro noget i mange år,” fortæller hun.

Stue-køkken-arrangementet. Der er lidt mørkt på grund af lukkede skodder. Af uransagelige grunde har der lige været indbrud.

Stue-køkken-arrangementet. Der er lidt mørkt på grund af lukkede skodder. Af uransagelige grunde har der lige været indbrud.

Efterhånden blev skuret til en feriehytte med to sovepladser, og nu har Anne-Mette overtaget den.

En trappe fører op til hemsen. Her er der placeret to senge. Som det ses, skal man ikke forvente sig luksus for de 845.000 kroner.

En trappe fører op til hemsen. Her er der placeret to senge. Som det ses, skal man ikke forvente sig luksus for de 845.000 kroner.

”Da jeg var barn, hentede vi vand i dunke med en cykeltrailer. I dag tager vi bare vand med i bilen,” fortæller hun, da vi støder på cykelanhængeren i skuret.
I dag er stedet mest velegnet som jagthytte med egen jagt. Eller mulighed for at slutte sig til Sønderhos jagtforening. Men laves om på hytten må der kun med Fredningsnævnets tilladelse, påpeger Tina Wohlert.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Turistskat?

15. august 2020 by with comment off

På det seneste er Fanø Posten begyndt at få flere og flere tip til emner og historier, og det er vi meget taknemmelige for. Det gør den lille avis mere spændende og vedkommende. Tusind tak for det. Og derfor graver vi i dette nummer ned i ordningen med de billige bilbilletter.
Blandt henvendelserne er også opfordringer til at grave i bestemte emner. Et af forslagene går på, at vi skal spørge alle politikerne her på øen, om vi ikke burde have en turistskat, som man har det på flere tyske vadehavsøer og i mange andre lande.
Det kunne vi godt, men det ville være et slag i luften, for det er et landspolitisk slagsmål, om vi skal have nye skatter. Det afgør Fanø Byråd ikke.
Set fra redaktørens stol skal vi gå den modsatte vej. Vi har højere hotel- og campingmoms end vore naboer. Det skal ændres. Vi har enorme energiafgifter, der gør det alt for dyrt for turisterne at leje et sommerhus med pool, for eksempel. Det virker tosset, når vi i mange perioder nærmest forærer vores overskud af vindmøllestrøm til vore naboer.
Restaurantmomsen er også skyhøj i Danmark. Den burde også sættes ned. Personskatterne, der presser lønningerne til arbejdskraften i turist­erhvervet op, burde man også se på. Der er jo råderum, siger landspolitikerne.
Sommerhusejerne er blevet tilgodeset med et meget højere skattefradrag. Hvorfor kan andre dele af turisterhvervet så ikke?
Mens vi diskuterer frem og tilbage, tager erhvervs­livet selv fat med nye ideer. Sidst var det Værftet i Nordby, der fik musikeren Rasmus Madsen og to af hans musikervenner til at give koncert for alle, der havde lyst til at lægge vejen fordi. Herligt initiativ!
Fortsat god sensommer!

Fanø Posten 15. august 2010

15. august 2020 by with comment off

Læs avisen som E-paper her

Auch diesmal mit deutscher Sektion!

Læs bl.a. om:

  • 13 millioner kroner til turister skal bruges nu
  • Møllejubilæum med taler og ny hvedeøl – Komplet tale om møllens historie af forfatter Jeppe Brixvold kan læses på fanøposten.dk – der var ikke plads i avisen
  • Sønderho-forfatterpar med ny romantrilogi
  • Turistchef efterlyser flere hotelsenge
  • Fanø og Esbjerg stifter ny destination
  • Børnene har brug for dig – Kampagne for Skovlegepladsen
  • Lille halvårsminus i Fanø Sparekasse
  • Badedyr uløste storstilet redningsaktion
  • Gratis judolejr for børn og unge på Fanø
  • Martha høvler hurtigt af på sin gæld
  • Ny bestyrelse i Foreningen Martha
  • Servicemedarbejder skambidt af hund og meget andet politistof
  • Svømmede som knægt til Esbjerg
  • Sørens store passion er at se på fugle
  • Det sker på Fanø fra 15/8 til 29/8
  • Fanø Natur: Den sjældne biulv fundet på Fanø
  • Cykler til Fanø for kræftramt dreng
  • Generalforsamling i Nordsøbadets støtteforening
  • Fanølinjeg kraftigt frem i juli
  • Fanøs billigste sommerhus skal købes for jagtens skyld
  • Leder: Turistskat?

