Ingen blev afvist til gudstjenesten, selv om kun 75 personer måtte deltage
FESTLIGHEDER – Hverken truslen om regn eller corona kunne tage glansen af Sønderhodagen, der traditionen tro blev en fest for både små og store, ikke mindst til glæde for øens turister, der valgte at møde talstærkt frem.
Festdagen startede i den smukke Sønderho Kirke med de 15 kirkeskibe, hvor kirkeværge Carl Martin Christensen havde taget opstilling med sin lille sorte bog ved våbenhuset for at sikre, at højst 75 kirkegængere fik adgang til gudstjenesten.
”Det er mig, der tæller, hvor mange der må komme ind,” forklarede han og var glad for, at han slap for at afvise nogen i døren.
Præsten Miriam Florez’ prædiken tog udgangspunkt, i at nåden er alt, og kom i den anledning med en opfordring til, at vi skal lade være med at stræbe efter at blive noget, fordi vi jo allerede er noget, skabt i Guds billede. Desuden bød højtideligheden på musikalske lækkerier. Den konservatorieuddannede Kristian Bugge, der selv er gift i kirken, akkompagnerede nemlig i dagens anledning organisten, og spillede sønderhoninger både ved gudstjenestens start og ved den traditionelle dans ned af kirkegulvet ved afslutningen.
Solen viste sin nåde
Uden for besluttede solen sig for at vise arrangementet nåde, og spredte sine stråler over de mange festklædte sønderhoninger og de nysgerrigere tilrejsende, der op ad dagen fyldte gader og pladser i Sønderho.
Som altid var mange børn og unge iført de traditionelle klædedragter, og det gav anledning til mange gode snakke på tværs af alder.
Især ved Børsen måtte dagens coronavagter i de gule veste på arbejde, da hundredevis af gæster ville se den traditionelle brudedans med de kække ungersvende og de stovte brude med de store farverige blomsteropsætninger i håret.
Coronavagter ved Børsen måtte sørge for, at reglerne blev fulgt.
Det gik såmænd fint med at begrænse antallet af gæster til hundrede indenfor de rød-hvide afspærringer. Udenfor stod der imidlertid langt flere, der nød vejret og forsøgte at fange et glimt af danserne bag afspærringerne, mens de nød udsigten og musikken.
Musikerne Henrik Bay (tv), Kristian Bugge og Nils Thorlund spillede op til dans på byens pladser.
Glemt af byens fortid
I løbet af dagen blev brudedansen med de tre brudestykker, den søde, den sure og den bitre, dog gentaget fire andre steder i byen, så alle fik set det hele og Sønderhodagen lignede på mange måder sig selv, trods de lidt usædvanlige omstændigheder.
Selv om man skal danse brudedans seks gange på en dag, kan man godt være både stolt over og glad for at være med til at holde en unik tradition i hævd – ikke mindst når brudens blomsteropsætning er så smuk.
Rundt om i byen vandrede børn, voksne og ældre iført de traditionelle klæder, og Gertrud Exner havde arrangeret en række tableauer på byens pladser, så man kunne betragte de mange fine dragter på nært hold og få et glimt af byens fortid midt i nutiden.
På Sønderhodagen er dragterne en del af festen men traditionelt har de beskyttet kvinderne, der tog det hårde slid i hjemmet og på markerne, mens mændene var til søs. De bar blandt andet struder foran mund og næse for at beskytte sig mod sandflugten.
Lille Iben var i dagens anledning klædt i en af de smukke dragter fra Fonden Gamle Sønderho, der står som arrangør af Sønderhodagen.
En givtig dag
For de handlende blev det også en givtig dag. Turisterne stod tålmodigt i kø for at få vaffelis eller siddeplads på en af restauranterne. Andre valgte at slippe for de længste køer, forsynede sig ved de opstillede gadekøkkener og slog sig ned på enhver ledig grøn plet eller bænk i byen.
”Selv om jeg ikke har gjort kassen op endnu, så har vi haft travlt,” forklarede Andre Neitzel, mens han langede grillpølser over disken uden for Kromanns Hotel, hvor gæsterne stod tæt for at høre musikken og stille sulten i solen.
”Selv om coronaen måske har gjort lidt, så har vi været heldige med vejret,” konstaterede han.
Og da dagen sluttede, krammede de ældre og sagde på gensyn i 2021 til hinanden, mens de lidt yngre begyndte at se sig om efter de steder, hvor festen skulle fortsætte om aftenen.
Tekst og foto: Per Roholt Pedersen (DJ)