…. og så er den store forårs- og sommerkampagne tilbage!

Klub Vadehavet tilbyder i øvrigt stadig en skøn tur til Faaborg den 13. september og fire kunstpostkort fra Sønderho. Se hjertingposten.dk/klubvadehavet

Husk: Du kan også sende kryds og tværsløsningen som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Overtryk på øen skaber debat

1. august 2020 by with comment off

Ekstra mange danske turister på Fanø skaber trafikkaos og butiksomsætning

Hent hele artiklen som PDF her

MASSETURISME – De ekstra mange mennesker, der i sommer er på Fanø, slider både på naturen, på vejene og på de fastboendes tålmodighed. På de sociale medier bliver der klaget over de mange turister, mens andre maner til besindighed og glæder sig over den ekstra omsætning, erhvervslivet nu får efter nedlukningen i foråret.
De mange mennesker skyldes dels, at danskere, der ellers ville være på ferie i udlandet, i stedet besøger familien i sommerhuset, dels at det er gratis for gående og cyklister at komme med færgen.

Trafiktrykket skaber farlige situationer, for eksempel ved Strandvejen – Gl. Postvej. Her holdes der dog pænt tilbage for de gående trafikanter.

På bristepunktet
Landbetjent Chris Gade er en af dem, der står i frontlinjen i den massive trafik på øen.
”Den mængde af mennesker, der er herovre, udfordrer vejnettet, som har nået bristepunktet. Det giver sig udslag i, at der alle steder er bilkøer med trafik, der triller langsomt. Det udfordrer dem, der er lidt ligeglade og laver deres egne regler og for eksempel kører imod færdselsretningen. Specielt trafikken til og fra færgen giver udfordringer,” siger han.
Fredag den 24. juli ved middagstid, hvor der var kø til færgen, var der flere, som kørte venstre om helleanlægget ved lystbådehavnen og overhalede mindst 40 biler, inden de kom ind i deres egen bane igen.
”De tilsidesætter fuldstændig andres sikkerhed. Og de frivillige, der hjælper ved færgen, er meget skuffede over, at folk tilsidesætter deres anvisninger og bare kører uden om køen,” siger Chris Gade.
Også i sommerhusområderne og på cykelstierne er der massiv trafik. Og i Sønderho resulterer trafiktrykket i, at folk bare parkerer, hvor de kan komme til det.
”Dér har vi uddelt virkelig mange bøder,” siger Chris Gade.
Masseturismen er tillige en udfordring for den bæredygtige turisme, som Fanø ellers vil satse på i fremtiden, mener Søren Vinding fra Danmarks Naturfredningsforening. Han nævner, at der er tre aspekter i bæredygtig turisme – det økonomiske, det sociale og det miljømæssige.
”Selv om der kommer mange mennesker, er ikke en gang den økonomiske situation god. I forvejen har Fanø ry for, at man ikke kan få noget at spise om vinteren, fordi mange restauranter har lukket. Nu risikerer vi at få ry for, man heller ikke kan få noget at spise om sommeren, fordi alt er optaget. Øen har ikke kapacitet til alle de mennesker,” siger Søren Vinding.
”Og det sociale aspekt trues nu af, at folk er begyndt at skændes og råbe ad hinanden. Folk, der er på besøg, opfører sig ikke, som man skal ifølge tanken om gæstebudskabet. De tager ikke hensyn til dem, de besøger. Og det er heller ikke alle værterne, der sørger for, at alle har det godt, som de ellers skal. Turiststress er ikke en del af bæredygtig turisme,” siger han.

Naturen er belastet
Med hensyn til det miljømæssige mener Søren Vinding, at politikerne først og fremmest skal undlade at give tilladelse til store sommerhuse, der kan rumme mange mennesker, som igen belaster naturen rigtig meget.
”Ellers synes jeg, det er vigtigt, at vi får snakket om, hvad man skal gøre, efter at alle de mennesker har været her, og at vi efter sæsonen får lavet en evaluering, siger han.
Viceborgmester Erik Nørreby (V) mener ikke, at den bæredygtige turisme i fremtiden vil blive påvirket af situationen lige nu.
”Det er ikke noget, der varer ved. 2020 er et specielt år på grund af coronakrisen,” siger han.
Som udgangspunkt synes han, at det er positivt, at så mange besøger øen.
”Det er bedre, at der er 20 procent for mange end kun 20 procent af dem, der plejer at være her. Det kan godt være, at det er lidt træls med alle de mange mennesker i butikkerne, og at der er mange biler lige nu. Men det er positivt, at erhvervslivet her i sommer har kunnet indhente noget af det omsætningstab, der var i foråret, da der ikke var så mange mennesker. Nu er erhvervslivet også bedre polstret, hvis der kommer en anden bølge af coronavirus, og samfundet igen skal lukkes ned. Vi ved ikke, hvor mange mennesker, der kommer i fremtiden,” siger Erik Nørreby.
I hvert fald er der mulighed for, at turiststrømmen fortsætter i den umiddelbare fremtid. Regeringens Sommerpakke 2 resulterer i, at det fra 10. august, når skolernes sommerferie slutter, og i hele september, kun kommer til at koste 50 kroner at få en bil med til Fanø.

Tekst og foto: Keld Nissen

Hjem efter fire års sejlads

1. august 2020 by with comment off

Louise Petersen og Rasmus Sonnichsen, der er fra Sønderho, er hjemme igen efter blandt andet to år på en anden ø i Caribien

Hent hele artiklen som PDF her

EVENTYR – For godt fire år siden stævnede de ud fra havnen i Nordby, og i lørdags, den 25. juli sidst på eftermiddagen, vendte 28-årige Rasmus Sonnichsen og 25-årige Louise Petersen i deres sejlbåd Cortana igen hjem til Fanø mange oplevelser rigere.

Louise Petersen og Rasmus Sonnichsen blev modtaget af venner og familie med flag og øl på havnen i Nordby. De havde hunden Pippi med hjem, som de havde fundet på gaden på Saint Martin.

Louise Petersen og Rasmus Sonnichsen blev modtaget af venner og familie med flag og øl på havnen i Nordby. De havde hunden Pippi med hjem, som de havde fundet på gaden på Saint Martin.

Parret købte den noget forfaldne stålbåd på 42 fod for syv år siden og brugte tre år på at restaurere den, inden den var klar til at sejle.
”Vi tog af sted den 10. august 2016 med tanken om at sejle jorden rundt og være væk i tre år,” siger Rasmus Sonnichsen.
De tog den med ro ned gennem Den Engelske Kanal og videre sydpå, til de nåede De Kanariske Øer, hvor de blev i halvanden måned.
”Så besluttede vi at sejle over Atlanten. Det var et kulturchok at komme fra EU til først Barbados og derefter på øhop gennem Østcaribien, til vi endte på Guadeloupe, hvor vi for første gang gik i havn. Ellers havde vi ligget for anker,” fortæller Rasmus Sonnichsen.

Pengene slap op
Parret blev på den franske ø i nogle måneder, indtil pengene slap op. De tog derfor et afbræk i turen og fløj hjem, hvor de arbejdede i et halvt år og tjente nogle penge, mens de lod båden ligge på Guadeloupe. I foråret 2018 vendte de tilbage til Caribien og endte på øen Saint Martin, der er delt mellem Holland og Frankrig og halvanden gang større end Fanø.
”Øen var fuldstændig ødelagt efter en af de mange orkaner, der er i området. Jeg er jo uddannet tømrer, så der var masser af arbejde at få. Vi slog os ned i på den franske del, og så startede hverdagen. Efter et stykke tid blev jeg nærmest chef i firmaet, hvor vi mest lavede tagkonstruktioner. Jeg klarede mig på en blanding af fransk, engelsk og dansk. Vi fik også venner og lærte alle kroge af øen at kende,” fortæller Rasmus Sonnichsen.
Louise Petersen fandt ikke noget arbejde på øen, men tog sig i perioder i stedet af båden. Efter orkanen var der masser af hjemløse dyr på Saint Martin, så det var også dér, de fandt hunden Pippi, som de har med hjem til Fanø.
Efter to år på øen besluttede de at tage hjem, og efter turen tilbage over Atlanten blev de så for en uge siden modtaget på havnen i Nordby af familie og venner med flag og øl.
Louise Petersen, der oprindelig er fra Aabenraa, skal nu i gang med at arbejde hos Ny Form ved Fanø Bad, hvor hun tidligere har haft job, og Rasmus Sonnichsen fortsætter med at arbejde hos sin far i Sønderho Tækkefirma, hvor han også var før.
”Vi bliver boende på båden og tjener nogle penge. Hvad der ellers skal ske, har vi ikke besluttet – om vi på et tidspunkt sælger båden, eller om vi beholder den,” siger Rasmus Sonnichsen.

Tekst og foto: Keld Nissen

Sønderhodag overvandt regn og corona

1. august 2020 by with comment off

Ingen blev afvist til gudstjenesten, selv om kun 75 personer måtte deltage

Hent hele artiklen som PDF

FESTLIGHEDER – Hverken truslen om regn eller corona kunne tage glansen af Sønderhodagen, der traditionen tro blev en fest for både små og store, ikke mindst til glæde for øens turister, der valgte at møde talstærkt frem.
Festdagen startede i den smukke Sønderho Kirke med de 15 kirkeskibe, hvor kirkeværge Carl Martin Christensen havde taget opstilling med sin lille sorte bog ved våbenhuset for at sikre, at højst 75 kirkegængere fik adgang til gudstjenesten.
”Det er mig, der tæller, hvor mange der må komme ind,” forklarede han og var glad for, at han slap for at afvise nogen i døren.
Præsten Miriam Florez’ prædiken tog udgangspunkt, i at nåden er alt, og kom i den anledning med en opfordring til, at vi skal lade være med at stræbe efter at blive noget, fordi vi jo allerede er noget, skabt i Guds billede. Desuden bød højtideligheden på musikalske lækkerier. Den konservatorieuddannede Kristian Bugge, der selv er gift i kirken, akkompagnerede nemlig i dagens anledning organisten, og spillede sønderhoninger både ved gudstjenestens start og ved den traditionelle dans ned af kirkegulvet ved afslutningen.

Solen viste sin nåde
Uden for besluttede solen sig for at vise arrangementet nåde, og spredte sine stråler over de mange festklædte sønderhoninger og de nysgerrigere tilrejsende, der op ad dagen fyldte gader og pladser i Sønderho.

 

 

Som altid var mange børn og unge iført de traditionelle klædedragter, og det gav anledning til mange gode snakke på tværs af alder.

Som altid var mange børn og unge iført de traditionelle klædedragter, og det gav anledning til mange gode snakke på tværs af alder.

Især ved Børsen måtte dagens coronavagter i de gule veste på arbejde, da hundredevis af gæster ville se den traditionelle brudedans med de kække ungersvende og de stovte brude med de store farverige blomsteropsætninger i håret.

Coronavagter ved Børsen måtte sørge for, at reglerne blev fulgt.

Coronavagter ved Børsen måtte sørge for, at reglerne blev fulgt.

Det gik såmænd fint med at begrænse antallet af gæster til hundrede indenfor de rød-hvide afspærringer. Udenfor stod der imidlertid langt flere, der nød vejret og forsøgte at fange et glimt af danserne bag afspærringerne, mens de nød udsigten og musikken.

Musikerne Henrik Bay (tv), Kristian Bugge og Nils Thorlund spillede op til dans på byens pladser.


Musikerne Henrik Bay (tv), Kristian Bugge og Nils Thorlund spillede op til dans på byens pladser.

Glemt af byens fortid
I løbet af dagen blev brudedansen med de tre brudestykker, den søde, den sure og den bitre, dog gentaget fire andre steder i byen, så alle fik set det hele og Sønderhodagen lignede på mange måder sig selv, trods de lidt usædvanlige omstændigheder.

Selv om man skal danse brudedans seks gange på en dag, kan man godt være både stolt over og glad for at være med til at holde en unik tradition i hævd – ikke mindst når brudens blomsteropsætning er så smuk.

Selv om man skal danse brudedans seks gange på en dag, kan man godt være både stolt over og glad for at være med til at holde en unik tradition i hævd – ikke mindst når brudens blomsteropsætning er så smuk.

Rundt om i byen vandrede børn, voksne og ældre iført de traditionelle klæder, og Gertrud Exner havde arrangeret en række tableauer på byens pladser, så man kunne betragte de mange fine dragter på nært hold og få et glimt af byens fortid midt i nutiden.

På Sønderhodagen er dragterne en del af festen men traditionelt har de beskyttet kvinderne, der tog det hårde slid i hjemmet og på markerne, mens mændene var til søs. De bar blandt andet struder foran mund og næse for at beskytte sig mod sandflugten.

På Sønderhodagen er dragterne en del af festen men traditionelt har de beskyttet kvinderne, der tog det hårde slid i hjemmet og på markerne, mens mændene var til søs. De bar blandt andet struder foran mund og næse for at beskytte sig mod sandflugten.

Lille Iben var i dagens anledning klædt i en af de smukke dragter fra Fonden Gamle Sønderho, der står som arrangør af Sønderhodagen.

Lille Iben var i dagens anledning klædt i en af de smukke dragter fra Fonden Gamle Sønderho, der står som arrangør af Sønderhodagen.

En givtig dag
For de handlende blev det også en givtig dag. Turisterne stod tålmodigt i kø for at få vaffelis eller siddeplads på en af restauranterne. Andre valgte at slippe for de længste køer, forsynede sig ved de opstillede gadekøkkener og slog sig ned på enhver ledig grøn plet eller bænk i byen.
”Selv om jeg ikke har gjort kassen op endnu, så har vi haft travlt,” forklarede Andre Neitzel, mens han langede grillpølser over disken uden for Kromanns Hotel, hvor gæsterne stod tæt for at høre musikken og stille sulten i solen.
”Selv om coronaen måske har gjort lidt, så har vi været heldige med vejret,” konstaterede han.
Og da dagen sluttede, krammede de ældre og sagde på gensyn i 2021 til hinanden, mens de lidt yngre begyndte at se sig om efter de steder, hvor festen skulle fortsætte om aftenen.

Tekst og foto: Per Roholt Pedersen (DJ)

Kammermusikfestival på Fanø

1. august 2020 by with comment off

Fem koncerter med kammermusik holdes i Fanøs kirker

MUSIK – Esbjerg Internationale Kammermusik Festival, der blev til på privat initiativ og nu er i sit 22. år, afvikles også på Fanø i august. Det sker i øens to smukke kirker, oplyser Hans Berg Madsen, Esbjerg.
I Sønderho Kirke er er der koncerter den 6., den 13, den 19. og den 20. august klokken 18.30. Den femte koncert er i Nordby Kirke den 18. august klokken 18.30. Der spilles blandt andet værker af Bach, Bruckner og Arensky, Fanny Mendelsohn, Mozart, Beethoven, og Dvorák.
“Berømte gæstemusikere fra hele verden bliver inviteret til dette internationale kunstnerfællesskab, hvor vi arbejder i nye konstellationer og danner nye relationer. Musikerne i Esbjerg Ensemble er lykkeligvis med i de 15 koncerter, hvoraf fem til vores store glæde afholdes i Fanøs smukke kirker,” udtaler kunstnerisk leder Michel Camille fra ensemblet.
”På trods af de vanskeligheder vi alle står overfor under denne pandemi, har vi som musikere det stærkeste ønske om at spille for jer. Det er umuligt at lukke ned for det, selv midt i en pandemi, fordi at spille er det vi altid har gjort, siden vi var helt unge. Som musikere bliver vi tiltrukket af miljøer som denne festival. Man mærker, at musikerne i tæt dialog stræber efter at viderebringe fortællingen i musikken og den enorme palet af følelser, fra det mest intime til det helt udadvendte. Det er så inspirerende at være omgivet af kreative mennesker, som udfordrer en til at yde sit allerbedste. Noget sådant bør aldrig tages for givet,” tilføjer Michel .
Se priser med mere på side 7 eller besøg eicmf.dk.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: PR

Møllejubilæum i Sønderho

1. august 2020 by with comment off

Sønderho Mølle fejrer i år sit 125-års jubilæum søndag den 2. august

Hent jubilæumsartiklen som PDF her

JUBILÆUM – Vindmøllen i Sønderho fylder 125 år i år, og det fejres søndag den 2. august klokken 14-17 på møllebanken, fortæller Susanne Winsløw, formand for Fonden Gamle Sønderho.
”Jubilæet vil byde på underholdning af Shantykoret, Tove de Fries og en monolog af Jeppe Brixvold, som fortæller historien om pastor Engelstofts bedrifter. Derudover vil Niels Brink rundvise i møllen, og vi vil servere smagsprøver på brød bagt af vores eget mel. Derudover vil vi sælge Fanøkringle sponsoreret af Sønderho kro, kaffe, kaffepunch, øl og vand”.
”Vi hjælper med at sætte klude kl. 13 ved møllen, idet vi håber på, at mange vil møde op i dragt for at festliggøre dagen. Alt sammen selvfølgelig under hensyntagen til de gældende corona-retningslinjer,” fortæller hun.
”Møllen varetages i det daglige af vores dygtige møllelav, som mødes fredag eftermiddag og tager beslutninger om forskellige tiltag. Når vinden er til det, lader de vingerne køre. Lavet varetager også det praktiske arrangement omkring Sønderhodag, Dansk Mølledag og nu også Sønderho Mølles 125-års jubilæum. Tak for det,” slutter Susanne Winsløw.

Møllens historie

Historien om møllen i Sønderho starter allerede i 1701

LOKALHISTORIE – Historien om møllen i Sønderho starter allerede i 1701, hvor Pastor Christian Engelstoft fik bevilling til opførelse af en stubmølle, efter at Kongens Mølle i Ribe endnu engang var blevet ødelagt af en stormflod. Sønderhos borgere var efter den tid forpligtede til at få deres korn malet i Pastor Engelstofts mølle. Pastor Engelstoft erhverver sig et lavt bjerg (klit) i nærheden af præstegården, som dengang lå i Bjerges Leje, nærmere betegnet Præstens Toft til opførelsen. Pastor Engelstoft fandt det åbenbart upassende også at være møller, så derfor blev det hans hustru, der blev opført som ejer og indehaver af fæstebrevet.
Møllen blev bygget, og beboerne i Sønderho er til en begyndelse glade herfor. Men da de finder, at pastor Engelstoft er en særdeles stridig herre, forsøger mange af dem senere at få malet deres korn dels i Ribe dels i Nordby. Dette påtaler pastoren, idet han mener, at alle beboere i Sønderho er forpligtede til at få malet deres korn i Sønderho Mølle. Denne strid medførte adskillige retssager ved Fanø Birketing, som pastor Engelstoft ikke altid vandt. En senere ejer Thomas Sonnichsen lod i 1760 den meget forfaldne stubmølle nedrive og genopføre tættere på byen på det sted, hvor den nuværende mølle står. Stubmøllen nedbrænder i 1770, og en ny stubmølle opføres. I 1894 brænder også denne mølle, og den nye hollændermølle opføres i 1895. Ejeren var dengang styrmand Julius Svarrer. Den sidste møller i Sønderho var Niels Sørensen, som drev mølleri indtil 1923.
Sønderho Mølle forfaldt i de efterfølgende år, og som følge af dette forfald stiftedes Fonden Gamle Sønderho i 1928, hvor en gruppe lokale og sommergæster samlede penge ind til opkøb af møllen og møllegården ved gennemførelse af den første Sønderhodag. Det lykkedes Fonden at blive ejer af Sønderho Mølle, og Sønderhodag er blevet afviklet lige siden da efter et fast program, og først i denne sommer som følge af Coronapandemien, har vi været nødsaget til at ændre forløbet af Sønderhodag.
Fonden Gamle Sønderho har lige siden 1928 vedligeholdt møllen på smukkeste vis, og i de senere år, er det igen blevet muligt at male mel på 2 kværnstene – en fransk rhinsk sten til rug (svedjerug) og en belgisk sten til ølandshvede. Dette har kun været muligt som følge af fondsmidler – dels fra Slots- og Kulturstyrelsen, dels fra Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond samt tilskud fra Fanø Kommune.

(Ovenstående artikel om møllens historie, skrevet af Susanne Winsløw, var der desværre ikke plads til i den trykte avis. Red.)

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Et plaster på såret til Fanø

1. august 2020 by with comment off

Debatten har være heftig på Fanø i juli. Den mangedobling af dagsturister på gåben og cykel, der er afstedkommet af de gratis færgebilletter, har ikke alle været glade for. Og tilstrømningen har skabt mange farlige situationer i trafikken. Redaktøren har selv været lige ved at få en hurtig løber op på køleren i fodgængerfeltet, hvor man krydser Strandvejen for at komme til Gl. Postvej. Han får hermed en undskyldning for forskrækkelsen. Alle skal virkelig være ekstremt opmærksomme i trafikken.
De restauranter, der ikke har kunnet tilbyde plads til de mange gæster, har også uforskyldt fået kritik, og supermarkederne har måttet opgive at få folk til ikke at handle i grupper. Vi skal være heldige, hvis det ikke giver udbrud af covid-19.
Alternativet var imidlertid, at de store tab, som de forretningsdrivende og sommerhusbranchen fik fra påske og frem til 1. juli, havde kostet tab af virksomheder og arbejdspladser, og det har Fanø ikke råd til.
Nu har regeringen så givet Fanø Kommune yderligere 13,2 millioner kroner til færgedriften, så fra 10. august og frem til 30. september kan biler komme over for 50 kroner. Gående, cyklister, motorcyklister og handicapbiler kan komme gratis med. Tak for det. Man kunne have diskuteret, om pengene skulle have været spredt ud på hele vinterperioden, men når stor set alt alligevel er lukket om vinteren, er det måske trods alt en klog beslutning.
Lad os få det bedste ud af det! God august.

 

 

 

Hent flere nyheder
Top